Dato for udgivelse
17 dec 2002 17:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.664.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1662-0086
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Direktør, England, selskab, efteropkrævning, uregistreret, kompetence, EU
Resumé

Leveringsstedet for konsulentydelser fra et engelsk selskab måtte antages at være i Danmark, og der var herefter momspligt af ydelserne.

Reference(r)

Momsloven § 4
Momsloven § 15, stk. 1
Momsloven § 79
Momsvejledningen 2001 D.2, E.3.1

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at det engelske selskab A Ltd. har drevet momspligtig uregistreret virksomhed i Danmark.

Det fremgår af sagens oplysninger, at B og C er direktører i selskabet. Af oplysninger indhentet fra de engelske skattemyndigheder fremgår, at selskabet, der driver konsulentvirksomhed indenfor software, blev stiftet den 1. september 1998. Indtil 28. september 2000 var tillige Mr. D registreret som direktør. Selskabet har til de engelske skattemyndigheder angivet en omsætning pr.  30. september 1999 og pr. 30. september 2000 på henholdsvis 27,119 £ og 80,156 £, hvoraf henholdsvis 26,478 £ og 79,230 £ er medgået til betaling til oversøiske konsulenter. Videre fremgår, at selskabet ikke er momsregistreret i England, og at hverken B eller C er registreret som skattepligtige i England.

Endelig fremgår, at Mr. D har bekræftet, at han af en dansk ven var blevet anmodet om at agere for B, at han indtil september 2000 var direktør for det engelske selskab, at han fratrådte med henblik på at blive selskabets revisor, at selskabet har leveret IT-konsulentydelser til en enkelt dansk kunde, at B og C er selskabets konsulenter, at B lejlighedsvis sender en dansk salgsfaktura til D, som herefter anbringer denne i en ny kuvert til den danske kunde (ingen fakturakopier er gemt af D), at den danske kunde foretager betaling til en engelsk konto tilhørende det engelske selskab, at B har kreditkort til denne konto som bliver anvendt til betalinger i Danmark til benzin og andre udgifter, samt at B lejlighedsvis anmoder D om at foranledige penge overført fra den engelske konto til en bankkonto i Danmark. På baggrund heraf har de engelske myndigheder konkluderet, at D udelukkende fremstår som værende et mellemled mellem B og dennes danske kunde, samt haft funktion ved udarbejdelse af selskabets regnskaber.

Af den foreliggende samarbejdskontrakt indgået mellem det engelske selskab (benævnt leverandøren) og den danske kunde, fremgår, at der pr. den 9. juli 1998 er indgået overenskomst vedrørende konsulentassistance i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af edb-systemer for firmaets kunder. Overenskomsten vedrører konsulentassistance leveret ved B og dækker edb-områderne analyse, planlægning, programmering og projektdeltagelse. Videre fremgår, at konsulentassistancen leveres hos firmaets kunder, og at arbejdstiden skal erlægges alle hverdage mellem kl. 7 og 18, dog med skyldig hensyntagen til kunden. Leverandøren garanterer, at der kan erlægges 7,5 timer fakturerbar tid indenfor ovennævnte dagelige arbejdstid. Endvidere fremgår, at firmaet betaler leverandøren for det udførte arbejde baseret på en timetakst på 600 kr. i  førnævnte tidsrum, samt at der for beordret overarbejde betales 900 kr. pr. time, hvilke priser er eksl. moms og evt. andre offentlige afgifter. Leverandøren fremsender primo hver måned faktura for foregående måneds konsulentassistance, med betalingsfrist 30 dage efter modtagelsen, samt kopi af afleverede tidsrapporter mv. Endvidere indeholder overenskomsten bestemmelser om opsigelse, rettigheder, ansvar, misligholdelse, værneting og konkurrenceklausul. Samarbejdskontrakten er fvsa. det engelske selskab underskrevet af B.

Til told- og skatteregionen har det danske firma oplyst, at B normalt kontakter dem telefonisk, og hvis selskabet kontakter B, sker dette til hans p.t. arbejdsplads. Endvidere at fakturaen for det af B udførte arbejde sendes via e-mail eller fax samt, at betaling sker til selskabets engelske adresse. Underskrivelse af kontrakter mv. sker på firmaets adresse.

Af kontospecifikationer fremsendt af firmaet til told- og skatteregionen fremgår, at det engelske selskab i perioden 24. juli 1998 til den 15. marts 2001 har faktureret salg af ydelser med i alt 3.284.953,20 kr.

Told- og skatteregionen har konstateret, at det engelske selskab fremgår af De Gule Sider med adresse hos B og C, ligesom der herved er angivet en e-mailadresse tilhørende B oprettet hos dansk udbyder.

I forbindelse med en udkørende fogedforretning vedrørende et selskab v/C, på B og C’s bopælsadresse har fogeden konstateret, at det engelske selskabs navn står på døren samt, at der i et hjørne af stuen var indrettet en pc-arbejdsplads, der ifølge C var ejet af det engelske selskab og udelukkende blev anvendt til dette formål.

Told- og skatteregionen har ved den trufne afgørelse fundet, at det engelske selskab fra den 24. juli 1998 har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i Danmark. Selskabet er derfor anset for registreringspligtigt i medfør af momslovens § 47, stk. 1, og dermed pligtig at afregne den vedrørende konsulentvirksomheden udeholdte moms på 821.953 kr. for perioden 24. juli 1998 til 15. marts 2001, jf. momslovens §§ 3, stk. 1, 4, stk. 1, og 15.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at uanset selskabet formelt er registreret i England, eksisterer de grundlæggende forudsætninger for dets aktivitet med levering af tjenesteydelser udelukkende i Danmark. Således er selskabets to ejere bosiddende i Danmark og udgør den egentlige og nødvendige menneskelige ressource, der udfører selskabets fysiske aktiviteter, hvorimod der ikke foreligger dokumentation for sådanne betingelsers eksistens i England. Regionen har fundet, at det i relation hertil er uden betydning, at de leverede ydelser kan anses omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, som rådgivningsydelser.

Det er videre anført, at ved fastlæggelse af momsbeskatningsstedet ved levering af ydelser efter momslovens § 15, jf. artikel 9, stk. 1, i 6. momsdirektiv, anvendes det sted, hvor den momspligtige leverandør har etableret stedet for sin økonomisk virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres. Det er ikke den fysiske etablering, der anses for afgørende. Derimod lægges der vægt på, at samlingen af de aktiviteter, der udgør den økonomiske virksomhed skal være her i landet, jf. MV 2000, side 100. Det følger heraf, at i tilfælde, hvor en person leverer ydelser både fra sin bopæl og fra et forretningssted i et andet EU-land, må fastlæggelsen af leveringssted, og dermed momsbeskatningssted, bero på en konkret vurdering af de enkelte leveringer af ydelser. Regionen har herved henvist til EF-domstolens afgørelse i C-168/84 (Berkholz), hvorved blev fastslået, at der ved vurderingen af et fast forretningssted forudsættes, at der er en varig medvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere den pågældende ydelser, jf. særligt præmis 18, hvoraf fremgår:

”Det kan kun komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, såfremt dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og teknisk ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabiliteten.”

Der skal således henses til, at selskabets baggrund for at kunne levere ydelsen ikke foreligger i England, hvor der udelukkende er tale om en postadresse samt bogføring af selskabets regnskaber. Derimod har regionen fundet, at de menneskelige og tekniske ressourcer, der er nødvendige for at selskabet kan eksistere, er placeret i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at ydelsen ifølge kontrakten med den danske kunde udelukkende kan udføres af B, der bor i Danmark, at selskabet har en arbejdsplads i B’s danske hjem, at selskabet markedsføres i Danmark med anvendelse af B’s adresse, og at kontakten med den danske kunde eksisterer fra C’s tidligere danske virksomhed. Efter regionens opfattelse er der således tale om en ganske normal levering af en ydelse mellem to selskaber i Danmark, hvilket er at drive økonomisk registreringspligtig virksomhed i Danmark. På grundlag heraf er det regionens opfattelse, at det engelske selskab er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, at det engelske selskab leverer en afgiftspligtig ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, og at ydelsen leveres i Danmark, jf. momslovens § 15. På det foreliggende grundlag er det således regionens opfattelse, at de objektive momenter vedrørende selskabets intensitet og omfang er tilstede i et omfang, som kan begrunde, at dets økonomiske virksomhed er beliggende i Danmark.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke har drevet uregistreret virksomhed i Danmark. Det er herved anført, at det hele tiden – og stadig er – hensigten, at virksomheden skal virke i såvel Danmark som i England og senere i andre europæiske lande. Det er videre anført, at told- og skatteregionens bemærkning om, at det engelske selskabs navn er anført på ”De Gule Sider” er klageren ubekendt, at det ikke er korrekt, at det engelske selskabs navn står på døren, idet navnet står på postkassen, hvilket i øvrigt er helt naturligt, når klageren bebor adressen og modtager post i det engelske selskabs navn, at indretningen af en af det engelske selskab ejet PC-arbejdsplads tillige er naturligt, idet der foregår kommunikation med det engelske selskab såvel skriftligt som ved E-mail, at det ikke er korrekt, at kontakten med det danske firma eksisterer fra C’s tidligere danske virksomhed - klageren har selv været indenfor IT-branchen i mere end 30 år og har gennem disse år opbygget mange af kontakterne, og at regionens bemærkninger om at ”selskabets baggrund for at kunne levere ydelsen ikke foreligger i England” og ”de menneskelige og tekniske ressourcer der er nødvendige for at selskabet kan eksistere er placeret i Danmark” ikke er korrekte, idet andre kompetente IT-personer (i Danmark og/eller udlandet) vil kunne bestride nævnte job. Det er endelig anført, at regionens bemærkning om, at de vil opkræve afgiften i nærværende sag må anses for værende uaktuel, idet der ikke er opkrævet afgift fra det engelske selskabs side, hvorved kunden har kunnet modregne denne afgift. I stedet er denne afgift jo så betalt af kunden. Dermed er der heller ikke unddraget Told og Skat afgift.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at det af myndighederne opgjorte afgiftstilsvar ikke i beløbsmæssig henseende er bestridt, ligesom det ikke er bestridt, at det udeholdte momstilsvar vedrører de i sagen omhandlede konsulentydelser.

Videre bemærkes, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at tage stilling til registreringspligten efter momslovens kapitel 12, jf. herved momslovens § 79, der angiver Landsskatterettens kompetence.

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

For så vidt angår ydelser fremgår af momslovens § 15, at leveringsstedet er her i landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog §§ 16 – 21. Bestemmelsen er overensstemmende med artikel 9, stk. 1, i 6. momsdirektiv.

Følgende fremgår af EF-domstolens dom af 4. juli 1985 (Sag 168/84 – Berkholz) henholdsvis præmis 17 og 18:

”(….) Ifølge artikel 9, stk. 1, har det sted, hvor tjenesteyderen har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forrang som tilknytningsmoment, således at et andet etableringssted, hvorfra tjenesteydelsen præsteres, kun kan komme i betragtning, såfremt tilknytningen til hjemstedet ikke er nogen rationel løsning ud fra et skatte- og afgiftsmæssigt synspunkt, eller såfremt den skaber en konflikt med en anden medlemsstat”

og

”Det fremgår af den sammenhæng, hvori begreberne i artikel 9 anvendes, samt af denne bestemmelses formål, der er angivet ovenfor, at det kun kan komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, såfremt dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabilitet. (…)”

Landsskatteretten finder, at leveringsstedet for de i sagen omhandlede konsulentydelser i medfør af momslovens § 15, stk. 1, er her i landet. Retten har herved lagt vægt på, at selskabets direktører, der tillige har funktion som de eneste til selskabet tilknyttede konsulenter, har ophold og udfører de med selskabet forbundne opgaver her i landet. Efter det oplyste foregår indgåelse og underskrift af samarbejdskontrakt med det danske selskab her i landet, ligesom de omhandlede konsulentydelser udføres enten her i landet hos de til det danske selskab tilknyttede kunder eller fra den arbejdsplads, der er indrettet i direktørernes/konsulenternes danske bopæl. Endvidere forestås fakturaudstedelsen herfra, mens det engelske selskab alene forestår formidlingen heraf til det danske selskab. Det klagende selskab er derfor momspligtig af de leverede ydelser efter momslovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.