Parter

HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen,
(Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)

mod

A
(advokat Birthe Valentin),

B
(advokat Birthe Valentin)

og

F1 Bank
(advokat Peter Krarup).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Poul Hansen og Henrik Estrup

Under denne sag, der er anlagt den 1. december 1997, har sagsøgeren, HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen, efter sin endelige påstand påstået de sagsøgte, A, B og F1 Bank, dømt til in solidum til sagsøgeren at betale 359.855 kr. med procesrente fra den 30. april 1998, til betaling sker, alt med fradrag af beløb udbetalt til Told- og Skattestyrelsen fra sagsøgeren i endelig dividende, som måtte overstige skattekravet med tillæg af procesrente beregnet som i nærværende sag.

De sagsøgte A og B har påstået frifindelse.

Sagsøgte F1 Bank har ikke givet møde under domsforhandlingen. Bankens advokat har i en skrivelse af 17. december 2001 meddelt, at man ikke har fundet grundlag herfor, idet der under sagen nu alene er uenighed om størrelsen af det krav, som sagsøgeren kan rette mod de øvrige sagsøgte, og at banken, der erkender sit ansvar, i givet fald forventer at blive dømt in solidum med de øvrige sagsøgte.

Der er i tilknytning til sagen anlagt 2 adcitationssager (VL B-2915-97 og VL B-0829-99), der imidlertid er begæret hævet. Landsretten har samtidig med afsigelsen af denne dom taget stilling til sagsomkostningsspørgsmålet i adcitationssagerne.

Om sagens nærmere omstændigheder er bl.a. oplyst følgende:

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 3. december 1992 solgte de sagsøgte A og B alle anparterne i H1 ApS til G1 Holding ApS. Overtagelsesdagen var fastsat til den 4. december 1992. Forinden overtagelsen skulle samtlige aktiviteter være overdraget til tredjemand. Købesummen, der skulle berigtiges kontant på afviklingsdagen, udgjorde 38.533.028 kr. og var fastsat som selskabets indre værdi på 31.867.494 kr. med et tillæg på 6.665.534 kr. svarende til 75% af de beregnede udskudte skatter og skatter af løbende års periodeoverskud.

Af anpartsoverdragelsesaftalens § 5 fremgik bl.a., at selskabets midler skulle indsættes på klausuleret konto i købers pengeinstitut og kun kunne frigives til selskabets nye ledelse på nærmere angivne vilkår. Det er imidlertid oplyst, at dette vilkår som følge af en misforståelse i F2 Bank A/S, hvor selskabets midler inden overdragelsen befandt sig, ikke blev opfyldt, idet selskabsmidlerne i forbindelse med overførslen til sagsøgte F1 Bank, der var pengeinstitut på købersiden, blev stillet til rådighed for køberne.

Efter overdragelsen blev selskabet, der på et tidspunkt havde skiftet navn til HX ApS, tømt for midler og senere erklæret konkurs.

Som følge af den nævnte misforståelse i forbindelse med betalingstransaktionerne opfattede sagsøgeren sagen som en såkaldt mellemformssag. Sagsøgeren nedlagde på den baggrund i stævningen, hvor de sagsøgte A og B var betegnet henholdsvis "sagsøgte 1" og "sagsøgte 2" og F1 Bank "sagsøgte 3", følgende principale påstande:

"Sagsøgte 1 og sagsøgte 2 tilpligtes til sagsøgeren in solidum med sagsøgte 3 at betale kr. 9.367.842,00. Desuden tilpligtes sagsøgte 1 og sagsøgte 2 at betale selskabsskatterrenter kr. 4.114.336,00 med tillæg af rente 1 procent pr. påbegyndt måned af kr. 9.367.842,00 fra sagens anlæg til betaling sker.

Herudover tilpligtes sagsøgte 1 og sagsøgte 2 at betale kr. 270.500,00 svarende til de beregnede boomkostninger med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

..."

Beløbene blev i stævningen opgjort således:

"Den principalt nedlagte påstand fremkommer således:

Skattevæsenets anmeldte krav	kr.	9.499.918,00
Skat af efterfølgende "fiktiv" aktivitet for perioden 3. december 1992 til 31. december 1992 og således efter sagsøgte 1 og 2 overdragelse af selskabet for skatteåret 1993/1994	kr.	(130.990,00)
Skatteåret 1994/95	kr.	(1.086,00)
Selskabsskatterenter pr. 31. november 1997	kr.	4.114.336,00
Omkostninger ved konkursens indtræden og boet behandling, jf. Konkurslovens § 93, nr. 1 og 2	kr.	260.500,00
Retsafgift, jf. Konkurslovens § 94, nr. 4	kr.	10.000,00
I alt	kr.	13.702.678,00

"

Det er oplyst, at der i beløbet på 260.500 kr. i omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling indgår retsafgift på 137.970 kr. i forbindelse med anlæg af denne sag.

De sagsøgte nedlagde alle principale påstande om frifindelse.

I forbindelse med afgivelse af svarskrift betalte de sagsøgte A og B den 27. april 1998 med forbehold om tilbagesøgning 4.836.901 kr.

Beløbet blev opgjort således:

"Påstævnt beløb	kr.	9.367.842,00
Reduktion vedr. tab på debitorer, 38% af kr. 350.641,	kr.	133.243,00
Fra Told & Skat er der til sagsøgeren indbetalt AMBI incl. rentetilskrivning til 22/4-1998 med	kr.	4.397.698,00
Rest	kr.	4.836.901.00

"

Med hensyn til det nævnte beløb i tilbagebetalt ambi m.v. er det oplyst, at det var de sagsøgte A og B, der over for Told & Skat havde rejst krav om tilbagebetaling heraf, inden de i 1992 solgte selskabet. I anpartsoverdragelsesaftalen var der taget højde for en eventuel tilbagebetaling, idet det i § 7, pkt. 7.4, er anført, at såfremt det efter overtagelsen skulle vise sig, at selskabet har krav mod tredjemand hidrørende fra perioden inden overtagelsen, tilkommer sådanne krav sælger.

Det er endvidere oplyst, at sagsøgeren af Told- og Skatteregionen har fået medhold i en klage, der bevirker, at sagsøgeren - uanset størrelsen af det modtagne ambi-beløb - ikke er skattepligtig. Skattefriheden bortfalder dog, hvis konkursboet afsluttes i medfør af konkurslovens § 144.

Sagsøgeren foretog den 5. maj 1998 acontoudlodning til Told- og Skattestyrelsen med 4.033.948 kr. svarende til det nævnte beløb vedrørende ambi og rentegodtgørelse med fradrag af 363.750 kr. til dækning af de foreløbigt anslåede boomkostninger, herunder omkostninger til en revisor, der havde bistået i forbindelse med fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling af ambi m.v. Det beløb på 4.836.901 kr., som de sagsøgte A og B havde indbetalt i forbindelse med afgivelse af svarskriftet, blev den 5. maj 1998 ligeledes udloddet a conto til Told- og Skattestyrelsen.

I processkrift af 26. april 2000 nedsatte sagsøgeren sin påstand til 359.855 kr. Sagsøgeren opretholdt derudover sin påstand om betaling af selskabsskatterenter og omkostninger ved konkursboets behandling m.v. Beløbet på 359.855 kr. udgjorde skattekravet og blev opgjort således:

"

På baggrund af Højesterets dom af 22. november 2001 (II 497/2000) anerkendte sagsøgeren, at den foreliggende sag retteligt er en såkaldt bruttosag. Sagsøgeren nedlagde på den baggrund i påstandsdokument af 12. december 2001 følgende ændrede påstand:

"De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale kr. 693.824,50 med tillæg af procesrente af kr. 359.855,00 fra den 30. april 1998 til betaling sker, dog således at sagsøgte 3 højst tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 682.928,50 med tillæg af procesrente af kr. 359.855,00 fra den 30. april 1998 til betaling sker, alt med fradrag af beløb udbetalt til Told- og Skattestyrelsen fra sagsøgeren i endelig dividende, som måtte overstige skattekravet med tillæg af procesrente beregnet som i nærværende sag."

I påstandsdokumentet er anført, at beløbet på 693.824,50 kr. udgør selskabets skyldige skattekrav med tillæg af den til og med den 29. april 1998 påløbne procesrente reguleret for de foretagne udlodninger fra boet til skattemyndighederne. Det er videre anført, at forskellen mellem påstanden over for banken på den ene side og de 2 øvrige sagsøgte på den anden side skyldes dateringen af rentepåkravene.

Da de sagsøgte A og B inden domsforhandlingen, der fandt sted den 18. december 2001, havde indbetalt den del af det nævnte påstandsbeløb, der udgjordes af renter, nedlagde sagsøgeren i forbindelse med domsforhandlingen den i indledningen nævnte endelige påstand.

Der er mellem parterne ikke enighed om baggrunden for den difference på 3.895 kr., der fremkommer mellem på den ene side det i stævningen opgjorte skattekrav på 9.367.842 kr. med fradrag af det oven for nævnte beløb på 133.243 kr. vedrørende tab på debitorer, ialt 9.234.599 kr., og på den anden side det i sagsøgerens processkrift af 26. april 2000 endeligt opgjorte skattekrav på 9.230.704 kr. Parterne er imidlertid enige om, at differencen er uden betydning for sagens afgørelse.

Parterne er endvidere enige om, at påstandsbeløbet skal behandles under et, således at der ikke er grundlag for afsigelse af en dom, der giver sagsøgeren delvis medhold.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de sagsøgte efter fast retspraksis er erstatningsansvarlige for et beløb svarende til skattekravet med tillæg af procesrente, idet der nu er enighed om, at sagen er en såkaldt bruttosag. Det bestrides ikke, at der ikke i bruttosager kan kræves betaling af omkostninger ved konkursboets behandling m.v., men det er der heller ikke tale om i denne sag. Der er derimod tale om, at konkursboet har modtaget et beløb i tilbagebetalt ambi med rentegodtgørelse. Dette beløb skal som alle andre beløb, et konkursbo modtager, fordeles efter reglerne i konkurslovens § 93 ff. Der er ikke hjemmel til forlods at afskrive beløbet på skattevæsenets krav frem for øvrige krav. Afgørende for fordelingen er som ved al udlodning den dividende, som de enkelte krav er berettiget til. Konkursordenen må følges her som i andre tilfælde. Der er ikke i Højesterets dom i Satair sagen holdepunkt for et andet resultat. Hverken denne eller senere højesteretsdomme i selskabstømmersager har taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der kommer indtægter under konkursboets behandling. Der er heller ingen reale grunde, der taler for, at de sagsøgte ikke skulle betale påstandsbeløbet. Efter Højesterets dom i Satair sagen skulle sagsøgte således betale det fulde skattekrav, men det kommer de sagsøgte ikke til i denne sag, selv om sagsøgeren får medhold. Med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger bør sagsøgeren have omkostninger af det beløb, som sagsøgeren har "vundet", det vil sige ca. 4.800.000 kr. Det bør ikke føre til et andet resultat, at de sagsøgte A og B frivilligt har indbetalt den største del af dette beløb, idet det var nødvendigt for sagsøgeren at udtage stævning. Sagsøgte F1 Bank bør endvidere tilpligtes at betale omkostninger til sagsøgeren. Sagsøgeren bør ikke tilpligtes at betale omkostninger til eller friholde nogen af de adciterede, idet sagsøgeren har fået delvis medhold i hovedsagen.

De sagsøgte A og B, der har anerkendt at være erstatningsansvarlige for sagsøgerens tab, har til støtte for deres påstand gjort gældende, at erstatningen ikke kan udstrækkes til at omfatte omkostningerne ved konkursen, hvilket udtrykkeligt er anført i præmisserne i Højesterets dom i Satair sagen. Sagen har intet med konkursret at gøre, men vedrører alene spørgsmålet om culpaerstatningens omfang i bruttosager, og det er der gjort op med i den nævnte højesteretsdom. De sagsøgte har været berettiget til at få ambibeløbet tilbage, og den tilfældighed, at beløbet er indgået i et konkursbo, kan ikke bevirke, at der i forhold til de sagsøgte skal ske fradrag i beløbet. Hvis sagsøgeren får medhold i sin påstand, bliver resultatet, at det er de sagsøgte, der har betalt omkostningerne ved konkursboets behandling, og det er i strid med den nævnte højesteretsdorn. I bruttosager modtager skattevæsenet altid kun en dividende, der er mindre end 100%. I denne sag vil skattevæsenet derimod, hvis sagsøgeren får medhold, have fået en dividende på 100%, hvilket viser, at sagsøgerens påstand ikke er holdbar. Med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger har de sagsøgte gjort gældende, at mens de til sagsøgeren bør betale skønsmæssigt forhøjede incassoomkostninger af 4.833.006 kr. svarende til forskellen mellem det påstævnte beløb og det beløb, som de sagsøgte betalte i forbindelse med afgivelsen af svarskriftet, bør sagsøgeren betale proceduresalær til dem af 4.629.727 kr., idet sagsøgeren først nedsatte sin påstand få dage før domsforhandlingen. Sagsøgeren bør endvidere pålægges at refundere de sagsøgte de omkostninger, som de måtte blive pålagt i adcitationssagerne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den 5. maj 1998 indbetalte sagsøgeren det beløb, som sagsøgeren nogle dage forinden havde modtaget fra Told- og Skattestyrelsen i tilbagebetalt ambi med rentegodtgørelse, til Told- og Skattestyrelsen som acontoudlodning, idet sagsøgeren dog beholdte 363.750 kr. til dækning af de foreløbigt anslåede boomkostninger. Beløbet på 363.750 kr. svarer med fradrag af det oven for omtalte differencebeløb på 3.895 kr., som der er enighed om er uden betydning for sagen, til sagsøgerens påstand. Sagsøgerens indbetaling til Told- og Skattestyrelsen blev afskrevet på skattevæsenets krav mod sagsøgeren på skat.

Efter konkurslovens § 93 betales bl.a. omkostninger ved boets behandling forud for anden gæld. Det er derfor med rette, at sagsøgeren, forinden det modtagne ambibeløb blev indbetalt til Told- og Skattestyrelsen til nedbringelse af skattekravet, havde fratrukket et beløb til dækning af de anslåede boomkostninger.

Det er ubestridt, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for skattekravet med procesrente. Da skattekravet som følge af den manglende afskrivning herpå af det fulde ambibeløb med rentegodtgørelse udgør beløbet i sagsøgerens påstand, skal de sagsøgte derfor betale dette beløb. Det forhold, at de sagsøgte derved i realiteten - udover de beløb, der blev betalt den 27. april 1998 og i midten af december 2001 - kommer til at betale et beløb svarende til boomkostningerne, idet den del af det modtagne ambibeløb med rentegodtgørelse, der ikke er medgået til nedskrivning af skattekravet, er anvendt til dækning af disse omkostninger, er en følge af konkursordenen og kan ikke føre til andet resultat. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.

Efter udfaldet af sagen sammenholdt med de oprindeligt nedlagte påstande ophæves omkostningerne i forholdet mellem sagsøgeren og de sagsøgte, ligesom omkostningerne mellem de sagsøgte ophæves.

Da de adcitationssager, som de sagsøgte A og B anlagde mod advokat, revisor, bank og konsulent, i det væsentlige havde baggrund i, at sagsøgeren havde rejst sagen som en mellemformssag, hvilket sagsøgeren først ændrede kort før domsforhandlingen, skal sagsøgeren som anført nedenfor delvist friholde de sagsøgte A og B for de omkostninger, som de sagsøgte samtidig hermed er pålagt at betale til de adciterede.

T h i  k e n d e s  f o r   r e t

De sagsøgte, A, B og F1 Bank, skal in solidum til sagsøgeren, HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen, betale 359.855 kr. med procesrente fra den 30. april 1998, til betaling sker, alt med fradrag af beløb udbetalt til Told- og Skattestyrelsen fra sagsøgeren i endelig dividende, som måtte overstige skattekravet med tillæg af procesrente beregnet som i nærværende sag.

Sagsøgeren skal friholde de sagsøgte A og B for, hvad disse sagsøgte af de idømte sagsomkostningsbeløb på i alt 280.000 kr. i sagerne B-2915-97 og B-0829-99 betaler i sagsomkostninger udover 130.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.