Københavns Byrets dom
af 5. juli 2001
4C. afdeling, 4C-9056/98

Parter

BM Offset v/Bjørn Scharff Mortensen

mod

Skatteministeriet Departementet

Under denne sag, der er anlagt den 16. september 1998, har sagsøger, BM Offset v/Bjørn Scharff Mortensen, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til sagsøger at betale kr. 41.990 med tillæg af rente efter skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 til betaling sker subsidiært, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale et efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte med tillæg af rente som ovenfor anført.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af ambi indbetalt i perioden 1988 til 1991.

Sagsfremstilling

Sagsøger driver en mindre virksomhed i den grafiske branche. Omsætningen i ambiperioden udgjorde knapt 2 mio. kr. årligt.

Sagsøger har i ambiperioden indbetalt kr. 69.504 i ambi.

Ved skrivelse af 11. august 1997 afviste Told- og Skattestyrelsen det af sagsøger fremsatte krav om tilbagebetaling af ambi. Det anføres i afgørelsen bl.a.:

"....

Det er Styrelsens opfattelse, at virksomheden opererer på et marked med fri prisdannelse, og at virksomhedens konkurrencesituation i forhold til andre tilsvarende virksomheder ikke er blevet ikke uvæsentligt forringet som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi.

På grundlag af ovennævnte kombineret med effekten af sparede arbejdsgiverafgifter m.m., og da der i øvrigt ikke er andre oplysninger, der begrunder et andet resultat, er det Styrelsens opfattelse, at Deres klient har fået fuld dækning for ambien.

..."

De samlede besparelser ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifter m.m. var i skrivelsen opgjort til kr. 44.577.

Sagsøger har under sagen fremlagt prisliste dateret den 5. oktober 1997 og har oplyst, at prislisten har været benyttet uændret under hele ambiperioden og også efter ambiperiodens ophør og frem til i dag.

Sagsøgers revisor, revisor Flemming Lundquist, har i skrivelse af 17. februar 1998 til Told- og Skattestyrelsen opgjort sagsøgers besparelse ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifter m.v. til kr. 27.514. Det anføres i skrivelsen bl.a., at de af Styrelsen anslåede sparede udgifter til sygedagpenge ikke ansås for relevante, da medarbejderne oppebar fuld løn under sygdom, og da virksomheden var frivilligt sikret hos Sikringsstyrelsen.

Sagsøgers krav består at indbetalt ambi med fradrag at sparede arbejdsgiverafgifter som opgjort af sagsøger.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og af revisor Flemming Lundquist.

Sagsøger har i påstandsdokumentet anført:

"HOVEDANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

at	omlægning for arbejdsgiverafgifter til ambi indebar merudgifter for sagsøger,
at	denne omlægning medførte en væsentlig forringelse af sagsøgerens konkurrencesituation,
at	sagsøgeren ikke ændrede priser i forbindelse med ambiens indførelse, hvorfor de samme priser og priskalkulationer anvendtes i perioden forud for og efter omlægningen,
at	priserne er fastsat på et tidspunkt, da ambi ikke var en kendt omkostningsfaktor,
at	sagsøgers indtjening i den omhandlede periode var faldende, jf. bilag 8,
at	sagsøger som lille aktør på markedet ikke havde mulighed for at påvirke markedet,
at	sagsøgeren derfor ikke har overvæltet ambi på senere omsætningsled,
at	sagen selvsagt skal vurderes konkret i forhold til sagsøgers oplysninger og dennes priser og omkostningsniveau,
at	sagsøgtes afgørelse af den 11. august 1997 er truffet på ufuldstændigt grundlag,
at	sagsøgtes beregninger af sagsøgers besparelser er ukorrekte,
at	nedsættelsen af arbejdsgiverperioden ikke havde indflydelse på sagsøgers virksomhed,
at	opgørelse af sparede udgifter til sygedagpenge skal ske på baggrund at det faktisk sparede beløb,
at	tilbagebetalingsbeløbet skal udregnes, således som foretaget af sagsøger, jf. bilag 8,
at	tilbagebetalingsbeløbet herefter korrekt udgør kr. 41.990,

For så vidt angår sagsøgtes anbringende om, at ambien slog igennem på lønsummen, hvorved sagsøger fik dækning for omkostninger til præmier til Sikringsstyrelsen, gøres det gældende:

Sagsøgte har i påstandsdokumentet bl.a. anført: "Ved dom af 31. marts 1992 i sag C-200/90, Dansk Denkavit

.......

På baggrund af EF-Domstolens nævnte dom bestrider Skatteministeriet ikke, at opkrævningen af ambi hos sagsøger har været i strid med artikel 33 i Rådets 6. momsdirektiv, og at denne modstrid har de i dommen angivne virkninger .

.........

Det følger af EF-Domstolens faste praksis, at spørgsmål om tilbagebetaling som udgangspunkt - skal afgøres efter national ret, her dansk ret. Efter dansk rets regler om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet af det offentlige uden tilstrækkelig hjemmel, er det en forudsætning for at kræve tilbagebetaling, at den afgiftspligtige ikke har overvæltet afgiften på senere omsætningsled, jf. Højesterets domme i Denkavit, Bose og Monsanto-Searle sagerne. Om overvæltningsspørgsmålet har Højesteret i ovennævnte domme på grundlag af omfattende økonomiske redegørelser lagt til grund, at ambi på grund af sin lighed med moms på et marked med fri prisdannelse ud fra en isoleret betragtning i almindelighed vil blive overvæltet fuldt på senere omsætningsled.

Overvæltningsspørgsmålet kan dog på grund af sammenhængen med den samtidige ophævelse af arbejdsgiverafgifter ikke afgøres alene på grundlag af en isoleret betragtning af ambiens virkninger. I bedømmelsen indgår tillige, på hvilken måde omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi som helhed har påvirket virksomhedens konkurrencesituation. Såfremt omlægningen ikke har forringet virksomhedens konkurrencesituation, er det bevismæssige udgangspunkt imidlertid fortsat, at ambi fuldt ud er overvæltet.

Medmindre de øvrige foreliggende oplysninger, herunder om virksomhedens priser og regnskaber fører til andet resultat, må virksomheden herefter anses for at have overvæltet ambi på senere omsætningsled.

Spørgsmålet om, hvorvidt overvæltning har fundet sted, afgøres af domstolene efter en fri bedømmelse af beviserne i sagen. Der påhviler således hverken sagsøgeren eller sagsøgte nogen bevisbyrde.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. august 1997 (bilag 3) gældende, at ambi fuldt ud må antages at være indgået i sagsøgerens priser.

Enhver tilbagebetaling af ambi vil derfor medføre en ugrundet berigelse for sagsøgeren, der som følge heraf ikke har noget krav på tilbagebetaling.

Ifølge sagsøgerens egne oplysninger er sagsøgerens konkurrenter alene andre grafiske virksomheder i Danmark. Det må derfor lægges til grund, at omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi ikke indebar nogen meromkostning for sagsøgeren set i relation til sagsøgerens danske konkurrenter, og at omlægningen således ikke medførte en forringelse af sagsøgerens virksomheds konkurrencesituation.

Det gøres endvidere gældende, at der i sagsøgers påstand ikke fuldt ud er taget højde for de ved ambiens indførelse sparede arbejdsgiverafgifter.

............

Den fordel, den ambi-betalende fik ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifterne, skal således fradrages i et eventuelt tilbagebetalingsbeløb.

Ifølge Told- og Skatteregion København 3 Nordvests opgørelse over indbetalt ambi (bilag 1) har sagsøger i ambiperioden i alt indbetalt kr. 69.504: Ifølge Told- og Skatteregion København 3 Nordvests opgørelse over sparede arbejdsgiverafgifter (bilag 2) har sagsøger sparet kr. 44.577.

Det gøres på denne baggrund subsidiært gældende, at sagsøgerens maksimale tab kan udgøre kr. 24.927. Det gøres endvidere gældende, at dette krav er af en sådan størrelse, at det ikke kan have forringet sagsøgers konkurrencesituation, og at det har formodningen mod sig, at dette beløb ikke skulle være overvæltet på sagsøgerens medkontrahenter.

............

Sagsøgerens faktiske besparelser på forsikringsydelser til dækning af udgifter til sygedagpenge i forbindelse med omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi udgør således i alt kr. 71.431 ifølge sagsøgerens egen opgørelse (bilag 13). Det gøres på denne baggrund gældende, at såfremt sagsøgerens egne tal lægges til grund i sagen, har sagsøgeren sparet mere i arbejdsgiverafgifter og forsikringsydelser end sagsøgeren har indbetalt i ambi. Uanset om det betalte ambi måtte være overvæltet, vil der efter fradrag af den fordel besparelsen udgør ikke være krav på tilbagebetaling at noget beløb. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har anvendt den samme prisliste og de samme priskalkulationer gennem ambi-perioden. I øvrigt er sagsøgeren ikke bundet af fastpriskontrakter eller lignende i ambiperioden.

.....

Sagsøgeren har bl.a. i replikken oplyst, at sagsøgerens kunder var momsregistrerede virksomheder. Disse kunder har kunnet fradrage indkøb af ydelser hos sagsøgeren ved opgørelsen af ambifradragsgrundlaget, og uændrede priser for kunderne har derfor reelt været ensbetydende med en prisnedsættelse. Det gøres endvidere gældende, at ambiens indførelse i et frit marked isoleret set vil føre til prisstigninger. I det omfang sagsøgeren måtte have fastholdt eller nedsat dennes priser, jf. det ovenfor anførte, må det derfor være udtryk for, at sagsøgerens prispolitik har været begrundet i et ønske om at forsøge at opnå øget omsætning .......... Sagsøgerens øvrige anbringender og indsigelser bestrides ligeledes."

Retten bemærkninger

Den ulovligt opkrævede ambi skal som udgangspunkt tilbagebetales, med mindre tilbagebetaling vil medføre, at den, der søger ambi tilbagebetalt, herved opnår en ugrundet berigelse. Ambien vil på et marked med fri prisdannelse som følge af ambiens momslignende karakter i almindelighed og ud fra en isoleret betragtning tendere mod at blive overvæltet fuldt ud på de priser, der beregnes i forhold til næste omsætningsled.

Sagsøger drev i ambiperioden en mindre offsetvirksomhed på det danske marked i konkurrence med andre indenlandske virksomheder.

På baggrund af de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at der forud for og under ambiperioden skete store ændringer af markedsforholdene som følge af indførelse af ny teknik. Markedet blev præget af færre og større virksomheder. Mange små virksomheder lukkede. Sagsøger opretholdt samme priser gennem hele ambiperioden. Det lægges til grund, at sagsøger har haft afgørende indflydelse på fastsættelsen af priserne. Sagsøger har ikke været bundet at fastprisaftaler eller et generelt prisstop. Det lægges til grund, at ambi har haft samme virkning for alle virksomheder i branchen.

Efter den skete bevisførelse findes sagsøger at have afsat produkterne på et marked, hvor der var plads til at indregne ambien i priserne, og afgiftens momslignende karakter må tillægges en så betydelig vægt, at det anses for godtgjort, at sagsøger har overvæltet ambien til næste omsætningsled, og at tilbagebetaling vil medføre en ugrundet berigelse for sagsøger. På denne baggrund frifindes sagsøgte for de af sagsøger nedlagte påstande. Der findes herefter ikke anledning til at vurdere størrelsen af det beløb, sagsøger har sparet i forbindelse med afskaffelsen af arbejdsgiverafgifter m.m.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

 

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, frifindes for de af sagsøger, BM Offset v/Bjørn Scharff Mortensen, nedlagte påstande. Inden 14 dage betaler sagsøger til sagsøgte kr. 10.000 i sagsomkostninger.