Nogle gange har udsagn det med at blive til sandheder, når blot de gentages tilpas mange gange.

Omvendt siger børnefortællingen, at man kun kan råbe "ulv" et vist antal gange, før folk holder op med at komme farende - hvilket må gælde i særdeleshed i et land, hvor der ikke lever ulve.

På transfer pricing-området har det dog vist sig, at gentagelsens magt indtil videre har vundet over den mere fornuftsbetonede reaktion.

Her tænkes særligt på udsagnet om, at det danske skattesystem årligt unddrages skatten af mellem 20 og 40 mia. kr. - svarende til et provenu på 7-14 mia. kr.- på grund af multinationale selskabers snyd med interne afregningspriser. Selve tallene stammer fra vismændenes forårsrapport fra 2001 og er blevet nævnt i debatten et utal af gange.

På trods af en del diskussion om tallets størrelse, lever myten i bedste velgående.

Det bemærkelsesværdige er, at myten lever videre på trods af, at Vismændene selv har lagt afstand til den omtalte fortolkning af deres undersøgelse. I en kommentar i Børsen den 22. februar i år slår vismand Søren Bo Nielsen således fast, at formandskabet ikke har påstået, at misbrug af transfer priser skulle andrage det omfang, som de senere er blevet taget til indtægt for. Vismændene tilstræber derimod betydelig forsigtighed mht. fortolkningen.

Herudover har Skatteministeriet i december 2001 offentliggjort en analyse, der viser, at man rent teknisk ikke kan anvende vismændenes metode til at sige noget om misbrug af interne afregningspriser. Skatteministeriets konklusion er, at unddragelsen næppe overstiger skatten af 5 mia. kr., og at det ikke kan udelukkes, at der faktisk flyttes penge til Danmark.

Sikkert er det, at det er umuligt at finde en formel, der siger noget præcist om omfanget af forkerte interne afregningspriser.

Man kan så kigge på, om der er noget, der kan indikere, at man i Danmark skulle have et særligt stort problem. Det synes heller ikke at være tilfældet - her skal blot nævnes:

• Den danske selskabsskat ligger i den lavere ende blandt OECD-landene.
• Dette bliver endnu mere udpræget, når man ser det i forhold til de lande danske virksomheder primært samhandler med og etablerer sig i.
• De danske regler på området adskiller sig ikke markant fra andre landes regler.
• Ressourcemæssigt er der sket en betydelig opprioritering.
• Koncernen kan miste vigtige styrings- og beslutningsredskaber ved generel brug af forkerte afregningspriser.

Der er således ikke noget der tyder på, at der er et ensidigt incitament til eller åbentstående mulighed for systematisk at flytte penge væk fra dansk beskatning.

Ovenstående må ikke læses som om, der ikke er behov for en indsats på transfer pricing- området. Der er en god grund til, at der er sket både en lov- og en ressourcemæssig opprioritering. Det er også behov for hele tiden at se på, om der er ting vi kan gøre bedre og mere effektivt. Det arbejde foregår hele tiden.

Men det er svært at se, at det skulle være fornuftigt at tilrettelægge arbejdet med henblik på at løse et kæmpemæssigt problem, hvis det kun er blevet et sådant, fordi myten er blevet gentaget tilpas mange gange.