Østre Landsrets dom af
5. januar 2000
14. afdeling, B-1140-95:
Parter
Anpartsselskabet HX under konkurs v/kurator advokat John Have
(Kammeradvokaten v/advokat Kasper Mortensen)
mod
A
(Advokat J. Korsø Jensen).
Afsagt af landsdommerne
Ebbe Christensen, Kroman og Hans Martin Mikkelsen (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 24. april 1995, vedrører spørgsmålet om sagsøgte, A, som sælger af anpartskapitalen i et overskudsselskab, der da havde navnet H1 ApS i likvidation, er erstatningsansvarlig for det tab, som skattevæsenet led som følge af, at den skattebyrde, som påhvilede selskabet, ikke blev betalt af de efterfølgende ejere. Selskabet, der umiddelbart efter overdragelsen den 25. april 1990 ændrede navn til Anpartsselskabet HX, blev den 19. august 1992 taget under konkursbehandling.
Under sagen har sagsøgeren, Anpartsselskabet HX under konkurs, repræsenteret ved Kammeradvokaten, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte til sagsøgeren tilpligtes at betale 17.450.093 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. april 1995.
Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøgeren.
Påstandsbeløbet udgør selskabets skyldige skattetilsvar for skatteårene 1987/88, 1990/91, 1991/92 og 1992/93.
Sagens omstændigheder
I det følgende er først sagsøgtes virksomhedsforhold beskrevet indtil den 27. september 1989, hvor H1 ApS trådte i solvent likvidation (1). Dernæst redegøres for omstændighederne i forbindelse med salget af overskudsselskabet samt det efterfølgende hændelsesforløb (2). Herefter redegøres for selskabets henlæggelser af midler til investeringsfond (3) og en leasingkontrakt vedrørende edb-udstyr (4).
1. Sagsøgtes virksomhedsforhold.
Sagsøgte var gennem en årrække ansat i J1 med det formål at bidrage til etablering af J1's fremtidige J2-anlæg. Efter aftale med J1 blev denne opgave henlagt i et i 1976 af sagsøgte etableret firma, H1. Efter løsning af denne opgave koncentrerede virksomheden sig om udvikling af datakommunikationssystemer, herunder til J2. I forbindelse med at virksomheden i 1982 modtog en omfangsrig ordre om sammenkobling af J3s og J4s datacentre, blev virksomheden omdannet til et anpartsselskab under navnet H1 ApS. Efterfølgende udførte virksomheden flere store opgaver for offentlige og private virksomheder. Efter 1987-88 var virksomhedens omfang, som følge af de hidtil udviklede produkter, ikke længere af omfattende karakter, hvorfor sagsøgte i 1988 etablerede virksomheden H2 ApS med henblik på udvikling af nye produktområder. Imidlertid indgik H1 ApS i 1988 en aftale med J2 om udvikling af udstyr til J2's danske centers interne produktion. Det viste sig, at det udviklede produkt kunne eksporteres til J2's tilsvarende centre i udlandet. I regnskabsårene 1988/89 og 1989/90 solgte H1 ApS det udviklede produkt for henholdsvis 7.112.000 kr. og 20.288.600 kr. Den 27. september 1989 trådte H1 ApS i solvent likvidation med sagsøgte som likvidator.
2. Salget af H1 ApS og det efterfølgende hændelsesforløb.
På baggrund af offentliggørelse af selskabets regnskab pr. 30. april 1989 fremsatte G1 ApS ved MG ved skrivelse af 27. november 1989 et tilbud om køb af den samlede anpartskapital med overtagelse den 1. maj 1990 under forudsætning af, at samtlige aktiver blev konverteret til en kontantbeholdning. De efterfølgende forhandlingerne med G1 ApS om køb af selskabet førte imidlertid ikke til noget resultat. Sagsøgte forhandlede i den følgende tid med firmaet J5 om overdragelse af anpartsselskabet til advokat FP eller ordre. I januar 1990 fremkom G1 ApS med et nyt tilbud, og den 22. marts 1990 indgik parterne en foreløbig aftale om køb af anpartskapitalen betinget af, at sagsøgte kunne udtræde af en tidligere indgået aftale med J5 om overdragelse af selskabet. Der blev herefter rettet henvendelse til F1-bank med henblik på eventuel finansiering af købet af sagsøgtes selskab.
Om bl.a. baggrunden for en eventuel overdragelse anførte sagsøgtes revisor, registeret revisor BB, R1 Revisionsaktieselskab, i skrivelse af 10. april 1990 til filialdirektør SK, F1-bank, ..... afdeling, følgende:
"I henhold til aftale kan vi oplyse, at vi er bekendt med, at direktør A i øjeblikket fører forhandlinger med hr. MG og hr. KJ om et evt. salg af H1 ApS i likvidation til et af de herrer behersket selskab A/S xx.
Forud for salget er det tanken, at et af A 100 % ejet selskabet, H2 ApS overtager den hidtidige aktivitet og en række aktiver og passiver fra H1 ApS i likvidation.
Efter overdragelsen vil H1 ApS i likvidation som eneste aktiver indeholde
Likvide midler
Tilgodehavende H2 ApS
(vedr. salget af aktiver og passiver),
og som eneste gældsbyrde
Skyldig selskabsskat (50%) vedr. regnskabsåret 1988/89 til betaling 20/11 1990,
Udskudt selskabsskat (40%) vedr. indeværende regnskabsår og tidligere regnskabsår.
idet A personligt vil påtage sig forpligtelsen til at betale selskabets merværdiafgift for perioden 1/1 1990 frem til handelstidspunktet med A/S xx.
De endelige aftaler, der p.t. er under udarbejdelse af parterne, vil i mere detaljeret form give en nærmere beskrivelse af handlerne.
Med hensyn til Deres forespørgsel vedr. en evt. udbyttebetaling fra H1 ApS til dets nye moderselskab A/S xx kan vi oplyse, at der ikke i de eksisterende vedtægter er særlige begrænsninger for en evt. udbyttebetaling.
En sådan vil derfor kunne finde sted efter anpartsselskabslovens bestemmelser og omfatte overskuddet ifølge det af generalforsamlingen godkendte regnskab for 1/5 1989 - 30/4 1990 samt overførte overskud fra tidligere år.
For så vidt angår den skattemæssige situation for moderselskabet gælder, at udbyttet vil være skattefrit, dersom moderselskabet er hjemmehørende i Danmark og har ejet mindst 25 % af anpartskapitalen i datterselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet modtages. Forudsættes A/S xx derfor at have regnskabsår 1/5 - 30/4 vil betingelsen for skattefrihed være opfyldt såfremt udbyttet modtages efter den 1/5 1990 og såfremt A/S xx stadigvæk den 30/4 1991 ejer over 25 % af anpartskapitalen i H1 ApS.
Endelig har vi forstået, at køberne af H1 ApS har til hensigt at lade selskabet anskaffe afskrivningsberettigede skibe inden den 30. april 1990.
Vi kan i denne forbindelse anføre, at der kan foretages skattemæssige afskrivninger med 5/6 af 30 % (=25%) af skibenes anskaffelsesværdi, dersom de pågældende skibe er leveret inden den 30. april 1990 og udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.
....."
Køberselskabets forhandlinger med F1-bank førte imidlertid ikke til noget resultat, og som det vil fremgå af det følgende, blev den væsentligste del af købesummen betalt via F3-bank.
Den 25. april 1990 afhændede sagsøgte den samlede anpartskapital i H1 ApS i likvidation til G3 ApS, repræsenteret ved G1 ApS. I den af sagsøgte udfærdigede overdragelsesaftale er om vilkårene bl.a. anført:
"....
1/Overdragelsen sker, således at hele anpartskapitalen, nom, DKr. 80.000,- overdrages den 25. april 1990.
SELSKABETS egenkapital udgør DKr. 35.571.534,-
2/Købesummen er aftalt til DKr. 40.664.557,-, .....
Købesummen overføres via nationalbanken til SÆLGERS bank, idet 38.000.000,- Kr. overføres den 25/4 og restbeløbet betales 26/4 når perioderegnskabet foreligger.
3/SELSKABETS tilhørende midler DKr. 53.630.332, består på overtagelsestidspunktet af:
|
Kontant beholdning Danske Kr.: |
45.801.892 |
| |
|
|
Ikke tilskrevne renter check og invest.fond |
26.500 |
| |
|
|
Værdipapirer nom. Kr. 260.000, kursværdi |
278.850 |
| |
|
|
Leasing aftale DK87.1283.00 hvorder resterer 7 rater af 5.900 samt tilbagekøbs garanti på 250.000 Kr. (begge beløb ex. moms) afsat til: |
496.050 |
| |
|
|
|
Debitorer: |
J6 A/S |
11.932 |
| |
J2 Danmark A/S (forfald 2/5-90) |
671.000 |
| |
J1 Data(modt. check 25/4) |
7.320 |
| |
J2 Danmark A/S (forfald 9/5-90) |
3.294.000 |
| |
H3 (forfald 17/5-90) |
42.790 |
| |
|
|
Sigtveksel på H2 lydende på: |
3.000.000 |
SELSKABETs kontante midler overføres til KØBERS konto med 38.000.000,- den 25/4 og med resten den 26/4 i forbindelse med den endelige betaling fra KØBER (se punkt 2).
4/KØBER opnår dispositionsret over SELSKABET den 25/4, og er pligtig at sørge for, at der er dækning for poster afsat i regnskabet, men endnu ikke hævet fra selskabets konti.
SÆLGER erklærer at SELSKABET er frit og ubehæftet bortset fra skyldig moms, arbejdsmarkedsbidrag og skatter. Der er ikke udstedt anpartsbeviser i selskabet.
....
6/Handlen gennemføres på grundlag af perioderegnskab pr. overtagelsesdagen, som udarbejdes af SELSKABETs statsaut. revisor, R1 Revisionsaktieselskab..... I perioderegnskabet er alle skyldige omkostninger frem til overtagelsesdagen afsat.
....
7/SÆLGER erklærer, at alle forfaldne kreditorer vil være betalt på overtagelsesdagen. Samt, at der ikke påhviler SELSKABET gæld ud over skyldigt arbejdsmarkedsbidrag, moms og selskabsskat. SELSKABET har ikke påtaget sig kautionsforpligtelser og har ingen fremtidige pensionsforpligtelser. Der er ingen ansatte i SELSKABET.
8/Skyldig moms og arbejdsmarkedsbidrag, som vedrører indtjeningen frem til overtagelsesdagen, er afsat i regnskabet og skal betales rettidigt af SÆLGER. Skyldig moms pr. 20/5 indbetales d.d. eller indsættes på spærret konto, som kun banken kan frigive til rettidig indbetaling af momsen.
9/SÆLGER erklærer, at der ved skattevæsen eller toldvæsens eventuelle revision af SELSKABET ikke forventes krav om efterbetaling. Alle opgørelser over kildeskat, moms m.v. er blevet korrekt indleveret til tiden. SÆLGER og revisor udfylder og indsender SELSKABETS selvangivelse vedrørende regnskabsperioden 1/5-88 til 30/4-89. Regnskabet for perioden er afleveret til selskabsregistret.
10/Det er KØBERS pligt at selskabsskatten: Dkr. 5.289.938,- for regnskabsperioden 1988/89 betales senest 20/11 1990. Beløbet er afsat i regnskabet, og SÆLGER hæfter ikke for eventuel mangelfuld eller forsinket betaling.
....
17/SÆLGER indestår ikke for Selskabets forhold udover i ovennævnte omfang og er derfor ikke forpligtet til at friholde SELSKABET for krav, som senere måtte blive rettet mod SELSKABET fra trediemand, og hvorom SÆLGER ikke havde kendskab på overdragelsestidspunktet, eller for krav fra skattevæsen eller andre offentlige myndigheder i forbindelse med senere forhøjelser af SELSKABETs skattepligtige indkomst for overdragelsesåret eller tidligere år, herunder som følge af den foretagne virksomhedsoverdragelse.
....."
Differencen mellem købsprisen på 40.664.557 kr. og selskabets egenkapital på 35.571.534 kr., udgør 5.093.023 kr.
I et af sagsøgtes revisor udarbejdet regnskab for perioden i. maj 1989 - 25. april 1990 var der hensat eventualskat med 1.452.681 kr., forfalden selskabsskat med 5.289.905 kr., beregnet selskabsskat med 10.389.493 kr., ialt 17.132.079 kr.
I skrivelse af 25. april 1990 fra G1 ApS til sagsøgte er anført:
"Vi skal venligst på G3 ApS's vegne anmode Dem om at overfører, til kredit for G2 A/S, kr. 38.000.000,00."
Sagsøgte fremsendte samme dag pr. telefax følgende skrivelser til henholdsvis AB og bankbestyrer CV, F2-bank, ..... afdeling:
"Da jeg i dag sælger H1 ApS til selskab repræsenteret ved MG, G1 ApS, og min revisor er først klar med de endelige tal senere i dag. Derfor udføres handlen i to bidder, som består i at MG låner 38.000.000 fra F3-bank. Og senere supplerer med deres egne midler.
Banken bedes således konstatere at jeg modtager 38.000.000 som indsættes på min private konto nr. ....1 (kommer fra F3-bank via Nationalbanken).
Og herefter overføre foreløbigt 38.000.000 fra H1 konto ....2 til G2, konto ....3.
Jeg vender tilbage med de endelige tal senere i dag."
og
"Tillæg (fortolkning) af tidligere fax sendt til AB ca. 11.30.
"Under forudsætning af at jeg modtager kr. 38.000.000 på konto ....1 fra F3-bank bedes I overføre kr. 38.000.000 fra vor konto ....2 til konto ....3 G2.""
Det fremgår af sagen, at konto nr. ....2 i F2-bank, ..... afdeling, tilhørte H1 ApS.
Det fremgår af de i sagen fremlagte kontoudtog m.v., at 38 mio. kr. den 25. april 1990 blev overført fra selskabets konto til G2 A/S's konto i samme bank. Det fremgår endvidere, at 38 mio. kr. ligeledes den 25. april 1990 blev overført fra G2 A/S's konto til G1 ApS's konto i samme bank og herfra via Nationalbanken til G4 ApS's konto med F3-bank, ......
Samme dag, den 25. april 1990, overførtes 38 mio. kr. fra G4 ApS's konto med F3-bank, ....., via Nationalbanken til sagsøgtes personlige konto i F2-bank, ..... afdeling.
F2-bank, Hovedkontoret, har til brug for sagen forespurgt Danmarks Nationalbank om klokkeslet den 25. april 1990 for to overførselstransaktioner over bankens konto nr. ....4: 38 mio kr. indgået fra F3-bank, ....., og 38 mio. kr. overført til F3-bank, ...... Danmarks Nationalbank har i den anledning oplyst, at begge transaktioner er foretaget via DN-Forespørgselservice kl. 14.23.
Der er mellem parterne i sagen enighed om, at det i sagen kan lægges til grund, at G4 ApS ikke havde kreditfaciliteter i F3-bank.
I referat af ekstraordinær generalforsamling i H1 ApS den 25. april 1990 er bl.a. anført:
".....
Til dirigent valgtes financiel planlægger MG, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig, idet alle anpartshavere var mødt.
Der forelå forslag om følgende:
Ophævelse af likvidationen
Ændring af selskabets navn til Anpartsselskabet HX.
Ændring af selskabets hjemsted til ..... kommune
Ændring af selskabets vedtægter, herunder om selskabets paragraf 2, selskabets formål.
Forslagene blev eenstemmigt vedtaget.
Selskabets direktion ønskede at fratræde.
Nyvalg af direktør:
HH,
Nyvalg af revisor:
R2,
....."
I § 2 i selskabets ændrede vedtægt er anført, at selskabets formål er at drive rederivirksomhed, handel og investering i såvel eget selskab som i andre beslægtede selskaber.
Samme dag indsendtes til Erhverv- og Selskabsstyrelsen anmeldelse af ophævelse af likvidationen, navneændringen for selskabet m.v.
Den 26. april 1990 overførtes 2.664.557 kr. fra G1 ApS's konto til sagsøgtes konto, således at den samlede købesum på 40.664.557 kr. herefter var betalt.
Det fremgår af sagen, at anpartskapitalen i Anpartsselskabet HX den 30. april 1990 blev overdraget til G5 ApS og fra dette selskab til G6 ApS, og herfra til G7 ApS.
I et af statsautoriseret revisor DA udarbejdet årsregnskab for perioden 1. maj 1989 - 30. april 1990 er anført, at selskabet under navneændring til Anpartsselskabet HX, pr. 30. april 1990 havde en likvid beholdning på 5.765.571 kr. Regnskabet er påført en revisionspåtegning uden forbehold og underskrevet den 29. maj 1990 af statsautoriseret revisor DA.
I et revideret perioderegnskab for Anpartsselskabet HX for perioden 1. maj 1990 - 9. maj 1990 er anført, at selskabet den 9. maj 1990 var i besiddelse af likvide beholdninger på 45.301.948 kr. Regnskabet er påført en revisionspåtegning uden forbehold og underskrevet den 29. maj 1990 af statsautoriseret revisor DA.
Den 1. juli 1990 blev anpartskapitalen i selskabet overdraget til G8 ApS.
Efter at sagsøgte modtog en afregning af 4. juli 1990 fra Told- og skatteregionen, der viste, at det købende selskab ikke rettidigt havde betalt importmoms og opkrævningsgebyr, fremsendte sagsøgte til MG afregningen, hvorpå han med håndskrift bl.a. havde påført:
".....
Husk I skal betale Arbejdsmarkeds Bidrag senest fredag 20/7 så vi ikke får nye "hilsener" fra toldv
...."
Ved skrivelser af henholdsvis den 23. august og 28. august 1990 modtog sagsøgte fra MG og KJ kopi af kvitteringer på betaling af moms den 20. august 1990 for 2. kvartal 1990 med 776.639 kr. og kvittering for betaling af arbejdsmarkedsbidrag den 2. juli 1990 med 6.376 kr. Det fremgår af sagen, at selskabet pr. 22. august 1990 i alt havde betalt 830.197 kr. vedrørende 2. kvartal i moms.
Af referat af ordinær generalforsamling den 10. september 1990 i Anpartsselskabet HX fremgår, at det af statsautoriseret revisor DA udfærdigede årsregnskab for perioden 1. maj 1989 - 30. april 1990 godkendtes, og at det blev besluttet at udlodde 35.456.263 kr. til anpartshaverne.
Den 17. oktober 1990 afhændedes selskabet fra G8 ApS til G9, Ltd, Irland, eller ordre.
På baggrund af modtagne opkrævninger, herunder for selskabsskat på 5.295.100 kr., med sidste rettidige indbetaling den 20. november 1990, anførte sagsøgte i skrivelse af 9. november 1990 til Kommunen, Skatteforvaltningen bl.a.:
".....
Det skal hermed meddeles, at likvidationen forlængst er ophævet og d. 25 apr. 90 blev selskabet solgt til: G1 ApS, ...... I forbindelse med dette salg forblev den skyldige selskabsskat i selskabet, hvorfor De bedes rette henvendelse til den nye direktør. Jeg har rettet henvendelse til G1 ApS, som udleverede mig en kopi af vedlagte udskrifter fra selskabsregistret. Hvoraf det fremgår at selskabet har ændret navn til: Anpartsselskabets HX, samt at direktørens adresse nu er .....
De bedes derfor slette undertegnede som likvidator og rette fremtidig korrespondance til den nye Direktion.
Til Deres orientering har jeg vedlagt kopi af omtalte brev af 05nov. og de to udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen."
I skrivelse af 5. december 1990 til Told- og Skatteregionen anførte sagsøgte:
"Da jeg fortsat modtager korrespondance vedrørende: SE ........ og efter adskillige henvisninger mellem forskellige kontorer hos Kommunens Skatteforvaltning, Opkrævningen, Fællesarkivet og restanceafdelingen hos både Told- og Skatteregion .... og Told- og Skatteregion ...., samt ATP sendes hermed kopi af alt materiale vedrørende ophævelse af likvidation samt salg af selskabet. Jeg skal i det følgende kort referere hændelsesforløbet.
I 1989 satte jeg selskabet under solvent likvidation, med den hensigt at afvikle selskabet. Imidlertid modtog jeg diverse købstilbud og solgte derfor selskabet den 25.april 1990.
.....
Jeg har bilagt kopi af ovenfor nævnte materiale, foruden kopi af dokumentation vedrørende salget af selskabet."
Ved skrivelse 10. december 1990 til G8 ApS godkendte Told- og Skattestyrelsen, at modregning kunne finde sted, således at der herved skete fyldestgørelse af den forpligtelse, der påhvilede Anpartsselskabet HX til at betale udbytteskat med 10.636.879 kr. i forbindelse med den skete udlodning.
Uanset sagsøgtes tidligere skrivelser til skattemyndighederne modtog han i den følgende tid diverse opkrævninger vedrørende Anpartsselskabet HX, herunder bl.a. opkrævning vedrørende moms på 1.472.000 kr. samt opkrævning vedrørende arbejdsmarkedsbidrag på 167.219 kr. Sagsøgte rettede i slutningen af 1990 og i begyndelsen af 1991 henvendelse til skattemyndighederne, ligesom han returnerede de modtagne opkrævninger, hvorpå han bl.a. anførte, at selskabet var overdraget.
Det er under sagen oplyst, at G3 ApS er tvangsopløst den 1. juni 1992. G1 ApS og G2 ApS (tidligere: A/S) er taget under konkursbehandling henholdsvis den 23. marts 1994 og 19. april 1993.
3. Investeringsfondshenlæggelser.
I det af sagsøgtes revisor udarbejdede regnskab for perioden 1. maj 1989 - 25. april 1990 var hensat 6.502 kr. og 2.991.000 kr., der relaterede sig til ubenyttede investeringsfondshenlæggelser for henholdsvis regnskabsårene 1985/86 og 1988/89.
Den 29. juni 1990 oprettede og indbetalte G1 ApS 1.495.500 kr. på en investeringsfondskonto tilhørende Anpartsselskabet HX i F2-bank.
Den 29. juni 1990 indleverede sagsøgte i overensstemmelse med overdragelsesaftalen en selvangivelse for regnskabsåret 1. maj 1988 - 30. april 1989 for selskabet. I selvangivelsen, der var udfærdiget af sagsøgtes revisor, revisor BB, er beløbet 2.991.000 kr. i rubrikken vedrørende henlæggelse til investeringsfond uden indskud overstreget og beløbet i stedet anført i rubrikken med indskud. Af selvangivelsen fremgår, at ændringen er sket den 27. juni 1990 efter aftale med MG.
Ved skrivelse af 19. november 1990 anmodede JP, direktør i Anpartsselskabet HX, F2-bank om at ophæve kontoen og overføre det indestående til en konto tilhørende advokat SL i F4-bank. I en med skrivelsen vedlagt blanket vedrørende hævning på investeringsfondskontoen er anført, at der den 1. november 1990 blev erhvervet udlejningscampingvogne i Frankrig til en anskaffelsessum på 3.350.000 kr.
Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne ikke har kunnet godkende anvendelsen af investeringsfondsmidlerne og derfor har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for skatteårene 1987/88 og 1990/91. Investeringsfondsskatterne er i sagen opgjort til 1.574.150 kr.
4. Leasingaftale.
I overdragelsesaftalen af 25. april 1990 er det anført, at en leasingaftale indgik med et beløb opgjort til 496.050 kr. Det er i sagen nærmere oplyst, at H1 ApS lejede EDB-udstyr til J7 A/S. I følge selskabets regnskab pr. 25. april 1990 var der en negativ driftsmiddelkonto på 138.150 kr.
Der er mellem parterne enighed om, at det i sagen kan lægges til grund, at de nye ejere af selskabet solgte leasingkontrakten og det hertil hørende edb-udstyr i perioden efter overdragelsen den 25. april 1990 til den 9. maj 1990. Skattetilsvaret vedrørende den negative driftsmiddelkonto er i skatteårene 1991/92 og 1992/93 opgjort til henholdsvis 55.240 kr. og 188.480 kr. eller i alt 243.720 kr.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af BS, BB, AB, CV og SK.
A har forklaret, at han han var eneanpartshaver i H1 ApS, og at han var den eneste ansatte i selskabet. De af selskabet udviklede produkter blev fremstillet hos underleverandører. I september 1989 trådte selskabet i solvent likvidation, da der i selskabet var en stor likvid beholdning, og der i fremtiden ikke ville foregå væsentlige aktiviteter i selskabet. Efter offentliggørelse af proklama modtog sagsøgte en del henvendelser om køb af anpartskapitalen i selskabet. Han drøftede situationen med revisor BB, som rådede ham til at overveje at sælge selskabet i stedet for at likvidere det. BB oplyste i den forbindelse, at der var stor efterspørgsel på køb af overskudsselskaber. Efter forudgående telefonisk henvendelse fra MG fremsendte G1 ApS i slutningen af november 1989 et tilbud om køb af anpartskapitalen. Der blev efterfølgende indledt forhandlinger med MG og KJ fra G1 ApS, men sagsøgte fandt, at den tilbudte købesum var for lav. Der indledtes endvidere forhandlinger med firmaet J5 om salg til advokat FP eller ordre, og der blev indgået en købsaftale, som var betinget af skattevæsenets godkendelse af nogle fradrag. Imidlertid fremsendte G1 ApS i januar 1990 et bedre tilbud samt en renteberegning, såfremt betalingen for selskabet skete via veksel eller kontant. Han drøftede tilbudet med revisor BB, som frarådede, at købesummen blev erlagt via veksel. Under forhandlingerne med G1 ApS havde MG oplyst, at selskabets kapital skulle anvendes til køb afskrivningsberettigede yachts til udlejning i Middelhavet. Han fik forevist udkast til prospektmateriale, og han så videofilm vedrørende de påtænkte skibe. Han gjorde sig ikke nogen nærmere overvejelser om projektet. Han havde ikke noget kendskab til denne branche, men umiddelbart syntes han, at det lød fornuftigt.
Om sit nærmere kendskab til G1 ApS har sagsøgte forklaret, at han perioden 22. februar til 10. april 1990 havde han haft 8 låneengagementer med dette selskab. I forbindelse med ydelsen af det første lån på ca. 11 mio. kr. blev der omkring den 22. februar 1990 afholdt et møde i F2-bank, hvori deltog afdelingsbestyrer CV, MG, revisor BB og sagsøgte. Det blev under mødet oplyst, at lånet skulle anvendes til opkøb af selskaber. Lånet blev ydet til en forretning på 16% p.a. med tillæg af 1/4 %, dog minimum 25.000 kr. Som sikkerhedsstillelse fik han håndpant i nogle anparter. Lånet blev tilbagebetalt samme dag eller dagen efter. De følgende lån fulgte samme model med vekslende udlånsbeløb. G1 ApS overholdt altid dets forpligtelser over for sagsøgte. I alt tjente selskabet ca. 250.000 kr. på udlånene, hvilket var en væsentlig bedre forrentning af selskabets kapital, end bankerne kunne tilbyde. Han mener, at tilbagebetalingerne skete ved overførsler fra G1 Aps's konto. Han gjorde sig ikke nærmere overvejelse om omstændighederne omkring lånene, idet banken og revisor havde sagt god for engagementerne. Han var bekendt med, at bankerne havde en procedure, som ikke gjorde det muligt at låne penge ud med så kort varsel.
Den 22. marts 1990 underskrev parterne en foreløbig købekontrakt, betinget af at sagsøgte kunne udtræde af handlen med advokat FP/ J5. Han havde kendskab til, at MG havde forhandlinger med F1-bank om finansiering af købet af H1 ApS. Han vidste ikke hvorfor, at banken ikke finansierede købet.
Handlen med J5 blev ikke til noget. G1 ApS meddelte, at en eventuel overdragelse af anparterne skulle gennemføres senest den 25. april 1990. På baggrund af den foreløbige kontrakt udfærdigede sagsøgte en endelig kontrakt med G3 ApS som køber. Kontrakten blev forelagt revisor BB. Den 24. april 1990 fik sagsøgte at vide, at F3-bank ville finansiere købet. Sagsøgte ringede samme dag til prokurist GM, F3-bank, der oplyste, at banken ville yde køberne et lån på 35 mio. kr. til køb af selskabet. Sagsøgte talte den 25. april om morgenen med GM, da aftalen var, at første rate skulle være på 38 mio. kr. Samme formiddag ringede han igen til GM, der bekræftede, at banken ville låne køberen 38 mio. kr. I løbet af formiddagen den 25. april anmodede MG telefonisk sagsøgte om, at 38 mio. kr. blev overført til G2 A/S's konto, idet det hastede med at få købt de pågældende skibe. Han modtog samme dag en skriftlig anmodning via telefax fra G1 ApS. På denne baggrund anmodede sagsøgte ved telefax samme dag F2-bank om at overføre beløbet fra selskabets konto til G2 A/S's konto, efter at banken havde konstateret, at 38 mio. kr. var overført fra F3-bank og indsat på hans konto. AB fra F2-bank oplyste telefonisk om formiddagen den 25. april 1990, at banken ikke kunne følge rækkefølgen, og at beløbet fra F3-bank først ville blive overført via Nationalbanken samme eftermiddag. Ved telefax senere samme dag til bankbestyrer CV var det ham meget magtpåliggende at præcisere, at det var under forudsætning af, at der indkom 38. mio. kr. fra F3-bank, at beløbet skulle overføres fra selskabets konto til G2 A/S's konto.
Han havde ikke kendskab til, hvorledes der efter overdragelsen blev forholdt med selskabet. Han fik efterfølgende alene tilsendt kopi af vedtægtsændringerne. Regnskabet for Anpartsselskabet HX for perioden 1. maj 1989 - 30. april 1990 blev han først blevet bekendt med i forbindelse med denne sag. Sagsøgte kendte ikke til selvfinansieringsforbudet i anpartsselskabsloven. Dette havde overhovedet ikke været nævnt under drøftelserne i forbindelse med overdragelsen. Om formuleringen af overdragelsesaftalen har sagsøgte forklaret, at han var noget bekymret over, hvorvidt ordlyden af kontraktens pkt. 8 om betaling af moms og arbejdsmarkedsbidrag kunne misforstås. I sommeren 1990 modtog han opkrævninger fra myndighederne vedrørende disse betalinger. Han kunne imidlertid konstatere, efter at han havde rettet henvendelse til G1 ApS, at selskabet afholdt betalingerne i overensstemmelse med det i kontrakten anførte.
I forbindelse med at han den 28. juni 1990 hos revisor BB underskrev selvangivelsen for selskabet for regnskabsåret 1. maj 1988 - 30. april 1989, kunne han konstatere, at MG den 27. juni 1990 havde fået ændret revisor BB's anførelse af 2.991.000 kr, som henlæggelse uden indskud til henlæggelse med indskud.
Selskabet havde med henblik på skattemæssige afskrivninger købt noget edb-udstyr, som blev leaset til J7 A/S. Udstyret indgik i overdragelsesaftalen den 25. april 1990, og der resterede da 7 rater af 35.900 kr. på leasingkontrakten. Herefter kunne J7 A/S påberåbe sig en tilbagekøbsgaranti på 250.000 kr.
Han forholdt sig aldeles uforstående over, at skattemyndighederne, trods hans gentagne henvendelser og skrivelser, fortsatte med at fremsende opkrævninger m.v. vedrørende selskabet til ham. Han har efterfølgende forsøgt at være kurator i konkursboet og politiet så behjælpelig som muligt med at oplyse om forhold i forbindelse med overdragelsen af selskabet.
BS har forklaret, at han i 1989/90 var statsautoriseret revisor i R1 Revisionsaktieselskab, der senere er blevet en del af revisionsfirmaet R2. Han har været revisor for sagsøgtes selskab siden dets etablering. På grund af den forløbne tid har han ikke nogen konkret erindring om, hvorledes der nærmere blev forholdt med sagsøgtes selskab. Selskabet var overlikvidt i efteråret 1989, og det blev besluttet, at selskabet skulle træde i solvent likvidation. Der var imidlertid på daværende tidspunkt efterspørgsel på køb af overskudsselskaber, og sagsøgte modtog en del tilbud, herunder fra G1 ApS. Han har helt sikkert ikke drøftet forbudet mod selvfinansiering med sagsøgte. Sagsøgte oplyste vidnet om sagsøgtes låneengagementer i foråret 1990, og det er sandsynligt, at vidnet har sagt til sagsøgte, at der var tale om en god forretning. Det var i det væsentligste revisor BB, der var involveret i drøftelserne med sagsøgte om overdragelsen af selskabet. Vidnet har ikke været inddraget drøftelserne omkring købesummens størrelse eller om finansieringen af denne. Vidnet har ikke set nogen kontrakter om skibe, og han har heller ikke bedt om at se nogen.
BB har forklaret, at han var ansat som registreret revisor i R1 Revisionsaktieselskab. Han kan ikke i detaljer huske forløbet vedrørende overdragelse af sagsøgte selskab. Han kan huske, at G1 ApS i slutningen af 1989 rettede henvendelse til sagsøgte, og at selskabet herefter fremkom med et tilbud om køb af sagsøgtes selskab. I begyndelsen af 1990 fremkom imidlertid et bedre tilbud. Om baggrunden for brevet af 10. april 1990 til F1-bank forklarede vidnet, at F1-bank, ..... afdeling, overvejede at stille kapital til rådighed for køberselskabet i forbindelse med et eventuelt køb af sagsøgtes selskab. Vidnet og HK fra R1 Revisionsselskab, MG og KJ fra G1 ApS samt sagsøgte var til et møde med F1-bank, hvor projektet blev præsenteret. Det forekom ganske konkret, men han blev ikke præsenteret for dokumenter eller lignende. Det er korrekt, at sagsøgte foreviste ham udkast til den endelige overdragelsesaftale. Han kunne imidlertid ikke med så kort varsel nå at udfærdige perioderegnskabet inden den 26. april 1990. Han har ikke i forbindelse med overdragelsen af selskabet drøftet forbudet mod selvfinansiering med sagsøgte.
For så vidt angår sagsøgtes udlånsengagementer med G1 ApS forklarede vidnet, at han ikke gjorde sig nærmere overvejelser om det forhold, at lånene blev tilbagebetalt samme dag eller dagen efter, at de blev ydet. Muligvis var der tale om, at der straks blev udloddet udbytte i de købte selskaber. Han spurgte hverken MG eller KJ herom. Han overvejede ikke, om der kunne være tale om overtrædelse af forbudet mod selvfinansiering. For sagsøgte var der tale om en fornuftig forrentning af kapitalen, risikoen taget i betragtning. For så vidt angår den af ham udarbejdede selvangivelse forklarede vidnet, at MG den 27. juni 1990, vistnok under en telefonsamtale, havde anmodet om, at det af selvangivelsen for selskabet fremgik, at de henlagte investeringsfondsmidler skete med indskud. Så vidt vidnet husker, var det ham, der rettede henvendelse til MG i forbindelse med udfærdigelsen af selvangivelsen vedrørende dette punkt. Det var naturligt at høre køberselskabet, fordi sagsøgte på dette tidspunkt havde overdraget selskabet.
AB har forklaret, at hun var souschef i F2-bank, ..... afdeling. Banken var ikke involveret i drøftelserne om G1 ApS's køb af sagsøgtes selskab. Hun har ikke set overdragelsesaftalen. Hun kan ikke umiddelbart huske sagsøgtes telefaxskrivelser den 25. april 1990 til banken. Hun har formentlig først telefonisk anmodet sagsøgte om en skriftlig instruks om, at de 38 mio. kr. skulle overføres til G2 A/S's konto, og derefter telefonisk anmodet om, at det blev præciseret, at det var en forudsætning for overførslen, at 38 mio. kr. først indgik på sagsøgtes konto. Det er korrekt, at overførslen af beløbet fra F3-bank skete via Nationalbanken om eftermiddagen den 25. april 1990. Hun kendte G1 ApS fra dette selskabs køb af andre selskaber. Banken havde ikke på noget tidspunkt stillet kreditfaciliteter til rådighed for G1 ApS. Hun var bekendt med sagsøgtes låneengagementer med G1 ApS. Vidnet var ikke med til mødet medio februar 1990, men hun husker, at låneekspeditionerne var meget enkle. Umiddelbart efter at lånene var overført fra sagsøgtes konto, kom det samme beløb tilbage fra G1 ApS's konto. Det kan godt passe, at det var hende, der i november 1990 ekspederede overførslen fra investeringsfondskontoen til advokat SL's konto i F4-bank. Banken skulle alene konstatere, om skemaet var korrekt udfyldt, og ikke kontrollere, om investeringerne var foretaget i overensstemmelse med investeringsfondsloven.
CV har forklaret, at han var bankbestyrer i F2-bank, ..... afdeling, og at han havde den løbende kontakt med sagsøgte. Vidnet husker ikke at have set overdragelsesaftalen eller, at han den 25. april 1990 skulle have talt med sagsøgte om overførslen. Han har ikke noteret noget herom på sagen, og muligvis var han den pågældende dag ikke til stede i banken. Han kendte ikke personerne bag G1 ApS, før han mødte dem i forbindelse med mødet medio februar 1990 sammen med sagsøgte. G1 ApS havde kun indlånskonti i banken.
SK har forklaret, at han i 1990 lige var tiltrådt som filialdirektør i F1-bank, Herlev afdeling. Banken havde haft aftaler med sagsøgte om korte indlån. Han mener, at revisor BB en dag ringede til ham og oplyste, at der foregik forhandlinger med G1 ApS om køb af sagsøgtes selskab, og at køberselskabet gerne ville bruge F1-bank i forbindelse med finansieringen af købet. Der blev afholdt et møde med personerne bag G1 ApS og sagsøgte. Projektet lød fornuftigt. Køberselskabet ønskede at låne 40-50 mio. kr. Banken skulle svare meget hurtigt. Situationen var den, at filialen var nyetableret, og at han i denne fase i første række koncentrerede sig om erhvervelse af indlån samt at sprede filialens udlån, således at bankens risiko blev mindst mulig. Under alle omstændigheder skulle hovedkontoret involveres. På grund af tidsfaktoren meddelte han G1 ApS, at banken ikke kunne forestå finansieringen af købet af sagsøgtes selskab.
Parternes procedure
Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand principalt gjort gældende, at sagsøgte i medfør af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, er forpligtet til at betale erstatning til sagsøgeren, idet udbetalingen af beløbet på 38 mio. kr. til G2 A/S fandt sted i forbindelse med salget af anparterne i overskudsselskabet. Herved blev forbudet i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, overtrådt. Det påhviler G2 A/S (eller køberen) at tilbageføre beløbet til sagsøgeren i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, men hverken G2 A/S eller køberen kan betale noget. Sagsøgeren har herved lidt et tab. Det var sagsøgte, der instruerede F2-bank om at udbetale beløbet på 38 mio. kr. til G2 A/S, og det var således sagsøgte, der traf den beslutning, der udgjorde overtrædelsen af § 84, stk. 2. Sagsøgte indestår som følge heraf for sagsøgerens tab i medfør af § 84, stk. 5.
Inden for et beløb på mindst 38 mio. kr., som sagsøgeren kunne kræve erstattet, har sagsøgeren begrænset sit krav til det påstævnte beløb på 17.450.,093 kr. Det gøres gældende, at sagsøgtes forpligtelse til at betale erstatning til sagsøgeren på grundlag af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, er uafhængig af størrelsen og sammensætningen af skattevæsenets tab.
Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at sagsøgte efter de almindelige erstatningsretlige regler har handlet ansvarspådragende over for skattevæsenet - og i dettes sted det sagsøgende konkursbo. Allerede fordi sagsøgte var i ond tro om overtrædelse af forbudet i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, er sagsøgte erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab. Sagsøgtes ansvar følger endvidere af, at sagsøgte ved salget på uforsvarlig måde tilsidesatte sin forpligtelse til at afværge den risiko, som skattevæsenet blev bragt i som følge af salget af overskudsselskabet. Sagsøgte modtog ved salget en overpris på 5.093.023 kr. Overprisen kunne ikke være begrundet i sparede omkostninger m.v. for køberen, og det var kendeligt forudsat for sagsøgte, at køberen skulle foretage investeringer med henblik på eliminering af selskabets skatter. Salget af selskabet havde derfor ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og sagsøgte havde derfor særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Sagsøgte måtte indse, at der ved salget under alle omstændigheder bestod en ikke ubetydelig risiko for, at køberen ikke ville gennemføre de nødvendige investeringer, og at denne risiko ville være særlig stor, hvis selvfinansieringsforbudet blev overtrådt i forbindelse med handlen. Der er generelt altid risiko for overtrædelse af selvfinansieringsforbudet ved salg af overskudsselskaber, og for sagsøgte indebar betalingsforløbet -sammenholdt med sagsøgtes kendskab til køberen - at sagsøgte i det mindste burde have indset, at der var en nærliggende mulighed for, at der ville ske selvfinansiering. Sagsøgte gjorde ikke noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko.
Hvis sagsøgeren alene får medhold i det subsidiære anbringende, skal sagsøgeren kun have medhold i, at sagsøgte skal betale 17.440.093 kr. (med tillæg af procesrente). Differencen på 10.000 kr. i forhold til påstanden udgøres af to kontrollovstillæg, som skattevæsenet under denne forudsætning ikke kan kræve erstattet.
Bortset herfra er sagsøgte erstatningsansvarlig for hele skattevæsenets tab - herunder også for den del af tabet, der udgøres af investeringsfondsskatter og efterbeskatningen i skatteårene 1991/92 og 1992/93 vedrørende selskabets negative driftsmiddelkonto.
Det bestrides, at skattevæsenet har udvist forhold, der kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningen.
Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgte ikke har truffet beslutning om udbetaling fra H1 ApS til hverken sig eller til nogen anpartshaver i dette selskab. Heller ikke sagsøgtes adfærd i løbet af den 25. april 1990 i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen eller de til F2-bank A/S meddelte instruktioner kan antages at konstituere nogen form for beslutning om udbetaling fra det købte anpartsselskab til hverken sig eller til nogen anpartshaver i dette selskab. Det gøres nærmere gældende, at de fra F2-bank til sagsøgte tilstillede kreditbilag direkte angav, at der til sagsøgtes konto med F2-bank den 25. april 1990 var overført 38 mio. kr. fra F3-bank, og at der den 26. april 1990 var overført 2.664.557 kr. fra G1 ApS's konto. Disse betalinger kan ikke anses som en eller flere udbetalinger fra sagsøgtes anpartsselskab. Bestemmelsen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84 finder allerede som følge heraf ikke anvendelse.
Sagsøgte har for så vidt angår spørgsmålet om ansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler gjort gældende, at sagsøgte ikke har udvist nogen culpøs eller uforsvarlig adfærd i forbindelsen med afhændelsen af anpartskapitalen i sagsøgtes selskab. De økonomiske vilkår, på hvilke G1 ApS erhvervede anpartskapitalen, var ikke anderledes eller mere gunstige end det, andre potentielle købere tilbød på dette tidspunkt. Sagsøgte havde ved telefaxskrivelserne af 25. april 1990 sikret sig, at køberne ikke måtte eller kunne opnå dispositionsadgang til anpartsselskabets aktiver, før købesummen for anparterne var betalt. Dette er en helt sædvanlig måde, hvorpå en sælger kan sikre sig sit vederlag. Det er endvidere den eneste måde, hvorpå en sælger vil være istand til at sikre, at en købesum ikke berigtiges ved anvendelse af det købte selskabs midler. Sagsøgte havde i april 1990, hverken ud fra generelle eller konkrete overvejelser, nogen anledning til at foretage nogen vurdering af, på hvilken måde en køber af anpartskapitalen i selskabet måtte anvende dette selskab.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem sagsøgtes overdragelse af H1 ApS og det af skattevæsenet lidte tab. Anpartsselskabet blev ikke "tømt" i forbindelse med overdragelsen af anpartskapitalen den 25. april 1990. Selskabet var efter dette tidspunkt solvent og likvidt i et sådant omfang, at selskabet uden vanskeligheder ville kunne opfylde sine forpligtelser, herunder fordringen fra skattevæsenet i nærværende sag. Af det reviderede regnskab for perioden 1. maj 1990 - 9. maj 1990 fremgår således, at selskabet den 9. maj 1990 var i besiddelse af likvide beholdninger på ca. 45 mio. kr. Selskabet foretog også senere betaling af moms med 830.197 kr. Den 10. september 1990 besluttedes det på generalforsamlingen i selskabet at udlodde 35.456.263 kr. til anpartshaverne. Det kan således lægges til grund, at selskabet adskillige måneder efter overdragelsen var solvent og likvidt med et beløb, der må have været større end udlodningsbeløbet.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at Skatteministeriet har udvist en sådan grad af egen skyld og passivitet, at der ikke kan rejses krav over for sagsøgte, eller subsidiært, at dette krav skal nedsættes som følge heraf. Skatteministeriet tiltrådte ved skrivelse af 10. december 1990 Anpartsselskabet HX's modregningserklæring af 13. september 1990, således at der herved skete fyldestgørelse af selskabets pligt til betaling af udbytteskat med 10.636.879 kr. Skatteministeriet havde kendskab til eller havde mulighed for at få kendskab til, at anpartsselskabet i november 1990 ikke havde betalt den pålignede selskabsskat på 5.295.100 kr. Skattemyndighederne havde i lyset heraf og på baggrund af sagsøgtes gentagne henvendelser til skattemyndighederne i høj grad mulighed for at inddrive de forfaldne skatter.
Til støtte for sagsøgtes subsidiære påstand gøres det endvidere, for så vidt angår investeringsfondsmidlerne, gældende, at kontoen er oprettet uden sagsøgtes medvirken og uden sagsøgtes viden. Det forhold, at investeringsfondsmidlerne anvendtes af selskabet/køberen er omstændigheder, som sagsøgte ikke har haft nogen deltagelse i eller ansvar for, ligesom det ikke har været sagsøgte muligt at hindre sådanne dispositioner. Med hensyn til leasingkontrakten gøres det gældende, at sagsøgte ikke har haft nogen deltagelse i eller noget ansvar for, at selskabet efterfølgende overdrog leasingkontrakten og det tilhørende edb-udstyr.
Landsrettens bemærkninger
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at sagsøgte i forbindelse med overdragelsen af anpartskapitalen den 25. april 1990, efter at G1 ApS ved MG havde anmodet herom, lod overføre 38 mio. kr. fra selskabets konto i F2-bank, ..... afdeling, til G2 A/S's konto i samme bank. Samme dag blev 38 mio. kr. overført fra G2 A/S's konto til G1 ApS 's konto, og herfra via Nationalbanken overført til G4 ApS's konto med F3-bank, ...... Samme dag blev købesummen 38 mio. kr. overført fra sidstnævnte anpartsselskabs konto i F3-bank, ....., via Nationalbanken til sagsøgtes konto.
Under disse omstændigheder findes det godtgjort, at der har været en så høj grad af samtidighed og en sådan sammenhæng mellem pengeoverførslerne, at det må lægges til grund, at køberselskabets erhvervelse af anpartskapitalen i H1 ApS er sket for midler, der er stillet til rådighed af selskabet.
Landsretten finder, at sagsøgte i forbindelse med overdragelsen af anpartskapitalen i H1 ApS overtrådte § 84, stk. 2, i den dagældende anpartsselskabslov, idet han stillede selskabets midler til rådighed for køberen ved at lade overføre 38 mio. kr. fra selskabets konto til en af køber anvist konto.
Tilbageførsel fra køber af de udbetalte selskabsmidler, jf. lovens § 84, stk. 4, er udelukket. Sagsøgte indestår derfor som den, der traf den ulovlige disposition, for selskabets tab, jf. lovens § 84, stk. 5, der er en regel om hæftelse på objektivt grundlag.
For så vidt angår investeringsfondsmidlerne fremgår det af regnskabet for perioden 1. maj 1989 - 25. april 1990, at der var henlagt midler til investeringsfond. Imidlertid blev der først den 29. juni 1990 af en senere køber af selskabet indsat 1.495.500 kr. på en nyoprettet investeringsfondskonto i F2-bank. Under disse omstændigheder findes de henlagte investeringsfondsmidler at være indgået i selvfinansieringen af købet den 25. april 1990 af sagsøgtes selskab. Der er herefter ikke grundlag for at reducere sagsøgtes hæftelse med et beløb svarende til efterbeskatningen vedrørende investeringsfondshenlæggelser.
Med hensyn til leasingkontrakten fremgår det af sagen, at der til denne kontrakt var tilknyttet edb-udstyr, der var udlejet til J7 A/S. Landsretten finder, at dette udstyr, som var det eneste løsøre, der indgik i det overdragne selskab, ikke kan anses for at have indgået i selvfinansieringen af selskabet. Herefter, og idet det lægges til grund, at edb-udstyret efter overdragelsen er solgt af en af de efterfølgende ejere af selskabet, findes sagsøgtes hæftelse at skulle reduceres med 243.720 kr. svarende til den samlede efterbeskatning for skatteårene 1991/92 og 1992/93 vedrørende selskabets negative driftsmiddelkonto.
Herefter, og da de synspunkter som sagsøgte har anført om egen skyld og passivitet ikke kan føre til andet resultat, tages sagsøgerens påstand til følge, dog således at kravet reduceres som ovenfor anført.
Det er ved sagsomkostningsafgørelsen lagt til grund, at sagsøger ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, A, skal inden 14 dage betale 17.206.373,00 kr. med procesrente fra den 24. april 1995 til sagsøgeren, Anpartsselskabet HX under konkurs ved kurator, advokat John Have.
I sagsomkostninger betaler sagsøgte inden samme frist 860.000,00 kr. til sagsøgeren.