Borgernes retssikkerhed i forhold til det offentlige er et emne, der af gode grunde altid vil være aktuelt.

Regeringen nedsatte således i februar i år en retssikkerhedskommission, der skal komme med forslag til forbedringer af borgernes retssikkerhed.

Der har i den senere tid også været en del indlæg i pressen om retssikkerhed i forhold til offentlige myndigheders muligheder for at udføre kontrol og tilsyn. Indfaldsvinklen for mange af indlæggene er, at kriminelle personer, der af politi og anklagemyndighed skal behandles efter retsplejelovens bestemmelser, nyder større retsbeskyttelse og retssikkerhed end ærlige borgere og virksomheder, der er underkastet kontrol og tilsyn af f.eks. skatte-, fødevare- og miljømyndighederne.

Jeg vil ikke her hverken foregribe kommissionens arbejde eller gøre mig klog på andre myndigheders kontrolhjemler og - praksis.

Det forekommer mig imidlertid, at en del af debatten er præget af mytedannelser - i hvert fald med hensyn til told- og skattemyndighedernes kontrolarbejde.

Det er således en udbredt myte, at skattevæsenet har lov til at tvinge sig adgang til borgernes privatboliger uden en retskendelse. Det har vi ikke. Det, vi har lovhjemmel til, er uden forudgående varsel at få adgang til de lokaler, hvorfra der drives en skatte-, afgifts- eller momspligtig virksomhed - og det er yderst sjældent, at vi benytter os af denne mulighed.

Som altovervejende hovedregel sker kontrolbesøg efter aftale med virksomhederne, ligesom det også tit sker, at der alene er tale om regnskabs- og bilagskontrol, der foregår på skattevæsenets kontor på baggrund af indsendt regnskabsmateriale.

Der er imidlertid situationer, hvor kontrolarbejdet bliver illusorisk, hvis adgangen til at foretage uanmeldte kontrolbesøg uden retskendelse fjernes.

Det vil f.eks. ikke være muligt for told- og skattemyndighederne at lave kontrolaktioner a la de gadeaktioner, vi har gennemført for at sætte ind over for f.eks. sort arbejde og sort økonomi i pizzeriaer m.v. eller “sorte colaer” og “sort chokolade” m.m. i kiosker. Det er i øvrigt aktioner, vi tit foretager i samarbejde med andre myndigheder, f.eks. Arbejdsdirektoratet og politiet.

Det er også kontrolaktioner, som efterspørges af brancheorganisationerne, der ønsker, at de lovlydige virksomheder kan fungere under lige konkurrencevilkår.

Hvis sådanne aktioner fremover skal aftales med virksomhederne, kan man vist roligt sige, at formålet med kontrolaktionen forspildes. Hele indsatsen mod sort arbejde og sort økonomi og salg af smuglervarer vil blive sat voldsomt tilbage.

En anden udbredt myte er, at skattevæsenets - indrømmet - ret vidtgående adgang til at kræve oplysninger fra borgerne om deres skattemæssige og øvrige økonomiske forhold bliver (mis)brugt i en eventuel senere straffesag. Misbrugt, fordi politiet eller anklagemyndigheden ellers ville være henvist til at fremskaffe disse informationer under iagttagelse af retsplejelovens regler.

Denne myte er heller ikke sand.

Skattemyndighederne har fastsat regler, hvorefter vi indstiller vores undersøgelse af en borgers eller virksomheds forhold, når der er mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold. Herefter bliver sagen sendt til politi og anklagemyndighed, der så må foretage den videre efterforskning i sagen.

Retssikkerhedsbegrebet handler ikke alene om en retsbeskyttelse af den enkelte borger. Det handler også om, at de ærlige og lovlydige borgere og virksomheder oplever, at der gribes effektivt ind over for dem, der åbentlyst bedrager andre, herunder det offentlige. Alle skal være lige for loven - og der skal derfor være en balance mellem de hensyn, der tilgodeser den enkeltes retsbeskyttelse, og mulighederne for at komme lovovertrædelserne til livs. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne i det daglige administrerer reglerne på en måde, så de ikke virker krænkende over for borgerne.

Efter min erfaring anvender told- og skattemyndighederne da også de retsmidler og hjemler, som er i skatte- og afgiftslovgivningen, på en afbalanceret og nuanceret måde, der ikke krænker borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Og hvis der har været enkeltstående eksempler på det modsatte, skal man passe på ikke at generalisere, så reglerne ændres og umuliggør en effektiv kontrol. Så er det bedre, at myndighederne bliver endnu mere påpasselige ved udøvelsen af deres virksomhed.