Landsskatterettens kendelse
af 26. oktober 2001
2-1-1907-0750

Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomstårene 1998 og 1999 på følgende punkter:

Indkomståret 1998
Personlig indkomst
Yderligere løn ansat til	39.614 kr.
Indkomståret 1999
Personlig indkomst
Værdi af fri bil 24 % af 280.718 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4	67.372 kr.

Klageren har for indkomståret 1998 ikke medregnet værdien af en reception til sin personlige indkomst, og klageren har for indkomståret 1999 ikke medregnet værdien af en varebil efter ligningslovens § 16, stk. 4 til sin personlige indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren var ansat som direktør i H A/S (herefter benævnt selskabet), hvori klageren tillige var hovedaktionær. Selskabet har drevet virksomhed med rådgivning og tilsyn i forbindelse med byggeopgaver i hele landet. Selskabet har i de pågældende år drevet virksomhed fra adressen ...., .....

Selskabet har den 15. maj 1997 anskaffet en personbil af mærket Audi A6 Avant 1,8, som klageren for indkomstårene 1998 og 1999 har medregnet værdien af til sin personlige indkomst.

Den 21. maj 1997 har selskabet købt en varebil af mærket Chrysler Grand Voyager 2,5, som klageren har medregnet værdien af til sin personlige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998. Selskabet har ikke ved anskaffelsen af varebilen fratrukket indgående moms.

Der blev den 30. december 1998 indgået en aftale mellem selskabet og klageren om rådigheden over varebilen, hvorefter klageren var afskåret fra at benytte varebilen i privat øjemed. Klageren har herefter ikke medregnet værdien af varebilen til sin personlige indkomst for indkomståret 1999.

Klageren og dennes hustru har i indkomstårene 1998 og 1999 haft samme adresse som selskabet, ...., .....

Selskabet har i den pågældende periode haft 12 ansatte, hvoraf de 10 har været beskæftiget med landsdækkende arbejdsopgaver. Til at dække medarbejdernes behov for transport har selskabet samlet rådet over fire biler inklusiv ovennævnte køretøjer.

Selskabet har i indkomståret 1998 afholdt udgiften til en reception i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum og klagerens 50 års fødselsdag. Receptionen blev afholdt den 5. juni 1998 på G-Hotel, ...., der tillige har forestået bespisning i form af buffet for samlet 42.999 kr. Herudover har selskabet betalt 1.368 kr. for annoncering af receptionen i et dagblad.

Klageren har haft 50 års fødselsdag den 9. juni 1998, mens selskabet efter registreringsoplysningerne har haft 25 års jubilæum den 3. august 1997.

I receptionen har der også deltaget private gæster, hvorfor klageren personligt har refunderet 4.753 kr. til selskabet for disses deltagelse. Den samlede udgift for selskabet for receptionen blev herved 39.614 kr.

Ad. Indkomståret 1998

Told- og Skatteregionen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 1998 med 39.614 kr. svarende til værdien af den afholdte reception. jf. statsskattelovens § 4.

Regionen har til støtte herfor anført, at receptionen blev afholdt i klagerens interesse, hvorfor de af selskabet dækkede omkostninger var at betragte som et løntillæg til klageren.

Herved har regionen henset til, at receptionen blev afholdt mere end ti måneder efter selskabets jubilæum, at der har været deltagelse af private gæster og klagerens familie, og at receptionen ikke har haft en klar og entydig karakter af repræsentation i selskabets interesse.

Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 30. oktober 1992 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1993.21, Landsskatterettens kendelse af 25. juni 1997 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.772, og punkt 14.3.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 samt afsnit S.F.2.1.7 i Ligningsvejledningen for 1999.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af indkomstopgørelsen for indkomståret 1998 i overensstemmelse med det selvangivne.

Klageren har til støtte herfor anført, at receptionen blev afholdt i selskabets interesse, idet der ikke blev inviteret familie og venner, men alene forretningsforbindelser, ligesom receptionen var en fredag fra kl. 13.00 til kl. 16.00, hvilket efter klagerens opfattelse ikke er et tidsrum for en privat fest. Der blev derimod afholdt privat fødselsdagsfest samme aften.

Endvidere har klageren henvist til, at udgiften til familie og venner, som uindbudt mødte op til receptionen, blev refunderet selskabet netop for at fastholde receptionens tilknytning til selskabet. Klageren har desuden anført, at receptionen havde særdeles stor mediemæssig dækning, hvilket har været af betydelig værdi for selskabet.

Herudover har klageren lagt vægt på, at det i den pågældende branche er chefen, som tegner firmaet, hvorfor det har været naturligt for selskabet at afholde en fælles fødselsdags- og jubilæumsreception, at den fælles reception også var hensigtsmæssig fra et omkostningssynspunkt, og at det var forventet blandt forretningsforbindelserne, at der blev afholdt et arrangement.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 2-9, jf statsskattelovens §§ 4-6, når vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at receptionen ikke klart og entydigt har været afholdt i selskabets interesse. Retten har herved henset til, at der deltog andre end forretningsforbindelser og kunder i arrangementet i et ikke ubetydeligt omfang, og anledningen til at afholde receptionen primært har været klagerens 50 års fødselsdag.

Retten finder således, at udgiften til receptionen og annoncering af denne med rette er anset for yderligere løn til klageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Ad. Indkomståret 1999

Told- og Skatteregionen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 1999 med 67.372 kr. svarende til værdien af fri bil i relation til varebilen af mærket Chrysler Grand Voyager, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Regionen har til støtte herfor anført, at selskabet har stillet varebilen til rådighed for klageren til privat brug.

Der er herved henvist til, at selskabet har oplyst, at varebilen rent faktisk har været anvendt i privat øjemed, at varebilen ikke har været uegnet til almindeligt brug, og at der ikke har været udarbejdet et kørselsregnskab for varebilen, der har kunnet sandsynliggøre, at denne ikke har været anvendt privat.

Der er bl.a. henvist til Østre Landsrets dom af 18. maj 2000 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.622, Østre Landsrets dom af 10. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.952 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919 samt punkt 12.4.6 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af den personlige indkomst for indkomståret 1999 i overensstemmelse det selvangivne.

Til støtte herfor har klageren anført, at klageren i forvejen har medregnet værdien af en fri bil til sin personlige indkomst, og det på baggrund af sagens faktiske omstændigheder ikke har været rimeligt, at klageren er blevet beskattet af yderligere en bil.

Endvidere har klageren henvist til, at selskabets biler ikke generelt har stået til rådighed for klageren, idet selskabets ansatte har benyttet disse til at udføre arbejdsopgaver i hele landet. Klageren har derfor været henvist til at anvende den bil, som på det givne tidspunkt ikke blev benyttet af medarbejderne.

Klageren har yderligere anført, at firmaets bilpark har været relativ begrænset i forhold til antallet af medarbejdere og opgavernes karakter, at der i varebilen har været medtaget udstyr af forskellig art til tilsyns- og opmålingsopgaver, og at husstandens størrelse ikke har givet anledning til et behov for mere end en bil.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højest af 450.000 kr. Procentdelen udgør 24 for indkomståret 1999.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets varebil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til bl.a. Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.28 og 1999.919.

Da klageren ikke ved at føre kørselsregnskab for varebilen eller på anden lignende måde tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at selskabets varebil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at varebilen har stået til rådighed for privat kørsel.

Det er således med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1998
Personlig indkomst
Yderligere løn ansat til 39.614 kr.	stadfæstes
Indkomståret 1999
Personlig indkomst
Værdi af fri bil 24 % af 280.718 kr.,jf. ligningslovens § 16, stk. 4	stadfæstes