Dato for udgivelse | 29 mar 2007 15:11 |
Resumé | I begyndelsen af ugen sendte SKAT breve ud til næsten 5000 danskere, som har ejendom i Sverige. Det viser sig nu, at nogle af brevene er blevet sendt til de forkerte. Vi beklager. |
Den 27. marts 2007 sendte SKAT brev til godt 5.000 danskere, der er eller har været ejer af en svensk fast ejendom. Formålet var at informere om skattereglerne, sådan at borgerne kan selvangive korrekt også på dette område, hvor reglerne kan være vanskelige at håndtere.
Oplysningerne om danskere med en svensk fast ejendom kommer fra de svenske skattemyndigheder, og disse oplysninger har SKAT undersøgt med henblik på at undgå, at vi kontaktede borgere, som ikke hørte hjemme på listen med oplysninger.
SKAT må desværre konstatere, at vi i nogle tilfælde er kommet til at skrive til borgere, der ikke er ejer af en ejendom i Sverige, og det beklager vi naturligvis.
Yderligere oplysninger: Journalister 72 37 09 00, borgere 72 22 18 18.