Dato for udgivelse
01 Feb 2007 10:17
Resumé

Fra 1. til og med den 19. februar kan du komme SKAT i forkøbet og via TastSelv på www.skat.dk indberette indtægter og fradrag, som SKAT ikke kender, og derved få din årsopgørelse og overskydende skat hurtigere retur.


De indberettede beløb kommer med på selvangivelsen og årsopgørelsen. På den måde vil du modtage din korrekte årsopgørelse allerede i marts eller april og få din overskydende skat hurtigere udbetalt.

 

- Det er en mulighed, som vi håber rigtigt mange vil benytte sig af. Der er nemlig nogle beløb, som mange skatteydere selv skal angive, eller som skal rettes, og det kan man så gøre hurtigt og effektivt gennem TastSelv allerede nu, siger kontorchef i SKAT Keld Borup.

 

Det gælder især:

  • Befordringsfradrag (kørselsfradrag)
  • Gaver til godkendte foreninger 
  • Underholds- og børnebidrag

- Vores erfaring er, at mange finder vores TastSelv både nemt og hurtigt. Hvis man følger vejledningen og har sin TastSelv-kode parat, kan det ikke gå galt. TastSelv-koden kan findes på forskudsopgørelsen for 2006. Og hvis den er forlagt, så kan man bestille en ny kode via nettet. Man kan også bruge sin digitale signatur til at logge på med, siger Keld Borup.

Alle skatteydere har i TastSelv sin egen digitale skattemappe. Her kan man se sine årsopgørelser, forskudsopgørelser og personlige skatteoplysninger.

 

www.skat.dk kan du læse mere om tidlig indbetning.

 

Yderlige oplysninger for journalister på SKATs pressetelefon på 72 37 09 00.

Borgerhenvendelser skal ske på SKATs hovednummer på 72 22 18 18.