A A/S klager for indkomstårene 1999 og 2000 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt de af selskabet foretagne straksafskrivninger,  henholdsvis 1.719.835 kr. og 1.350.747 kr.

Det fremgår af sagen, at selskabet i de pågældende indkomstår har drevet virksomhed med udlejning af spilleautomater, herunder både gevinstgivende spilleautomater og morskabsautomater. Det klagende selskab har været ejet af selskabet B ApS, og eneanpartshaver i dette selskab har været C.

For indkomstårene 1999 og 2000 er der på konto nr. x, byggesæt, udgiftsført følgende:

Mængderabatten er bogført under finansielle poster. I regnskabet er posten benævnt renovering og udskiftning af print.

Det er oplyst, at byggesættene består af følgende:

1. En prom, programmeble read only memory, der består af en printplade eller en række chips, og selve spillet, der er indlæst på prom’en sammen med styresystemet. Prom’en er et lagermedie og kan sammenlignes med en harddisk i en pc.

2. En glasplade, som sidder på fronten af maskinen, og som viser billeder af spillet.

3. Bånd, hvorpå der er afbilledet de symboler, der kendes fra enarmede tyveknægte, eksempelvis citroner og lignende.

Ligeledes er det oplyst, at byggesættene anvendes til at skifte spil i maskinerne, og der skal ske en løbende udskiftning af spillene for at opretholde spillelysten. Det mest almindelige byggesæt koster 7.600 kr., og enkelte koster mindre, mens nogle koster helt op til 29.000 kr. Den væsentligste andel af udgiften til et byggesæt relaterer sig til den prom, hvorpå selve spillet er lagret. Prisen på denne prom er høj, fordi man betaler for udviklingen af det spil, som ligger på prom’en, hvorimod prom’en i sig selv ikke koster ret meget.

I 1999 og 2000 har det klagende selskab udskiftet selve prom’en, om end der er teknisk muligt at overføre et nyt spil til prom’en ved at udtage denne, slette det eksisterende spil, styresystem med videre og ved hjælp af en pc indlæse et nyt spil.

Skattemyndighederne har forhøjet det klagende selskabs indkomstopgørelse for indkomstårene 1999 og 2000 med henholdsvis 1.721.965 kr. og 1.350.747 kr., med henvisning til afskrivningslovens § 5, stk. 2-3, og § 6, stk. 1, nr. 4.

Til støtte herfor har skattemyndighederne henvist til TfS 1995.471 LSR, der vedrørte C. Skattemyndighederne har bemærket, at der med kendelsen er taget stilling til, at en spilleautomat ikke er generelt anvendelig til elektronisk databehandling, hvorfor udgifterne til nye spil ikke kan anses for omfattet af reglerne om straksfradrag for edb-software. Myndighederne har videre anført, at der derfor ikke er tale om køb af edb-software i henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Endvidere har myndighederne anført, at der er tale om udskiftning af hardware, idet det er selve prom’en, der udskiftes, hvorfor der ikke sker indlæsning af et program, men derimod isætning af et nyt lagermedie, hvorpå der er et spil. Efter myndighedernes opfattelse er prom’en en del af edb-systemets maskinel og derfor ikke software.

Det klagende selskabs repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabetss indkomstopgørelse for indkomstårene 1999 og 2000 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at udgifterne til byggesæt er omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, vedrørende straksafskrivning af edb-software. Repræsentanten har afvist, at TfS 1995.471 har betydning for sagens afgørelse.

I den forbindelse har repræsentanten bemærket, at Landsskatterettens præmis om spilleautomaters generelt manglende anvendelighed til elektronisk databehandling vedrører retspraksis inden indkomståret 1992, hvilket direkte fremgår af kendelsen. Videre har repræsentanten anført, at nævnte præmis derfor ikke kan lægges til grund ved afgørelsen af, hvorvidt der er hjemmel efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, som affattet ved lov nr. 433 af 26. juni 1998, og den i forarbejderne til denne lov angivne definition af edb-software.

Repræsentanten har gjort gældende, at afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 1999, og at en prom generelt må betegnes som software efter gængs teknisk opfattelse. Repræsentanten har henvist til følgende fra lovbemærkningerne til lov nr. 433 af 26. juni 1998:

”Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel.”

Desuden har repræsentanten anført, at en prom kan sammenlignes med en CD-rom, der består af samme to elementer. Dels et lagringsmedie, selve CD’en, dels de indlæste data, programmet. Værdien af en prom eller en CD-rom ligger ikke i lagringsmediet, hvilkets værdi højst andrager et par kroner, men derimod i de indlæste data, og det hermed forbundne udviklingsarbejde. En prom må derfor efter repræsentantens opfattelse kunne karakteriseres som software i henhold til definitionen i forarbejderne til loven.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at de omhandlede byggesæt består både af fysiske dele, herunder edb-hardware i form af prom’er, og immaterielle dele, edb-software indlagt på prom’er. De forskellige typer aktiver må skattemæssigt behandles hver for sig.

I henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan edb-software straksafskrives i anskaffelsesåret.

Landsskatteretten finder, at edb-softwaren på de omhandlede prom’er er omfattet af reglen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, og derfor kan straksafskrives i anskaffelsesåret. I den forbindelse skal retten bemærke, at det findes uden betydning, hvorvidt det aktiv, som prom’en er indsat i, kan betegnes som generelt anvendeligt til elektronisk databehandling.

Vedrørende de øvrige dele af byggesættene finder retten efter det oplyste, at værdien af disse, herunder selve prom’ernes værdi, må tillægges afskrivningssaldoen for driftsmidler og afskrives i overensstemmelse hermed, jf. afskrivningslovens § 5.