Dato for udgivelse
21 Jan 2003 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. november 2002
SKM-nummer
SKM2003.22.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, kære B-97-02
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift + Kontrol og revision + Inddrivelse
Emneord
Momsskyld, opkrævning, tilsigelse, indsigelse, fogedret, udlæg, forældelse
Resumé

I september 2002 foretog ToldSkat udlæg i selskabet H1's faste ejendom. Udlægget blev foretaget på grundlag af et krav mod selskabet, som blev gjort gældende efter en regnskabskontrol påbegyndt i juli 1995. Der afholdtes flere møder, og der var en omfattende skriftveksling før den endelige fastsættelse af kravet i maj 1997.

Selskabet gjorde under sagen blandt andet gældende, at udlægget ikke var lovligt foretaget, at opgørelsen af kravet, der lå til grund for udlægget, var urigtig, at gælden senere var nedsat ved dispositioner fra ToldSkats side, og at fordringen var forældet.

Landsretten tiltrådte, at selskabet var lovligt indkaldt til fogedforretningen og fastslog endvidere, at da forretningen var foretaget på selskabets adresse, kunne den foretages, selv om skyldneren ikke gav møde, jf. retsplejelovens § 495, stk.1.

Vedrørende opgørelsen af kravet udtalte landsretten, at selskabets revisor havde godkendt, at der grundet mangelfulde regnskaber og sammenblanding af selskabet H1's og selskabet H2's forhold blev foretaget en samlet opgørelse af de to selskabers tilsvar, navnlig således at selskabet H2's tilgodehavende for udgående moms blev modregnet i selskabet H1's gæld.

Landsretten fastslog, at gælden ikke senere var nedsat ved dispositioner fra ToldSkats side, og at ToldSkats dispositioner heller ikke havde kunnet give selskabet en berettiget forventning om, at dette var tilfældet. Endvidere fandtes det ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om nedsættelse af gælden. Landsretten fandt endvidere ikke, at fordringen kunne anses for forældet, jf. forældelseslovens § 2, 2. punktum.

Reference(r)

Momsloven § 59, stk. 2
Forældelsesloven § 2, 2. pkt
Retsplejeloven § 478, stk. 2
Retsplejeloven § 495, stk. 1
Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåde ved inddrivelse af skatter og afgifter §§ 7 og 9

Parter

H1 ApS

mod

Told- og Skatteregion Næstved.

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, C. Levy og Charlotte Meincke (kst.) førstnævnte som rettens formand.

Ingen var tilsagt eller mødt.

Der fremlagdes kæresvarskrift af 8. marts 2002 fra Kammeradvokaten på vegne indkærede og processkrift A af 16. maj 2002 fra samme.

Der fremlagdes endvidere processkrift af 19. april 2002 fra kærende og processkrift II af 1. august 2002 fra samme. Processkrift B af 20. august 2002 fra indkærede blev tillige fremlagt.

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Af de grunde, som er anført i fogedrettens kendelse, tiltrædes det, at kærende som rekvisitus er lovligt indkaldt til fogedforretningen den 28. september 2000.

Da forretningen er foretaget på anpartsselskabets adresse, har den kunnet foretages, selvom skyldneren ikke gav møde, jf. retsplejelovens § 495, stk. 1.

Vedrørende det beløb, der er gjort udlæg for, bemærkes, at det er ubestridt, at kærendes momsgæld for 1992-1995 af indkærede ved skrivelse af 27. december 1996 blev opgjort til 716.373 kr. Dette beløb blev efter indsigelse fra kærende nedsat til 215.863 kr., idet der grundet mangelfulde regnskaber og sammenblanding af dette selskab og selskabet H2 ApS' forhold blev foretaget en samlet opgørelse af de to selskabers tilsvar, navnlig således at H2 ApS' tilgodehavende for udgående moms blev modregnet i kærendes gæld. Denne opgørelse blev til efter forslag fra selskabernes revisor og godkendt af samme ved skrivelse af 11. juni 1997. I samme skrivelse gjorde denne dog opmærksom på, at der forelå et periodeafgrænsningsproblem m.h.t. en købsfaktura på 112.993 kr., dateret 31. december 1995, men bogført i 1996, hvor den ville blive modregnet. Efter den af ToldSkat repræsentants afgivne forklaring for fogedretten har kærende imidlertid uanset opfordring hertil ikke fremsendt tilfredsstillende dokumentation for denne post.

Landsretten tiltræder derfor, at det skyldige beløb er 215.863 kr., der ved senere indbetalinger er nedsat til udlægsbeløbet på 125.401 kr., hvortil kommer tilskrevne renter fra 27. december 1996.

Det tiltrædes således, at hverken ToldSkats accept på modtagelse af skrivelse af 11. juni 1997 eller den omstændighed, at der senere som følge af en angivelse fra direktør A blev udsendt girokort på et beløb på 102.870 kr., har kunnet tages som udtryk for, at indkærede havde nedsat skylden til dette beløb eller kunnet give kærende en berettiget forventning om, at dette var tilfældet. Ligesom det heller ikke findes godtgjort af kærende, at der var indgået en aftale om nedsættelse af gælden.

Landsretten tiltræder endvidere, at der er foretaget rentetilskrivninger som angivet af indkærede, jf. momslovens § 59, stk. 2, ligesom fordringen ikke kan anses for forældet, jf. forældelseslovens § 2, 2. pkt.

Landsretten stadfæster således i det hele fogedrettens afgørelse,

h v o r f o r   b e s t e m m e s

Den påkærede kendelse stadfæstes.

I kæremålsomkostninger for landsretten skal kærende, H1 ApS, betale 8.000 kr. til indkærede, Told- og Skatteregion Næstved, inden 14 dage.

Retten hævet.