Østre Landsrets dom
af 18. april 2000
5. afdeling, B-1860-98:

Parter

A
(Advokat Morten Samuelsson)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Advokat Finn Jepsen).

Afsagt af landsdommerne

Blinkenberg, Højgaard Pedersen og Birgitte Lund (kst.)

Tidligere instans: Københavns Byrets dom af 11. juni 1998 D. afdeling, D 3913/97 er anket af A med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb.

Indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har påstået, at appellanten tilpligtes at betale 263.319 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. april 1997 til betaling sker.

Der er i landsretten afgivet forklaring af A og BC.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at det sikkert var 1994-regnskabet, han vedlagde som bilag til det første kreditorcirkulære. Det var 1995-regnskabet, der var grundlaget for begæringen om tvangsopløsning af selskabet. Moms skal ikke medregnes i et driftsregnskab. Når der i en periode er et driftsoverskud, vil der som absolut udgangspunkt være penge til betaling af moms. RF, der var tidligere bankmand, ejede 10% af anpartskapitalen og var daglig leder. Han havde fuld tillid til, at RF havde orden på bogføringen og regnskabet. Det var et nyt diskotek, der var årsagen til omsætningsnedgangen.

Ved tilsynets start blev der etableret en særskilt bankkonto, hvoraf tilsynet krævede og fik ugentlige kontoudskrifter. Større regninger skulle betales af tilsynet. Der skulle hver måned laves opgørelser over resultatet af driften. Tilsynet måtte nogle gange rykke for dem, men så kom de. Tilsynet havde ugentlige samtaler med RF, typisk om mandagen, om den forløbne uges resultat. Det var selvfølgelig usædvanligt, at regnskaberne var håndskrevne, men RFs angivelser passede altid. Han krævede ikke en balance, da instruksen lød på, at alt skulle betales kontant. Der blev heller ikke oparbejdet gæld i betalingsperioden ud over det, denne sag drejer sig om.

Det er helt sædvanligt, at den første periodes momsangivelse er forsinket, fordi den skal laves med skæringsdag pr. betalingsstandsningsdatoen. Da tilsynet fik en foreløbig ansættelse af moms, sendte de den til RF med besked om at få det ordnet. Han fulgte ikke op på det. Tingene skulle selvfølgelig være i orden, men det sker engang imellem, at der modtages foreløbige ansættelser. Han underretter heller ikke i dag som tilsyn for et betalingsstandsningsbo skifteretten, hvis der kommer en foreløbig ansættelse. Ved foreløbige momsansættelser er fejlen, at bogholderiet ikke har gjort det rigtige til den rette tid, men det er driften, der er afgørende for, om en betalingsstandsning skal bringes til ophør.

I januar 1996 havde driftsresultatet været dårligt, men RF gav en ordentlig forklaring på det. Han overvejede fortsat ikke at bringe betalingsstandsningen til ophør. De arbejdede fortsat på at få et større overskud fra driften, og huslejen var blevet sat ned gennem forhandlinger. Hvis det lykkedes at få det fornødne overskud til at kunne tilbyde en tvangsakkord, hvad alt stadig tydede på, kunne betalingsstandsningens formål stadig opnås. Overskuddet tydede på at blive større, da huslejen var sat ned, og andre udgifter var bragt til ophør. Driften i betalingsstandsningsperioden har samlet givet et overskud. Det manglende årsregnskab for 1995 forhindrede, at der kunne opnås en sædvanlig akkordordning, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen begærede selskabet opløst. Han burde nok have foranlediget regnskab udarbejdet, men der var på det tidspunkt ikke penge til at betale revisor, og han havde håbet på, at det kunne komme med i akkorden.

Han var uforstående over for angivelsen i ToldSkats brev af 18. april 1996. De indkaldte straks de to anpartshavere og advokat HP til en "kammeratlig" samtale. RF angav, at momsen udgjorde ca. 70.000 kr., og at det skyldtes sjusk, at der ikke var lavet angivelser. Han konstaterede på det næste kontoudtog, at der var indbetalt 78.000 kr., hvilket passede meget godt med, at der havde været en god omsætning i december, og at januar og februar havde været dårlige.

Da en akkord måtte opsiges, begyndte de at forhandle med selskabets bankforbindelse. De lukkede ikke virksomheden straks, da de så ville have fået store privilligerede krav fra de ansatte, ligesom good-willen ville gå tabt. Det bedste var et salg af virksomheden med overtagelse af personalet. Køberne overtog hele personalet pr. 1. juni 1996 med undtagelse af RF, der fratrådte ved udgangen af maj 1996. Alle aktiver i selskabet var pantsat til sparekassen.

BC har supplerende forklaret, at han gennemgik kontoudtogene, hvor posteringerne ikke var navngivne. Hvis han ikke kunne placere en postering, kontaktede han RF. Han havde tidligere deltaget i ekspeditionen af betalingsstandsninger, men det var første gang, han havde en mere selvstændig rolle. Da de modtog ToldSkats brev af 25. juli 1995, kontaktede han RF, og forholdet blev bragt i orden. Efter modtagelsen af den foreløbige momsansættelse i december 1995 bad han påny RF bringe det i orden. I den mellemliggende periode havde der ikke været problemer. RF kontaktede ham på relevant måde, når der opstod spørgsmål, som der skulle tages stilling til. Han kan ikke huske, om han efterfølgende talte med RF om ansættelsen, men da han ikke hørte mere, gik han ud fra, at forholdet var bragt i orden. Efter henvendelsen i februar 1996 talte han påny med RF, der beklagede og begrundede forholdet med overvældende travlhed. Han havde fortsat indtrykket af, at RF havde orden på tingene, ligesom han lagde et stort arbejde i, og også havde egen interesse i, at restauranten overlevede. Han kan ikke erindre ca. 1. marts 1996 at have modtaget en foreløbig ansættelse af januar-momsen. Han ville i givet fald have reageret skriftligt over for virksomheden. Oplysningerne i ToldSkats brev af 18. april 1996 kom som en stor overraskelse. Han ringede straks til RF, der oplyste, at der havde været nedbrud af computeren. Han bad ham bringe det i orden straks, ligesom han indkaldte til et møde. Det blev kraftigt indskærpet under mødet, at forholdet til ToldSkat skulle bringes i orden. Der var også penge på kontoen til at bringe det i orden. Han mente at konstatere ved indbetalingen af de ca. 78.000 kr., at forholdet blev bragt i orden. Han havde ikke kontakt til revisoren, men han var gået ud fra, at selskabets ledelse fortsat havde kontakt til revisor, der som sædvanligt skulle lave et årsregnskab. Der ville have været penge til udarbejdelse af et sædvanligt årsregnskab.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Appellanten har herunder bestridt, at det påhviler den tilsynsførende i en betalingsstandsning at foretage kasseeftersyn, bilagskontrol eller afstemning af kreditorer og debitorer. Den tilsynsførende er berettiget til - indtil andet påvises - at indrette sig på, at den daglige ledelse efterkommer tilsynets anvisninger. En anden og mere håndfast reaktion fra indstævntes side ville have afdækket problemerne på et tidligere tidspunkt, hvilket ville have reduceret risikoen for det opståede tab, hvorfor der foreligger egen skyld.

Til støtte for den subsidiære påstand har appellanten gjort gældende, at appellanten i givet fald ikke er ansvarlig for restancer, der er opstået forud for 18. april 1996, hvor appellanten for første gang blev gjort bekendt med, at der var flere uberigtigede afgiftsperioder, idet der ikke foreligger årsagsforbindelse. Appellanten har ligeledes subsidiært gjort indsigelse med hensyn til den størrelsesmæssige opgørelse af momstilsvaret samt indsigelse med hensyn til A-skat og moms for juni 1996.

Indstævnte har herunder gjort gældende, at appellanten, som et af skifteretten beskikket tilsyn, har en almindelig pligt til at varetage kreditorernes interesser, herunder effektivt at føre tilsyn med selskabet og navnlig at foretage en effektiv kontrol af den økonomiske udvikling i selskabet under betalingsstandsningen. Appellanten har tilsidesat dennes pligt, idet appellanten i forbindelse med sit virke ikke har tilvejebragt det fornødne grundlag for at opnå tilstrækkeligt overblik over og indsigt i selskabets økonomiske forhold under betalingsstandsningen. Appellanten havde som beskikket tilsyn en selvstændig pligt til at påse, at skyldnerselskabet afregnede A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og momstilsvar rettidigt. Appellantens gennemgang af udskrifter fra selskabets bankkonto samt mundtlige oplysninger fra selskabets ledelse om foretagne betalinger udgør ikke en tilstrækkelig effektiv kontrol af, at afregningsreglerne blev overholdt.

Landsrettens bemærkninger

A har som tilsynsførende foretaget alle sædvanlige kontrolforanstaltninger og sædvanlig instruktion i forhold til selskabets ledelse under betalingsstandsningen.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Told- og Skattestyrelsen for den manglende betaling af moms og A-skat under betalingsstandsningen, beror derfor efter landsrettens opfattelse først og fremmest på, hvorvidt A har foretaget det fornødne i forbindelse med de skriftlige henvendelser fra Told- og Skattestyrelsen.

Om kravet på restance vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bemærkes, at Told- og Skattestyrelsen ikke har gjort tilsynet opmærksom på, at der var opstået mindre restancer i enkelte måneder. Landsretten finder herefter, at det ikke kan bebrejdes tilsynet, at dette ikke af sig selv blev opmærksomt herpå. Tilsynet findes derfor ikke at have pådraget sig et erstatningsansvar for denne del af indstævntes påstand.

Landsretten finder ikke grundlag for at kritisere tilsynets adfærd i forbindelse med den foreløbige ansættelse for juni 1995, der angiveligt skyldtes, at der skulle foretages opsplitning af momstilsvaret for denne måned. Da tilsynet i december 1995 modtog den anden foreløbige ansættelse af momsen, kunne tilsynet konstatere, at momsen allerede var angivet og betalt. Da momsen under betalingsstandsningen således hidtil var blevet angivet og betalt, finder landsretten, at det ikke kan kritiseres, at tilsynet ved Told- og Skattestyrelsens tredje henvendelse i februar 1996 alene videresendte den foreløbige ansættelse til selskabets ledelse med anmodning om at bringe forholdet i orden.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at tilsynet herefter modtog henvendelsen fra Told- og Skattestyrelsen før skrivelsen af 18. april 1996. Oplysningerne i dette brev om flere uberigtigede og ubetalte afgiftsperioder krævede handling og foranledigede da også, at tilsynet indkaldte den daglige ledelse til møde, hvorunder momsen blev lovet angivet og betalt, ligesom det blev konstateret, at der var likviditet til betaling heraf. Landsretten finder, at tilsynet havde fornødent grundlag for at antage, at en sådan betaling fandt sted. Uanset dette tillidsbrud fra den daglige ledelses side finder landsretten ikke grundlag for at kritisere, at tilsynet alligevel valgte at fortsætte driften i en kortere periode med henblik på salg af virksomheden. Landsretten finder således, at A ikke har udvist en erstatningspådragende adfærd.

Appellantens frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i  k e n d e s   f o r  r e t

Appellanten, A, frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter betaler indstævnte, Skatteministeriet, inden 14 dage 45.000 kr. til appellanten.