A A/S klager over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1998 har forhøjet selskabets indkomst med 1.350.000 kr., der er anset som skattepligtigt tilskud i form af vederlagsfri erhvervelse af knowhow, og samtidig har nedsat selskabets indkomst med samme beløb, anset som fradrag for anskaffelsessum vedrørende knowhow.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab ved overdragelsesaftale af 1. april 1998 med virkning fra 1. januar 1998 har købt virksomheden i B I/S. Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet:

BAGGRUND:

Sælgeren har igennem en årrække haft til formål at drive reklamebureau. Bureauet beskæftiger sig særligt med udarbejdelse af tryksager finansieret af leverandører og samarbejdspartnere til de firmaer, der præsenteres i tryksagerne.

Desuden har sælgeren etableret en virksomhed indenfor udvikling af produkter til brug på Internettet og tilsvarende. Denne virksomhed er organisatorisk adskilt fra reklamebureauet, og har anvendt navnet C, men er juridisk en del af det sælgende interessentskab.

Med baggrund i et ønske om en omstrukturering af virksomheden er det købende selskab etableret med det formål at fortsætte driften indenfor de to forretningsområder.

Køberen ønsker således at erhverve sælgerens aktiver og aktiviteter, i det omfang de er nødvendige for den fortsatte drift af virksomheden, og idet samtlige aktiver forudsættes at kunne overdrages til køberen frie og ubehæftede.

Køberen har ikke særligt med henblik på erhvervelse besigtiget virksomheden, idet ejerne af det købende selskab har deres daglige gang og virke i virksomheden.

Såvel sælgeren som køberen vurderer efter bedste evne, samt efter de udarbejdede perioderegnskaber, at resultatet i perioden 1. januar til 26. marts 1998 total set er meget begrænset.

Det aftales dog mellem parterne, at skulle skattemyndighederne mod parternes forventning ved skatteansættelse for året anse sælgeren for skattepligtig af dette meget begrænsede resultat, skal dette beløb refunderes sælgeren senest 4 uger efter skattemyndighederne har afkrævet sælgeren beløbet.

På denne baggrund har hverken sælgeren eller køberen indsigelser imod, at overdragelsen effektueres pr. den 1. januar 1998.

Overdragelsen fra sælgeren til køberen finder sted den 1. januar 1998 kl. 00.01 på følgende vilkår:

§ 1 OMSÆTNINGSAKTIVER, DRIFTSINVENTAR OG FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER:

Sælgeren overdrager til køberen alle sælgeren tilhørende omsætningsaktiver i den hidtil af sælgeren drevne virksomhed på det ovenfor anførte forretningssted med reklamebureau og internetvirksomhed i henhold til bilag 1.

Værdien af de overdragne omsætningsaktiver andrager kr. 1,823.158,00, i henhold til årsregnskab udarbejdet pr. 31. december 1997 for sælgeren, og berigtiges i overensstemmelse med de i § 10 anførte.

§ 2 LEJEMÅL:

Sælgeren oplyser, at køberen kan indtræde i det lejemål, hvorfra sælgeren hidtil har drevet den overtagne virksomhed

§ 3 IGANGVÆRENDE ARBEJDER:

Igangværende arbejder overdrages i deres helhed til køberen.

§ 4 MEDARBEJDERE:

Sælgeren oplyser, at der i den overdragne virksomhed har været ansat i alt 32 medarbejdere.

§ 5 RETTIGHEDER:

Sælgeren overdrager til køberen de sælgeren tilhørende kundekartotek, kundetilknytning og navnerettigheder, herunder forretningskendetegn såvel registrerede som uregistrerede.

Sælgeren erklærer at være ejer af og rettighedshaver til nedennævnte enerettigheder, der er registreret i det danske varemærkeregister og beskyttet i henhold til Lov om Ophavsret, Lov om Mønstre eller Lov om Brugspatenter, idet disse alle overdrages:

1.	Reg.nr. X 1996	Logo for B. Med B skrevet nedenunder
2.	Reg.nr. Y 1997	Internetadresse
3.	Reg.nr. X 1997	A

Udskrifter fra det danske varemærkeregister er vedlagt.

Alle de sælgeren i øvrigt tilhørende, ikke-registrerede rettigheder og den til sælgerens virksomhed i enhver henseende knyttede goodwill, herunder knowhow, forretningskendetegn, reklamer og brochuremateriale, kalkulationsgrundlag, indkøbs- og salgsbetingelser, teknisk dokumentation, edb-håndbøger, servicebulletiner og teknisk litteratur, såvel skrevne som lagrede på EDB-medie eller andre medier, overdrages til køberen.

Værdien af de overdragne rettigheder anses for kr. 0,00, da virksomheden ikke har genereret nogen indtjening eller har dokumenteret en likviditetsskabende evne. Disse forhold fremgår af de for sælgeren udarbejdede regnskaber. Det regnskab, der danner baggrund for nærværende overdragelse, udviser et beskedent regnskabsmæssigt indestående på kr. 313.070,00, ligesom årets resultat for det seneste regnskabsår op til nærværende overdragelse viser et resultat på kr. 740.765,00, fra hvilket der skal fratrækkes driftsherreløn til de to interessenter i det sælgende interessentskab.

Der kan således ikke antages at være nogen indtjening af betydning i dette regnskabsår, ligesom de forudgående regnskabsår udviser et meget beskedent overskud før driftsherreløn, hvilket også fremgår af det beskedne regnskabsmæssige indestående.

§ 10 KØBESUM:

Købesummen for de ved nærværende aftale overdragne aktiver, opgjort til kr. 1.974.591,00, skriver kroner énmillionhundredeogfemtentusindefemhundredeogsyvti 00/100 specificeret således:

Omsætningsaktiver, herunder varebeholdninger, diverse tilgodehavender og likvide beholdninger, jfr. § 1	1.823.258 kr.
Småaktiver, enkelte møbler m.v. jfr. § 1	10.000 kr.
Finansielle anlægsaktiver jf. § 1	4.020,00 kr.
Igangværende arbejder jf. § 3	137.413,00 kr.
Rettigheder, jfr. § 5	0 kr.
Købesum opgjort til	1.974.591,00 kr.

Købesummen berigtiges på følgende måde:

Overtagelse af sælgers løbende driftskredit i bank	763.478,00 kr.
Overtagelse af sælgers gæld vedrørende:
- leverandører	25.000,00 kr.
- moms og afgifter	421.298,00 kr.
- andre kreditorer	950.713,00 kr.
Negativ købesum foreløbigt opgjort til	185.898,00 kr.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at D og E hver ejede halvdelen af B I/S. Ejerforholdet i det klagende selskab var på overdragelsestidspunktet således:

F ApS 37,5 %

G ApS 37,5 %

H ApS 25 %

Samtlige selskaber er 100 % ejet af henholdsvis E, F og I.

Den overdragne virksomhed omfattede alene internetvirksomheden, idet de øvrige aktiviteter blev afsluttet i forbindelse med overdragelsen.

Ved kapitalindskud af 18. marts 1999 og 3. juni 1999 er K A/S blevet ejer af 51 % af aktierne i det klagende selskab. De pågældende kapitalindskud blev foretaget med henholdsvis 1.045.500 kr. kontant til kurs 478,24 og 4.500 kr. ved overførte reserver/overkurs til kurs 100. De oprindelige aktionærer i det klagende selskab har i foråret 2000 tilbagekøbt en del af aktierne fra K A/S til samme kurs som K A/S betalte ved købet. Den 10. marts 2000 har aktionærerne i det klagende selskab via en skattefri aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, afhændet aktierne i det klagende selskab for 79.750.000 SEK.

D har til brug for sagen udarbejdet følgende notat:

"Notat i forbindelse med overdragelse af aktiviteter fra B I/S til A A/S

E og D startede B l/S i 1994.

Udviklingen i B I/S fra 1994 - 1997.

B I/S blev etableret starten af 1994 med henblik at levere reklameydelser til virksomheder i Danmark. Virksomheden udviklede sig over de næste par år til at levere ydelser indenfor 3 områder:

Indsamling og bearbejdnings-afdelingen

Bestod primært at telemarkting aktiviteter, hvor medarbejdere sad og ringede ud til private personer med henblik på at lave analyser. Kunder kunne eksempelvis være aviser som ønskede at belyse forskellige områder. Kunderne betalte for den ønskede antal interviews som skulle gennemføres. Aktiviteten bliver dog droslet ned i 1997 og er nærmest ikke eksisterende ved udgangen af 1997.

Tryksags-afdelingen

Afdelingen udarbejdede tryksager for kunder. Dette foregik ved at efter modtagelse af kundeordrer blev tryksager designet og sat op på computer. Hvem enkelt tryksag blev designet fra bunden af. Kunderne betalte en fastpris for en brochure. Prisen dækkede over trykudgifter samt timer til at sætte den pågældende brochure op på computer. Efterfølgende havde kunden rettigheden til den brochure de havde betalt for. De kunne således frit vælge at lade andre reklamebureauer redigere og genoptrykke brochurerne.

Internet-afdelingen

Afdelingen blev etableret i slutningen af 1995/starten af 1996. Afdelingen voksede i løbet af 1996 til at bestå af 3 sælgere og 5-6 studerende som kunne skrive HTML på computer. Derudover var der 1 grafiker som lavede det grafiske design på computer ud fra kundernes ønsker.

Afdelingen var primære årsag til at B I/S havde et dårligt år - økonomisk set - i 1996. De fleste penge blev tabt på salgsindsatsen overfor kunder, som var meget tilbageholdende med at etablere web-løsninger på internet. Afdelingens produktion af web-løsninger foregik i store træk som ved udvikling af tryksager. En kunde forespurgte på produktion af en hjemmeside. Vi designede derefter hjemmesiden i HTML og den blev lagt på internettet.

I midten af 1997 begyndte siderne at indeholde mere programmering (java og asp). Dette betød, at vi skulle til at investere væsentlig flere penge til computere og servere, da den programmering krævede væsentlig dyrere hardware.

Kunderne havde dog altid ret til at tage hjemmesiden med til en anden leverandør (ikke hardwaren), således at denne nye leverandør kunne fortsætte udviklingen af kundens hjemmeside. Dette betød, at kunden på intet tidspunkt var blevet bundet til os som leverandør.

I 1997 blev en medarbejder ved navn M certificeret som udvikler indenfor et produkt - netcommerce. Denne certificering var dog bundet til M personlig - da certificeringen var tilknyttet hans personlige evner indenfor anvendelse af det pågældende produkt.

Afdelingen var også involveret i udarbejdelse af et statistik program til internet brug. Det var primært én medarbejder, N, som foretog den tekniske udvikling (omkring 100 timer af 125 kr. i timen). Dette produkt viste sig dog i 1997 ikke at være godt nok til at kunne sælges som produkt og blev afskrevet 100 %. I forbindelse med overdragelsen fra B I/S blev værdien af dette produkt derfor sat til kr. 0.

N havde dog i slutningen af 1997 en idé om at lave en nyt og bedre produkt, hvilket B 1/S ikke ønskede at bruge timer på. Medarbejderen påbegyndte herefter udviklingen af et nyt statistik værktøj i sin fritid. N trappede timemæssigt ned i slutningen af 1998, men fratrådte først endeligt medio 1999 (Så vidt vides har den pågældende medarbejder siden hen brugt mere end 2.000 timer på dette produkt.

Udviklingen i A A/S fra 1998 - 2002.

A A/S blev stiftet i starten af 1998 af I (25 %), E (37,5 %) og D (37,5 %). I den forbindelse bliver aktiviteterne i B I/S overdraget til A A/S. Selskabets daværende revisor gennemgik B I/S for alle 3 parter. Goodwill blev i den forbindelse ansat til kr. 0 pga. den lave indtjening i selskabet. Know-how i form af patenter, produkter og lignende blev ligeledes ansat til kr. 0, da selskabet eneste produkt, kort tid forinden var blevet afskrevet 100 % pga. ikke at være teknisk godt nok. Parterne var herefter enige om, at der ikke forelå nogen merværdi ved overdragelsen.

De 3 indehavere arbejdede alle i selskabet. 2 af aktionærerne (E og I) arbejdede som sælgere og den sidste (D) arbejdede med at varetage det administrative arbejde.

Udviklingen indenfor de 3 ovennævnte områder har været som følger:

Indsamling og bearbejdnings-afdelingen

Der har i perioden praktisk taget ingen aktivitet været indenfor området.

Tryksags-afdelingen

I midten af 1. halvår 1998 meddelte den ledende medarbejder, at han ville starte egen virksomheden indenfor tryksagsproduktion. Da han var en nøglemedarbejder, valgte vi at drosle afdelingen ned, således at der ikke blev foretaget opsøgende salgsarbejde indenfor området. De opgaver der siden hen kom, blev udført at grafikerne fra internet afdelingen.

Internet-afdelingen

Inden for internet området gik udviklingen hurtigere og hurtigere. Fordi aktiviteten nu var blevet til et aktieselskab, begyndte nye kunder at se os som en mere seriøs leverandør. Dette øgede antallet af kunder betragteligt. En anden væsentlig faktor var den store arbejdsindsats fra selskabets nye partner (I), som må tilskrives en stor del af æren for selskabets vækst fra 1998.

I midten af 1998 øjnene vi muligheden for at udvikle komponenter/moduler (produkter), som kunne genbruges. Derved fik vi mulighed for at udnytte tiden bedre for de medarbejdere som var programmører. Disse medarbejdere kunne således i de perioder, hvor der intet var at lave sidde og udvikle på disse produkter, som så kunne sælges til vores kunder. Udviklingstiden på disse produkter var typisk fra 10-100 timer. 2 af produkterne udviklede sig dog i løbet af 1999 til rene tidsrøvere, hvorfor tidsforbruget på disse 2 produkter endte i mere end 1.000 timer pr. produkt inden at produkterne blev skrottet.

I slutningen af 1998 begyndte vi en dialog med K A/S om muligheden for samarbejde. De viste på daværende tidspunkt interesse for vores virksomhed, da vi i slutningen af 1998 viste at selskabet havde en evne til at tjene penge (evnen til at tjene penge skyldtes, at vi selskabet havde fået en ny partner samt at vi var begyndt at udvikle produkter, som kunne sælges flere gange efter at de var blevet udviklet*).

Dette muliggjorde at K A/S ønskede at investere i A A/S. K A/S nytegnede aktier i selskabet for 5 mio. kr. således at de kom til at sidde på 51 % af aktierne. De ønskede dog samtidig mulighed for at overtage resten af aktierne i selskabet. Det blev aftalt, at K A/S efter 3 år kunne overtage 24 % af aktierne, mod at betale holdingselskaberne deres forholdsmæssige andel af 8 mio. kr. Hvis selskabet ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt, havde de dog muligheden for at sælge deres 51 % af aktierne retur for 8 mio. kr. Prisen på de resterende 25 % af aktierne blev fastsat efter selskabets evne til at tjene penge.

Samarbejdet med K A/S udviklede sig i en negativ retning. Vi brugte forholdsvis meget tid på "kaffemøder" med deres konsulenter. Dette betød at selvom 1. halvår 1999 viste et pænt overskud i nærheden af 1 mio. kr. sluttede året som helhed med et underskud på over 1 mio. kr. Derfor aftalte vi med K A/S at vi skulle købe nogen af vores aktier retur for godt 2,5 mio. kr., således at K A/S derefter kun sad med 25 % af aktierne.

I andet halvår af 1999 gik aktiemarkedet "amok" overfor alt hvad der havde med internet at gøre. Det betød at internetvirksomheder kunne bringes på børsen for uanede summer. Samtidig var det eneste som talte vækst, vækst og atter vækst - uanset omkostninger (den "nye" økonomi).

Det gjorde at en svensk internet konsulent virksomhed ønskede at købe A A/S. I den "nye" økonomi var det vækstmuligheder der betød noget, ikke om en virksomhed havde evnen til at tjene penge eller havde investeret penge i regulære produkter - såsom nogle medicinalvirksomheder eller IT virksomheder. Derfor "betalte" det svenske selskab langt over 100 mio. kr. i aktier for A A/S baseret vækstmulighederne. De fleste af aktierne var dog bundet at en lock-up periode, således at kun en lille del af disse aktier kunne sælges. Ingen af holdingselskaberne valgte dog at sælge disse aktier. Aktierne fra handlen repræsenterer i dag en værdi på omkring 30.000 kr.

*Produkterne har dog siden kostet dyrt i gratis service for A A/S, da produkterne var blevet solgt uden at være ordentligt færdigudviklede. Produkterne holdt op med at eksistere i løbet af 2000.

Den stedlige skattemyndighed har ved den påklagede ansættelse forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf. statsskattelovens § 4 og har samtidig nedsat det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1.

Afgørelsen er begrundet med, at det klagende selskab ved overdragelsen af 1. april 1998 vederlagsfrit har modtaget knowhow til en værdi af 1.350.000 kr. Værdien anses som et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet udgør desuden selskabets anskaffelsessum for knowhow og kan fradrages i henhold til ligningslovens § 8 L, stk. 1.

Der er ved afgørelsen blandt andet henvist til, at det i de sidste 2-3 år har vist sig, at it-virksomheder handles til store summer på trods af meget spinkle overskud eller direkte underskud. Det har vist sig, at virksomhederne ikke længere vurderes ud fra deres overskud og egenkapital. Man investerer i fremtiden og ikke fortiden og det er især udenlandske opkøbere, der har interesse i de dygtige danske it-folk og virksomheder. Dette anses for at være et udtryk for, at det er medarbejdernes knowhow (viden og potentiale), der betales for. Der er henvist til diverse avisartikler.

Der er videre henvist til, at selskabets revisor har anført, at det er muligt, at visse it-virksomheder er handlet til store summer på trods af spinkle overskud eller direkte underskud. Men dette er kun sket, hvis den pågældende it-virksomhed har været i besiddelse af et potentiale – en udviklet idé, der har kunnet omsættes til penge ved en massiv markedsføring. Ifølge revisor har dette ikke været tilfældet for internetaktiviteten i B I/S på tidspunktet for overdragelsen. Medarbejderne har på dette tidspunkt ikke haft den unikke knowhow, der har gjort det muligt at udvikle ideen og markedsføre denne. Revisor har som dokumentation for ovenstående henvist til, at i alle de handler, hvor der er betalt store summer, er det stillet som betingelse for handlen, at aktionærerne forpligtes til at arbejde for de nye ejere og at de samtidig forpligter sig til i en nærmere fastsat årrække at have samme antal ansatte som på overdragelsestidspunktet eller endog flere. Da der ved købet af aktiviteten i B I/S ikke er sket en sådan binding, har revisor anset det for dokumenteret, at der ikke har været en knowhow, der skulle erlægges vederlag for. Hertil har den stedlige skattemyndighed bemærket, at den manglende binding af aktionærerne/medarbejderne er et resultat af, at der er handlet mellem interesseforbundne parter. Der er ingen grund til at indgå en aftale, hvori man forpligter sig selv til at arbejde for et selskab i en nærmere fastsat årrække, når man selv ejer selskabet. At I ejede 25 % af kapitalen på tidspunktet for selskabets køb af aktiviteten, kan ikke ændre på, at D, E og I alle har arbejdet for selskabet, og at de i kraft af deres status som aktionærer indirekte har været bundet til at fortsætte hermed for at sikre værdien af deres respektive andele af selskabskapitalen.

Der er videre henvist til, at da der ikke findes praksis omkring værdiansættelse af knowhow i it-virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvordan markedet for dette specielle aktiv har udviklet sig.

Vedrørende værdiansættelsen er der blandt andet henvist til, at interessentskabets omsætning, som den fremgår af faktiske forhold, anses at dokumentere, at der var høj vækst og en masse viden i virksomheden på overdragelsestidspunktet. Den stedlige skattemyndighed har vurderet, at der på overdragelsestidspunktet har været 18 fuldtidsansatte i virksomheden. Selskabet har i indkomståret 1999 haft en nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et resultat på -1,2 mio. kr. På trods af, at man må have kunne se denne tendens ved en gennemgang af selskabets bogføring på handelstidspunktet, var K A/S parat til at købe aktierne til en kurs langt over pari (478,24), hvilket dokumenterer, at der er betalt for medarbejdernes knowhow. De oprindelige aktionærer i selskabet har i foråret 2000 købt en del af aktierne tilbage fra K A/S. Dette køb er sket til samme kurs som K A/S betalte ved køb af aktierne. Den 10. marts 2000 er hele aktiekapitalen solgt til det svenske selskab L AB for 79.750.000 SEK. Salgsprisen er berigtiget med aktier i L AB. Da kursen på SEK den 10. marts 2000 var 88,29, svarer værdien af de svenske aktier til 70.411.275 kr. Kursen kan herefter beregnes til 70.411.275 x 100 / 2.050.000 = 3.435. På overdragelsestidspunktet havde L AB kun selskabets regnskab for 1999 med en nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et resultat på -1,2 mio. kr.

Der er videre henvist til, at der ved værdiansættelsen tillige er henset til, at aktierne i selskabet på tidspunktet for kapitaludvidelsen (registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i  marts 1999), hvor K A/S indtrådte som ny hovedaktionær, blev anset for at have en kurs på 478, på trods af et negativt resultat. Denne tendens fortsatte ved salget af aktier til L AB, hvor kursen var 3.435.

Der er videre henvist til, at værdien pr. medarbejder skønsmæssigt er fastsat til 75.000 kr. Der er herved henset til, at der er forløbet ca. 15 måneder fra købet af aktiviteten til aktiesalget, og at en del af den knowhow som K A/S har betalt for må anses at vedrøre den mellemliggende periode, samt at der har været en markant udvikling på markedet for it-virksomheder i løbet af 1998, 1999 og 2000. Da den knowhow, som K A/S og L AB har betalt for, må anses for at have eksisteret allerede ved overdragelsen af virksomheden fra interessentskabet, er der således betalt 1.350.000 kr. (18 ansatte af 75.000 kr.) for lidt for virksomheden i forbindelse med købet fra B I/S. Ifølge ligningsvejledningen 1998, afsnit S.C.1.2.2.1 er kapitaltilførsel fra en aktionær til et selskab i form af tilskud – som ikke har tilknytning til en aktieemission – skattepligtigt for selskabet. Med tilskud sidestilles overdragelse af aktiver fra aktionærer til selskabet til en lavere værdi end handelsværdien, hvilket anses for at være tilfældet i indeværende sag.

Det klagende selskabs repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 1.350.000 kr. i form af skattepligtigt tilskud og nedsættelsen med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1, bortfalder. 

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der ikke forelå skattepligtig knowhow, da D og E den 1. januar 1998 solgte deres hidtil i interessentskabsform drevne virksomhed, B I/S, til det klagende selskab.

Det er videre anført, at knowhow i litteraturen er defineret således: Knowhow er al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Da den er afledt af erfaring, udgør knowhow det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I det klagende selskab var der sket opstart af en nicheproduktion omkring programmering på Internettet. Produktionen var under udvikling, men var ikke tilstrækkelig udviklet til at blive markedsført i den store stil. Det er denne internetaktivitet, som er overdraget til det klagende selskab med virkning pr. 1. januar 1998. Udover de to interessenter, var der ansat en række it-medarbejdere i interessentskabet, herunder programmører mv. Ingen af medarbejderne var underlagt bindinger i form af konkurrenceklausuler eller lignende, og de kunne når som helst forlade virksomheden for at tage ansættelse i anden (it-)virksomhed. Af de 18 medarbejdere, som skatteforvaltningen har tillagt en knowhow-værdi, er kun de 6 fortsat ansat i selskabet. Der er således sket en stor udskiftning af medarbejderstaben i perioden.

Det er videre anført, at ideen til den omhandlede nicheproduktion på Internettet er fostret af de to interessenter, mens medarbejderne alene har skulle føre ideen ud i livet via programmering mv. Medarbejderne har udført et stykke arbejde, som de har været uddannet til. Medarbejderne har været i besiddelse den viden, der har været nødvendig for at bestride de omhandlede arbejdsfunktioner. Denne viden har tusindvis af danske programmører mv. været i besiddelse af. Medarbejderne har ikke været i besiddelse af en sådan unik viden, der kan sidestilles med knowhow.

Nicheproduktionen var under udvikling på overdragelsestidspunktet, og udviklingen er fortsat i regi af det klagende selskab. På overdragelsestidspunktet har ingen kunnet vide, om nicheproduktionen ville blive færdigudviklet, og om dette ville resultere i omsætnings- og indtjeningsfremgang. Den eksplosive udvikling indenfor it-området har i 2000 medvirket til, at aktionærerne i det klagende selskab via en skattefri aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, har afhændet aktierne i det klagende selskab. Der var imidlertid ingen, der kunne se denne udvikling den 1. januar 1998. Det har også efterfølgende vist sig – via konkurser, voldsomt faldende aktiekurser for it-aktier mv. – at forventningerne og værdierne var skruet alt for højt op i løbet af 1999 og første del af 2000. I starten af 1999 blev der indledt forhandlinger med K A/S om et samarbejde, idet man var nået frem til, at det klagende selskab ikke alene kunne få en tilstrækkelig stor omsætnings- og indtjeningsfremgang, som kunne tilfredsstille selskabets aktionærer. Disse forhandlinger er mundet ud i en investeringsaftale, hvoraf det blandt andet fremgår, at parterne forventede, at det etablerede samarbejde ville medføre en væsentlig værdistigning på selskabets aktier. Der er udarbejdet en forretningsplan med henblik på at gennemføre en videreudvikling af selskabet via etablering af et forretningsmæssigt samarbejde og et fremtidigt fælles ejerskab af det klagende selskab. K A/S blev i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse på 5.000.000 kr. ejer af 51 % af det klagende selskab. Det er klart, at K A/S har betalt overpris for at komme i besiddelse af en bestemmende aktiepost i selskabet, og for at få del i en forventet fremtidig værdistigning på selskabets aktier. Denne overpris er ikke udtryk for, at selskabet har været i besiddelse af en knowhow via selskabets medarbejdere. Dette ses også af, at K A/S ikke har stillet krav om bindinger af medarbejderne i det klagende selskab i forbindelse med aftalens indgåelse og gennemførelse.

Repræsentanten har videre anført, at der er formodning for, at D og E har overdraget virksomheden til højest mulig pris, idet I ejede 25 % af det klagende selskab. Overdragelsesaftalen må derfor anses for indgået på armslængdevilkår.

Repræsentanten har endvidere henvist til D’s notat. I tilknytning til notatet er det anført, at medarbejderne i B I/S ikke har været i besiddelse af en særlig viden, som er kendetegnende for knowhow. Medarbejderne har besiddet en helt basal viden om it-teknologi – herunder vedrørende design af WEB-sider – som alle it-medarbejdere besidder. Der er grundlæggende ingen forskel på arten og omfanget af den viden, som disse it-medarbejdere har besiddet, i forhold til den viden (når bortses fra forskellen i virksomhedens fagområde), som medarbejdere i et revisionsfirma eller på en maskinfabrik besidder. Der er i alle tilfælde tale om medarbejdere, som har erhvervet et grundlæggende kendskab til og viden om det arbejde, som de skal udføre. Dette medfører ikke, at denne viden kan betragtes som knowhow. Ved salg af et revisionsfirma eller en maskinfabrik har det aldrig været på tale, at fastsætte en værdi af knowhow baseret på antallet af medarbejdere i virksomheden.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige, der kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer juridiske personer eller er koncernforbundet med en juridisk person, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de nævnte personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved kontrol ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 %  af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Landsskatteretten finder, at overdragelsen ikke er omfattet af ligningslovens § 2, idet ingen af parterne ved ejerskab eller stemmerettigheder har haft kontrol over den anden part, og idet parterne ikke er koncernforbundne, da den ene part er et interessentskab.

Da Landsskatteretten yderligere ikke anser det for sandsynliggjort, at der på overdragelsestidspunktet har været yderligere værdier i virksomheden i form af knowhow, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte den af parterne ved overdragelsesaftale af 1. april 1998 fastsatte overdragelsessum. Den påklagede ansættelse ændres til det selvangivne.