Dato for udgivelse
01 Oct 2002 07:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. august 2002
SKM-nummer
SKM2002.472.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-2518-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Overkurslån, kursgevinst, kommanditistanparter, låneomlægning, renteændring, realitetsgrundsætningen
Resumé

Skatteyderen, der deltog i et udelukkende skattemæssigt betinget arrangement med overkurslån etableret i 1994, anset for skattepligtig af kursgevinsten pr. 1. februar 1995, jf. KGL § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af KGL. En "omlægning" af lånet pr. 30. januar 1995 ikke tillagt skattemæssig betydning.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 5, stk. 5 (dagældende).
Lov nr. 236 af 6. april 1995

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Alken)

mod

B
(Advokat Torben Bagge)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Jan Uffe Rasmussen og Tine Hammershøj Madsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. september 2000, har sagsøgeren, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, B, skal anerkende, at han er skattepligtig i indkomståret 1995 af opnået kursgevinst stor kr. 61.332,00 på overkurslån i F1 Bank Luxembourg.

Sagsøgte skal til sagsøgeren betale kr. 30.747,00 med tillæg af renter i henhold til kildeskattelovens afsnit V.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at opgørelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne med henblik på opgørelse af skattepligtig kursgevinst på overkurslån i F1 Bank Luxembourg.

Denne sag er i medfør af retsplejelovens § 254 forhandlet i forbindelse med sagen 14. afd. nr. B-0444-01 Skatteministeriet mod A.

Den 28. juni 2000 afsagde Landsskatteretten kendelse hvoraf bl.a. fremgår:

"......

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Tilsidesættelse af renteomlægning af lån fra 19,95% til 8,513%,
hvilket har medført beskatning af kursgevinst

61.332 kr.

....

Klageren deltog i indkomståret 1995 i K/S H1, der har investeret i danske skatkammerbeviser gennem kommanditselskaber og finansieret investeringerne ved overkurslån.

Der var tale om et skattearrangement med køb af 0% Danske Skatkammerbeviser og belåning af samme i F1 Bank Luxembourg. Arrangementet var planlagt til at løbe fra 18. november 1994 til 17. august 1995. Lånet var et overkurslån til 19,95% p.a. i rente, som blev udbetalt med et større beløb, end det skulle indfries til. Den oprindelige låneaftale mellem kommanditselskabet og F1 Bank Luxembourg er dateret den 23. november 1994.

Udbyder af arrangementet var G1 A/S, mens dettes datterselskab G2 ApS var stifter og komplementar i kommanditselskabet. Kommanditanparterne blev efter stiftelsen udbudt til investorerne, hvorved det er blevet gjort gældende, at der er tale om et debitorskifte på overkurslånet, hvorfor den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, ikke finder anvendelse.

I et tillæg til den oprindelige låneaftale dateret den 12. januar 1995, aftaltes det, at: (i dansk oversættelse)

"Låntageren kan til enhver tid med mindst én (1) Bankdags varsel konvertere Lånet, således at Rentesatsen pr. Konverteringsdagen ændres til fast Cibor plus en margin på 2,2% p.a. for den resterende del af Lånets løbetid.

Konvertering kan kun foretages en gang i Lånets løbetid.

Låntagerens ret til at konvertere er betinget af, at Banken af Låntageren godtgøres et beløb - Strafrentebeløbet - svarende til forskellen mellem den rente, banken er berettiget til at modtage i Lånets løbetid baseret på Rentesatsen på 19,95% p.a. (nitten 95/100 procent), og den rente, Banken er berettiget til at modtage baseret på Cibor plus en margin på 2,2% p.a. Strafrentebeløbet forfalder til betaling på Konverteringsdagen.

Såfremt Låntageren vælger at benytte sig af retten til konvertering, og betinget af, at (a) Strafrentebeløbet, (b) rente baseret på Cibor med tillæg af en margin på 2,2% p.a. fra Konverteringsdagen indtil næste Rentebetalingsdag er indbetalt til Banken, og (c) de renter, der skal betales for anden Rentetilskrivningsperiode, er indbetalt på konto nr. ....1 med Banken, indvilliger Banken i at godtgøre Låntageren de renter, der er forudbetalt før Konverteringsdagen, svarende til et beløb beregnet fra Konverteringsdagen indtil næste Rentebetalingsdag."

Den 27. januar 1995 anmoder kommanditselskabet ved IL om, at lånene bliver omlagt ifølge aftalen af den 12. januar 1995. Denne omlægning sker den 30. januar 1995.

Af Kommanditselskabets vedtægter fremgår det, at

                                                                                                         
  5.1.
          

Investeringshorisont

 

Kommanditselskabet stiftet den

18/11 1994

 

Lån etableret i CBL (valørdag)

25/11 1994

 

Køb af skatkammerbeviser (valørdag)

25/11 1994

 

Salgstidspunkt for anparter

06/12 1994

 

Lån omberegnet til lavere rente pr.

30/01 1995

 

Udløbsdato

03/07 1995

 

Likvidationsdato

17/08 1995

       
  5.2.

Investering

             
 

Skatkammerbeviser SKBV 95 III (0%)

kr.

235.000.000

 

Købskurs obligationer

 

96,3608

 

Kurtage m.m.

kr.

0

 

            

CBL har udstedt en salgsnota - "COMFIRMATION", hvor banken bekræfter at have solgt de omhandlede skatkammerbeviser til K/S'et.

 
 

Skatkammerbeviserne er lagt til sikkerhed for lånet.

    
   5.3.

Finansiering

     
 

Egenfinansiering, der indbetales ved K/S stiftelse

kr.

4.750.000

 

(ca. 2% af nom. købesum)

 
     
 

Lånefinansiering ved arrangementets

 
 

Etablering - hovedstol

kr.

235.000.000

 

Udbetalt lån (overkurslån)

kr.

250.134.000

 

Stiftelsesprovision m.m.

kr.

0

 

Lånekurs

 

106,44

 

Lånesats før omkonvertering

 

19,95%

 

Lånesats efter omkonvertering

8,513%

   
 

Der er den 23.11.1994 indgået en låneaftale (Loan Agreement) mellem CBL og K/S'et. Den 24.11.1994. Er der udstedt "LOAN CONFIRMATION", hvor hovedstol, udbetalingsbeløb, forudberegnede renteudgifter m.m. fremgår.

 
   
 5.4.    

Talmæssig driftsmæssig (endelig) opgørelse.                                        

 
 

Forudberegnede renteudgifter (1994)

kr.

20.055.292

 

Deponerede renteudgifter (1995) (incl. depotrenter)

kr.

  8.525.224

 

Fradrag for renteudgifter i alt

kr.

28.580.516

 

Renteindtægter af depot (1995)

kr.

145.216

 

Realisationsgevinst obl. (1995)

kr.

  8.552.120

 

Nettofradrag

kr.

19.883.180

 

Indskudskapital

kr.

  4.750.000

   

kr.

15.133.180

 

Overkursgevinst lån

kr.

15.134.000

 

Difference (= likvidatorhonorar)

kr.

820

 
 5.5.

Likvide bevægelser ved arrangementets etablering

 
 

Låneprovenue incl. overkurs

kr.

250.134.000

 

Forudbetalte og deponerede renter

kr.

  28.436.120

   

kr.

221.697.880

 

Indskudskapital

kr.

    4.750.000

   

kr.

226.447.880

 

Købesum for obligationer

kr.

226.447.880

   

kr.

0

 
 5.6.

Provenueopgørelse kommanditister.

 
 

Minimumskøbet af andele i K/S H1 er fastsat til kr. 66.500 i multipla af kr. 500.

 
 

Denne skattemæssige værdi af nettofradraget ved 50% i skatteprocent andrager kr. 9.941.590, idet projektet forudsætter, at overkursgevinsten på lånet er skattefri. Efter fradrag af kommanditisternes nettoprovenue kr. 5.191.590, hvilket svarer til en fortjeneste på ca. 109% i forhold til den nominelle indskudskapital.

 
 5.7.  

Effektiv rente.

 
 

Som det fremgår af de talmæssige opgørelser ovenfor i punkterne 5.4 og 5.5 er der en indre sammenhæng i arrangementet, således at lån incl. overkurs og indskudskapitalen nøjagtigt dækker de forudberegnede og deponerede renter samt købesummen for skatkammerbeviserne.

 
 

Rentesatsen på 19,95% gør det således muligt for långiver at udbetale lånet til overkursen 106,44.

 
 

Den effektive rente (før skat) på lånet før renteomlægning kan opgøres således:

 
 

19,95% af 235.000.000 kr. i

220

=  
360

kr.

28.650.417

 

- renteindtægt af depotkonto

kr.

     215.108

   

kr.

28.435.309

 

- overkurs (106,44 - 100 = 6,44)

 

- 6,44% af 235.000.000 kr.=

kr.

15.134.000

   

kr.

13.301.309

     
 

Renteudgift:

   
 

Effektiv rente =
(udgift)

13.301.309

x 100 x
235.000.000

360

=
220
 

9,262%

 
 

Renteindtægt:

 

Den effektive rente (før skat) på skatkammerbeviserne kan opgøres således:

   
 
 

Kursgevinst (100 - 96,3608 = 3,6392)

   
 

3,6392% af 235.000.000 kr. = kr. 8.552.120

   
 

Effektiv rente =(indtægt)

8.552.120

x 100 x
235.000.000

360

=
220
 

5,955%

       
 

Tab i effektiv rente før skat

 

3,307%

 
 

Kommanditselskabet har således et tab på investeringen før skat på 3,307% af 235.000.000 kr. i 220 dage eller i alt kr. 4.749.219, hvilket beløb svarer til indskudskapitalen i kommanditselskabet.

 
 

Investorerne er derfor allerede ved købet af kommanditandelene sikre på præcist at tabe deres investering/indskud (hverken mere eller mindre), hvis man ikke tager højde for den skatteudnyttelse, der implicit følger af arrangementet.

 
 

Det synes således at måtte lægges til grund, at investorernes bevæggrunde til at købe andele i kommanditselskabet må tilskrives muligheden for at omgå den dagældende overkursregel i KGL § 5 og derved opnå skattemæssigt fradrag for nettorentebeløbet uden tilsvarende at skulle lade sig beskatte af den overkursgevinst, der notorisk betinger det (unormale) høje nettorentebeløb.

 
 

Dette kan anskueliggøres ved at se på den effektive rente efter skat (skattesats 50%).

 
 

Netto rente på lån

kr.

28.435.309

 

Skat heraf (50%)-

kr.

14.217.654

   

kr.

14.217.654

 

Gevinst på overkurslån

kr.

15.134.000

   

kr.

916.345

     
 

Kursgevinst SKBV

kr. 8.552.120    
 

Skat heraf

kr. 4.276.060

kr.

4.276.060

 

Fortjeneste

kr.

5.192.405

   
     
 

Fortjeneste i effektiv rente efter skat =

   
     
 

5.192.405

x 100 x
235.000.000

360

=
220
 

3,616%

   
 

Forskellen mellem den effektive rente før og efter skat udgør således 6,923%, hvilket giver en fortjeneste på kr. 9.941.623 set i forhold til den investerede kapital på kr. 235.000.000 i 220 dage.

     
 

Den høje rente-procent på 19,95% må derfor alene være begrundet i skattemæssige overvejelser og skal ses i sammenhæng med overkursen på lånet ligesom der kan henses til, at långiver i etableringsfasen helt eller delvist finansierer udbyders indbetaling af indskudskapital i kommanditselskabet.

 

Denne finansiering forrentes med 6,8%, hvilket må anses at ære en normal pengemarkedsrente på daværende tidspunkt.

     
 5.8.

Omkonvertering af lån.

     
 

Iflg. oplysning fra Coopers & Lybrand er de i arrangementerne omhandlede overkurslån blevet "omlagt" inden 1. februar 1995 og det gøres således gældende at det "nye" lån ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 236 af 6. april 1995, der har gyldighed fra 1. februar 1995.

     
 

Låneomlægning er foretaget således, at der i et tillæg (dateret den 12. januar 1995) til låneaftalen er sket en ændring af paragraf 6.

     

....

 
     
 6.0.

Skattemæssig vurdering.

     
 6.1.

Skatkammerbevisernes ejerforhold og fysiske eksistens.

     
 

Skatkammerbeviserne er ikke registreret i Værdipapircentralen med den enkelte anpartshaver som ejer, men F1 Bank Luxemborg har oprettet en såkaldt "nominee konto" i sin depotbank, Unibank. Værdipapircentralen kender således ikke det underliggende ejerforhold til "nominee kontoen".

     
 

Unibank har imidlertid bekræftet, at der den 25.11.1994 blev deponeret skatkammerbeviser af minimum nom. kr. 235.000.000 0% samt at Unibank, som CBL's nominee, har disse "bonds" registreret i VP i perioden fra november 1994 til udløb i juli 1995.

     
 

Der synes således ikke, på trods af det manglende bevis for registrering i VP af den enkelte anpartshavers ejerskab, holdepunkter for at antage, at skatkammerbeviserne ikke har været anskaffet af CBL og deponeret i Unibank.

 
6.2. 

Omkonvertering af lån - beskatning efter L 168.

 
 

Sammenfattende må det således lægges til grund, at overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, finder anvendelse i forhold til samtlige de deltagende kommanditister.

 
 

Kursgevinsten skal således beskattes den 1. februar 1995. Investorerne kan ved opgørelsen af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet.

 
 

Værdien af forpligtelsen pr. 1. februar 1995 kan beregnes således:

 
 

Ifølge bankens renteberegning udgør hele låneperioden 220 dage, hvilket svarer til en overkurs pr. dag på kr. 68.790,91.

 
 

Hele låneperioden

 

220 dage

 
 

Perioden 25.11.1994 - 30.01.1995

 

  66 dage

     

154 dage

 
 

Skattepligtig værdi pr. 1. februar 1995

   
 

er herefter (kr. 68.790,91 x 154)

kr.

10.593.800

 
       

Konklusion 

 
 

Det er skattemyndighedernes opfattelse at den foretagne "omkonvertering" pr. 31. januar 1995 må tilsidesættes som en omgåelse af den skærpede beskatning, der blev indført med lov nr. 236 af 6. april 1995 - L 168.

 
 

"Omkonverteringen" er alene af tekstmæssig karakter uden beløbsmæssig betydning, idet strafrenten bevirker en fuldstændig status quo likviditetsvirkning for de enkelte investorer.

 
 

Da det således er den samme fordring, der bestod, og overgangsbestemmelsens sidste pkt. ikke medfører andet, er skattemyndighederne af den opfattelse, at overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2 i lov nr. 236 af 6. april 1995, finder anvendelse.

 
 

Der indtræder således beskatning af overkursgevinsten pr. 1. februar 1995 for perioden 1. februar 1995 til udløb 3. juli 1995.

 
 

Skatteforvaltningen har anset klageren for at være skattepligtig af en beregnet overkursgevinst ved deltagelse i K/S H1.

 
 

Skatteforvaltningen har bl.a. henvist til, at den foretagne renteomlægning pr. 30. januar 1995 skattemæssigt må tilsidesættes og således ikke tillægges skattemæssig betydning.

 
 

Skatteforvaltningen har ved anvendelsen af realitetsgrundsætningen navnlig lagt vægt på, at renteomlægningen alene er af tekstmæssig karakter uden beløbsmæssig betydning, idet strafrenten bevirker en fuldstændig status quo likviditetsvirkning for klageren som investor, at det er den samme fordring, der består både før og efter renteomlægningen, samt at aftalen om renteomlægningen alene er underskrevet af udbyder og ikke af den enkelte kommanditist, uagtet at den enkelte kommanditist har påtaget sig en direkte hæftelse for gælden overfor banken.

 
 

Skatteforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at der er tale om et meget kortsigtet skattearrangement med samme deltagerkreds både før og efter renteomlægningen, samt at renteomlægningen, ifølge det oplyste, er iværksat p.g.a. den politiske og mediemæssige fokus på skattearrangementer, der var på daværende tidspunkt. Aftalen om renteomlægning er underskrevet den 13. januar 1995, hvorimod selve virkningen heraf først effektueres med virkning pr. 30. januar 1995 eller dagen før lovforslaget lov nr. 236 af 6. april 1995 blev fremsat i Folketinget.

 
 

....

Klagerens advokat har for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ansættelsen nedsættes med primært 61.332 kr. subsidiært 797 kr.

Advokaten har til støtte for den primære påstand gjort gældende, at der ikke i henhold til overgangsbestemmelsen vedrørende kursgevinstlovens § 5, stk. 5 kan beregnes en overkursgevinst pr. 1. februar 1995 for perioden fra den 1. februar 1995 til udløbet den 3. juli 1995, idet rentesatsen på lånet i F1 Bank, Luxembourg blev ændret den 30. januar 1995 til 8,513% p.a., og idet værdiansættelsen af lånet i F1 Bank, Luxembourg pr. 1. februar 1995 skal ske under hensyntagen til rentesatsen pr. 1. februar 1995, og idet en sådan værdiansættelse medfører, at der ikke foreligger en kursgevinst.

Advokaten har derudover til støtte for den primære påstand anført, at renteomlægningen pr. 30. januar 1995 ikke kan tilsidesættes skattemæssigt i medfør af realitetsgrundsætningen, da der ikke er uoverensstemmelse mellem renteomlægningens økonomiske indhold og dens form, hvorfor aftalen må tillægges skattemæssig betydning i overensstemmelse med sit indhold.

....

Advokaten har derudover sat spørgsmålstegn ved, om skatteforvaltningens 5 grunde til at tilsidesætte renteomlægningen holder rent juridisk. Renteomlægningen er for det første betinget af, at der skete indbetaling til banken og denne indbetaling skete på markedsvilkår, hvilket fremgår af to udtalelser fra henholdsvis Den Danske Bank og Jyske Bank . ....

Af nævnte skrivelse fra Jyske Bank fremgår det, at:

"I denne forbindelse ønskes Jyske Banks kommentar til, om en renteomlægning som den skitserede kan anses som værende indgået på markedsvilkår. Vi vil derfor kort beskrive, hvorledes proceduren for fastforrentede lån i Jyske Bank er.

Besvarelsen tager udgangspunkt i, at kunden har optaget et fastforrentet lån, hvor renten er fast i lånets løbetid. Renten på lånet fastsættes ved lånets optagelse på baggrund af det aktuelle renteniveau.

Kunden har således indgået en aftale om at betale en fast rente til banken i en given tidsperiode. Kunden har dog fortsat mulighed for at indfri/omlægge lånet på et hvilket som helst tidspunkt i lånets løbetid. Kunden kan benytte sig af denne mulighed, mod at betale den relative ændring i renteniveauet fra lånets optagelse til omlægnings-/indfrielsestidspunktet.

Beregningen af denne "rentekompensation" foretages ved at tilbagediskontere de resterende fremtidige betalinger på lånet på omlægningstidspunktet. Som diskonteringsfaktor benyttes de aktuelle pengemarkedsrenter og swap-renter, som banken kan genplacere betalingerne til på omlægningstidspunktet.

Hvis man således optager et fastforrentet lån med 10 års løbetid, kan kunden f.eks. efter 3 år omlægge/indfri lånet. "Rentekompensationsbeløbet på lånet beregnes ved at benytte pengemarkeds- og swaprenterne på omlægningstidspunktet og 7 år frem.

I henhold til brancevilkår er normal kutyme at omlægge et fastforrentet lån til et lavere forrentet lån, mod at kunden betaler en difference for en evt. ændring i renteniveauet fra lånets optagelse til omlægningstidspunktet. Ud fra de angivne oplysninger er det dog ikke muligt for os at beregne, om den angivne renteomlægning er foretaget på markedsvilkår, da vi mangler oplysninger om blandt andet oprindelig kreditmarginal samt størrelsen af den reelle rentekompensation."

Af skrivelsen fra Den Danske Bank fremgår det, at.

"I Deres brev, dateret d. 29. maj 2000, stiller De følgende spørgsmål:

"Den Danske Bank skal således alene udtale sig om, hvorvidt det er sædvanligt og i overensstemmelse med brancevilkår, at et långivende pengeinstitut accepterer en given rentenedsættelse mod at blive godtgjort med et beløb (ovenfor benævnt rentekompensation) svarende til enhver difference mellem den rente, banken oprindeligt var berettiget til under lånets løbetid, og den nye rente, banken er berettiget til efter låneomlægningen".

Lad os indledningsvis kort besvare Deres spørgsmål: Ja, beskrivelsen af låneomlægningen dækker normal praksis.

Det kan tilføjes, at der i praksis sker det, at det gamle fastforrentede lån vil blive lukket til en kurs svarende til den aktuelle rente for tilsvarende lån i markedet (lånestruktur, løbetid, størrelse, kreditværdighed etc.). Herefter etableres et nyt - her-variabelt forrentet lån på markedsvilkår.

Lukningen af det gamle lån vil afføde en kurs over eller under pari mens det nye lån pr. definition på etableringstidspunktet er prissat til kurs 100.

Betalingen af over-/underkursen vil normalt ske mellem parterne, som et beløb ved låneomlægningen, men differencen ses også i få tilfælde omregnet til en mer- eller mindsterente på det nye lån."

Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand anført, at såfremt Landskatteretten er af den opfattelse, at klageren har realiseret en kursgevinst pr. 1. februar 1995 er skattemyndighedernes beregning for så vidt angår kursgevinstens størrelse ikke korrekt, idet denne beregnes for perioden fra den 30. januar 1995 og indtil arrangementets udløb den 3. juli 1995 og ikke rettelig for perioden den 1. februar 1995 til den 3. juli 1995. Såfremt Landsskatteretten finder, at klageren har realiseret en kursgevinst udgør denne således alene 152/154 gange den foretagne forhøjelse eller 60.535 kr.

....

Landsskatteretten skal udtale

Den daværende kursgevinstlovs § 5, stk. 5, omfattede gæld, der stiftedes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet oversteg det beløb, som gælden senere skulle indfries til. Bestemmelsen indeholdt en fremrykket beskatning af gevinsten, der skulle medregnes til den skattepligtige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Efter den daværende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. pkt. betragtedes en skyldners overtagelse af en forpligtelse, der var stiftet på ovennævnte vilkår, ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen forblev uændrede.

Beskatning af kursgevinsten kunne derfor undgås ved, at lånet blev stiftet af selskaber eller andre, der ikke var omfattet af bestemmelsen, for senere at blive videreoverdraget.

Ved lov nr. 236 af 6. april 1995 blev der indført en skærpet beskatning af gevinst på overkurslån. Med denne lov blev kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. pkt. ændret til:

"En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse."

Skærpelsen af beskatningen på overkurslån havde virkning fra 1. februar 1995, og havde også virkning for eksisterende lån, som ikke blev indfriet inden den 1. februar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2 i samme lov. Denne overgangsbestemmelse lyder således:

"Personer, som før den 1. februar 1995 har overtaget en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 1. pkt., skal den 1. februar 1995 medregne gevinst opgjort efter § 1, nr. 3, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige kan ved opgørelse af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet."

Landsskatteretten lægger til grund, at der formelt set er foretaget en renteomlægning med henblik på at bringe arrangementet uden for den nye kursgevinstlovs § 5, stk. 5.

Retsformanden finder, at der med renteomlægningen ikke er sket nogen reel ændring i låneforholdet. Omlægningen er tilrettelagt således, at den har været uden nogen likviditetsmæssig betydning for kommanditselskabet, og dermed også uden nogen økonomisk betydning for den enkelte kommanditist. Der ses endvidere ikke at have været modstridende interesser mellem parterne med hensyn til omlægningen af renteberegningen på lånet. Retsformanden lægger endvidere til grund, at det ikke er sædvanligt at foretage en omlægning som den skete, når der henses til den aftalte korte løbetid for lånet. Renteomlægningen er alene foretaget for at undgå det lovmæssige indgreb mod udnyttelse af den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, og uden forretningsmæssig begrundelse.

Retsformanden finder herefter, at omlægningen af renten på lånet ikke skal lægges til grund i skattemæssig henseende. Lånet vil derfor pr. 1. februar 1995 stadig være at anse for et overkurslån, som dermed falder ind under den ovennævnte bestemmelse. Retsformanden voterer derfor for stadfæstelse.

To retsmedlemmer finder, at renteomlægningen også reelt bringer låneforholdet udenfor den nye kursgevinstlovs § 5, stk. 5, hvorfor disse medlemmer voterer for medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse nedsættes derfor i overensstemmelse hermed.

....."

Af låneaftalen af 23. november 1994 mellem F1 Bank Luxembourg og K/S H1 fremgår blandt andet (i dansk oversættelse):

"...

 

RENTETILSKRIVNINGSPERIODER

 
 

Låntageren har valgt følgende rentetilskrivningsperioder:

 
 

Første Rentetilskrivningsperiode:

   
 

25. november 1994 - 28. april 1995

 

Rente for den første Rentetilskrivningsperiode forfalder til betaling på Udbetalingsdagen.

 
 

Anden Rentetilskrivningsperiode:

 
 

28. april 1995 - 3. juli 1995

 

Rente for den anden Rentetilskrivningsperiode forfalder til betaling den 28. april 1995.

 

BEREGNING

 
 

Alle renter og andre betalinger i henhold til nærværende aftale, som forfalder til betaling årligt, tilskrives fra dag til dag og beregnes på grundlag af det faktiske antal dage, der forløber, og et år på 360 (tre hundrede og seksti) dage.

 

...."

Primo december 1994 erhvervede sagsøgte 55 af de i alt 9.500 anparter i kommanditselskabet.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for de nedlagte påstande bl.a. gjort gældende, at sagsøgte er skattepligtig i indkomståret 1995 af kursgevinsten på overkurslånet i F1 Bank Luxembourg i medfør af kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af kursgevinstloven. Kursgevinsten er omfattet af overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., idet sagsøgte inden den 1. februar 1995 havde overtaget en forpligtelse i henhold til et lån, som var stiftet på de vilkår, som er nævnt i den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 5, 1. pkt. (overkurslån), jf. ordlyden af § 2, stk. 2, 1. pkt. Beskatningen af kursgevinsten har hjemmel i både ordlyden og forarbejderne til § 2, stk. 2, idet den foretagne omlægning af overkurslånet pr. 30. januar 1995, to dage før lovindgrebet mod denne type arrangementer, reelt ikke berørte sagsøgtes forpligtelser og således ikke bevirkede, at lånet skiftede karakter fra at være et overkurslån til at være et sædvanligt lån. Omlægningen indebar alene en ændring af parternes renteberegningsmetode med samme slutresultat, uden hverken samlede beløbsmæssige eller likviditetsmæssige påvirkninger for hverken sagsøgte eller banken. Trækket på depotkontoen med forudbetalte rentebeløb i arrangementet til betaling af strafrentebeløbet var blot udtryk for bogholderimæssige posteringer uden likviditetsmæssig betydning for parterne. Der må anlægges en helhedsvurdering af arrangementet herunder afviklingsmåden, idet der ubestridt var tale om rent skattemæssigt betingede arrangementer og dispositioner uden noget forretningsmæssigt formål. Der var reelt ikke tale om nogen omlægning af lånet, men blot en formel ændring af renteberegningsprincipperne i et forsøg på en omgåelse eller unddragelse af rækkevidden af lovindgrebet i kursgevinstloven rettet mod netop denne type skattearrangementer. Overkurslånet forblev uindfriet, og renterne - nu blot splittet op på et rentebeløb og et strafrentebeløb, der tilsammen svarede til den oprindeligt aftalte overkurs-rentesats - beregnedes fortsat af den samme bestående hovedstol og rentebærende gæld. Forpligtelsen var ikke indfriet inden den 1. februar 1995, hvorfor kursgevinsten er omfattet af lovindgrebet, jf. forarbejderne til § 2, stk. 2.

Det må tillægges afgørende betydning, at der var tale om skattearrangementer, som lovgiver ved lov nr. 236 af 6. april 1995 greb ind overfor med virkning også for beskatningen af sagsøgtes kursgevinster i indkomståret 1995, og at sagsøgte og den involverede banks låneomlægnings-dispositioner pr. 30. januar 1995 udelukkende skete for at modvirke den af lovindgrebet følgende beskatning. Omlægningen havde som ubestridt af sagsøgte ikke noget forretningsmæssigt formål, men var en følge af interessen i opnåelse af den nævnte skattemæssige position. Som følge heraf er der ikke noget grundlag for at tillægge omlægningsdispositionen nogen skattemæssig virkning, hvorfor sagsøgtes kursgevinst er skattepligtig.

For så vidt angår anden del af påstanden har sagsøger henvist til, at rentedagene ifølge bankens faktiske renteberegning udgør 154 dage i perioden 1. februar 1995 til 3. juli 1995.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at skattemyndighederne ikke kan se bort fra den civilretligt gyldige og retskraftige renteomlægning, der blev gennemført pr. 30. januar 1995, da det er et fundamentalt princip, at skatteretten styres af civilretten. Renteomlægningen medførte, at kursen på de i sagen omhandlede gældsforpligtelser den 1. februar 1995 androg 100. Heraf følger, at der ikke kan beregnes en kursgevinst til beskatning. Sagsøgte har herved henvist til, at der ikke i henhold til overgangsbestemmelsen i §2, stk. 2, 1. pkt., jfr. § 5, stk. 5 kan beregnes en overkursgevinst pr. 1. februar 1995 for perioden fra den 1. februar 1995 til den 3. juli 1995, da det følger af § 2, stk. 2, 2, pkt., at personer der før den 1. februar 1995 har overtaget et såkaldt overkurslån ved opgørelsen af kursgevinsten kan vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet. I så fald opgøres den skattepligtige kursgevinst som differencen mellem forpligtelsens værdi pr. 1. februar 1995 og det beløb som gælden skal indfries med. Afgørende for om der er grundlag for at gennemføre beskatning af sagsøgte som påstået af sagsøger er, hvorvidt gældsforpligtelsen pr. 1. februar 1995 havde en værdi der oversteg det beløb, som gældsforpligtelsen senere skulle indfries til. Rentesatsen på lånet blev ændret den 30. januar 1995 til 8,513 %. Værdiansættelsen af lånet pr. 1. februar 1995 skal ske under hensyntagen til rentesatsen pr. 1. februar 1995. En sådan værdiansættelse medfører, at fordringens værdi pr. 1. februar 1995 androg kurs pari, da fordringen på daværende tidspunkt blev forrentet i overensstemmelse med dagældende markedsrente. Der er derfor ikke en skattepligtig kursavance til beskatning i henhold til § 2, stk. 2, 1. pkt.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at renteomlægningen pr. 30. januar 1995 ikke kan tilsidesættes skattemæssigt, da renteomlægningen er gennemført på markedsvilkår og ikke blot er udtryk for bogholderimæssige posteringer, idet renteomlægningen påvirkede selskabets likviditet, og idet renteomlægningen havde betydning for det rentefradrag købere af selskabsandele kunne opnå ved køb efter den 30. januar 1995. Såfremt renteomlægningen ikke var blevet gennemført, ville K/S H1 have haft et indestående på deponeringskontoen fra den 25. november 1994 til den 28. april 1995 på 8.380.828,50 kr. Dette beløb blev efter renteomlægningen reduceret til 3.615.477,17 kr. Renteomlægningen har endvidere betydet, at selskabets samlede renteudgift vedrørende lånet blev reduceret med 69.900,39 kr. Tilsvarende er den samlede renteindtægt på selskabets deponeringskonto reduceret med 69.891,82 kr. I øvrigt er renteomlægningens driftsøkonomiske og likviditetsmæssige konsekvenser uden betydning for den skatteretlige bedømmelse.

Gyldige civilretlige dispositioner skal som udgangspunkt lægges til grund skattemæssigt. Der er ikke modstrid mellem renteomlægningsaftalens ydre fremtrædelsesform og dens reelle indhold, ligesom det fremgår af erklæringerne fra Jyske Bank og Danske Bank, at renteomlægningerne er indgået med de retsvirkninger og karakteristika, som er normale"for sådanne aftaler.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det ifølge praksis og litteraturen er uden betydning for den skattemæssige bedømmelse af renteomlægningen, hvorvidt denne er gennemført af skattemæssige årsager. I det omfang bagvedliggende motiver kan tillægges betydning ved den skatteretlige vurdering af den foretagne disposition, gælder dette alene i forhold til den på dispositionstidspunktet gældende lovgivning. Det er således ikke relevant at diskutere, hvorvidt en given disposition er indkomstmanipulerende i relation til en ikke eksisterende lovgivning. Det er således alene det forhold, at der efter aftalen om renteomlægning fremsættes forslag til ændring af kursgevinstlovens § 5, stk. 5, der medfører, at skattemyndighederne er af den opfattelse, at renteomlægningsaftalen er udtryk for en illoyal skatteudnyttelse. Såfremt dette forslag ikke var blevet fremsat, eller såfremt loven ikke var blevet vedtaget, ville den foretagne renteomlægning utvivlsomt ikke være blevet anfægtet af ligningsmyndighederne. Det er således lovgivningsmagtens efterfølgende disposition, som bevirker, at skattemyndighederne kvalificerer renteomlægningen som en skatteudnyttelse, som de finder kan tilsidesættes. Dette viser ligeledes klart, at baggrunden for skattemyndighedernes tilsidesættelse af renteomlægningsaftalen er, at man anser denne for skattemæssigt motiveret.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte bl.a. gjort gældende, at såfremt landsretten er af den opfattelse, at sagsøgte har realiseret en skattepligtig kursgevinst pr. 1. februar 1995, er skattemyndighedernes beregning for så vidt angår kursgevinstens størrelse ikke korrekt, da skattemyndighederne fejlagtigt har beregnet kursgevinsten for 154 rentedage. Rentedagene udgør reelt kun 152 dage, da det følger af låneaftalen, at renter beregnes på grundlag af det faktiske antal dage, der forløber, og et år på 360 dage.

Landsrettens bemærkninger

Ved lov nr. 236 af 6/4 1995 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) § 1, nr. 2 og 3 foretoges følgende ændringer i den dagældende kursgevinstlov:

2.

I § 5, stk. 5, affattes 3. pkt. således:

        

"En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt. betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse."

 

3.

I § 5, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

 

"I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri ...."

I ikrafttrædelsesbestemmelsen til denne lov - § 2 - hedder det bl.a.:

"§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. februar 1995, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personer, som før den 1. februar 1995 har overtaget en forpligtelse, der er skiftet på de vilkår, som er nævnt i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 1. pkt., skal den 1. februar 1995 medregne gevinst opgjort efter § 1, nr. 3, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige kan ved opgørelse af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet.

....

I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 168, FT. 1994/95, tillæg A, s. 2109) fremgår bl.a.:

"Almindelige bemærkninger

Det er lovforslagets formål at forhindre, at der kan ske omgåelse af kursgevinstlovens særregel om beskatning af den gevinst, der kan opnås ved at optage et lån til overkurs eller ved at førindfri et lån, der er skiftet med forskellige rentesatser over lånets løbetid.

Kursgevinstlovens § 5, stk. 5, omfatter gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Sådanne lån optages sædvanligvis med en rente, der overstiger markedsrenten.

Gevinsten ved optagelse af et lån til overkurs udgør i princippet forskellen mellem lånebeløb og indfrielsesbeløbet.

Bestemmelsen indeholder en fremrykket beskatning af gevinsten, der skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, omfatter alene skattepligtige personer. Da selskaber generelt er skattepligtige af gevinster og tab på fordringer og gæld, er selskaber efter en ændring af kursgevinstloven ved lov nr. 440 af 1. juni 1994 ikke længere omfattet af særreglen.

Efter den gældende bestemmelse betragtes en skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på nævnte vilkår, ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede.

Omgåelse af reglen kan ske på den måde, at lånet stiftes af visse selskaber og personer, som videreoverdrager forpligtelsen til en person. Stiftelsen af en gæld til overkurs kan ved overdragelse fra selskaber m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen eller fra udenlandske selskaber og personer, der ikke er skattepligtige her til landet eller andre, hvor reglen ikke har betydning, benyttes som led i skattearrangementer, der har som formål at give skyldneren, der overtager lånet, en skattefri kursgevinst. Lånet kan eksempelvis optages med en forudbetalt rente, og ved investering af låneprovenuet i statsgældsbeviser kan der ved arrangementet efter de gældende regler opnås en betydelig gevinst. Der ligger en skattemæssig gevinst i, at skyldneren overtager en større gældsforpligtelse end det beløb, som skyldneren skal betale tilbage. Denne overkurs er efter kursgevinstlovens nuværende regler ikke skattepligtig hos den nye skyldner. Renteudgiften på den pågældende forpligtelse, der typisk ligger over markedsrenten, er derimod fradragsberettiget. Sker overdragelsen umiddelbart efter lånets stiftelse, er det muligt at overføre hele gevinsten til en person, der ikke er skattepligtig af kursgevinsten.

Forslaget går ud på at udvide beskatningen af gevinsten ved sådanne lån, til også at omfatte lån der videreoverdrages til en person, når lånet er stiftet til overkurs. Det foreslås, at der skal ske beskatning af gevinsten hos den nye debitor ved overtagelsen. Fortjenesten skal opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri.

Forslaget indebærer, at en beskatning efter kursgevinstlovens særregel omfatter alle lån, der er stiftet til overkurs, og som overtages af en person, for at sikre kursgevinstlovens § 5, stk. 5, mod enhver omgåelse.

....

Til § 2

Det foreslås, at lovforslagets bestemmelser om beskatning af overkursen ved overdragelse af et lån eller gevinsten ved førindfrielse af et lån med variabel forrentning skal have virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås tillige, at lovforslaget også får virkning for eksisterende lån, der er overdraget til en ny debitor før lovforslagets fremsættelse. For forpligtelser, som er overtaget før den 1. februar 1995, og som ikke er indfriet inden den 1. februar 1995, beskattes gevinsten den 1. februar 1995. Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, gives der i disse tilfælde adgang til at vælge mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen eller forpligtelsens værdi den 1. februar 1995.

....."

I betænkningen over lovforslaget, folketingstidende 1994/95) tillæg B, side 334 er bl.a. anført:

"...Beskatningen omfatter alene den kursgevinst, der vedrører tiden efter den 1. februar 1995..."

Den 23. november 1994 optog K/S H1 et lån stort 235.000.000 kr. hos F1 Bank Luxembourg. Lånet blev optaget til låntagers køb af skatkammerbeviser til er nominel værdi af 235.000.000 kr., eller andre værdipapirer som banken måtte acceptere. Rentesatsen var 19,95 % p.a. og udbetalingskursen var 106,44 %. Renten skulle betales den 25. november 1994 og den 28. april 1995. Lånet blev indfriet d 3. juli 1995 til kurs 100.

Primo december 1994 købte sagsøgte 55 af de i alt 9.500 anparter i kommanditselskabet. Herved opnåede sagsøgte en skattefri andel af kursgevinsten. Den 30. januar 1995 omlagdes renten til 8,513 %, og samtidig betaltes en kompenserende strafrente til banken.

Lov nr. 236 af 6. april 1995 medførte, at en kursgevinst, som opstod efter den 1. februar 1995, skulle beskattes.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at renteomlægningen gennemførtes som følge af det påtænkte lovindgreb (lov nr. 236 af 6. april 1995). Dispositionen havde ikke noget forretningsmæssigt formål. Renteomlægningen har alene bevirket nogle forskydninger på deponeringskontoen. Renteomlægningen har således ikke påvirket hovedstolen på overkurslånet, skatkammerbeviserne, kursgevinsten eller den samlede rentebetaling.

På denne baggrund og efter en helhedsbedømmelse finder landsretten ikke, at renteomlægningen den 30. januar 1995 i skattemæssig henseende har frataget lånet karakteren af et overkurslån. Lånet er derfor omfattet af ændringslovens (lov nr. 236 af 6. april 1995) § 2, stk. 2, jf. § 5, stk. 5, hvorefter sagsøgte er skattepligtig af den del af kursgevinsten, som vedrører perioden efter den 1. februar 1995. Landsretten tager herefter sagsøgerens anerkendelsespåstand til følge.

Det fremgår af låneaftalen, at renter beregnes på grundlag af det faktiske antal dage, der forløber, og et år på 360 dage. Landsretten finder herefter, at der ved beregningen af den skattepligtige kursgevinst i perioden 1. februar 1995 til 3. juli 1995 skal regnes med 152 dage, som påstået af sagsøgte. Sagen hjemvises derfor i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand til fornyet behandling hos skattemyndighederne af skatteberegningen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, B, skal anerkende, at han er skattepligtig i indkomståret 1995 af opnået kursgevinst stor kr. 61.332,00 på overkurslån i F1 Bank Luxembourg.

Opgørelsen af sagsøgte Bs skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne med henblik på opgørelse af skattepligtig kursgevinst på overkurslån i F1 Bank Luxembourg.

I sagsomkostninger betaler sagsøgte, B, inden 14 dage 15.000 kr. til skatteministeriet.