København Byrets dom
af 11. juni 1998,
D. afdelingen, 3913/9

Parter

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten)

mod

Advokat A
(advokat Hans Henrik Tausen)

Påstande

Under denne sag, hvor dommen i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling, har sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, påstået sagsøgte, advokat A, dømt til at betale 272.878 kr. med sædvanlig procesrente fra den 24. april 1997, til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte som beskikket tilsyn for H-Gruppen ApS under betalingsstandsning er erstatningsansvarlig i anledning af, at sagsøgers krav på moms og A-skat ikke er afregnet til sagsøger.

Sagsøgers krav er opgjort således:

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

 

September 1995

42.012 kr.

 

Oktober 1995

1.811 kr.

 

Juni 1996

10.021 kr.

53.844 kr.

     

Moms:

   
     

Januar 1996

132.314 kr.

 

April 1996

16.976 kr.

 

Maj 1996

55.185 kr.

 

1. juni 1996- 18. juni 1996 (foreløbig fastsat)

55.000 kr.

 

Afgiftsforhøjelser og gebyrer

9.559 kr.

219.034 kr.

   

272.878 kr.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved at have tilladt fortsat drift af selskabet uden samtidig effektivt at sikre, at der ikke i betalingsstandsningsperioden blev oparbejdet gæld, hvortil der ikke var dækning.

Sagsøgte vidste eller burde vide, at betaling ikke fandt sted i overensstemmelse med gældende regler, da han løbende modtog rykkerskrivelser og foreløbige fastsættelser m.v. og undlod at foretage handlinger, der var egnet til at bringe selskabets gældsætning til ophør.

Sagsøger har ikke udvist passivitet, idet der påhvilede sagsøgte en selvstændig pligt til at påse, at gældende regler om angivelse og betaling af moms og A-skatter blev overholdt.

Sagsøgte har gjort gældende,

at  

sagsøgte ikke har tilsidesat sin pligt til at føre tilsyn med selskabet i betalingsstandsningsperioden,

 

at

der ikke er årsagssammenhæng mellem sagsøgtes eventuelle handlinger og undladelser og et eventuelt tab,

 

at

sagsøger ikke har dokumenteret tabet eller det fulde tab, idet konkursboet ikke er afsluttet,

 

at

sagsøger har udvist passivitet, hvorfor et eventuelt tab må bæres af sagsøger selv, og

 

at

sagsøgte i tilfælde af domfældelse har ret til at indtræde i sagsøgers krav mod konkursboet.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgte, samt vidneforklaring af advokat HP, advokat BC og NH.

Rettens bemærkninger

Selskabet, for hvilket der var anmeldt betalingsstandsning med sagsøgte som tilsyn, skulle i henhold til konkurslovens § 15, stk. 2, aflægge regnskab over for sagsøgte i et af sagsøgte nærmere fastsat omfang.

Det kan lægges til grund, at sagsøgtes tilsyn med selskabets økonomiske dispositioner, bestod i gennemgang af kontoudtog fra det pengeinstituttet, i hvilket der var oprettet en særlig konto til brug for selskabet under betalingsstandsningen og månedsregnskaber udfærdiget af RF, der var aktionær i selskabet og ansat i dette. Der er ikke i månedsregnskaberne anført en post vedrørende skyldig moms og skatter. Der har fra sagsøgtes side på intet tidspunkt været foretaget kasseeftersyn, bilagskontrol og afstemning af kreditorer og debitorer. RF har gentagne gange ifølge vidnet HP været spurgt, om alle udgiftsposter var betalt, hvilket det efter bevisførelsen må lægges til grund er besvaret bekræftende fra RFs side. Vidnet BC har forklaret, at det man fra sagsøgtes side interesserede sig for, var om driften gav overskud, hvilket man antog kunne aflæses ved saldoen på kontoudtogene fra pengeinstituttet, idet man forudsatte at alle udgifter blev betalt løbende.

Endvidere kan det lægges til grund, at sagsøgte modtog adskillige skrivelser fra ToldSkat, der omhandlede manglende angivelse og afregning af moms. Sagsøgte har videresendt disse skrivelser til RF uden at kontrollere, om forholdene blev bragt i orden og uden at tage initiativer, der kunne sikre mod fremtidige tilsidesættelser af selskabets pligter over for ToldSkat.

På baggrund af det anførte findes sagsøgte ikke at have udvist tilstrækkelig omhu med udførelsen af hvervet som beskikket tilsyn, hvorfor han ikke søgte betalingsstandsningen bragt til ophør ved indberetning til skifteretten, således som et beskikket tilsyn har pligt til som fastsat i konkurslovens § 16 d i tilfælde af, at betalingsstandsningen savner et rimeligt formål eller hvor skyldneren ikke samarbejder loyalt.

Der findes ikke udvist en passivitet af sagsøgeren, der kan indebære tab af krav på skatter og afgifter, hvorved særlig er lagt vægt på den omstændighed, at sagsøgte var pålagt en særlig tilsynsforpligtigelse over for selskabet.

Da sagsøger ikke har pligt til at afvente eventuel udlodning af dividende af kravet fra konkursboet og i øvrigt har erklæret sig indforstået med, at dividende skal fratrækkes kravet eller transporteres til sagsøgte ved dennes opfyldelse, tages sagsøgers krav til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, A, betaler inden 14 dage fra dato til sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, 272.878 kr. med sædvanlig procesrente fra den 24. april 1997, til betaling sker, og sagsomkostninger 35.000 kr.