København Byrets dom
af 31. januar 2000
4C-4835/98

Parter

DK-Benzin A/S

mod

Skatteministeriet, Departementet

Under denne sag, der er anlagt den 14. maj 1998, har sagsøger, DK-Benzin A/S, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til sagsøger at betale kr. 14.120.179, subsidiært et mindre beløb, tillige med sædvanlig procesrente beregnet fra tidspunkterne for sagsøgers månedlige betalinger af ambi til OK amba i perioden 1.1.1988-30.9.1991, subsidiært fra månedsdagen for fremsættelsen af tilbagebetalingskrav den 20.5.1997, til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har et erstatningskrav mod sagsøgte for købsambi betalt af sagsøger til leverandøren OK amba.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Sagsøger er et dansk olieselskab ejet af forhandlerne. Sagsøger køber en stor del af olieprodukterne hos OK Olieselskabet Danmark amba (i det følgende kaldt OK).

Leveringer fra OK til sagsøger skete i henhold til leveringsaftaler, hvor OK forpligtede sig til at levere og sagsøger til at aftage sagsøgers forbrug af olieprodukter, hovedsagelig benzin. I aftale dateret 29. november 1985 var det bestemt, at priserne for benzin blev fastsat ud fra gennemsnittet af Esso's, Shell's og BP's på leveringsdagen gældende forhandlerpriser ved selvbetjeningssalg excl. afgift. For øvrige produkter var det den noterede detailpris excl. afgifter.

I aftale dateret 4. april 1990 benyttedes som beregningsgrundlag for prisen: "Platts notering for cargoes high cif NWE", for de enkelte produkter, med tillæg af et håndteringstillæg og med tillæg af ambi.

Parterne er enige om, at det under sagen kan lægges til grund, at OK forhøjede priserne med ambi i forbindelse med ambiens indførelse.

Sagsøger har i ambiperioden indkøbt olieprodukter hos OK for kr. 630.382.000. Heraf udgjorde ambi kr. 15.375.000 indbetalt til OK.

Sagsøger har netto indbetalt kr. 34.179.110 i ambi til staten.

Ved skrivelse af 17. februar 1998 afviste Told- og Skattestyrelsen sagsøgers krav om tilbagebetaling af opkrævet ambi/erstatning for forøgede udgifter til vareindkøb under henvisning til, at sagsøger havde opnået fuld dækning for ambien.

Markedsandele på det danske marked benzin:

De 3 øverste er raffinaderiselskaber med produktion af olieprodukter i Danmark.

I bilag 4 til notat til forretningsudvalgsmøde i Monopoltilsynet den 6. maj 1988 er der vedrørende oliebranchen anført, at nettovirkningen af omlægningen til ambi svarede til en stigning i forbrugerpriserne på mellem 2,1 % og 2,4% afhængig af, om der var tale om raffinaderi- eller importselskaber.

Der er fremlagt oplysninger om udviklingen i benzinpriserne i ambiperioden herunder sagsøgers prislister.

Der er endvidere fremlagt årsregnskaber for sagsøger:

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør H. Geertz Pedersen og statsaut. revisor J. Brauner Knudsen.

Direktør H. Geertz Pedersen, DK-Benzin, har bl.a. forklaret, at han også var direktør for sagsøger under ambiperioden. I 1986 indførtes lov om benzinforhandlerkontrakter, der lettede forhandlernes mulighed for at skifte leverandør. Dette betød, at sagsøger fik stor tilgang af forhandlere. Samtidig steg omsætningen betydeligt hos de enkelte forhandlere. I modsætning til konkurrenterne blev der ikke ydet rabat til bestemte kundegrupper. Derimod blev benzinen solgt til en lavere pris, der gjaldt alle kunder. Denne salgsstrategi samt indførelsen af kontokort i 1988/89, medførte en væsentlig stigning i omsætningen. Desuden skabte sagsøger gennem selskabet Samfinans mulighed for, at de enkelte forhandlere kunne renovere tankstationerne. Mange forhandlere, der havde følt sig diskrimineret af de store selskaber, flyttede til sagsøger, hvor der var mulighed for at opnå støtte til modernisering. Renset for rabatter blev benzinen solgt til stort set samme priser hos alle selskaber. Sagsøger købte benzinen af OK. Der er ikke den store forskel i principperne for prisfastsættelsen fra kontrakten fra 1985 til kontrakterne fra 1990 og senere. Også før 1990-aftalen, blev der skelet til noteringen ved prisfastsættelsen. OK importerede til Rotterdam-noteringen, der er udtryk for verdensmarkedsprisen. Sagsøger ønskede at købe til priser, der lå så tæt på Rotterdam-noteringen som muligt. Hver kvartal skete der løbende forhandlinger om prissætningen. S-margin er et udtryk Monopoltilsynet opfandt under oliekriserne i 1974 og 1979. Det dækker over en kalkulationsordning, der regulerer selskabernes avance. I forbindelse med ambiens indførelse forhandlede sagsøger i december 1987 med OK for at finde ud af ambiens indflydelse på prissætningen i markedet og på parternes indbyrdes afregning. Udgangspunktet var, at OK ville gennemføre en prisforhøjelse med ambien på 2,5%. Der var ikke tvivl mellem parterne om, at OK skulle have fuld kompensation, da OK ikke fik fradrag for importmomsen i ambiregnskabet. Sagsøger accepterede, at indførelsen af ambi således blev neutral for OK. Sagsøger beregnede udsalgsprisen med den forudsætning, at selskabet skulle have fuld dækning for ambien. Bilag 18 (kalkulationseksempel vedrørende ambi) blev udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne med OK. Beregningerne indeholder en fejl, da der var beregnet ambi af forhandlernes avance. Fejlen blev dengang rettet. Beregningerne mundede ud i, at listeprisen skulle stige 12 øre, hvis sagsøger skulle opnå fuld dækning for udgifterne til ambi. Men listepriserne blev ikke forhøjet, da ambien blev indført. Priserne blev først ændret ved prisliste nr. 120 pr. den 10. februar 1988, og disse prisændringer skyldtes alene ændringer i Rotterdam-noteringen. Beregningerne i bilag 20 viser prisopbygningen for 98 oktan blyholdig benzin fra 2.1.1987 til 1.1.1990. Tallene viser, at Rotterdamnoteringen faldt frem til den 10.2.1988, hvorefter den igen steg. Ambiens indførelse betød, at sagsøger gik ind i 1988 med kraftigt reduceret avance, da salgspriserne ikke steg.

Statsaut. revisor J. Breüner Knudsen har bl.a. forklaret, at han er revisor for OK. OK lagde ambi på priserne overfor sagsøger. Sagsøgers indkøb indgik i momsgrundlaget, hvoraf der betales ambi. OK var importør, og købsmomsen indgik ikke i ambiregnskabet. Hvis der ikke var beregnet et pristillæg, ville sagsøger have opnået konkurrencefordelen. Når sagsøger betalte et tillæg på 2,5% på indkøb hos OK, var det alene 2,5% af dette beløb, sagsøger opnåede dækning for i ambiregnskabet.

Procedure

Sagsøger har til støtte for de nedlagte påstande bl.a. anført, at sagsøgers krav mod sagsøgte er et erstatningskrav i modsætning til alle offentliggjorte ambiafgørelser, der vedrører krav om tilbagebetaling af ambi opkrævet af sagsøgte. Afgørende er, om sagsøger har lidt et tab i forbindelse med, at OK forhøjede priserne med ambi. Sagsøgte opkrævede ulovligt ambi i perioden 1.1.1988-30.9.1991 for at begunstige eksportvirksomheder til skade for importvirksomheder. Sagsøgers erstatningskrav støttes på lov nr. 389 af 20. maj 1992, om tilbagebetaling af ambi, der i § 1 sidestiller tilbagebetalingskrav med erstatningskrav. Der foreligger således et ansvarsgrundlag. Sagsøgers tab andrager det beløb, der fremgår af sagsøgers påstand, idet sagsøger ikke har modtaget refusion af den ambi, som er betalt til OK ud over 2,5% af den betalte ambi svarende til kr. 384.375, der er fratrukket ved opgørelsen af påstandsbeløbet. Sagsøger kunne i forvejen fradrage varekøbsprisen i ambigrundlaget, så besparelsen har alene været 2,5% af den ambi, der er blevet betalt til OK.Alle aktører på markedet solgte identiske produkter, og sagsøger har ikke haft mulighed for at indregne den til OK betalte ambi i videresalgspriserne. Detailsalgspriserne på det danske marked i ambiperioden blev fastsat af raffinaderiselskaberne (Shell, Q8 og Statoil), der ikke havde en ambiudgift svarende til sagsøgers, og som ikke eller kun i begrænset omfang blev belastet af ambiordningen. Raffinaderiselskaberne var virksomheder med løntung indenlandsk produktion, for hvilke ambien modsvaredes af sparede arbejdsgiverafgifter. Der har for sagsøger været et meget betydeligt misforhold mellem sparede arbejdsgiverafgifter og betalt ambi. Sagsøger havde en eneståede position på markedet. Sagsøger var den eneste, der købte produkterne hos en importør og ikke selv stod for importen. De øvrige på markedet var enten producenter eller importører. Sagsøger betalte som den eneste ambi 2 gange, først ved købet hos OK og herefter til statskassen efter momsgrundlaget. Sagsøgte har bevisbyrden for, at sagsøger har overvæltet ambien på køberne. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøger er berettiget til renter fra betalingstidspunkterne, jf. rentelovens § 3, stk. 5, og de landsretsdomme, der er gengivet i TfS 1987 nr. 486 og nr. 621.

Sagsøgte har til støtte for påstanden bl.a. anført, at sagen alene drejer sig om sagsøgers krav om erstatning vedrørende betalt købsambi. Uanset dette, har sagsøger i sin argumentation blandet spørgsmålet om tabet sammen med spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har overvæltet ambien på køberne. Det er ubestridt, at sagsøger fuldt ud har overvæltet den til statskassen indbetalte ambi. Ifølge ambiloven og momsloven modtog sagsøger fuld refusion for betalt ambi. Ambi var en omsætningsafgift, der blev betalt af hele omsætningen. Der var ikke tale om en vareafgift som hævdet af sagsøger. Ambien virkede fuldt ud på samme måde som moms. Sagsøger har fået fuldt fradrag for vareindkøb i beregningen af ambigrundlaget, herunder 2,5% af købet hos OK. Beregnet af salget skulle sagsøger have indbetalt omkring 50 mio. i ambi til statskassen, men som følge af fradraget for købsambien, fik sagsøger lov til at beholde omkring 15 mio. kr., der er blevet betalt til OK. Sagsøger har således opnået fuld refusion og har ikke lidt et tab. Det bestrides, at sagsøgers konkurrencesituation er blevet forringet ved ambiens indførelse. Der er ingen økonomisk forskel i forhold til de konkurrerende olieselskaber. Ambien var neutral i omsætningskæden indtil forbrugerne. Sagsøger har fra staten modtaget refusion af den ambi, som er betalt til OK. Sagsøger har derfor ikke lidt noget tab ved at godtgøre OK dettes udgifter til ambi, og sagsøger har dermed ikke noget erstatningskrav mod staten. Det bestrides, at sagsøger på andet grundlag skulle have krav på tilbagebetaling af ambi. Sagsøgers anbringendes vedrørende overvæltning er nye og først fremsat under proceduren ved domsforhandlingen, og de bør ikke tages under påkendelse. Tages spørgsmålet under påkendelse, gøres det gældende, at ambien er fuldt overvæltet på næste omsætningsled. Indførelsen af ambi har ikke medført en forringelse af sagsøgers konkurrencesituation. Sagsøger har som den, der hævder, at konkurrenterne har opnået store besparelser ved ambiens indførelse, bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Det bestrides, at sagsøger skulle have krav på forrentning forud for sagsanlægget. I hvert fald kan der ikke være tale om at tilkende sagsøger rente fra noget tidspunkt forud for månedsdagen for fremsættelsen af erstatningskravet den 20. maj 1997.

Retten skal udtale

Opkrævningen af ambi var i strid med artikel 33 i Rådets 6. momsdirektiv, og sagsøger har krav på erstatning såfremt, sagsøger har lidt et tab i forbindelse med ambiens indførelse.

Sagsøger har rejst et erstatningkrav mod sagsøgte, opstået i forbindelse med sagsøgers betaling af købsambi. Ved afgørelsen lægger retten til grund, at sagsøgers indkøbspriser hos OK blev forhøjet med ambi i forbindelse med ambiens indførelse. Sagsøger har haft en merudgift til OK på kr. 15.375.000 i forhold til den situation, hvis OK ikke havde forhøjet priserne med ambi.

Sagsøger var momsregistreret. Ved beregningen af sagsøgers ambibidragsgrundlag efter ambilovens § 7 indgik købsmomsen uanset, om sagsøgers udgifter ved indkøb reelt var forhøjet med ambi. Havde OK valgt ikke at lægge ambi på priserne, havde sagsøger opnået en gevinst på 2,5% af indkøbet, idet købsmomsen blev fradraget i ambibidragsgrundlaget. OK lagde ambi på priserne, hvilket betød, at gevinsten på 2,5% gik til betaling af OK's forhøjede priser, excl. ambi af ambien, der tilfaldt sagsøger. Realiteten var, at sagsøger gik glip af en gevinst på 2,5% af de momsbelagte indkøb, men beløbet er blevet godskrevet sagsøger, idet det beløb, sagsøger skulle betale i salgsambi, er blevet tilsvarende nedbragt.

Retten finder, at indførelsen af ambi vedrørende køb har været neutral for sagsøger. Herefter findes der ikke grundlag for at antage, at sagsøger har lidt et tab i forbindelse med indførelsen af ambi, og sagsøgte frifindes for de af sagsøger nedlagte påstande.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Det bemærkes, at spørgsmålet om erstatning for købsambi ikke tidligere er afgjort ved domstolene. På denne baggrund finder retten, at hver part bør bære egne sagsomkostninger.

Retten skal udtale

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, frifindes for de af sagsøger, DK-Benzin, nedlagte påstande. Hver part bærer egne sagsomkostninger.