Dato for udgivelse
03 Oct 2002 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12. februar 2002
SKM-nummer
SKM2002.478.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13A. afdeling, B-2390-97, B-2478-97
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, hæftelsesansvar, regres, fordeling
Resumé

Sælgere af overskudsselskab pålagt i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5 at indestå for selskabets tab som følge af, at købesummen ved selskabets overdragelse blev finansieret af selskabets egne midler ("mellemformssag"). Køberbanken og sælgers advokat og revisor blev pålagt ansvar baseret på dansk rets almindelige erstatningsregler. Det indbyrdes ansvar blev fordelt mellem parterne i overenstemmelse med retningslinierne fastlagt i Thrane-sagen (TfS 1999.897 H). Køberen blev dømt til at friholde de øvrige dømte for de beløb, de måtte udrede ifølge dommen

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84, stk. 5 (dagældende)

Parter

Hovedsagen

HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Niels E. Valdal
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Proborg)

mod

A
(advokat N. Ulrich Madsen)

B
(advokat N. Ulrich Madsen)

og

F1 Bank A/S
(advokat Peter Krarup)

og

Adcitationssagen

F1 Bank A/S,
(advokat Peter Krarup)

mod

A
(advokat N. Ulrich Madsen)

B
(advokat N. Ulrich Madsen)

Revisionsfirmaet R1 I/S
(advokat Morten Stadil)

R2 Advokat-Aktieselskab
(advokat Hans Peder Jespersen)

og

C
(selv).

Hovedsagen, der er anlagt den 10. oktober 1997, vedrører spørgsmålet, om A og B som sælgere af anparterne i overskudsselskabet H1 ApS, nu HX ApS under konkurs, hæfter for tilbageførsel af selskabets midler efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, eller subsidiært er erstatningsansvarlige for skattevæsnets tab ved, at den latente skattebyrde, der påhvilede selskabet, ikke blev betalt, idet selskabet efterfølgende blev tømt for midler. Sagen omhandler tillige spørgsmålet om et eventuelt ansvar for F1 Bank A/S, der var bank for både sælgerne og køberen af selskabet, samt den indbyrdes fordeling mellem sælgerne af selskabet og F1 Bank A/S.

Adcitationssagen, der er anlagt den 21. oktober 1997, drejer sig om, hvorvidt sælgerne af selskabet, A og B, kan kræve sig delvist friholdt af F1 Bank A/S, samt Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab (sælgernes rådgivere). Adcitationssagen vedrører tillige spørgsmålet om, hvorvidt F1 Bank A/S kan kræve sig delvist friholdt af sælgerne, sælgernes rådgivere eller køberen. Endelig drejer adcitationssagen sig om den indbyrdes fordeling mellem sælgerne, deres rådgivere og køberen.

Parterne har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgeren HX ApS under konkurs

Principalt:

  1. De sagsøgte, A, B og F1 Bank A/S, tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 933.103 kr. med tillæg af 0,6 pct. pr. påbegyndt måned af 536.864 kr. fra den 1. november 2001 til betaling sker, dog således at F1 Bank A/S højst tilpligtes til sagsøgeren at betale 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 til betaling sker.
  2. A og B tilpligtes at anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Subsidiært:

De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 til betaling sker.

A og B

Over for sagsøgeren, HX ApS under konkurs:

Frifindelse mod betaling af 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 10. oktober 1997 til betaling sker.

Over for F1 Bank A/S;

F1 Bank A/S skal friholde A og B for ethvert beløb incl. renter og omkostninger ud over 445.364,50 kr. tillagt procesrente fra forrentningstidspunktet i hovedsagen til betaling sker, som A og B måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren i hovedsagen.

Over for Revisionsfirmaet R1 I/S:

Revisionsfirmaet R1 I/S skal principalt in solidum med R2 Advokat-Aktieselskab og C, subsidiært alternativt, friholde A og B for ethvert krav incl. renter og omkostninger ud over 353.865 kr. tillagt procesrente fra forrentningstidspunktet i hovedsagen til betaling sker, som A og B måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren i hovedsagen.

Over for R2 Advokat-Aktieselskab:

R2 Advokat-Aktieselskab skal principalt in solidum med Revisionsfirmaet R1 I/S og C, subsidiært alternativt, friholde A og B for ethvert krav incl. renter og omkostninger ud over 353.865 kr. tillagt procesrente fra forrentningstidspunktet i hovedsagen til betaling sker, som A og B måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren i hovedsagen.

Over for C:

C skal friholde A og B for ethvert beløb incl. renter og omkostninger, som A og B måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren i hovedsagen eller til medsagsøgte i hovedsagen F1 Bank A/S/adcitanten eller til de medadciterede i adcitationssagen.

F1 Bank A/S

Over for sagsøgeren, HX ApS under konkurs:

Der tages bekræftende til genmæle.

Over for A og B, samt over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab:

A og B/Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab tilpligtes in solidum at friholde F1 Bank A/S for ethvert krav, som F1 Bank A/S måtte blive tilpligtet at udrede til sagsøgeren i hovedsagen, udover 91.499,50 kr. med tillæg af procesrenter.

Over for C:

C tilpligtes at friholde F1 Bank A/S for ethvert krav, som F1 Bank A/S måtte blive tilpligtet at udrede til sagsøgeren i hovedsagen, herunder 91.499,50 kr. tillige med procesrenter og omkostninger.

Over for den af A og B nedlagte friholdelsespåstand:

Frifindelse.

Revisionsfirmaet R1 I/S

Over for F1 Bank A/S:

Frifindelse mod betaling af 30.499,83 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. oktober 1997.

Over for A og Bs friholdelsespåstand:

Frifindelse mod betaling af 30.499,83 kr. med tillæg af procesrente fra 10. oktober 1997.

Over for A og B:

Såfremt R1 pålægges erstatningsansvar, der overstiger 30.499,83 kr. (med procesrente) nedlægges påstand om, at A og B tilpligtes at friholde R1 for et hvert beløb ud over 30.499,83 kr. med procesrente, som R1 måtte blive tilpligtet at betale til F1 Bank A/S.

Over for C:

C tilpligtes at friholde Revisionsfirmaet R1 I/S for ethvert beløb, som Revisionsfirmaet R1 I/S måtte blive tilpligtet at betale til F1 Bank A/S eller de øvrige medadciterede.

R2 Advokat-Aktieselskab

Over for F1 Bank A/S:

Frifindelse mod betaling af 30.499,83 kr. med tillæg af procesrenter fra den 10. oktober 1997 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb end påstået.

Over for A og Bs friholdelsespåstand:

Frifindelse mod betaling af i alt 30.499,83 kr. med tillæg af procesrenter fra 10. oktober 1997 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb end påstået.

Over for A og B:

Såfremt R2 Advokat-Aktieselskab pålægges erstatningsansvar, der overstiger 30.499,83 kr. (med procesrente) nedlægges påstand om, at A og B tilpligtes at friholde R2 Advokat-Aktieselskab for ethvert beløb ud over 30.499,83 kr. med procesrente, subsidiært friholdelse for et mindre beløb.

Over for C:

Der nedlægges påstand om, at C tilpligtes at friholde R2 Advokat-Aktieselskab for ethvert krav, som R2 Advokat-Aktieselskab måtte blive tilpligtet at betale, herunder 30.499,83 kr. med tillæg af procesrenter fra den 10. oktober 1997.

C, der i et svarskrift af 18. december 1997 har nedlagt påstand om frifindelse, mødte ikke under domsforhandlingen. Da der ikke forelå dokumentation for behørig indkaldelse af C, blev den del af sagen, som vedrører ham, udsat. Ved retsbogstilførsel af 14. november 2001 fastsatte landsretten frist til den 14. december 2001 for C til at indlevere et påstandsdokument til retten, jf. retsplejelovens § 356 a. Af retsbogen fremgår, at såfremt påstandsdokumentet ikke indleveres rettidigt, kan landsretten anse C for udeblevet med den virkning, at landsretten kan afsige dom efter de i sagen nedlagte påstande for så vidt disse findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf. retsplejelovens § 360, stk. 3.

En udskrift af retsbogen er forkyndt for C den 19. november 2001. Med retsbogen blev fremsendt kopi af samtlige påstandsdokumenter afgivet i hovedsagen og adcitationssagen.

Landsretten har ikke modtaget påstandsdokument fra C.

Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab har under domsforhandlingen tilkendegivet, at der mellem disse adciterede er enighed om, at i det omfang, de bliver pålagt et solidarisk ansvar ud over skattekravet, skal dette ansvar i deres indbyrdes forhold deles lige.

Beløbet 933.103 kr. i sagsøgerens principale påstand er ikke bestridt størrelsesmæssigt og kan opgøres således:

Skyldig selskabsskat

536.864 kr.

Selskabsskatterenter pr. 31/10 2001

396.239 kr.

Der er mellem de parter, der har deltaget i domsforhandlingen, enighed om, at A og Bs berigelse kan opgøres til 353.865 kr.

Det fremgår af sagen, at A og B, der tilsammen ejede anparterne i "H" ApS, senere H1 ApS og nu HX ApS under konkurs (i det følgende kaldet "overskudsselskabet") pr. 1. juli 1992 i forbindelse med et generationsskifte overdrog overskudsselskabets driftsaktiviteter til et nystiftet selskab, H2 ApS (i det følgende kaldet "det nye selskab"). Ved aftale af 21. oktober 1992 overdrog A og B anparterne i overskudsselskabet til Bankierfirmaet G1 A/S. Købesummen var i overdragelsesaftalen fastlagt til at udgøre egenkapitalen med et tillæg på 65% af den latente skat, som var beregnet til 404.850 kr. Købesummen androg herefter ialt 3.027.027 kr., som ifølge en udateret opgørelse udarbejdet af sælgernes revisor skulle fordeles med 1.816.216 kr. til A og 1.210.811 kr. til B. Ifølge overdragelsesaftalen skulle handlen afvikles via overførsel mellem købers pengeinstitut og sælgernes pengeinstitut. Såvel køber som sælgerne benyttede F1 A/S som pengeinstitut med henholdsvis Y-1by afdelingen og Y-2by afdelingen.

Af overdragelsesaftalens punkt 4 fremgår følgende:

".....

 
 4.    

Sælgere udleverer sine anparter i selskabet, nominelt kr. 90.000 til køber, tillige med dispositionsret over selskabets midler når købesummen er til disposition for sælgere som ovenfor beskrevet.

 
 

....."

Overskudsselskabets midler, som bestod af en likvid beholdning samt et tilgodehavende hos det nye selskab, blev i forbindelse med handlen opgjort til 3.253.024 kr.

Af en skrivelse af 20. oktober 1992 fra Bankierfirmaet G1 A/S, underskrevet af direktør C, til F1 A/S, Y-1by afdelingen fremgår følgende:

"Vedr.:

Bankierfirmaet G1 A/S køber:

 

"H" ApS"

   
 

afvikling den 21. oktober 1992

 

I bedes til:

F1 A/S
.....
.... Y-2by

 

.....

 

Kontaktperson:

TP

 

Overføre kr.:

1.816.216

til A

 

1.210.811

til B

i alt:

3.027.027

der er den aftalte købesum.

   

Modtage kr.:

3.253.024

Transaktionen bedes afviklet over vor konto ....5"

Skrivelsen er med håndskrift efter As navn påført kontonummeret ....1, hvilken konto tilhører As hustru. Ligeledes er der efter Bs navn påført dennes kontonummer ....2

Sælgernes revisor havde til brug for overdragelsen udarbejdet en oversigt over finansielle overførsler. Af denne oversigt fremgår følgende:

  1. A modtager 1.816.216 kr. fra Bankierfirmaet G1 for salget af nom. 54.000 kr. anparter i H1 ApS.

    B modtager 1.210.811 kr. fra Bankierfirmaet G1 for salget af nom. 36.000 kr. anparter i H1 ApS.
  2. A og B udlåner hhv. 1.816.216 kr. og 1.210.811 kr. til H2 ApS. Beløbet indsættes på kontonummer ....3.
  3. "H" ApS indfrier mellemregningskontoen med H1 Aps 2.784.726 kr. Beløbet hæves på kontonummer ....3 og indsættes på kontonummer ....4.
  4. H1 ApS overfører 3.253.024 kr. til nyoprettet konto tilhørende H1 ApS/Bankierfirmaet G1. Beløbet hæves på kontonummer ....4, hvorefter denne konto ophæves. Et evt. provenu indsættes på kontonummer ....3."

Der er mellem parterne enighed om, at der den 21. oktober 1992 blev afholdt et møde i F1 A/S, Y-2by afdeling, og at den endelige handel mellem sælgerne, A og B, og køberen, Bankierfirmaet G1 A/S, blev indgået under dette møde.

Af en skrivelse af 21. oktober 1992 fra F1 A/S, Y-1by afdelingen, til F1 A/S, Y-2by afdelingen, att. BV, fremgår følgende:

"Vi skal hermed bekræfte, at vi på vegne af Bankierfirmaet G1 A/S idag overfører

kr. 1.816.216,00 til konto ....1 og

kr. 1.210.811,00 til konto ....2

hvilket beløb udgør den aftalte købesum i henhold til kontrakt indgået mellem Bankierfirmaet G1 A/S og ejerne af H2 ApS.

Overførslen sker under forudsætning af, at De samme dag den 21. oktober 1992 overfører

kr. 3.253.024,00 til konto ....5 tilhørende Bankierfirmaet G1 A/S.

Med venlig hilsen

sign.

sign.

PB

SL"

Skrivelsen er påført følgende bekræftelse:

"Ovennævnte bekræftes, og vi indestår F1 i Y-1by., for at nævnte beløb overføres til Deres konto ....5 tilhørende Bankierfirmaet G1 A/S. Y-2by den 21. oktober 1992.

F1 i Y-2by ....., .... Y-2by tlf. ........"

Bekræftelsen er underskrevet af BV og en anden bankmedarbejder.

Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter fra overskudsselskabets konto, fra Bs konto, fra As hustrus konto og fra Bankierfirmaet G1s A/S' konto. Af disse kontoudskrifter fremgår, at købesummen hæves på købers konto med bogførings- og valørdato 21. oktober 1992, at købesummen indsættes på sælgernes konti (for As vedkommende på hans hustrus konto) med den 21. oktober 1992 som bogføringsdato og med den 22. oktober 1992 som valørdato, at beløbene samme dag overføres fra disse konti til det nye selskabs konto, at der fra det nye selskabs konto den 21. oktober 1992 indsættes 2.784.726 kr. på overskudsselskabets konto, hvorefter saldoen på denne konto udgør 3.244.235,20 kr. og at der samme dag fra denne konto overføres 3.253.024 kr. til køberens konto.

Under sagen er der fremlagt det overførselsbilag, hvorved beløbet 3.253.024 kr. blev overført fra overskudsselskabets konto til køberens konto. Bilaget er underskrevet af A og B.

Ved skrivelse af 3. september 1997 anmodede kurator A, B og F1 Bank A/S om til konkursboet at indbetale bl.a. skattekravet. Af skrivelserne til B og A fremgår bl.a. følgende:

".....

De anmodes om at indbetale dette beløb til undertegnede inden 14 dage fra dato.

Samtidig skal jeg meddele, at der subsidiært vil blive pålagt renter efter rentelovens regler (§ 3, stk. 2), såfremt rente efter skattelovgivningens regler måtte blive tilsidesat ved en retslig afgørelse.

....."

En tilsvarende passus fremgik af skrivelsen til F1 Bank A/S.

Forklaringer

B har forklaret, at han kom i lære som bager, da han var 14 år. Han var udlært i 1975. Han har arbejdet sammen med sin far, siden han var 24 år, først som ansat hos faderen og senere, da virksomheden blev omdannet til et anpartsselskab, som medindehaver. I starten af 90'erne ønskede hans far at træde ud af virksomheden, og der skulle laves et generationsskifte, hvor han selv skulle overtage selve forretningen, men ikke bygningerne, som ejedes af et interessentskab. I den forbindelse talte de med deres revisor, LO. Han foreslog, at de opløste det gamle selskab og stiftede et nyt. På et senere tidspunkt kom revisor LO imidlertid og fortalte, at der var nogen, som var interesseret i at købe det selskab, som de skulle lukke. Han fortalte ikke hvem, det var. De spurgte, hvad køberen kunne og skulle bruge selskabet til. Revisor LO sagde, at det kunne bruges i forbindelse med nogle ejendomme. Selv havde han tidligere kun hørt om salg af underskudsselskaber, og han syntes, at det lød meget mere fornuftigt at købe et overskudsselskab. De satte ikke spørgsmålstegn ved, om det var lovligt. De gik ud fra, at det var lovligt, eftersom det var en statsautoriseret revisor, som foreslog det. Det blev aftalt, at revisoren skulle ordne alt i forbindelse med salget, og de blev senere indkaldt til et møde i banken. Mødet fandt sted den 21. oktober 1992. Til stede var - ud over ham selv - hans far, revisor LO og dennes medarbejder BN, advokat SE, BV fra F1 og C. Hverken faderen eller han selv havde inden mødet drøftet sagen med advokat SE. De havde ikke indblik i, hvad der skulle ske på mødet. Ingen af dem er regnskabskyndige, og de har aldrig selv ført regnskab i virksomheden. Under mødet, som varede ca. 1 time, kom der nogle papirer på bordet, som han ikke havde forstand på. Overdragelsesaftalen blev underskrevet på mødet. Han mener, at den blev gennemgået, men han husker det ikke. Han ved ikke, hvem der havde udarbejdet overdragelsesaftalen. Han husker ikke, om der var særlige punkter i aftalen, som blev drøftet. Han husker, at der blev nævnt noget om en F1 afdeling i Y-1by og at der blev nævnt noget om Nationalbanken. Han husker, at han var lidt duperet over, at Nationalbanken var blandet ind i handlen. Han husker ikke, om årsregnskaberne var fremme under mødet. Forevist bilaget indeholdende oversigten over finansielle overførsler bemærkede han, at han ikke husker, om dette bilag var fremme under mødet i F1. Han mener, at BN drøftede noget om nogle overførsler med revisor og måske også med advokaten. Han kunne ikke selv følge med i snakken. Han husker ikke, om punkt 4 i oversigten har været drøftet. Forevist skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1, afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by bemærker han, at han ikke så denne skrivelse under mødet. Han tror heller ikke, at han har set den efterfølgende. Foreholdt overførselsbilaget vedrørende overførslen af overskudsselskabets aktiver til køberens konto bemærkede han, at det er ham og hans far, der har skrevet under, men han husker ikke i dag, hvornår bilaget blev underskrevet. Han mener dog ikke, at det var efter mødet. Han husker, at der var en del færdsel fra kontoret, hvor de sad, og ud i selve banklokalet. Det var BN, som gik frem og tilbage med diverse papirer. C sagde ikke ret meget under mødet. Han mener, at C havde nogle papirer med, men han husker ikke hvilke. Forevist skrivelse af 20. oktober 1992 fra køberen til F1, Y-1by afdelingen, bemærker han, at han ikke husker at have set denne skrivelse før. Hans far forstod lige så lidt som han selv af det, der foregik under mødet den 21. oktober 1992. Han husker ikke, om han fik nogle papirer med hjem fra mødet.

Advokat SE har forklaret, at han i forbindelse med det generationsskifte, der skulle ske i B og As virksomhed, blev bedt om at udarbejde en overdragelsesaftale mellem det gamle selskab og det nye selskab, hvilket han gjorde. Han udarbejdede samtidig de tilhørende generalforsamlingsprotokollater. Det var meningen, at det gamle selskab (overskudsselskabet) skulle likvideres. Pludselig fik han imidlertid en melding om, at det gamle selskab kunne sælges, og han blev indkaldt til et møde i F1. Han mener, at det var revisor LO, som gav ham oplysningen, og som indkaldte ham til mødet. Han fik ingen papirer inden mødet. Han kendte alene til salg af underskudsselskaber, men ikke til salg af overskudsselskaber. I mødet deltog revisor LO, sælgerne, C, BV, han selv og vist nok én yderligere person fra banken. På mødet fik de forelagt kontrakten - overdragelsesaftalen - og nogle regnskaber. Overdragelsesaftalen blev gennemgået ret sporadisk. Han hæftede sig ikke nærmere ved pkt. 4 i overdragelsesaftalen. Han husker, at sælgerne spurgte, hvorfor overskudsselskabet nu skulle hedde H1 ApS, og det havde en ganske særlig forklaring. Forevist skrivelse af 20. oktober 1992 fra Bankierfirmaet G1 A/S til F1 A/S, afdelingen i Y-1by, har han forklaret, at han ikke husker at have set denne skrivelse før. Forevist skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S, afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by har han forklaret, at denne skrivelse ikke var fremme under mødet den 21. oktober 1992. Han har aldrig set skrivelsen før. Han har heller aldrig set overførselsbilaget vedrørende overførslen af overskudsselskabets midler til køberens konto. Den oversigt over finansielle overførsler, som revisor LO havde udarbejdet, var fremme under mødet, og han fik selv udleveret en kopi. Den blev gennemgået og det var nok egentlig den, der blev drøftet mest under mødet. Gennemgangen af betalingstransaktionerne var ikke specielt rettet mod banken. Banken kan ikke have fået kendskab til transaktionsforløbet fra anden side. Revisor LO sagde under mødet, at det var vigtigt, at pengeoverførslerne blev gennemført korrekt. Det blev omtalt, at købesummen skulle overføres til en nyoprettet konto i selskabets navn, og dette blev præciseret over for F1. Dette blev også præciseret overfor køberen. Han fandt ikke anledning til at gentage pkt. 4 i revisorens oversigt i overdragelsesaftalen. Formuleringen "H1 ApS / Bankierfirmaet G1" i oversigtens pkt. 4 opfattede han som "H1 ApS c/o Bankierfirmaet G1". Det er rigtigt, at BN nogle gange kortvarigt forlod mødet, men han husker ikke i hvilken anledning. C sagde ikke meget under mødet. Han mener, at det var C, der kom med overdragelsesaftalen. Han har ikke stillet spørgsmål ved overdragelsesaftalen, og han undrede sig ikke over formuleringen i pkt. 4, hvorefter det var køberen, der skulle have dispositionsret over selskabets midler. Han har aldrig frarådet sælgerne at indgå aftalen.

Statsautoriseret revisor LO har forklaret, at han blev revisor for A og Bs virksomhed i 1989. Han planlagde generationsskiftet sammen med A og B. De aftalte, at B skulle stifte et nyt selskab og købe aktiviteterne over i det nye selskab. I overskudsselskabet lå herefter alene en mindre likvid beholdning og et udlån til det nye selskab. Det var meningen, at overskudsselskabet skulle likvideres. Der var imidlertid begyndt at dukke købere til overskudsselskaber op, og selv om det ikke var hans "livret", følte han sig forpligtet til at rådgive A og B om denne mulighed. Han kontaktede C, som han kendte fra en tilsvarende handel, der var indgået ca. 1 måned forud for den 21. oktober 1992. I forbindelse med denne handel havde han "checket" C meget grundigt, og han syntes, at han virkede dygtig, sympatisk og stabil. C havde fortalt ham, at man ved at lægge en ny aktivitet ind i overskudsselskabet kunne eliminere skatten. Selv fortalte han A og B, at det juridisk mest rigtige og sikre var at gennemføre en likvidation, men at der var en mulighed for at tjene lidt mere ved at sælge overskudsselskabet. Når han betragtede en likvidation som det juridisk mest sikre, var det ud fra en betragtning om, at når et selskab er likvideret, er det "lukket og slukket". Hvis selskabet overdrages, kan der f.eks. dukke erstatningskrav op, som relaterer sig til driften forud for overdragelsen. Det var ham, og ikke sælgerne, der tog initiativet til overdragelsen, og han og advokat SE forestod alt arbejdet i forbindelse med overdragelsen for A og B. Det var formentlig ham, der indkaldte til mødet i F1 den 21. oktober 1992. På mødet gennemgik de overdragelsesaftalen, som blev underskrevet. Han hæftede sig ikke specielt ved punkt 4 i overdragelsesaftalen. Han mener, at det var C, der havde udarbejdet overdragelsesaftalen. Overskudsselskabets regnskab blev gennemgået på den måde, at man kort gennemgik aktiver og passiver, herunder den udskudte skat. Oversigten over finansielle overførsler blev udleveret til alle mødedeltagerne, idet transaktionerne ikke kunne være gennemført, hvis man ikke trin for trin havde fulgt instruksen i oversigten. Oversigten blev gennemgået punkt for punkt - vist nok af BN, som havde udarbejdet den - for at sikre, at overførslerne skete som beskrevet i oversigten. Det fremgår tydeligt af punkt 4 i oversigten, at den nyoprettede konto skulle tilhøre H1 ApS. Han mener ikke, at formuleringen "H1 ApS / Bankierfirmaet G1" kan forstås som en valgmulighed mellem H1 ApS og Bankierfirmaet G1. Kontoen skulle selvfølgelig tilhøre H1 ApS eventuelt c/o Bankierfirmaet G1. Dette blev ikke på mødet præciseret mere end de andre punkter. Han tror ikke, at skrivelsen af 20. oktober 1992 fra Bankierfirmaet G1 A/S til F1 A/S, afdelingen i Y-1by, var fremme på mødet. Det samme gælder skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by. Hvis han havde set denne skrivelse, ville han straks have protesteret, idet den er direkte i strid med instruksen i oversigten over finansielle overførsler. Forevist overførselsbilaget, hvor det er anført, at selskabets midler "OVF. TIL G1 F1 Y-1by." har han forklaret, at han ikke ved, om han har set dette bilag før. Forespurgt om den tidligere handel med C har han erklæret, at han ikke ønsker at oplyse yderligere om denne handel.

BV har forklaret, at han er bankuddannet og er ansat i F1 Bank A/S som erhvervsrådgiver, hvilket han også var i 1992. På et tidspunkt forud for den 21. oktober 1992 blev han kontaktet af revisor LO, som spurgte, om det var muligt at afholde et møde i banken med henblik på salg af overskudsselskabet til Bankierfirmaet G1. Mødet blev afholdt den 21. oktober 1992. Han modtog intet skriftligt fra advokat eller revisor forud for mødet. I mødet deltog C, revisor LO og revisor BN, A, B, advokat SE og vidnet. På mødet blev der udvekslet en del dokumenter mellem revisor LO og C. Han opfattede det som et underskriftsmøde, hvor hans rolle var at effektuere det, der fremgik af skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S, afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by. Denne skrivelse modtog han samme dag inden mødet. Han husker ikke, om den kom på telefax eller med almindeligt brev. Han havde skrivelsen med på mødet. Han husker ikke, om han drøftede den med de andre mødedeltagere. Forevist det tidligere omtalte overførselsbilag har vidnet forklaret, at da de forskellige dokumenter var underskrevet, gik han ned for at indsætte overskudsselskabets midler på Bankierfirmaet G1s konto, sådan som det fremgik af skrivelsen fra afdelingen i Y-1by. I den anledning udarbejdede han overførselsbilaget, og det er ham, der har lavet de håndskrevne notater på bilaget. Han fik under mødet at vide, at han skulle trække pengene på konto nr. ....4. Han husker ikke hvem, der fortalte ham det. Han kunne kreditere beløbet direkte på Bankierfirmaet G1s konto, da der var tale om en overførsel mellem to afdelinger i samme pengeinstitut. Af samme grund var det ikke nødvendigt at inddrage Nationalbanken. Han husker ikke, at der blev nævnt noget om Nationalbanken under mødet. Han tog umiddelbart efter overførselstransaktionen overførselsbilaget med tilbage til mødelokalet, idet A og B skulle underskrive det, hvilket de begge gjorde. Hvis A og B ikke havde villet skrive under, kunne han have tilbageført beløbet. Det er ikke normalt, at man oplyser modpartens kontonummer på et overførselsbilag. Forevist skrivelse af 20. oktober 1992 fra Bankierfirmaet G1 A/S til F1 A/S afdelingen i Y-1by bemærker han, at han ikke har set denne skrivelse før. Det samme er tilfældet for så vidt angår oversigten over finansielle overførsler. Han husker ikke, at det transaktionsforløb, der er beskrevet i oversigten, blev gennemgået under mødet.

Procedure

Sagsøgeren, HX ApS under konkurs, har til støtte for sine principale påstande over for A og B, gjort gældende, at de i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, indestår for sagsøgerens tab som følge af, at overdragelsen af anparterne i overskudsselskabet fandt sted i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Beslutningen om at stille samtlige selskabets midler til rådighed for køberen blev truffet og gennemført af A og B samt deres rådgivere og bankforbindelse, og A og B hæfter derfor for tilbageførslen af selskabets midler efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. F1 Bank A/S handlede ikke i strid med en instruks fra sælgernes rådgivere, da banken overførte overskudsselskabets midler til køberens konto. Formuleringen "H1 ApS / Bankierfirmaet G1" i den af revisor LO udarbejdede oversigt over finansielle overførsler og udveksling af dokumenter kan kun læses således, at der er valgmulighed mellem de to selskaber og sammenholdes denne valgmulighed med bestemmelsen i overdragelsesaftalens punkt 4, hvorefter dispositionsretten over overskudsselskabets midler skulle udleveres til køberen, er det mest nærliggende at forstå dokumenterne således, at overskudsselskabets midler skulle overføres til køberens konto, således som F1 Bank A/S gjorde. Desuden har sælgerne skrevet under på overførselsbilaget, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at selskabets midler skulle overføres til køber, og allerede af den grund, må beslutningen om at overføre overskudsselskabets midler til køberen, anses for truffet af sælgerne.

Til støtte for rentepåstanden i den subsidiære påstand over for A og B, og i den principale og subsidiære påstand over for F1 Bank A/S, har sagsøgeren henvist til, at der ved kurators skrivelse af 3. september 1997 blev afgivet et klart rentepåkrav, hvorfor der kan kræves rente efter rentelovens § 3, stk. 2.

A og B har til støtte for deres påstand over for sagsøgeren gjort gældende, at overførslen af overskudsselskabets midler til køberen ikke beror på en beslutning truffet eller opretholdt af dem eller deres rådgivere, og de indestår derfor ikke for overskudsselskabets tab efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Årsagen til, at overskudsselskabets midler blev stillet til rådighed for køberen, var, at F1 Bank A/S, handlede i strid med den instruks, som fremgik af oversigten over finansielle overførsler punkt 4. Banken var ikke rådgiver i forhold til A og B, som derfor ikke hæfter for F1 Bank A/S's disposition i en situation som denne, hvor banken handlede i strid med en instruks. Banken var ikke bemyndiget til at foretage dispositioner, der ikke fulgte instruksen. BVs forklaring om, at han ikke kendte til den oversigt over finansielle overførsler, som revisor LO havde udarbejdet, er ikke troværdig. Alle øvrige mødedeltagere kendte den, og hele det faktiske transaktionsforløb forudsætter kendskab til oversigten, hvis angivelser faktisk blev fulgt. Skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S Y-1by afdelingen til Y-2by afdelingen er der ikke andre end BV, der har set. Det kan kun skyldes, at BV ikke har vist den til andre. Det kan derfor ikke antages, at det var denne instruks, han gik frem efter, da han foretog transaktionerne i handlen. Overførselsbilaget er ikke en fuldmagt fra A og B til at overføre overskudsselskabets midler til køberen. Overførselsbilaget er blot en bemyndigelse til at hæve beløbet, uden at der samtidig er taget stilling til, på hvilken konto beløbet skulle indsættes.

A og B har til støtte for deres påstand over for F1 Bank A/S gjort gældende, at såfremt de hæfter for overskudsselskabets fulde tab, skal banken friholde dem for ethvert beløb ud over berigelsen og sælgersidens halvdel af resterstatningen op til skattekravet. F1 Bank A/S var bekendt med, at den medvirkede ved køb af et selskab, og at de betalingstransaktioner, som banken bistod med, var udveksling af ydelser som led i denne selskabshandel. Banken vidste eller burde vide, at køberen af overskudsselskabet i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, i forbindelse med anpartserhvervelsen ville anvende selskabets midler til at betale købesummen med. Banken var således som køberbank bekendt med, at den bistod køberen af overskudsselskabet med at overføre købesummen fra køberens konto til sælgernes konti på betingelse af, at banken samtidig modtog overskudsselskabets midler til indsættelse på køberens konto. Banken var endvidere bekendt med, at indsættelsen af overskudsselskabets midler på køberens konto var i strid med den på sælgernes vegne afgivne betalingsinstruks. F1 Bank A/S havde som bank for både køber og sælgerne det fulde indblik i samtlige transaktioner, og har herved handlet uforsvarligt. Ud over det af banken anerkendte ansvar for betaling af 91.499,50 kr. af skattekravet, har den uforsvarlige adfærd fra bankens side i givet fald påført A og B et tab i form af pligt til at betale selskabsskattelovsrenter, boets omkostninger ved konkursens indtræden og rimelige omkostninger ved likvidationen. Da disse tab er en adækvat følge af F1 Bank A/S's adfærd, skal banken tillige friholde A og B for, hvad de i givet fald måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren ud over skattekravet.

A og B, har til støtte for deres påstand over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab, om at disse alene skal bære sælgersidens halvdel af resterstatningen op til skattekravet, gjort gældende, at både revisor LO og advokat SE uden forbehold anbefalede A og B at sælge overskudsselskabet på vilkår fastlagt eller godkendt af LO og SE, at LO havde fundet køberen og forestået undersøgelserne omkring købernes forhold, og at A og B var uden forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af disse dispositioner. Under henvisning hertil skal Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab i det hele friholde. A og B for sælgersidens halvdel af skattekravet efter at A og B har fralagt sig deres berigelse.

A og B har til støtte for deres påstand om, at Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab tillige skal friholde dem for selskabsskattelovsrenter og omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, hvis A og B måtte blive pålagt hæftelsesansvar efter den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 5, henvist til det ovenfor anførte og yderligere gjort gældende, at revisor LO, som havde udformet betalingsinstruksen til F1 Bank A/S, og advokat SE, som havde godkendt udformningen af betalingsinstruksen, begge deltog i mødet den 21. oktober 1992 som rådgivere for A og B og derfor havde en særlig anledning til at sikre, at de ikke pådrog sig et ansvar for selskabets forhold efter salget. A og B har endvidere gjort gældende, at revisor LO og advokat SE måtte indse, at salget af overskudsselskabet ved den opnåede overpris ikke kunne betragtes som en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og at der som følge af overdragelsesaftalens bestemmelse om, at overskudsselskabets midler skulle overføres til køberen, så snart købesummen var betalt, kunne være tale om selvfinansiering, således at der for revisor LO og advokat SE var særlig anledning til at være opmærksomme på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser. Ved ikke at undersøge forholdene yderligere eller i øvrigt advare A og B om risikoen, har revisor LO og advokat SE ikke opfyldt deres rådgiveransvar og har derfor handlet ansvarsopdragende over for A og B. Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab skal derfor i givet fald friholde A og B for selskabsskattelovsrenter og omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling (mellemformsdelen).

Over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskabs anbringende om, at A og B ikke har opfyldt deres tabsbegrænsningspligt, idet de burde have anerkendt erstatningsansvaret for skattekravet og foretaget indbetaling heraf til sagsøgeren med den virkning, at rentetilskrivningen efter selskabsskatteloven var stillet i bero, har A og B gjort gældende, at Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab også selv har bestridt sagsøgerens ret til at få tilkendt selskabsskattelovsrenter, at Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab selv hæfter for mindst skattekravet, og selv kunne have foretaget indbetaling, hvis de anså retspraksis for at være klar. Endvidere har A og B anført, at Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab først i forbindelse med udarbejdelsen af påstandsdokument har erkendt at skulle bære en del af erstatningsansvaret, og at A og B i øvrigt kun er blevet involveret i hele sagsforløbet, fordi Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab tilrådede dem at gennemføre et salg af selskabet som overskudsselskab og fremskaffede køberen hertil.

A og B har bestridt, at kurators skrivelser af 3. september 1992 indeholder et rentepåkrav i rentelovens forstand. De har henvist til, at skrivelserne ikke indeholder nogen dokumentation for kravet, og at der alene er tale om et betinget krav om renter.

F1 Bank A/S har i forhold til sagsøgeren i hovedsagen, HX ApS under konkurs, taget bekræftende til genmæle som "køberbank".

Til støtte for sine påstande over for A og B, har F1 Bank A/S henvist til de anbringender, som sagsøgeren har gjort gældende over for A og B. Der kan kun pålægges F1 Bank A/S ansvar som "sælgerbank", hvis banken har handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler. F1 Bank A/S bestrider at have handlet i strid med sælgernes instruks, og selv om F1 Bank A/S måtte have handlet i strid med sælgernes instruks, så har sælgerne efterfølgende ved deres underskrift på overførselsbilaget godkendt transaktionen i sin helhed, herunder at selskabets midler blev overført til "G1", og pengene kunne på dette tidspunkt ifølge BVs forklaring have været tilbageført, hvis sælgerne ikke havde ønsket at underskrive bilaget. F1 Bank A/S har endvidere gjort gældende, at det herefter er sælgerne og deres rådgivere, som har bevisbyrden for, at F1 Bank A/S handlede i strid med en instruks. F1 Bank A/S bestrider at have fået udleveret en kopi af oversigten over finansielle overførsler, ligesom banken bestrider, at det over for BV blev præciseret, at overskudsselskabets midler skulle indsættes på en separat konto tilhørende overskudsselskabet. F1 Bank A/S har tillige gjort gældende, at uanset om det lægges til grund, at F1 Bank A/S var bekendt med oversigten over finansielle overførsler, har banken ikke handlet i strid med instruksen, idet denne i punkt 4 indeholder en valgmulighed mellem at indbetale midlerne til overskudsselskabets konto eller til køberens konto. Efter almindelig dansk sprogbrug anvendes en skråstreg mellem 2 alternative muligheder. Under alle omstændigheder er formuleringen så uklar, at det ikke kan bebrejdes banken, at midlerne blev overført til købers konto som sket. Den omstændighed, at indbetalingen skete til en allerede eksisterende konto og ikke til en nyoprettet konto er uden betydning, idet der intet mertab er knyttet hertil for sælgersiden. Sælgernes eventuelle ansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, skyldes således ikke, at F1 Bank A/S har handlet i strid med en instruks, men at sælgerne på foranledning af deres rådgivere traf beslutning om at stille overskudsselskabets midler til rådighed for køberen. Det objektive ansvar, som sælgerne hæfter efter, kan ikke videreføres til banken, og der er således intet ansvarsgrundlag for F1 Bank A/S. Sælgerne skal derfor friholde F1 Bank A/S for ethvert beløb ud over den andel, som F1 Bank A/S efter princippet i Højesterets dom i "Thrane-sagen" skal udrede som køberbank, og F1 Bank A/S skal frifindes for sælgernes friholdelsespåstand, som under alle omstændigheder kun kan være differencen mellem procesrente og skattelovsrenter.

Til støtte for sine påstande over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab, har F1 Bank A/S, henvist til de anbringender, banken har gjort gældende over for A og B. Hertil kommer, at revisor LO og advokat SE er professionelle og sagkyndige rådgivere, og det var på deres initiativ og anbefaling, at salget fandt sted. Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab er derfor erstatningsansvarlige og skal friholde F1 Bank A/S for ethvert beløb ud over den andel, som banken efter princippet i "Thrane-dommen" skal udrede som køberbank.

Revisionsfirmaet R1 I/S har til støtte for de i hovedsagen sagsøgte, A og B, gjort gældende, at konkursboets principale påstande ikke er berettigede, idet overførslen af overskudsselskabets midler til køberen ikke beroede på en af A og B eller disses rådgivere truffet eller opretholdt disposition. Overførslen af overskudsselskabets midler til køberen skete alene ved en af F1 Bank A/S, i strid med sælgernes betalingsinstruks truffet disposition og A og B hæfter ikke for bankens dispositioner i sagen. F1 Bank A/S fik ifølge revisor LO og advokat SEs forklaringer udleveret en kopi af oversigten over finansielle overførsler. Desuden er de øvrige betalingstransaktioner udført i overensstemmelse med betalingsinstruksen, og det kunne udelukkende lade sig gøre, fordi banken kendte indholdet af denne. Betalingsinstruksens punkt 4, som skulle forståes efter sit indhold sammenholdt med det, der blev sagt på mødet, kunne kun opfattes på den måde, at overskudsselskabets midler skulle indsættes på en nyoprettet konto i overskudsselskabets navn. Den instruks, som lå i skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by, gik ud på, at der skulle ske selvfinansiering. BV var den eneste af mødedeltagerne, der kendte til denne instruks, som var i klar modstrid med instruksen i punkt 4 i oversigten over finansielle overførsler. BV søgte ikke uklarhederne mellem de to instrukser afklaret, men valgte at se bort fra punkt 4 i oversigten over finansielle overførsler og i stedet følge instruksen i skrivelsen fra F1 A/S, afdelingen i Y-1by. Den overførsel, der skete til køberens konto, beror således ikke på en disposition truffet af sælgerne eller deres rådgivere, men skyldes, at F1 Bank A/S handlede efter en instruks fra køberen, en instruks som var i strid med sælgernes instruks. Derfor bør der ikke gives sagsøgeren medhold i de principale påstande.

Til støtte for deres påstande over for A og B, har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab, for så vidt angår skattekravet gjort gældende, at ansvaret skal fordeles i overensstemmelse med det udgangspunkt, Højesteret har fastslået i "Thrane-dommen". A og B kan dog ikke anses for at have været uden indsigt i handlen med selskabet. De har begge gennem flere år drevet bagerivirksomhed, de var bekendt med den latente skattebyrde og de vidste, at de ved salget fik overkurs for anparterne.

For det tilfælde, at landsretten pålægger sælgerne ansvar for selskabsskattelovsrenter og omkostninger ved konkursen, har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab udtalt sig til støtte for A og Bs friholdelsespåstand over for F1 Bank A/S og har henvist til de anbringender, der er gjort gældende til støtte for sælgernes frifindelse for konkursboets principale påstande.

For det tilfælde, at landsretten pålægger A og B ansvar for selskabsskattelovsrenter og omkostninger ved konkursen, har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab til støtte for deres frifindelsespåstande over for A og Bs friholdelsespåstand gjort gældende, at revisor LO og advokat SE ikke var klar over eller burde have indset, at køberen tilsigtede at gennemføre handlen ved selvfinansiering, at et eventuelt ansvar for A og B efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, ikke vil bero på revisor LO og advokat SEs rådgivning, men alene skyldes at instruksen i punkt 4 i oversigten over finansielle overførsler ikke blev fulgt. Endvidere har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab gjort gældende, at A og B som sælgere på baggrund af den nu faste praksis om sælgers ansvar i selskabstømmersager, på et langt tidligere tidspunkt burde have anerkendt erstatningsansvaret for skattekravet og foretaget indbetaling heraf til sagsøgeren med den virkning, at rentetilskrivning efter selskabsskatteloven var stillet i bero. Påløbne selskabsskatterenter kan - efter almindelige regler om skadelidtes forpligtelse til at begrænse tabet - ikke være omfattet af A og Bs regreskrav, men må bæres alene af disse som et udslag af deres standpunktsrisiko. Da sagsøgerens krav ikke har været rettet mod Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab, har disse ikke haft anledning til at indbetale skattekravet.

Til støtte for deres påstande over for F1 Bank A/S har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab gjort gældende, at F1 Bank A/S er afskåret fra at rejse og gennemføre regreskrav mod dem som følge af bankens egne forhold og uagtsomhed, herunder at banken bistod med at gennemføre selskabshandelen ved selvfinansiering, og at F1 Bank A/S som sælgerbank er eneansvarlig for overtrædelse af selvfinansieringsforbudet ved ikke at have overholdt den på sælgernes vegne afgivne betalingsinstruks.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende hovedsagen

Landsretten lægger som ubestridt til grund, at overdragelsen af anparterne i overskudsselskabet skete i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2.

Ifølge punkt 4 i overdragelsesaftalen skulle dispositionsretten over overskudsselskabets midler overgå til køber, når købesummen via overførsel fra købers pengeinstitut til sælgernes pengeinstitut var til disposition for sælgerne. Ifølge den af revisor LO udarbejdede oversigt over finansielle overførsler, punkt 4, skulle overskudsselskabets midler overføres til en nyoprettet konto tilhørende "H1 ApS/Bankierfirmaet G1".

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at oversigten over finansielle overførsler var til stede under mødet den 21. oktober 1992. Under hensyn til at transaktionerne forud for overførslen af overskudsselskabets midler til køberens konto skete i overensstemmelse med oversigtens punkt 1-3, lægger landsretten endvidere til grund, at oversigten blev gennemgået på mødet, og at BV, F1 Bank A/S, ihvertfald i kraft af denne gennemgang var bekendt med oversigten, herunder oversigtens punkt 4. Efter BVs egen forklaring handlede han ikke på baggrund af instrukserne i oversigten over finansielle overførsler men på baggrund af instruksen i skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by.

Det skal herefter vurderes, om BV derved handlede i strid med instruksen i punkt 4 i oversigten over finansielle overførsler. Landsretten bemærker hertil, at formuleringen "nyoprettet konto tilhørende H1 ApS/Bankierfirmaet G1" efter en naturlig sproglig forståelse må forstås således, at den giver valgfrihed mellem at indsætte overskudsselskabets midler på en konto tilhørende selskabet eller en konto tilhørende Bankierfirmaet G1 A/S. Landsretten finder ikke, at A og B alene ved revisor LO og advokat SEs forklaringer har bevist, at det under mødet den 21. oktober 1992 ved mundtlig tilkendegivelse fra LO og SE blev præciseret, at selskabets midler kun måtte indsættes på en konto i selskabets navn. Herefter og under henvisning til formuleringen i overdragelsesaftalens punkt 4 finder landsretten, at overførslen af overskudsselskabets midler til køberen var i overensstemmelse med overdragelsesaftalen og instruksen i punkt 4 i oversigten over finansielle overførsler. På denne baggrund og da A og B i øvrigt efter at midlerne var overført til køberens konto, men på et tidspunkt, hvor der i følge BVs forklaring fortsat var mulighed for at tilbageføre midlerne, underskrev overførselsbilagene, hvor "G1" var påført som beløbsmodtager, må beslutningen om at overføre overskudsselskabets midler til køberens konto anses for truffet af sælgerne eller deres rådgivere. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning for vurderingen, at overførslen ikke skete til en nyoprettet konto. Herefter og idet det er ubestridt, at tilbageførsel af overskudsselskabets midler er udelukket og da parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens tab, tager landsretten i det hele sagsøgerens principale påstande over for A og B til følge.

Da F1 Bank A/S har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand, tager landsretten tillige sagsøgerens påstand over for F1 Bank A/S til følge.

For så vidt angår det solidariske ansvar mellem A og B og F1 Bank A/S for beløbet på 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 er der mellem disse enighed om, at de i det indbyrdes forhold hæfter således, at F1 Bank A/S skal betale 91.449,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 og A og B 445.364,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997.

Vedrørende adcitationssagen

A og Bs friholdelsespåstand over for F1 Bank A/S.

Den indbyrdes fordeling af det solidariske ansvar for skattekravet (bruttodelen) mellem A og B og F1 Bank A/S er i overensstemmelse med parternes påstande opgjort efter principperne i Højesterets dom i Thrane-sagen. Det følger heraf, at F1 Bank A/S skal friholde A og B for hvad disse i henhold til denne dom betaler af skattekravet ud over 445.364,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997.

For så vidt angår skattelovsrenter og konkursomkostniger (mellemformsdelen) har landsretten som ovenfor anført lagt til grund, at overførslen af overskudsselskabets midler til køberen skete i overensstemmelse med overdragelsesaftalen og instruksen i oversigten over finansielle overførsler, og at overførslen i øvrigt blev godkendt af A og B ved deres underskrift på overførselsbilaget. Under henvisning hertil og idet F1 Bank A/S ikke optrådte som rådgiver for A og B vedrørende den disposition, som medførte, at de tillige hæfter for kravet på skattelovsrenter og konkursomkostninger, frifindes F1 Bank A/S for denne del af A og Bs friholdelsespåstand.

As og Bs friholdelsespåstand over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab.

Ved bedømmelsen af rådgiverne bemærkes, at det er ubestridt, at det var statsautoriseret revisor LO, der tog initiativ til at kontakte C vedrørende salg af overskudsselskabet, og at LO herefter foretog det fornødne til iværksættelse af overdragelsen. Endvidere er det ubestridt, at såvel revisor LO som advokat SE ydede sælgerne bistand til gennemførelse af overdragelsen, herunder ved deltagelsen i mødet den 21. oktober 1992, og at de anbefalede overdragelsen over for A og B uden forbehold. Under hensyn til den overkurs, som A og B opnåede ved salget, havde salget ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Under disse omstændigheder havde A og Bs rådgivere en særlig anledning til at være opmærksomme på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser. Rådgiverne måtte indse, at der ved salget bestod en betydelig risiko for, at den latente skattebyrde ikke ville blive udskudt eller elimineret, og at risikoen herfor og for tab for skattevæsnet ville være særlig stor, hvis købesummen for overskudsselskabet blev betalt med dets egne midler. Under hensyn til, at det af overdragelsesaftalen fremgik, at dispositionsretten over overskudsselskabets midler skulle udleveres til køberen, så snart købesummen var betalt, måtte det stå rådgiverne klart, at der ved det foreliggende salg kunne være tale om selvfinansiering. Ingen af rådgiverne gjorde noget effektivt for at undersøge eller forhindre dette. Da det var den rådgivning, revisor LO og advokat SE ydede A og B, der førte til, at salget af anparterne i overskudsselskabet blev gennemført som sket, har Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab handlet ansvarspådragende i forhold til A og B. Da det endvidere er den rådgivning, revisor LO og advokat SE ydede A og B, der har medført, at disse har pådraget sig ansvar et hæftelsesansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, og da landsretten efter den af B afgivne forklaring lægger til grund, at såvel A som B var uden særlige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af salget af H1 ApS som et overskudsselskab og de dispositioner, der blev foretaget i forbindelse med salget, skal Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab friholde A og B for ethvert beløb, de i henhold til denne dom betaler til sagsøgeren ud over berigelsen på 353.865 kr. Det bemærkes, at landsretten ikke finder, at A og B har tilsidesat deres tabsbegrænsningspligt. Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab hæfter i overensstemmelse med deres påstande solidarisk og indbyrdes lige for beløbet.

F1 Bank A/S' friholdelsespåstand over for A og B, Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab.

Det følger af det ovenfor anførte, at F1 Bank A/S alene er ansvarlig for skattekravet. Den indbyrdes fordeling af det solidariske ansvar mellem A og B og F1 Bank A/S er som ovenfor anført opgjort efter principperne i Højesterets dom i Thrane-sagen. Det følger heraf, at A og B skal friholde F1 Bank A/S for hvad denne i henhold til denne dom betaler af skattekravet ud over 91.499,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997.

Navnlig på baggrund af skrivelsen af 21. oktober 1992 fra F1 A/S afdelingen i Y-1by til afdelingen i Y-2by finder landsretten, at det måtte stå F1 Bank A/S klart, at selskabshandlen blev gennemført ved selvfinansiering. Allerede som følge heraf kan F1 Bank A/S's friholdelsespåstand over for Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab ikke tages til følge.

Påstandene over for C.

Da C trods lovlig forkyndt pålæg herom ikke har indleveret påstandsdokument inden udløbet af den frist, der er fastsat herfor, afsiges der i medfør af retsplejelovens 356 a, stk. 2, jf. § 360, stk. 3, dom i overensstemmelse med de nedlagte påstande, der findes begrundede i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

A, B og F1 Bank A/S skal til HX ApS under konkurs in solidum betale 933.103 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 536.864 kr., fra den 1. november 2001 til betaling sker, dog således at F1 Bank A/S højst skal betale 536.864 kr. med procesrente fra den 3. oktober 1997. I det indbyrdes forhold bærer A og B 445.364,50 kr. og F1 Bank A/S 91.499,50 kr., sidstnævnte beløb med procesrente fra den 3. oktober 1997.

A og B skal herudover anerkende in solidum at være forpligtet til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for A og Bs hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs 84, stk. 5.

I sagsomkostninger skal A og B in solidum til HX ApS under konkurs betale 32.000 kr.

I sagsomkostninger skal A og B desuden solidarisk med F1 Bank A/S til HX ApS under konkurs betale 38.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer A og B 26.000 kr. og F1 Bank A/S 12.000 kr.

Af beløbet 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 skal F1 Bank A/S friholde A og B for, hvad disse i henhold til denne dom betaler ud over 445.364,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 til HX ApS under konkurs. F1 Bank A/S skal endvidere friholde A og B for, hvad de af det idømte sagsomkostningsbeløb på 38.000 kr. betaler til HX ApS under konkurs ud over 26.000 kr. I øvrigt frifindes F1 Bank A/S for den af A og B nedlagte friholdelsespåstand.

I sagsomkostninger skal A og B in solidum til F1 Bank A/S betale 26.000 kr.

Revisionsfirmaet R1 I/S skal in solidum med R2 Advokat-Aktieselskab friholde A og B for ethvert krav incl. renter og omkostninger ud over 353.865 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997, som A og B i henhold til denne dom betaler til HX ApS under konkurs. I det indbyrdes forhold hæfter Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab hver for halvdelen af det, de er dømt til at friholde A og B for.

Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab skal i sagsomkostninger til A og B betale 40.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer Revisionsfirmaet R1 I/S 20.000 kr. og R2 Advokat-Aktieselskab 20.000 kr.

Af beløbet 536.864 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 skal A og B friholde F1 Bank A/S for, hvad denne i henhold til denne dom betaler ud over 91.499,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 1997 til HX ApS under konkurs.

Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 Advokat-Aktieselskab frifindes for den af F1 Bank A/S nedlagte friholdelsespåstand.

I sagsomkostninger skal F1 Bank A/S betale 10.000 kr. til A og B, 10.000 kr. til Revisionsfirmaet R1 I/S og 10.000 kr. til R2 Advokat-Aktieselskab.

C tilpligtes at friholde F1 Bank A/S for ethvert krav, som F1 Bank A/S måtte blive tilpligtet at udrede til sagsøgeren i hovedsagen, HX ApS under konkurs, herunder 91.499,50 kr. med tillæg af procesrenter og omkostninger.

C skal friholde A og B for ethvert beløb incl. renter og omkostninger, som A og B måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren i hovedsagen, HX ApS under konkurs, eller til medsagsøgte i hovedsagen/adcitanten, F1 Bank A/S, eller til de medadciterede i adcitationssagen, Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab.

C tilpligtes at friholde Revisionsfirmaet R1 I/S for ethvert beløb, som Revisionsfirmaet R1 I/S måtte blive tilpligtet at betale til adcitanten, F1 Bank A/S, eller til de øvrige medadciterede, A og B og R2 Advokat-Aktieselskab.

C tilpligtes at friholde R2 AdvokatAktieselskab for ethvert krav, som R2 AdvokatAktieselskab måtte blive tilpligtet at betale, herunder 30.499,83 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. oktober 1997.

C skal betale sagsomkostninger til F1 Bank A/S med 10.000 kr.

C skal betale sagsomkostninger til hver af de medadciterede, A og B, Revisionsfirmaet R1 I/S og R2 AdvokatAktieselskab med 10.000 kr.

I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til nogen anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.