Dato for udgivelse | 26 feb 2007 13:30 |
Resumé | Siden 2003 har danske skatteydere haft mulighed for tidligt at taste oplysninger til deres selvangivelse ind på TastSelv og derved få sin årsopgørelse og eventuel overskydende skat retur med selvangivelsen i marts. Det har dobbelt så mange benyttet sig af i år som sidste år. |
- 86.000 borgere har i år udnyttet muligheden for at indtaste deres oplysninger til selvangivelsen tidligt. Sidste år var det tal kun godt 43.000. Tidlig indberetning er en fordel for både skatteborgerne og for SKAT, så derfor er vi glade for at flere benytter sig af muligheden, siger fagchef i SKAT Richard Hanlov.
Skatteyderne havde muligheden for at indberette oplysninger til selvangivelsen tidligt via SKATs digitale system TastSelv i en periode fra den 1. til den 19. februar. Det er også på TastSelv, at skatteydere til hver en tid kan finde deres egen digitale skattemappe, hvor man kan se årsopgørelser, forskudsopgørelser og personlige skatteoplysninger.
Læs mere på www.skat.dk
Yderligere oplysninger for journalister på SKATs pressetelefon på 72 37 09 00.
Borgerhenvendelser skal ske på SKATs hovednummer på 72 22 18 18.