Parter
1)HX2 Finans A/S under konkurs v/kurator advokat Jørgen B. Elmer
2)HX1 Finans ApS under konkurs v/kurator advokat Jørgen B. Elmer
(Begge ved Kammeradvokaten v/advokat Rasmus Anberg)
mod
A/S F1 Bank
(Advokat Bjørn Groth-Andersen).
Afsagt af landsdommerne
Lisbet Wandel, Inge Neergaard Jessen og Susanne V. Gamberg (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 3. marts 1998, har sagsøgerne, 1) HX2 Finans A/S under konkurs og 2) HX1 Finans ApS under konkurs, nedlagt, påstand om, at sagsøgte, A/S F1 Bank A/S, til sagsøger 1) HX2 Finans A/S under konkurs, skal betale 2.577.917 kr. med, tillæg af procesrente fra den 23. oktober 1997, og til sagsøger 2) HX1 Finans ApS under konkurs skal betale 686.565 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. oktober 1997.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Påstandene, der ikke er bestridt beløbsmæssigt, vedrører skyldige selskabsskatter.
Sagsøgte, A/S F1 Bank, bistod i 1993 G1 Finans ApS ved dette selskabs køb af Holdinganpartsselskabet H1 og datterselskab H2 A/S, nu HX2 Finans A/S og HX1 Finans ApS. De købte selskaber blev efterfølgende tømt for midler. A/S F1 Bank har erkendt, at banken isoleret set som følge af bankens medvirken til, at købet af selskaberne skete ved ulovlig selvfinansiering - er erstatningsansvarlig for det tab, som skattevæsenet, og i dettes sted de sagsøgende konkursboer, led ved tømningen af selskaberne. Denne sag drejer sig om, hvorvidt erstatningskravene mod A/S F1 Bank er bortfaldet som følge af, at kravene overfor sælgeren af selskaberne er bortfaldet ved præklusion.
Sagsfremstilling
A solgte ved aftale af 23. marts 1993 anparterne og aktierne i Holdingsanpartsselskabet H1 med tilhørende datterselskab H2 A/S nu HX1 Finans ApS og HX2 Finans A/S under konkurs (herefter benævnt selskaberne) til G1 Finans ApS ved direktør MJ med overtagelse samme dag.
Selskaberne var såkaldte overskudsselskaber, hvor aktiverne bestod af likvide midler, mens passiverne udover selskabernes egenkapital på 17.786.363 kr., alene bestod i forfaldne og latente selskabsskatter på i alt 3.264.694 kr.
Købesummen for anparterne var aftalt til 20.594.000 kr., der var beregnet som selskabernes egenkapital med tillæg af 2.807.637 kr.
Der er mellem parterne enighed om, at det vederlag, som A modtog for anparterne, væsentligt oversteg, hvad der ville have været kommet til udbetaling ved en sædvanlig likvidation af selskaberne, og at merprovenuet udgjorde 86 % af skattetilsvaret.
Parterne er endvidere enige om, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at selskabernes midler og købesummen blev udvekslet efter den såkaldte bruttoafregningsmodel via Nationalbanken, således at A overførte selskabernes midler til en ny konto for selskaberne hos F1 Bank A/S mod G1 Finans ApS's samtidige betaling af købesummen.
F1 Bank A/S har erkendt, at banken uagtsomt bistod køberen af selskaberne med at finansiere købesummen ved hjælp af selskabets egne midler.
Til belysning af F1 Bank A/S's involvering i salg af selskaber, som blev tømt af køberne, er der fremlagt en udateret redegørelse benævnt "Handel med selskaber (over- og underskudsselskabet)" udarbejdet af F1 Bank A/S. I redegørelsen hedder det blandt andet:
"1. Formål
Formålet med selskabshandel er lovlig skattemæssige transaktioner, der medfører frigørelse af bundne midler (overskudsselskaber) eller overfører opsparede skattemæssige underskud til overskudsgivende selskaber (underskudsselskaber).
For banken er formålet at øge indtjeningen uden samtidig at pådrage sig en tilsvarende risiko.
2. Bankens rolle i handlen
A/S F1 Bank's rolle i handlerne er udelukkende som formidler - d.v.s. banken har ikke noget ansvar overfor parterne eller disses pengeinstitutter idet banken i forbindelse med handlernes gennemførelse tager forbehold for opfyldelse ovenfor begge parter.
3. Praktisk gennemførelse
......
Banken fremsender skrivelse til sælgers bank med bekræftelse på vor medvirken og med anførsel af de betingelser, som banken stiller for at deltage i handlens gennemførelse.
.........
Bogføringen sker via A/S F1 Banks konto Danmarks i Nationalbank. Det skal tilstræbes, at tidspunktet for modtagelsen af midler ligger før tidspunktet for afsendelse af midler.
..........
5. Bankene gebyr for formidlingen
Der er indtil videre aftalt følgende gebyr for formidling af selskabshandler:
For handler med overskudsselskaber:
|
2 o/oo |
min. |
kr. |
5.000,- |
| |
max. |
kr. |
20.000,- |
Ved handlen med selskaber over 50 mio. kr. aftales nærmere.
For underskudsselskaber aftales prisen individuelt.
....."
Ved skrivelse af 22. januar 1992 besvarede advokat DK, en henvendelse fra A/S F1 Bank om det handlingsforløb, som er beskrevet i den ovenfor nævnte redegørelse: "Handel med selskaber (overskud og underskudsselskabet). I skrivelsen hedder det bl.a.:
".....
Indledningsvis skal jeg for så vidt angår anpartsoverdragelsesaftalen fremkomme med få bemærkninger, idet det der er spørgsmålet fra Deres side er, hvorvidt De i forbindelse med overførslen af midler fra sælgers bank til købers bank og omvendt pådrager Dem eller kan pådrage Dem noget ansvar.
I princippet er indholdet af anpartsoverdragelsesaftalen Dem uvedkommende.
.....
Det fremgår af det hændelsesforløb, som De har skitseret, at De som formidler modtager kopi af anpartsoverdragelsesaftalen.
I den forbindelse er det efter min opfattelse vigtigt at præcisere, dels overfor sælgers bank, men også overfor købers bank, hvilke betingelser, som De påtager Dem som formidlerens bank.
Det må klart fremgå af de betingede overførsler, hvilke forhold, der skal være opfyldt.
Såfremt De sikrer Dem, at både sælgers bank og købers bank er enig i de nævnte betingelser, og at der er tale om betingelser, som kan opfyldes, mener jeg ikke, at De som formidler løber nogen ansvarsmæssig risiko.
Jeg forudsætter i den forbindelse, at De alene skal forestå overdragelsen af købesummen, jfr. § 2, stk. 5, og at en eventuel regulering, jfr. § 2, stk. 6, i henhold til overdragelsesaftalen, der jo først skal foretages på et senere tidspunkt, ikke er omfattet af de betingelser, der er nævnt i forbindelse med den betingede overførsel.
Jeg opfatter hændelsesforløbet således, at De blot sørger for, at overføre pengene i henhold til de betingelser, som måtte være aftalt.
Det er min opfattelse, at De ikke påtager Dem noget selvstændigt ansvar, i henhold til overdragelsesaftalen, hvis det klart fremgår af Deres overførsel, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at pengene kan frigives, og at både sælgers bank og købers bank har accepteret disse betingelser.
....."
Ved skrivelse af 7. oktober 1993 sendte revisoren for HX2 Finans A/S og HX1 Finans Aps, statsautoriseret revisor TF fra revisionsfirmaet af samme navn, efter anmodning kopi af følgende materiale til Told- og Skattestyrelsen: anpartsoverdragelse, årsregnskaber for H3 A/S og Holdinganpartsselskabet H1 for 1992 med specifikationer, regnskaber for H3 A/S og Holdinganpartsselskabet H1 for perioden 1. januar til 23. marts 1993 med tilhørende specifikationer og bankafregninger vedrørende salget af anparterne.
Den 18. november 1993 blev HX2 Finans A/S og HX1 Finans ApS taget under likvidation med advokat Jørgen B. Elmer som likvidator. Den 15. marts 1994 afsagdes der konkursdekret over HX1 Finans ApS og den 7. juli 1995 over HX2 Finans A/S.
Sælgeren af selskaberne, A, havde bopæl i ..... Kommune. Kommunens skatteforvaltning har i et notat af 19. maj 1999 beskrevet det hændelsesforløb, som skatteforvaltningen i 1994-1995 var involveret i vedrørende selskaberne. I notatets første punkt er følgende anført:
"27/1 1994 Telefonsamtale med ..... Kommune Anni Andreasen selskabsbeskatningen - er interesseret i hvem der køber anparterne i Holdingselskabet H1 - evt. tømning."
Likvidator skrev den 16. februar 1994 til A og orienterede om blandt andet retsvirkningerne af likvidationen.
Statsautoriseret revisor TF besvarede ved skrivelse af 7. marts 1994 på vegne A likvidators henvendelse af 16. februar 1994. Af skrivelsen fremgår blandt andet:
".....
Vi henvender os til Dem som revisorer for direktør A.
Efterfølgende oplysninger er således en besvarelse af Deres skrivelse at 16. februar 1994.
.....
Den 23. marts 1993 blev anparterne i moderselskabet, Holdinganpartsselskabet H1 solgt til G1 Finans ApS, repræsenteret ved en direktør MJ.
Af anpartshaveroverdragelsesaftalen fremgår følgende:
Overdragelsessum, kr. 20.593.999,84 for anparterne, jf. punkt 2.2.
Mellemværendet, kr. 21.051.057,00 mellem vor klient A og henholdsvis Holdinganpartsselskabet H1/HX1 Finans ApS og H2 A/S under navneændring fra H3 A/S / HX2 Finans A/S i likvidation, jf. punkt. 8.1.
Transaktionerne blev gennemført af henholdsvis F2 Bank A/S, .... afdeling og A/S F1 Bank den 26. marts 1993.
Vor klient modtog kr. 20.593.999,84 fra køber via A/S F1 Bank. Herefter indbetalte vor klient kr. 12.356.406 til Holdinganpartsselskabet H1 og kr. 8.694.851 til H2 A/S under navneændring fra H3 A/S. Disse beløb blev herefter overført til de to selskabers konti hos A/S F1 Bank.
Den 26. marts 1993 samme dag som transaktionerne fandt sted blev der indgivet anmeldelser til Erhvers-og Selskabsstyrelsen for såvel moderselskabet, Holdinganpartsselskabet H1, reg.nr. ApS ..... og datterselskabet, HX2 Finans A/S i likvidation, reg.nr. A/S ....., hvor henholdsvis direktion, bestyrelse og revisor blev skiftet.
....."
Som led i en generel undersøgelse af danske pengeinstitutters involvering i transaktioner i forbindelse med selskabstømning rettede Finanstilsynet ved skrivelse af 23. februar 1994 henvendelse til A/S F1 Bank og anmodede banken om en redegørelse for bankens eventuelle deltagelse i sådanne transaktioner.
Ved skrivelse af 16. marts 1994 besvarede A/S F1 Bank henvendelsen fra finanstilsynet. Af skrivelsen fremgår blandt andet:
".....
I henhold til aftalen med Henrik Ullersted omfatter redegørelsen alle transaktioner vedr. handler, hvor vi p.g.a. presseomtale m.v. kan konstatere, at de selskaber/personer, der har været involveret i sagen, senere er blevet omtalt som "selskabstømmere".
Redegørelsen er udformet som et skema, hvor købsprisen, de handlende selskaber/personer, personkredsen bag handlerne, de deltagende banker er anført ligesom det er anført, hvortil et eventuelt restbeløb er overført.
Med hensyn til Tilsynets anmodning om oplysninger i.h.t, brevets punkt 1, 2. afsnit, kan vi oplyse, at bankens instrukser i alle tilfælde har været som følger:
Banken er blevet anmodet om at stillet et lån til rådighed for køberen.
Til sikkerhed for dette lån håndpantsattes indestående på det købte selskabs konto,
Fremsendelse af købsprisen sket under forudsætning af, at banken samtidig modtog de kontante aktiver til indsættelse på konto i banken.
Samtidig er vi anmodet om at oprette konto i det købte selskabs navn, hvorpå selskabets kontante aktiver blev indsat.
Efter afholdelse af generalforsamling i det købte selskab - hvilket skete i forbindelse med overdragelsen - modtog vi instrukser fra de nu dispositionsberettigede om at udligne vores lånekonto, medens restbeløbet enten overførtes til en af køber anvist bank eller indsattes på køberens konto hos os.
.....
Det skal anføres, at banken i forbindelse med de foretagne transaktioner ikke har haft kendskab til de aftaler, der lå til grund for handlerne, ligesom der på tidspunktet for handlernes gennemførelse ikke har været grundlag for at antage, at de deltagende personer havde til hensigt at medvirke til skatteunddragelser.
".....
Af det skema, som er omtalt i A/S F1 Bank skrivelse til Finanstilsynet, fremgår det, at banken deltog i en række handler. Af skemaet fremgår tillige, at sælgeren af de i denne sag omhandlede selskaber alene er omtalt som "A" og ikke med det fulde navn A.
Ved skrivelse af 10. maj 1964 rettede Finanstilsynet på ny henvendelse til F1 Bank A/S og anmodede om yderligere oplysninger vedrørende bankens kunderelationer med en række angivne personer herunder den person, der gennem G1 Finans ApS havde erhvervet de i denne sag omhandlede selskaber.
F1 Bank A/S fremsendte ved skrivelse af 24. maj 1994 supplerende redegørelser til Finanstilsynet.
Den 7. december 1994 foretog Københavns Politi, Bedrageriafdelingen ransagning hos F1 Bank A/S ..... Under ransagningen beslaglagde politiet diverse dokumenter vedrørende HX1 Finans ApS og HX2 Finans A/S.
Den 9. december 1994 døde A.
Kommunens skatteforvaltning registrerede dødsfaldet den 19. december 1994.
Den 16. februar 1995 tog skifteretten boet efter A under behandling som offentligt gældsfragåelsesbo. Af skifterettens retsbog fra den 16. februar 1995 fremgår blandt andet, at afdøde ved dødsfaldet var gift og at der i ægteskaber var delvist særeje. I såvel fællesboet som særejeboet oversteg værdien af de registrerede aktiver værdien af de registrerede passiver. Aktiverne i afdødes særeje blev samlet opgjort til 16,6 mio, kr., mens der i særejet alene blev registreret en passivpost opgjort til ca. 420.000 kr.
Proklama med 3 måneders varsel blev indrykket i Statstidende den 1. 2. og 3. marts 1995.
Den 6. Marts 1995 registrerede Skatteforvaltningen i kommunen, at boet efter A blev behandlet som gældsfragåelsesbo, og den 27. marts 1995 registrerede kommunen det præklusive proklama.
I Kommunens notat om sagen vedrørende A er det under den 22. maj 1995 anført:
"22/5 1995 Vi anmoder om materiale pga. formodning om selskabstømning. (Standardbrev som vi har fået fra regionen til brug i selskabstømmersagerne.)"
Den nævnte anmodning blev af skatteforvaltningen den 22. maj 1995 sendt til skifterettens medhjælper i boet efter A, advokat Edvard Nielsen. I anmodningen hedder det blandt andet:
".....
Til brug ved behandling af afdødes selvangivelse bedes De inden den 9. juni 1995 indsende følgende:
- Dokumentation for Salg af anparter i Holdinganpartsselskabet H1, i form af anpartsoverdragelsesaftale, herunder foreliggende korrespondance med køber, bank m.v.
- Redegørelse for hvorledes og på hvilket tidspunkt salgssummen for anparterne er modtaget samt dokumentation herfor i form af bankoverførselsbilag, kontoudskrifter, betalingsinstrukser m.v.
- Dokumentation for frigivelse/overlevering til køber af selskabets midler. Såfremt selskabets eventuelle bankindestående er hævet i forbindelse med handlen bedes dokumentation herfor vedlagt tillige med oplysning om hvem, der har hævet midlerne.
....."
Den 3. juni 1995 udløb proklamaet.
Skatteforvaltningen i Kommunen godkendte med en række nærmere angivne forbehold den 14. juni 1995 § 14 opgørelsen i boet efter A.
Den 26. juni 1995 besvarede statsautoriseret revisor TF, skatteforvaltningens henvendelse af 22. maj 1995. Sammen med skrivelsen fremsendte TF diverse bilag vedrørende salget af selskaberne. I forvaltningens notat om sagens forløb er følgende anført herom:
"26/6 1995 Materiale modtaget fra revisor, jf. vores brev af 22/5 1995. Sag videregivet til vores sagsbehandler Jørgen Lassen, som skal videresende materialet, idet vi konstaterede, at der er tale om selskabstømning."
I oktober 1995 fremsendte skatteforvaltningen i Kommunen kopi af sagens materiale til Told og Skattestyrelsen.
Ved skrivelse af 20. november 1995 rettede Told og Stats Hovedstadsgruppe (HT-gruppen) henvendelse til den såkaldte Visiteringsgruppe i Told og Skats Kontrol- og Inddrivelsesafdeling. Skrivelsen er sålydende:
".....
HT-gruppen har den 28. juni 1995 fremsendt redegørelse vedrørende:
HX1 Finans ApS , SE ........ med tilhørende datterselskab.
Af redegørelsens side 2 fremgår, under pkt. 2.0 HT-gruppens indstilling:
"Sælger A er den 9. december 1994 afgået ved døden, hvorfor man skal anmode visiteringsgruppen om at tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar".
Af senest modtaget materiale fra Kommunen fremgår, at der er udstedt proklama i statstidende den 3. marts 1995 (kopi vedlagt)
Bente Pedersen, Kommunen, vil foranledige sagsbehandleren til at kontakte os den 21. november 1995, da hun ikke er til stede dd. Bente Pedersen mente proklamaet var præklusivt.
HT-gruppen skal anmode Visiteringsgruppen om, at foretage det videre fornødne i sagen."
Kommunens Skatteforvaltning godkendte den 18. februar 1997 værdiansættelserne i den endelige opgørelse i boet efter A. Med skæringsdag den 2. november 1995 udviste boopgørelserne for henholdsvis fælles- og særejeboet en samlet bo/arvebeholdning på 14.303.362 kr.
Kurator, advokat Jørgen H. Elmer, rejste ved skrivelse af 22. september 1997 til A/S F1 Bank krav om erstatning af det tab, som skattevæsenet havde lidt ved selskabstømningen. I skrivelsen hedder det afslutningsvist:
".....
Opmærksomheden henledes endvidere på, at banken selv må drage omsorg for i rette tid at rejse eventuelle krav overfor andre, som efter bankens opfattelse måtte have forpligtelse til helt eller delvis at skadeløsholde banken for det herved rejste krav."
Under forberedelsen af denne sag har sagsøgerne efter opfordring fra A/S F1 Bank indhentet oplysninger fra Told og Skat om sagens forløb. Den tidligere HT-gruppe, som nu hører under Told- og Skatteregionen, har ved skrivelse af 20. maj 1999 sendt en sålydende redegørelse til Told- og Skattestyrelsen:
".....
Til den tidligere HT-gruppe blev der den 7. oktober 1993 fremsendt kopi af:
Overdragelseaftale
Årsregnskaber for moder- og datterselskab for 1992
Perioderegnskaber for selskaberne
Bankafregninger vedrørende salget.
På daværende tidspunkt var strategien, at klarlægge i hvilket omfang G1 Finans ApS havde købt/tømt overskudsselskaber og indsamle materiale til en senere politianmeldelse af køber. Der var dengang ikke indhentet materiale med henblik på at rejse en erstatningssag.
Proklamafristen udløb den 3. juni 1995 og HT-Gruppen blev først opmærksom på sælgers død primo juni 1995, se vedlagte notat af Ninetta Stjernelund.
Den 16. november 1995 fremsendte Kommunen en godkendelse af § 14 opgørelserne samt kopi af blanket R 221.
Efter HT-gruppers brev af 20. november 1995 til Visiteringsgruppen anmodede denne om en udskrift af skiftebogen vedrørende dødsboet, jf. vedlagte notat af 22. november 1995.
HT-gruppen anmodede retten i ..... om en sådan udskrift og talte i den forbindelse med Kommunen. Her havde man talt med retsassessoren ved .... Ret, der havde oplyst om arvingernes onde tro, jf. ovennævnte notat.
Fra advokat Edvard Nielsen i ..... har HT-gruppen den 13. december 1995 modtaget fax af Statstidende, udskrifter samt boopgørelse og repartition.
Grundet proklamafristen blev der den 4. januar 1996 udfærdiget erstatningsrapport mod købers bank F1 Bank A/S.
Vi var ved proklamafristens udløb i besiddelse af ovennævnte materiale.
....."
Det notat udarbejdet af Ninette Stjernlund, som er omtalt i den tidligere HT-gruppes ovennævnte redegørelse, er dateret den 20. juni 1995 og har følgende ordlyd:
"Vedr.:
1. Moderselskabet, HX1 Finans ApS u/ konkurs
se nr.: ........
j.nr. : 99/94-506.....
2.datterselskab, HX2 Finans A/S u/ tvangsopl.
se nr.: ........
J.nr. : 99/94-506......
3.sælgende anpartshaver, dødsboet efter A
pnr.: ..........
Det er konstateret, at sælger af anpartskapitalen i HX1 Finans ApS u/konkurs er afgået ved døden den 9. dec. 1994.
Idet det ikke vil være at rejse erstatningssag mod dødsboet, foretages ingen ændring af de taxerede indkomstansættelser for moder- og datterselskabet.
Sagen henlægges."
Ligeledes som følge af opfordringer i denne sag skrev Told- og Skatteregionen den 7. april 2000 således til Told- og Skattestyrelsen:
".....
Med henvisning til brev af 20. marts 2000 vedrørende provokationerne i processkriftet, kan det oplyses, at man i den daværende HT-gruppe blev opmærksom på sælgers død primo juni 1995, jf. vores brev af 20. maj 1999. Den ligningsmæssige behandling af selskabet skulle foretages af Ninetta Stjernelund og hun blev ved opslag på vores systemer opmærksom på sælgers dødsfald, jf. telefonisk kontakt til Ninetta Stjernelund, ..... Kommune den 31. marts 2000. Herefter udfærdigede hun omtalte notat af 20. juni 1995.
.....
Blanket nr. R 221 vedrørende provokation 8, bliver udskrevet i 2 eksemplarer, jf. telefonsamtale med Lone Aufelt i Kommunen den 24. marts 2000. Det ene eksemplar går til inkassoafdelingen vedrørende eventuel gæld og 1 eksemplar i sagen. Denne blanket R 221 bliver udskrevet af Told- og Skattestyrelsen og sendt til kommunen. Blanketten anvendes i kommunens sagsbehandling omkring boet mv,
Herudover får man fra skifteretten en lyseblå blanket (har intet med ovennævnte blanket at gøre), hvori oplyses om dødsfaldet - blanketten er fra 16.12.94. Dernæst får man en lyserød blanket den 24.2.95 - blanketten indeholder oplysninger om boets behandlingsmåde.
....."
Sagsøgerne har under forberedelsen af sagen som følge af provokationer fra A/S F1 Bank i processkrifter af henholdsvis 4. januar 2000 og 15. august 2000 blandt andet givet følgende oplysninger:
".....
Skattevæsenets samarbejde med kuratorerne blev indledt ved kuratoraftalen i juli 1995. Samarbejdet bestod i henhold til denne aftale primært i, at kuratorerne skulle bistå told- og skatteregionerne med oplysninger til brug for erstatningssagerne i forbindelse med selskabstømning.
Samarbejdets karakter blev ændret ved kuratoraftale af 18. juli 1997, hvorefter kuratorerne skulle rejse erstatningskrav over for sælgerne af overskudsselskaberne og køberbankerne.
Ingen af disse aftaler mellem skattevæsenet og kuratorerne indeholder specifikke bestemmelser om, at kuratorerne skal gennemgå Statstidende med henblik på at undersøge, hvorvidt der er udstedt proklamaer i anledning af, at enkelte sælgere måtte være afgået ved døden.
Den 19. og 22. januar 1998 blev der i Told- og Skattestyrelsen afholdt et kuratorseminar for de kuratoren, der beskæftigede sig med behandlingen af konkursboer efter tømte overskudeselskaber. På seminaret rejste kuratorerne spørgemålet om, hvem der havde ansvaret for, at eventuelt erstatningskrav mod sælgerne blev prækluderet.
På et møde i Told- og Skattestyrelsen den 16. marts 1998 har Told- og Skattestyrelsen tilkendegivet over for kuratorerne, at styrelsen ikke vil holde kuratorerne ansvarligt for ikke at føre kontrol med proklamaer i dødsboer m.v. i Statstidende.
....."
".....
For så vidt angår sagsøgtes opfordring til at oplyse, hvornår det blev besluttet at rejse erstatningskrav mod de pengeinstitutter, der optræder på købersiden, kan det oplyses, at Told- og Skattestyrelsen den 25. september 1995 tiltrådte Kammeradvokatens indstilling om, at der skulle rettes henvendelse til pengeinstitutterne med henblik på at afbryde forældelse af eventuelle erstatningskrav.
Til besvarelse af de øvrige opfordringer kan det oplyses, at skattemyndighederne i forbindelse med behandlingen af erstatningssagerne ikke dagligt har gennemgået Statstidende med hensyn til, om eventuelle krav mod erstatningsansvarlige anpartshavere prækluderedes. Der er ikke af Told- og Skattestyrelsen truffet en generel beslutning herom.
....."
Til belysning af spørgsmålet om A/S F1 Banks mulighed for af egen drift at reagere på det proklama, som blev udsted, den 1. 2. og 3. marts 1995 i boet efter A, har der mellem parterne i processkrifter været udvekslet følgende oplysninger:
Fra sagsøgers processkrift af 15. marts 2001 citeres:
".....
Sagsøger kan endvidere oplyse, at sagsøgte i foråret 1996 alene modtog kopier af dele af det beslaglagte materiale til brug for en stempelafgiftssag, og at Københavns politis bedrageriafdeling har oplyst, at sagsøgte på intet tidspunkt har anmodet om kopier af det beslaglagte materiale vedrørende de sagsøgende konkursboer .
....."
Fra sagsøgtes processkrift af 2. april 2001 citeres:
".....
Det kan således yderligere bemærkes, at position 1030, som ser ud til at vedrøre nærværende sag, alene omtaler: "Holdingselskabet H1 SE nr. ....... Denne beskrivelse af dokumenterne er det umuligt at operere ud fra, også fordi SE nummeret afviger fra de nu fremlagte bilag i sagen, og fordi selskabet ikke hedder Holdingselskabet H1, men Holdinganpartsselskabets H1.
Med hensyn til tilbagelevering af dokumenterne er det muligt, at politiet ikke har afleveret alle dokumenter, men A/S F1 Bank har antaget, at dette var tilfældet, da man modtog dokumenterne i foråret 1996.
En endelig afstemning af at man har fået alt tilbage har naturligvis ikke været mulig, når kosterapporten er så lemfældigt udarbejdet .
....."
Endelig har A/S F1 Bank i en skrivelse af 26. marts 2001 til bankens advokat, advokat Bjørn Groth-Andersen anført følgende:
".....
Under henvisning til Deres skrivelse af 21. marts d.å. fremsendes vedlagt kopi af kosterapporten, som banken modtog fra politiet.
Det skal i den forbindelse anføres, at undertegnede ikke kan erindre, at banken på afleveringstidspunktet skulle have modtaget besked om, at bilagene ville kunne udleveres fra politiet.
Tværtimod forekommer det mig, at bankens daværende advokat - HJ - engang har meddelt, at den eneste, der kunne få adgang til de beslaglagte bilag, var ham.
Med hensyn til bankens besiddelse af bilagene A-J stammer disse fra de ringbind, som banken på et tidspunkt modtog fra politiet. Jeg tør ikke udtale mig om, hvorvidt de i mapperne værende bilag er kopier eller originale bilag, men hver enkelt bilag i ringbindene er forsynet med et originalt rødt stempel med teksten "kosternr." og derefter er der - ligeledes i original - tilføjet et nummer med en rød tusch. Jeg kan ikke af materialet se, hvornår banken har modtaget mapperne fra politiet. Det drejer sig om i alt 10 ringbind, som alle har politiets rygetiketter med deres nummerering på.
....."
Procedure
Sagsøgerne har indledningsvist henvist til, at sagsøgte efter sine endelige anbringender nu har erkendt isoleret set at være erstatningsansvarlig for det tab, som skattevæsenet har lidt ved tømningen af selskaberne.
Sagsøgerne har gjort gældende, at det følger af den almindelige regel om solidarisk hæftelse, at sagsøgerne frit kan vælge mellem skadevolderne, hvem sagsøgerne vil rejse kravet over for.
Banken må derfor selv bære risikoen for, at de andre skadevoldere ikke kan betale, eller den af andre grunde er afskåret fra at gøre et regreskrav gældende over for medansvarlige skadevoldere.
Det forhold, at erstatningskravet over for A bortfaldt på grund af det præklusive proklama, kan ikke tilregnes sagsøgerne eller skattemyndighederne som en forsømmelighed. Sagsøgerne har i den forbindelse gjort gældende, at det følger navnlig af Højesterets dom i Satair-sagen, at det ikke kan bebrejdes skattemyndighederne, at det ikke var muligt at behandle alle 1511 sager i selskabstømmerkomplekset på én gang. Sagsøgerne og skattevæsenet har derfor ikke ved først at udtage stævning i sagen umiddelbart før forældelsesfristens udløb fortabt erstatningskravet.
Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at karakteren af den rolle, som sagsøgte havde i forbindelse med selskabstømningen, indebærer, at sagsøgte er nærmest til endeligt at bære risikoen for, at parternes krav mod sælgeren af selskaberne er bortfaldet som følge af præklusion. Sagsøgerne har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgte havde fuld viden om gerningsindholdet i bestemmelserne om forbud mod selvfinansiering og kendskab til selvfinansieringen i hver enkelt sag, idet samtlige selskabshandler blev forelagt sagsøgtes bestyrelse og direktion, hvem det må have stået klart, at der ikke var afsat midler til dækning af Told og skats krav og at selskabernes konti blev tømt for midler. Ved vurderingen af, hvem der er nærmest til at bære risikoen, må det endvidere tillægges betydning, at skattevæsenet er tvangskreditor med usikrede krav, mens sagsøgtes deltagelse i handlerne skete frivilligt efter forretningsmæssig vurdering, Hertil kommer, at sagsøgte opnåede stor fortjeneste på de handler som sagsøgte medvirkede til. På denne baggrund forekommer det ikke urimeligt, at sagsøgte på grund af sagsøgtes viden og medvirken til den systematiske tømning af overskudsselskaber og den tabsrisiko, sagsøgte herved udsatte skattevæsenet for, bør bære hele erstatningsbyrden herunder den berigelse, som A opnåede ved salget.
Vedrørende sagsøgtes anbringende om konfiskation har sagsøgerne henvist til, at konfiskation kan bringes i anvendelse af politi og anklagemyndighed i forbindelse med en straffesag hvorimod hverken sagsøgerne eller skattevæsenet har mulighed for eller kompetence til at gøre et konfiskationskrav gældende.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det kan lægges til grund, at sagsøgte ville være blevet dømt til in solidum med nu afdøde A at betale de påstævnede beløb. Det er uomtvistet, at A i det indre forhold mellem ham og sagsøgte ville være blevet dømt til at friholde sagsøgte for det fulde beløb, idet tilbagebetalingskravet kan rummes inden for berigelsen. A eller hans bo ville have været i stand til at honorere denne fordring.
Sagsøgte er blevet afskåret fra at fremme regresfordringen mod A eller hans bo som følge af, at sagsøgerne/Told og skat undlod at anmelde fordringen i As bo, hvorved fordringen prækluderedes. Dette forhold, hvad enten det skyldes fejl eller forsømmelse hos Told og Skat eller ej, medfører, at fordringen mod sagsøgte er bortfaldet.
Sagsøgte har gjort gældende, at Told og skat har udvist fejl eller forsømmelse ved ikke at anmelde. I den forbindelse har sagsøgte henvist til, at Told og Skat systematisk har set bort fra risikoen for præklusion i samtlige sager, at Told og Skat kendte den konkrete sag og alle dens karakteristika som selskabstømmersag, før præklusionen indtrådte, at Told og Skat før dette tidspunkt kendte konkret til proklamaet og undlod at anmelde fordringen, og at Told og skat før dette tidspunkt kendte til sagsøgtes involvering i den konkrete sag og undlod at rejse kravet overfor sagsøgte.
For så vidt angår sagsøgtes egne forhold har sagsøgte gjort gældende, at det ikke var en fejl eller forsømmelse ikke at anmelde. Sagsøgte har i den forbindelse fremhævet, at sagsøgtes dokumentation i den relevante periode var beslaglagt, at de tilbageværende data ikke gjorde det muligt at opstille et Præklusionsværn, at meddelelserne fra det offentlige, Told og Skat, Finanstilsynet, ikke gav anledning til at foretage sig noget på det relevante tidspunkt, at Told og Skat indtil efter præklusionen udsendte signaler om, at "man" holdt sig til sælgerne af de tømte selskaber, at disse signaler dels bestod i sagsanlægget i Satair-sagen, hvor køberbanken ikke var medinddraget, at Kammeradvokaten holdt foredrag efter præklusionstidspunktet om, at man holdt sig til sælgerne, at sagsøgte derfor i forbindelse med den spirede bekymring fokuserede på frygten for regreskrav fra sælgerne, og at Told og Skat så sent som ultimo 1996 ikke vil være sagsøgte behjælpelig med at rekonstruere sagerne.
Sagsøgte har endelig gjort gældende, at sagsøgerne, som må identificeres med Told og Skat, som igen er en del af den danske stat, efter at have konstateret præklusion kunne have og fortsat kan få sit tab dækket ved at konfiskere berigelsen. Det bemærkes, at konfiskationskrav ikke rammes af et proklama og kan rettes, selv mod den helt godtroende. Denne mulighed har sagsøgte ikke.
Landsrettens begrundelse og resultat
Parterne er enige om, at sagsøgte, A/S F1 Bank, og sælgeren, nu afdøde A, ville være blevet dømt til in solidum at erstatte skattevæsenets tab ved tømningen af selskaberne, svarende til de påstævnede beløb.
Parterne er endvidere enige om, at erstatningsbyrden i det indbyrdes forhold mellem sagsøgte og sælgeren ville være blevet fordelt i overensstemmelse med de principper, der er lagt til grund i Højesterets dom af 24. november 1999 (U2000.365H), således at erstatningsbeløbet forlods skulle udredes af sælger i forhold til dennes berigelse.
Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at sælgerens dødsbo kunne have betalt det samlede erstatningskrav, samt at dødsboet i det indbyrdes forhold skulle have båret hele kravet, idet sælgerens berigelse overstiger erstatningskravet,
Det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed i hvert fald den 22. maj 1995, da man indhentede oplysninger fra dødsboets medhjælper vedrørende selskabshandlerne, havde en formodning om, at A havde medvirket ved selskabstømning, og samtidig var klar over, at der var udstedt et præklusivt proklama i As dødsbo, men at skattemyndigheden alligevel intet foretog med henblik på at sikre gennemførelse af eventuelle erstatningskrav og dermed regreskrav mod dødsboet. Retten finder herved, at skattevæsenet som kreditor overfor sagsøgte A/S F1 Bank har udvist forsømmelighed, som - uanset sagsøgtes egen rolle i forbindelse med selskabstømningen - må medføre, at erstatningskravene mod A/S F1 Bank er bortfaldet.
Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, A/S F1 Bank, frifindes,
Sagsøgerne, HX2 Finans A/S under konkurs og HX1 Finars ApS under konkurs, skal inden 14 dage betale 140.000 kr, i sagsomkostninger til sagsøgte, A/S F1 Bank.
Det idømte skal betales inden 14 dage.