Landsskatterettens kendelse
af 22. december 2000
2-2-1822-1132

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet med det klagende selskabs repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab, der er registreret i Sverige, blev stiftet den 1. april 1996. Første regnskabsår omfattede perioden 1. april 1996 - 30. april 1997, hvorefter der er regnskabsår fra 1. maj - 30. april. Selskabet er ejet af H2 A/S, i hvilket selskab A ejer samtlige aktier. De to selskaber er sambeskattede fra og med regnskabsåret 1997/98 omfattende perioden fra den 1. maj 1997 - 30. april 1998.

Selskabets aktivitet består alene i at eje travheste med løbsdeltagelse for øje. Hestene er opstaldede, trænes og køres af svenske travtrænere. Selskabet har erhvervet tre heste, hvoraf en efterfølgende er død.

Moderselskabets ejer, A, har selv gennem flere år personligt ejet travheste.

Selskabet har konstateret følgende resultater i svenske kroner:

Det er oplyst, at Moderselskabet har ydet "aktieägertilskott" efter de svenske regler med 50.000 skr. for regnskabsperioden 1/4 1996 - 30/4 1997, med 140.000 skr. for perioden 1/5 1997 - 30/4 1998 og med 290.000 skr. for perioden 1/5 1998 - 30/4 1999.

Det er endelig oplyst, at selskabets aktivitet med deltagelse i travløb er ophørt i foråret 2000.

Selskabet har opgjort sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 til -66.924 kr., til -156.255 kr. for indkomståret 1998 og til -260.686 kr. for indkomståret 1999.

Moderselskabet har opgjort sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 (perioden 1. maj 1996 -30. april 1997) til 151.182 kr. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1998 (regnskabsperioden 1. maj 1997 - 30. april 1998) har moderselskabet fratrukket datterselskabets skattepligtige indkomst for regnskabsperioden 1. april 1996 - 30. april 1997 -66.924 kr., hvorefter sambeskatningsindkomsten udgjorde 93.941 kr. For indkomståret 1999 (regnskabsperioden 1. maj 1998 - 30. april 1999) er sambeskatningsindkomsten opgjort til -193.618 kr. efter fradrag af negativ skattepligtig indkomst for datterselskabet for 1997/98 på 135.832 kr. og 216.291 kr. for 1998/99.

Den stedlige skatteforvaltning har ansat datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 til -22.977 kr., idet skatteforvaltningen ikke har godkendt fradrag for underskuddet ved travhesteholdet, der er opgjort til 112.856 kr. For indkomståret 1999 er indkomsten ændret til -24.910 kr., idet der ligeledes for dette år ikke er godkendt fradrag for underskud ved travhesteholdet, der er opgjort til 216.332 kr. De pågældende beløb er samtidig anset som maskeret udlodning til moderselskabets hovedaktionær A.

Skatteforvaltningen har nærmere begrundet afgørelsen med, at selskabets investering i og drift af travheste alene er sket for at tjene til fyldestgørelse af hovedaktionærens personlige interesse. Opstarten af travaktiviteten gennem et svensk selskab er alene anset for at være en delvis videreførelse af den ikke erhvervsmæssige aktivitet, hovedaktionæren tidligere drev i personligt regi. Der er lagt vægt på, at det er fast praksis ikke at indrømme fradrag for udgifter til væddeløbsstald, der må anses som udpræget hobbyvirksomhed, der ikke kan drives erhvervsmæssigt, da der ikke er nogen rimelig udsigt til at opnå en rentabel drift gennem løbspræmier eller salg af hestene. Indtægter er anset at bero i overvejende grad på tilfældigheder og er behæftet med betydelige usikkerhedsmomenter. Der er herved henvist til Højesterets dom i TfS 1991.00. Det er endelig bemærket, at der ikke ved etableringen af selskabet blev udarbejdet budgetter eller lignende vedrørende travhesteholdet, hvorfor det ikke er dokumenteret, at der var udsigt til at opnå en rentabel drift.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af underskuddene ved aktiviteten med travheste.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende, at aktiviteten er drevet med gevinst for øje, og at underskuddene er opstået ved erhvervsmæssig virksomhed.

Det er hertil anført, at aktivitet med heste efter svenske skatteregler anses som næringsvirksomhed, når man har mere end en hest, og disse er i professionel træning. Ved bedømmelsen af, om der er tale om erhvervsmæssig aktivitet, må dette bedømmes efter forholdene i Sverige.

At hesteholdet i opstartsfasen har givet underskud er helt sædvanligt, når der er tale om investering i 1-årige heste som i det foreliggende tilfælde. Dette gælder, uanset om aktiviteten etableres i Danmark eller i Sverige. Det er ikke usædvanligt, at hestene først må deltage i løb i 3- eller 4-års sæsonen. Der er således tale om et påregneligt underskud i opstartsfasen, men herefter er gevinstmulighederne i Sverige meget større end i Danmark. Dels pga. antallet af løb på svenske baner, som er væsentlig større end i Danmark. Det er således ikke muligt allerede efter 2 års forløb at konstatere, at aktiviteten ikke er forretningsmæssigt begrundet.

Landsskatteretten skal udtale

Da der er tale om indkomstår, hvor det svenske selskab er sambeskattet med det danske moderselskab, og skatteansættelsen af det svenske selskab alene er foretaget med henblik på opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, skal indkomstopgørelsen foretages efter danske skatteregler, hvorfor det er praksis i dansk skatteret, der finder anvendelse ved bedømmelsen af, om en aktivitet er erhvervsmæssig eller om den må anses for en ikke-erhvervsmæssig aktivitet (hobby).

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter de i sagen oplyste forhold at måtte være enige med den stedlige skattemyndighed i, at selskabets aktivitet med travhestehold ikke kan anerkendes som værende erhvervsmæssig drevet, idet der ikke var udsigt til en rentabel drift. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for de ved aktiviteten konstaterede underskud. Derimod må aktiviteten anses som værende sket som udslag af hovedaktionærens personlige interesse for travsport, hvorfor det tillige er korrekt at anse denne for at have modtaget maskeret udlodning gennem moderselskabet, jf. ligningslovens § 16 A.

Et retsmedlem finder, at der kan godkendes fradrag for de konstaterede underskud, idet dette medlem finder, at aktiviteten kan anerkendes som værende erhvervsmæssigt drevet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.

Herefter bestemmes