Århus Byrets dom
af 5. maj 2000
BS 3-2196/1998

Parter

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Århus

mod

1. A

2. B

3. Advokat C

Dommen er affattet i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, og indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er anlagt den 13. maj 1998.

Sagsøgeren, Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Århus, har overfor de 3 sagsøgte, A, B og advokat C, nedlagt påstand om, at de sagsøgte in solidum tilpligtes til sagsøgeren at betale 270.704 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

Sagsøgeren har opgjort kravet således:

" TABSOPGØRELSE
A-skat og bidrag november måned 1995	kr.	72.265
Angivelse modtaget 10. december 1995.
A-skat og bidrag december måned 1995	kr.	78.700
Angivelse modtaget 10. januar 1996.
A-skat og bidrag januar måned 1996	kr.	78.973
Angivelse modtaget 10. februar 1996.
Modregnet negativ moms oktober kvartal 1995	kr.	-75.132
Angivelse modtaget februar 1996.
Modregning er sket pr. 8. marts 1996.
A-skat og bidrag februar måned 1996	kr.	75.219
Angivelse modtaget marts 1996.
A-skat og bidrag for 1. - 18. marts 1996	kr.	40.679
I alt A-skat	kr.	270.704"

Sagsøgte 1, A, har nedlagt følgende påstande:

Over for sagsøgeren principal påstand om frifindelse, subsidiært påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end 270.704 kr.

Overfor sagsøgte 2, B:

Såfremt jeg helt eller delvist bliver dømt efter sagsøgers påstand, påstår jeg, at sagsøgte 2 tilpligtes helt eller delvist at friholde mig for det beløb incl. renter og sagsomkostninger, som jeg måtte blive pålagt at udrede til sagsøger.

Overfor sagsøgte 3, advokat C:

Såfremt jeg helt eller delvist bliver dømt efter sagsøgers påstand, påstår jeg, at sagsøgte 3 tilpligtes helt eller delvist at friholde mig for det beløb incl. renter og sagsomkostninger, som jeg måtte blive pålagt at udrede til sagsøger.

Overfor de medsagsøgtes frifindelsespåstande:

Der nedlægges påstand om frifindelse.

Sagsøgte 2, B har nedlagt følgende påstande:

I forhold til sagsøger:

Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat beløb mindre end 270.704 kr.

I forhold til sagsøgte 1 og 3:

Frifindelse vedrørende de påstande sagsøgte 1 og 3 har nedlagt i forhold til sagsøgte 2.

Sagsøgte 1 og 3 dømmes til solidarisk, subsidiært alternativt at friholde sagsøgte 2 for ethvert krav, sagsøger måtte få mod sagsøgte 2 i anledning af nærværende sag.

I sit påstandsdokument er sagsøgte 2 fremkommet med et nyt anbringende i forhold til

såvel sagsøger som sagsøgte 3 om, at sagsøgte 2 som følge af sygdom i 1995 ikke var i stand til at varetage sine opgaver fuldt ud.

Sagsøgte 3, advokat C, har nedlagt følgende påstande:

Overfor sagsøger:

Principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Overfor sagsøgte 1 og 2:

Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at friholde sagsøgte 3 principalt in solidum subsidiært alternativt for ethvert beløb, som sagsøgte 3 måtte blive tilpligtet at betale sagsøger, herunder renter og sagsomkostning.

Overfor de af de medsagsøgte nedlagte friholdelsespåstande:

Frifindelse.

Sagsøgte 3 har protesteret mod, at det tillades sagsøgte 2 at fremsætte nyt anbringende i sit påstandsdokument og har henvist til bestemmelsen herom i retsplejelovens § 357, stk. 1. Sagsøgte 3 har subsidiært gjort gældende at anbringendet er uden relevans.

Sagsøgte 2 har i et tidligere processkrift (af 12. maj 1999) meddelt, at han ikke finder anledning til at fremkomme med yderligere processkrift og anser sagen for rede til domsforhandling.

Baggrunden for sagen er følgende

Den 18. august 1995 blev foreningen H1 oprettet. Sagsøgte 1, A, blev forretningsfører for skolen og sagsøgte 2, B, blev forstander for skolen. Endvidere indtrådte de begge i skolens bestyrelse. Sagsøgte 3, advokat C, havde bistået med udfærdigelsen af stiftelsesdokumenterne. I løbet af efteråret 1995 fik skolen betalingsproblemer og rettede påny henvendelse til sagsøgte 3, advokat C. Ved skrivelse af 13. november 1995 tilskrev advokat C en del af skolen kreditorer om at meddele skolen henstand med betaling. Skrivelsen blev ikke fremsendt til sagsøgeren. Af skrivelsen fremgår bl. a. følgende:

"..........

Jeg har meddelt mine klienter, at fremover må de ikke stifte nogen form for gæld, idet alt skal betales kontant, og mine klienter har meddelt, at det skulle de også kunne overholde.

På nuværende tidspunkt kan man anmelde betalingsstandsning i Skifteretten, men inden jeg formelt anmelder en betalingsstandsning i Skifteretten har jeg valgt at tilskrive kreditorerne, idet jeg håber på, at kreditorerne uden Skifterettens mellemkomst vil stille sagen i bero i en kortere periode, og hvorhos bemærkes, at såvidt undertegnede kan skønne, vil der ved en konkurs kun blive en særdeles beskeden dividende, idet langt den største del af gælden vedrører etablering af skolen, og de i den anledning afholdte udgifter vil i det store hele være tabt.

..........

I januar måned 1996 vil jeg lade selskabets statsaut. revisor udarbejde budget, som jo i betydelig grad bygger på det antal elever, som skal indtegnes i januar måned 1996, og jeg vil derfor under alle omstændigheder tilskrive Dem i januar måned 1996, og hvis mine klienters forventninger holder stik, vil De som anført forhåbentlig kunne få betalt 2/3 af Deres tilgodehavende inden den 1.2.1996.

.........."

I forbindelse hermed blev udarbejdet en fortegnelse over kreditorer og sagsøgeren figurerer ikke som kreditor. Den 18. marts 1996 anmeldte skolen betalingsstandsning over for skifteretten og advokat C blev tilsyn under betalingsstandsningen. Den 12. juni 1996 blev skolen erklæret konkurs, og tilsynet sagsøgte 3, advokat C blev kurator. Det er oplyst, at konkursboet endnu ikke er blevet afsluttet.

Det af sagsøgeren rejste krav vedrører, som det fremgår af sagsøgerens tabsopgørelse, det opståede netto A-skattekrav for perioden 13. november 1995 og indtil den 18. marts 1996, hvor skolen formelt anmeldte betalingsstandsning overfor skifteretten.

Under domsforhandlingen er der afgivet partsforklaring af de 3 sagsøgte samt vidneforklaringer af skolens tidligere bogholder, KL, tidligere lærer, NC og skolens tidligere revisor, statsaut. revisor LC.

Forklaringer

Sagsøgte 1, A har bl.a. forklaret, at han forud for sit arbejde på skolen havde arbejdet med kommunikation og reklame. Han havde kun sporadisk forstand på regnskab, og det informerede han om. Han har derfor haft behov for en dygtig bogholder som forretningsfører. Han har tidligere lavet nogle budgetter såkaldte "forcast". Det var sagsøgte 2, B, der var idemanden bag skolen. Det var da også sagsøgte 2, der kontaktede ham og kom med oplysningerne, der lå til grund for dannelsen af skolen. Sagsøgte 2 var meget optimistisk og lovede, at der ville komme mange elever. Det kom derfor som et chok for ham, at der ikke kom nok elever. Han var ligeledes optimistisk som administrator af skolen, idet han troede på sagsøgte 2's oplysninger. Først senere i forløbet var han blevet klar over, at informationerne han fik fra sagsøgte 2, var for optimistiske. Han kan ikke huske, hvorfor Told og Skat ikke fra starten figurerede som kreditor. Det var både ham og sagsøgte 2, der kontaktede advokat C i forbindelse med starten af skolen. Han ved ikke, hvorfor de netop henvendte sig til advokat C. Vedtægterne tog det nogen tid at få udarbejdet. Advokat C (sagsøgte 3) bistod med udarbejdelsen af vedtægterne. Han havde selv udarbejdet et oplæg ved at plukke fra andre vedtægter bl.a. fra vedtægter for højskoler. Han selv og sagsøgte 2 var almindeligt månedslønnede som henholdsvis forretningsfører og forstander. Så vidt han husker, fik de ikke løn som bestyrelsesmedlemmer, og der var i det hele taget ingen af bestyrelsesmedlemmerne, der modtog løn for arbejdet. Såvel han som sagsøgte 2 så den daglige post igennem. De drøftede løbende, at det var et problem, at der ikke kom så mange elever, som forventet. Det var ham, der så på regnskabstallene. Han opstillede mange budgetter. Sidst i 1995 fandt de ud af, at budgettet var dårligt. Det var derfor, de besluttede at rette henvendelse til advokat C. De drøftede med ham, hvad skolen skulle gøre. Enden på drøftelserne blev, at de skulle forsøge at få en henstandsordning. Han husker ikke, hvem der fik ideen hertil. Det var advokat C, der tog kontakt til kreditorerne. Han og sagsøgte 2 udarbejdede kreditorlisten til advokat C. Han husker ikke, om advokat C bad om at se skolens budgetter. Efter hans opfattelse, spillede de med åbne kort og havde ingen hemmeligheder for advokat C. Skolen tog i den efterfølgende tid mange initiativer for at forhøje indtægterne. Bl. a. lavede man en avis og lavede flere kurser og annoncerede med dem. Der var også blevet lavet en pjece om skolen, og de forsøgte at få rejst midler til skoledriften. Både han og sagsøgte 2 troede stadig på ideen bag skolen. I november 1995 udarbejdede skolens revisor, LC, et budget. Han havde været skolens revisor fra starten, skolen havde fået ham anbefalet. Så vidt han husker, havde både han og sagsøgte 2 indgående drøftelser med revisor LC. Det var skolens bogholder, KL, der afregnede beløb til Told og Skat. Før hun blev ansat, havde der været ansat en kontordame. KL havde reference direkte til ham. Så vidt han husker, var det KL, der udarbejdede kreditorlisten. I januar 1996 var der stadig manglende elevtilgang, men han troede stadig på skolen. Han tilbød at arbejde gratis for skolen. Han vil mene, at budgetterne også udtrykte hans optimisme. På et tidspunkt foretog Told og Skat udlæg for forfaldne skatter. Han husker, at det var sagsøgte 2 og bogholderen, KL, der tog til mødet med Told og Skat. Han kan ikke i dag huske, hvorfor det var de to. Han kan ikke huske, om han blev overrasket over kravet fra Told og Skat. Fra mødet med advokat C kan han huske, at C sagde til dem, at "I må endelig ikke stifte nogen gæld". Det overskred sagsøgte i to tilfælde, men der var tale om regninger, som skulle betales. Skatten, der forfaldt pr. 10. december 1995, blev ikke betalt, og han husker ikke dette nærmere. I det hele taget blev forholdet til skattevæsenet ikke drøftet ret meget. Det han husker, var drøftelserne omkring indkaldelsen til udlægsforretningen. Da der skulle udbetales løn i december 1995 (medarbejderne var forudlønnet), var der ikke penge på kontoen til lønudbetalinger. Det var et forhold, der blev drøftet. Det lykkedes dog at få lønnen udbetalt, men det skete for sent. Han husker ikke, om han i den forbindelse undersøgte, om A-skatterne blev betalt. Henvendelsen om udlægsforretningen var kommet den 7. februar 1996, og der blev holdt bestyrelsesmøde dagen efter den 8. februar 1996. Han husker ikke, om bestyrelsen blev orienteret om udlægsforretningen. Han kan heller ikke huske, om han kontaktede advokat C i forbindelse med udlægsforretningen. Fra starten havde skolen en kassekredit, og der havde ikke været krav om privat hæftelse for kassekreditten. Der er ikke andre kreditorer, der har rejst erstatningskrav mod ham. Der var 7 fastansatte medarbejdere på skolen incl. ham selv og sagsøgte 2, og så var der en del gæstelærere på timebetaling. Skolen havde en stor overkapacitet og havde undervisningskapacitet til en ca. tre gange så mange elever, som der reelt tilmeldte sig.

Sagsøgte 2, B har bl.a. forklaret, at han var forstander for skolen, og at han stort set ikke blandede sig i økonomien. Siden 1991 havde han drevet fotografskole i personligt regi. Skolen gav imidlertid et underskud, og det var uholdbart. Det var derfor, han kontaktede sagsøgte 1, A, som han kendte. De blev enige om, at danne en forening. De havde begge et højt ambitionsniveau. De opnåede en kassekredit med Sydbank på 300.000 kr. Han deltog ikke i skolens indkøb. Vedrørende et bestyrelsesmøde afholdt den 9. november 1995 husker han, at han da blev klar over, at skolens likviditet var meget dårlig. Han havde et møde med sagsøgte 1, og sagsøgte 1 sagde, at det nødvendigt at skaffe penge her og nu. Begge mente, at det var et akut problem på grund af etableringsomkostningerne, men at skolens planer også på IT-området var gode. På det tidspunkt havde han ikke kontakt til sagsøgte 3 (advokat C). Mellem den 9. og den 13. november 1995 havde han et møde med advokat C. Han kan ikke huske detaljer fra mødet, men konklusionen på det blev, at advokat C tydeligt sagde, at skolen ikke måtte stifte ny gæld. Han stiftede da heller ikke ny gæld for skolen. Henstanden var ikke lang nok, og den 19. januar 1996 bad advokat C igen på skolens vegne om yderligere henstand. Der havde på det tidspunkt været et forudgående møde med advokat C, og så vidt han husker, deltog han ikke i det møde. Så vidt han husker, deltog sagsøgte 1, A, revisor LC og bogholderen, KL. Han har derfor ikke på nogen måde udtalt sig om, hvorvidt moms og skat var betalt. Han gik ud fra, at det var blevet betalt, men han har ikke undersøgt det. Bestyrelsesmødet den 8. februar 1996, der fortsatte den 22. februar 1996, erindrer han som et dårligt møde. Bestyrelsesmedlemmet JJ havde nogle luftige og meget store planer om, at skolen skulle omdannes til et akademi. Så vidt han husker, drøftede man også økonomi, og han troede på, at den "fondraiser", skolen havde hyret, kunne skaffe penge til den fortsatte drift. Vedrørende udlægsforretningen fra Told og Skat har han ikke set beskeden af 7. februar 1996 om udlægsforretningen. Han er heller ikke blevet informeret herom. Den 23. februar 1996 om morgenen henvendte bogholderen, KL sig til ham, og sagde, at hun ikke fremover ville være referent i bestyrelsesmøderne, fordi bestyrelsen ikke fik sandhederne om skolens økonomiske situation. På det tidspunkt havde han endnu ikke kendskab til udpantningsforretningen, men KL orienterede ham også om den, og han blev nødt til at gå til mødet med Told og Skat, fordi sagsøgte 1, A var optaget af noget andet. På det tidspunkt afgav han sin ret til at skrive under på skolens checks og giro. Han deponerede sine tegningsrettigheder. Han orienterede bestyrelsen og advokat C herom. Bestyrelsen mente på den baggrund, at han havde været illoyal overfor skolen. Hans løn som forstander var, så vidt han husker, på 30.000 kr.brutto om måneden, og så vidt han husker, fik sagsøgte 1, A en højere løn på 38.000 kr. brutto om måneden. Som forklaret gik han ud fra, at advokat Cs instruks om ikke at stifte gæld blev fulgt, men han har ikke stillet spørgsmål hverken til sagsøgte 1, A eller til bogholderen, KL, om instruksen rent faktisk blev fulgt, således at regningerne blev betalt løbende.

Sagsøgte 3, advokat C har bl.a. forklaret, at han ikke kendte sagsøgte 1 og 2 og i hvert fald intet havde hørt om skolen, før der skulle udarbejdes vedtægter. Selve arbejdet med at udforme vedtægterne stod advokat Fournais, der er ansat på hans kontor, for. Han husker dog, at han bedømte, at der var stor interesse for skolen, og at de budgetter, han så, så fornuftige ud, hvorfor han bedømte det som en god ide at stifte skolen. Han efterregnede ikke budgetterne. Det havde skolens revisor gjort. Efter hans opfattelse havde også sagsøgte 1, A kendskab til tal. Revisoren, statsaut. revisor LC kendte sagsøgte 3 som en dygtig og omhyggelig revisor. Medio november 1995, måske lidt før, hørte han første gang, at der var problemer med skolens likviditet. Så vidt han husker, fik han oplysningen fra sagsøgte 1, A, men måske har han fået oplysningen fra både sagsøgte 1 og 2. Der var opstået gæld som følge af uforudsete etableringsudgifter, og der var manglende likviditet på grund af en mindre elevtilgang end forventet og forudsat. For at bistå skolen stillede han som forudsætning, at revisor LC undersøgte, om skolen reelt kørte med overskud, således at der kun blev tale om at etablere en henstandsordning med kreditorerne. Ifølge det regnskab revisoren havde udarbejdet, skulle skolen give overskud (sagens bilag A 3). Det fremgik heraf, at der var store markedsføringsudgifter i etableringsfasen, men at der ellers var udsigt til overskud. Revisor LC sagde, at skolen var overskudsgivende, men at den for tiden manglede likviditet. Det samme gav såvel sagsøgte 1 som sagsøgte 2 udtryk for. Han bad derfor de simple kreditorer om at yde henstand i 2 måneder, og der var intet usædvanligt heri. Det var det eneste, han foretog sig i relation til skolen. Der var ikke tale om, at han skulle styre skolens likvider. Der var tale om en forholdsvis enkelt indrettet skole økonomisk set, og han regnede med, at det kunne bogholderen og revisoren sagtens klare. Der var ikke tale om nogen speciel ordning, men som det fremgår af skrivelsen til kreditorerne om en almindelig henstandsordning. Han indskærpede overfor sagsøgte 1 og 2, at de løbende ydelser så som husleje, løn, skat, telefon og varme m.v. skulle betales. Det var kun de simple kreditorer, der i givet fald skulle give henstand. Told og Skat skulle ikke give henstand, de skulle betales løbende. Der skulle således ikke kunne opstå problemer med betalingen af de fremadrettede regninger, og alle forudsatte dette. Han indskærpede også overfor skolen, at alt skulle betales kontant fremover. I december måned 1995 modtog han ingen faresignaler. I januar måned 1996 i midten af januar havde han et møde med revisoren, LC, bogholderen, KL, sagsøgte 1 og vistnok også sagsøgte 2. Det blev oplyst, at der skulle være kommet et ekstra hold elever, men at det var blevet forsinket. Skolen havde antaget en fra F1 Consult for at søge at skaffe likviditet. Han sagde, at revisoren, LC skulle undersøge, om der fortsat ville være likviditet til at betale de løbende regninger kontant. Revisor LC undersøgte dette. Der blev herefter afholdt møde den 18. januar 1996. Han husker, at han spurgte, om der var betalt skat, moms, husleje, løn m.v., og det blev der svaret bekræftende på. Det var enten sagsøgte 1, A eller bogholderen, KL, der bekræftede det. Revisor LC havde gennemgået materialet og havde ikke fundet nye kreditorer. Der var fortsat ikke likviditet til at betale de gamle kreditorer, og de skulle derfor anmodes om at yde yderligere henstand. I den forbindelse var det lige meget, om kreditorerne var opgjort til 1,7 eller 1,9 mill. kr., idet der var tale om et overslag over størrelsen. En difference på ca. 200.000 kr. skulle ikke tages som udtryk for, at der var "plads til offentlige kreditorer for 200.000 kr". Revisor udarbejdede ny budgetter, og det viste sig, at skolen i hvert fald ville være overskudsgivende indtil sommerferien 1996. Den sidste dag i februar 1996 blev han kontaktet telefonisk af bogholderen, KL, der nu oplyste ham om, at Told og Skat havde foretaget udlæg et par dage før. Det var da første gang, han hørte om en ny opstået gæld. Han tog derfor kontakt til ledelsen og bestyrelsen. Der blev afholdt bestyrelsesmøde den 5. marts 1996, og det blev klart, at ledelsen måtte træde tilbage. Han og revisor LC var enige i denne beslutning. Bestyrelsen trådte så til. Bestyrelsesformanden, JJ havde særdeles god forstand på økonomi, og han arbejdede gratis for skolen. Det blev da på ny undersøgt, om skolen fortsat ville være overskudsgivende. Det blev bekræftet over for ham. Skolen kørte da også videre indtil sommerferien, og eleverne kunne fuldføre deres uddannelse. Fortsættelsen skete i foråret 1996 under den formelt etablerede betalingsstandsning, og i den periode gav skolen overskud. I ugen op til indgivelsen af betalingsstandsningen undersøgte "fondraiseren" fra F1 A/S om der kunne rejses penge. Han var fra starten klar over, at skolen ifølge regnskabet skyldte 7.000 kr. til Told og Skat, men det var jo et beløb, der skulle betales efter den instruks, han gav skolen, hvorfor han ikke informerede Told og Skat om henstandsordningen med de andre kreditorer. I øvrigt mente han, at skolen havde et negativt momstilsvar, således at det rent faktisk var skolen, der netto var kreditor i forholdet til Told og Skat. Såfremt der havde været tale om at etablere en "stille betalingsstandsning", havde han naturligvis også henvendt sig til Told og Skat. Som tidligere forklaret, var han ikke bekendt med, at der havde været problemer med lønudbetalingen i december måned. Hans opgave for skolen bestod alene i at forsøge at få en henstandsordning med de kreditorer, der kunne vente med at få betaling.

Skolens tidligere bogholder, KL har som vidne forklaret bl.a., at hun er uddannet civiløkonom. Hun blev ansat på skolen den 16. november 1995. Hun drøftede sin ansættelse med sagsøgte 1, A. Hun var ansvarlig overfor sagsøgte 1. Sagsøgte 2 blandede sig ikke i økonomien, han tog sig af undervisningen. Hun blev ikke gjort bekendt med nogen problemer med kreditorerne. En uge efter at hun var blev ansat, så hun brevet fra advokat C om moratorium. Hun læste også i det, at der "ikke måtte stiftes ny gæld". Lønudbetalingen den 1. december 1995 skete over Dataløn på sædvanlig vis. A-skatten skulle betales den 10. december. Hun husker et møde med Told og Skat, og at skolen lovede, at der ikke ville opstå ny restance. Told og Skat havde været på et kontrolbesøg. Mens hun var ansat blev der ikke betalt skat af lønningerne. Så vidt hun husker, var Told og Skat medtaget på kreditorlisten. Kreditorlisten af 22. januar 1996 blev udfærdiget af hende, og på den er medtaget de almindelige kreditorer. På det tidspunkt vidste hun, at der skyldtes penge til Told og Skat. Så vidt hun husker, var det i størrelsesordenen omkring 150.000 kr. Efter hendes opfattelse var sagsøgte 1, A med sikkerhed vidende om, at der skyldtes penge til Told og Skat. Hun er ikke klar over, om der var andre, der vidste det. For så vidt angår udlægsforretningen mødte hun op hos Told og skat sammen med sagsøgte 2. Hun havde ikke anmodet om udsættelse med udlægsforretningen. Så vidt hun husker, skulle sagsøgte 1, A have et andet møde, og det var derfor, hun var nødt til at tage til mødet med Told og Skat sammen med sagsøgte 2. På grund af hendes viden om skolens gæld, som hun mente blev fortiet overfor bestyrelsen, skrev hun et brev til bestyrelsesformanden, JJ den 28. februar 1996. Hun havde været referent under et tidligere bestyrelsesøde, og hun kunne da høre, at bestyrelsen ikke blev tilstrækkeligt orienteret om økonomien. Hun sagde til sagsøgte 2, B, at der måtte findes en løsning på hendes, hvad hun opfattede som loyalitetskonflikt. Hun havde et møde med ham den 23. februar 1996. Hun gav der udtryk for sin opfattelse af, at bestyrelsen var blevet dårligt orienteret. Hun orienterede ham om de forhold, som hun senere meddelte JJ i brevet af 28. februar. Efter hendes opfattelse var B ikke særlig interesseret i administration og økonomi, og det ændrede sig ikke efter hendes henvendelse den 23. februar. Hun mener, at det først var senere, at B (sagsøgte 2) afgav sin adgang til at disponere over giro og bankkonti. Hun var ikke involveret i at opstille budgetter for skolen. Hun har ikke haft ret meget kontakt med hverken revisor eller advokat. Hun har, så vidt hun husker, ikke deltaget i møder med advokat C. Hun mener, at hun er blevet oplyst om, at advokat C bad om en revideret kreditorliste, og hun husker i dag ikke, hvorfor Told og Skat ikke er medtaget på listen. Advokat C var ikke orienteret om de forhold, hun meddelte JJ. På det tidspunkt udarbejdede hun et håndskrevet notat om yderligere kreditorer, herunder Told og Skat, som skolen skyldte 183.000 kr. Hun var af den opfattelse og gav udtryk herfor overfor sagsøgte 1 og 2, at advokat Cs instruks ikke var blevet fulgt, idet der var opstået skatterestance som anført.

Tidligere lærer på skolen NC har som vidne bl.a. forklaret, at han tidligere havde været ansat hos sagsøgte 2, B. Han deltog i opstartsdrøftelserne vedrørende skolen struktur og i drøftelserne om, hvorledes arbejdsopgaverne skulle fordeles. De skulle fordeles mellem sagsøgte 2 og sagsøgte 1, A. Det blev således, at sagsøgte 1, A skulle stå for det administrative og talmæssige. Sagsøgte 2 skulle stå for undervisningen og den overordnede planlægning. Der var en tro på, at der ville starte omkring 36 elever, men der startede rent faktisk 26 elever. Der opstod problemer med at levere udstyr nok. Det skabte nogen utilfredshed blandt eleverne. Vidnet var klar over, at der hurtigt opstod betalingsproblemer. Han kendte således en leverandør, som fortalte ham, at der var opstået en restance. Vidnet var imidlertid ansat lærer og deltog ikke i ledelsen af skolen. B (sagsøgte 2) havde ikke ønsket, at vidnet indgik i ledelsen. Efter hans opfattelse havde indkøbene til skolen været noget ekstravagante. Det var klart, at sagsøgte 1, A havde store ambitioner på skolens vegne. Sagsøgte 2, B, var kreativ, men ikke regnskabskyndig og heller ikke kyndig i organisation. Til spørgsmål om økonomi henviste sagsøgte 2 altid vidnet til sagsøgte 1, A, og A gav udtryk for, at der ikke var nogen økonomiske problemer. Imidlertid opstod der problemer med lønudbetalingen. Vidnet fik ingen forklaring om, hvorfor lønnen ikke var blevet betalt den 2. januar 1996, men han fik lovning på, at pengene ville komme. Lønnen blev da også udbetalt. De var 2 ansatte lærere på skolen, og de var meget utilfredse med, at lønnen ikke blev udbetalt til tiden. Vidnet blev på skolen, fordi han følte sig forpligtet dels over for skolens ide, og dels også over for eleverne. Vidnet var forudlønnet og månedslønnet. Foruden problemet med lønnen i januar måned, husker han, at der en gang tidligere havde været problemer med at få lønnen til tiden, men han husker ikke, hvornår det var.

Skolens tidligere revisor, statsaut. revisor LC har som vidne bl.a. forklaret, at han i løbet af sommeren 1995 blev kontaktet af sagsøgte 1, A. Han fik et gennemarbejdet materiale om skolen og et budget. Han skulle undersøge muligheden for at skaffe en bankforbindelse. Han drøftede først kredit med en bank, der sagde nej, og han deltog ikke i drøftelsen med Sydbank, der gav kassekreditten. Han ved ikke, om Sydbank stillede krav om personlig hæftelse. Han havde fra skolens start jævnlig kontakt med sagsøgte 1, A. Advokat C bad vidnet om at udarbejde en oversigt over skolens økonomi. Skolen så fornuftig ud. Driften så fornuftig ud, men der havde været nogle opstartsomkostninger. Der var her tale om, at der havde været afholdt lønninger, før eleverne var kommet, og det var jo nødvendigt for at kunne modtage eleverne. Han havde en klar formodning om, at skolen kunne klare driften. Sagens bilag B 3 er et likviditetsbudget, der er udarbejdet af vidnet sammen med sagsøgte 1, A. Budgettet viser, at likviditeten skulle kunne hvile i sig selv indtil september 1996. Vidnet var bekendt med, at der havde været 3 forskellige bogholdere ansat på skolen. Han deltog i et par møder på advokat Cs kontor. Det første møde var i november måned 1995 umiddelbart efter udarbejdelsen af budgettet. Det næste møde fandt sted i januar 1996. I mødet deltog CB fra F1 A/S, vidnet selv, advokat C og sagsøgte 1, A. Han husker ikke, om bogholderen KL var med. På det tidspunkt var der ikke startet det forventede antal elever, men der var planer om, at starte et såkaldt "turbohold". Elevtilgangen kunne holde skolens daglige drift i gang, men elevtilgangen var for lille til at betale de kreditorer, der havde fået henstand. Skolens daglige drift kunne fortsætte, men der vat ikke råd til at betale de oprindelige kreditorer. Advokat C spurgte, om Told og Skat blev betalt. Hertil svarede sagsøgte 1, A, at Told og Skat blev betalt løbende. Vidnet havde kun indtryk af, at der var betalingproblemer med de oprindelige kreditorer, men at der ikke var problemer med de løbende betalinger. Først i marts måned umiddelbart før betalingsstandsningen blev vidnet orienteret om, at der var et problem med Told og Skat. Vidnet husker ikke, hvem der orienterede ham herom. Skolens væsentligste indtjening kom fra elevbetaling. De fleste penge kom via Arbejdsformidlingen. Der blev også afholdt nogle korte kurser, men de gav en mindre stabil indtjening. Regnskabet for marts 1996 var udarbejdet til intern brug, og derfor var forudsætningerne for regnskabsførelsen indforstået.

Samtlige parter har udarbejdet påstandsdokumenter.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden anført følgende anbringender:

"...........

ANBRINGENDER

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at de sagsøgte efter dansk rets almindelig regler om erstatning udenfor kontraktsforhold har pådraget sig et erstatningsansvar over for sagsøger, idet de sagsøgte hver især påtog sig at udføre opgaver for foreningen "H1" (fremover benævnt foreningen), og idet de sagsøgte under udførelsen af disse opgaver undlod at drage omsorg for, at foreningen afregnede A-skat og bidrag til sagsøger.

Det er ubestridt, at foreningen var insolvent den 13. november 1995, hvilket i øvrigt fremgår af såvel sagsøgte 3's skrivelse af 13. november 1995 (bilag 03) som regnskabsoplysningerne om foreningen (bilag A3 og B3).

Da foreningen var insolvent den 13. november 1995, da skrivelsen af 13. november 1995 (bilag 03) blev fremsendt til alle kreditorer undtagen sagsøger, da foreningen ikke måtte stifte ny gæld under den etablerede ordning, da alternativet til den etablerede ordning var anmeldelse af betalingsstandsning, og da foreningen ville være nødsaget til at anmelde betalingsstandsning, såfremt foreningens kreditorer ikke kunne tiltræde den foreslåede ordning, har foreningen optrådt, som om denne var i betalingsstandsning, hvorfor den etablerede ordning er omfattet af begrebet en "stille" betalingsstandsning.

Ad sagsøgte 1 og 2

Såvel sagsøgte 1 som sagsøgte 2 var efter foreningens vedtægter fødte medlemmer af foreningens bestyrelse.

Det fremgår endvidere af vedtægterne, at sagsøgte 1 var skolens forretningsfører, og at sagsøgte 2 var skolens forstander, hvorfor deres beføjelser samlet set svarende til de beføjelser, som direktionen i et kapitalselskab har.

På baggrund af de sagsøgtes stilling i foreningen er det givet, at de sagsøgte har haft kendskab til, at foreningen havde ansatte, og at foreningen derfor var forpligtet til at afregne A-skat og bidrag over for sagsøgeren.

De sagsøgte burde på grund af deres fremtrædende stillinger i foreningen have draget omsorg for, at foreningens aktiviteter var blevet standset senest den 13. november 1995, da det på dette tidspunkt var udelukket at fortsætte driften uden tab for kreditorerne, hvilket de sagsøgte måtte have indset.

Ved vurderingen af, om det var udelukket at fortsætte driften uden tab for kreditorerne, er det afgørende, om der den 13. november 1995 var konkrete holdepunkter for, at foreningen kunne overvinde sine økonomiske vanskeligheder. Det er de sagsøgte, som har bevisbyrden for, at der på daværende tidspunkt var sådanne konkrete holdepunkter.

De sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at det den 13. november 1995 var muligt at fortsætte driften uden tab for kreditorerne, hvilket skyldes, at foreningen havde såvel et negativt resultat som en negativ egenkapital, at foreningen havde en betydelig kortfristet gæld, og at der ikke forelå omstændigheder, som kunne begrunde de sagsøgtes forventninger om øgede indtægter fra elevindbetalinger.

Under alle omstændigheder burde de sagsøgte have sikret, at foreningen anmeldte betalingsstandsning, idet den til sagsøger oparbejdede skyld i så fald ville have haft status som sekundært massekrav under den efterfølgende konkurs, hvorved bemærkes, at foreningens likvide midler udgjorde kr. 343.714,00 den 31. oktober 1995 (bilag A3).

Ad sagsøgte 3:

Som led i rådgivningen af foreningen påtog sagsøgte 3 sig at rette henvendelse til foreningens kreditorer med henblik på at få etableret den "stille" betalingsstandsning, hvorfor sagsøgte 3 er undergivet det samme ansvar, som der påhviler et beskikket tilsyn under en anmeldt betalingsstandsning, hvorved bemærkes, at der i begge tilfælde er tale om et egentligt professionsansvar.

Herudover gøres det gældende, at der påhviler sagsøgte 3 et skærpet ansvar i forhold til ansvaret for et beskikket tilsyn under en anmeldt betalingsstandsning, og at sagsøgte 3 derfor er erstatningsansvarlig allerede fra det tidspunkt, hvor den "stille" betalingsstandsning "kørte skævt", hvilket er det tidspunkt, hvor der blev stiftet ny gæld.

I den sammenhæng må det ved sagens påkendelse lægges til grund, at sagsøgte 3 som advokat var en professionel rådgiver, og at sagsøgte 3 derfor var eller burde have været bekendt med, at ny gæld alene vil have status som simple krav under en efterfølgende konkurs.

At der påhviler sagsøgte 3 et skærpet ansvar skyldes, at krav opstået under en "stille" betalingsstandsning ikke har status som sekundære massekrav under en senere konkurs, og at en "stille" betalingsstandsning ikke offentliggøres, hvorfor visse kreditorer - som sagsøger i nærværende sag - måske ikke får kendskab til den "stille" betalingsstandsning, og hvorfor disse kreditorer ikke har mulighed.for at varetage deres interesser under den "stille" betalingsstandsning.

Da sagsøgte 3 blev antaget til at bistå foreningen i forbindelse med dennes økonomiske vanskeligheder, burde sagsøgte 3 have forudset, at undladelse af at orientere sagsøger om den "stille" betalingsstandsning ville kunne medføre tab for sagsøger, og sagsøgte 3 er derfor erstatningsansvarlig for det af sagsøger lidte tab, som er opstået som følge af sagsøgte 3's manglende orientering af sagsøger.

Hertil kommer, at sagsøgte 3 er erstatningsansvarlig på samme grundlag som sagsøgte 1 og 2, idet sagsøgte 3's opgaver som "tilsynsførende" under den "stille" betalingsstandsning svarede til de opgaver, der påhviler foreningens ledelse. Det bemærkes, at sagsøgte 3 grundet sit kendskab til foreningens forhold vidste eller burde vide, at foreningen havde ansatte, og at foreningen derfor var forpligtet til at afregne A-skat og bidrag over for sagsøger.

------------------

Såfremt retten måtte finde, at de sagsøgte først burde have standset foreningens aktiviteter på et givet tidspunkt efter den 13. november 1995, gøres det gældende, at de sagsøgte på baggrund af ovennævnte har pådraget sig erstatningsansvar for den skyld, der er opstået fra dette senere tidspunkt og indtil den 18. marts 1996, hvor betalingsstandsningen blev anmeldt.

I denne sammenhæng henledes rettens opmærksomhed på, at foreningens negative momstilsvar for oktober kvartal 1995 er afskrevet på A-skat og bidrag for henholdsvis november og december 1995, og at det fremsatte erstatningskrav på 270.704,00 derfor vedrører den skyld, der er opstået i perioden fra begyndelse af december 1995 til 18. marts 1996.

----------------

Uanset hvilket tidspunkt foreningen burde have standset sine aktiviteter, er det af sagsøgeren lidte tab en kausal og adækvat følge af de sagsøgtes ansvarspådragende adfærd, idet foreningens skyld til sagsøger er opstået efter det tidspunkt, hvor de sagsøgte burde have standset foreningens aktiviteter eller i hvert fald anmeldt betalingsstandsning, og idet den opståede skyld på grund af foreningens efterfølgende konkurs har vist sig uerholdelig, hvilket de sagsøgte måtte have indset.

Der er ikke grundlag for at lade erstatningsansvaret bortfalde helt eller delvist som følge af sagsøgerens egen skyld, idet det ikke i forhold til de sagsøgtes ansvarspådragende adfærd kan tillægges betydning, at sagsøger først reagerede på foreningens restance i februar 1996.

.........."

Sagsøgeren har under proceduren i det væsentligste henholdt sig til det anførte i påstandsdokumentet. Sagsøgeren har udarbejdet en materialesamling over relevant retspraksis og relevant litteratur og har også henvist hertil under proceduren.

Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

ANBRINGENDER.
Overfor sagsøger.
Den principale påstand.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende,
at	jeg ikke i forhold til sagsøger har udvist noget ansvarspådragende forhold, hvorfor sagsøger ikke kan gøre noget erstatningskrav gældende mod mig.
Det gøres i den forbindelse særligt gældende
at	jeg ikke culpøst har tilsidesat det i retspraksis og i selskabslovgivningen kodifcerede ansvar for ledelsen i juridiske personer,
	og
at	jeg ikke har haft en sådan indsigt i rekonstruktionen af skolens økonomi, at jeg kan bebrejdes, at sagsøgte 3, som forestod styringen af rekonstruktionen, ikke har underrettet sagsøger om skolens skrantende økonomi.
Herudover gøres det gældende,
at	erstatningskravet skal bortfalde i henhold til erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
Den subsidiære påstand.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende,
at	tabsopgørelsen ikke er korrekt opgjort,
at	sagsøger har udvist egen skyld, og
at	erstatningskravet skal nedsættes i henhold til erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
Overfor sagsøgte 2.
Til støtte for de nedlagte påstand overfor sagsøgte 2 gøres det gældende,
at	sagsøgte 2 som forstander for "H1" har det overordnede ansvar for, at der ikke er afregnet skyldig A-skat til sagsøgeren hvorfor han og
	sagsøgte 3 i det indbyrdes forhold med mig helt eller delvist skal bære et eventuelt erstatningsansvar, og
at	sagsøgte 2 i henhold til erstatningsningsansvarslovens § 25 må være forpligtet til at friholde mig, såfremt både jeg og sagsøgte 2 måtte blive idømt et erstatningsansvar.
Overfor sagsøgte 3.
Til støtte for de nedlagte påstand gøres det gældende,
at	sagsøgte 3 i videre omfang end mig har handlet ansvarspådragende overfor sagsøger i forbindelse med udførelsen af rekonstruktionen, hvorfor sagsøgte 3 i det indbyrdes forhold med mig skal bære et eventuelt erstatningsansvar for mig og sagsøgte 2, og
at	sagsøgte 3 i henhold til erstatningsansvarslovens § 25 må være forpligtet til at friholde mig, såfremt både jeg og sagsøgte 2 måtte blive idømt et erstatningsansvar. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgte 3 er forsikret.

............"

Sagsøgte 1 har under proceduren henholdt sig til det anførte i påstandsdokumentet.

Sagsøgte 2 har til støtte for sine påstande i påstandsdokumentet anført følgende anbringender:

".................

..........."

Sagsøgte 2 har under proceduren i det væsentlige henholdt sig til det anførte i processkriftet.

Sagsøgte 3 har til støtte for sine påstande anført følgende i sit processkrift:

"...........

..............."

Sagsøgte 3 har under proceduren i det væsentlige henholdt sig til det anførte i processkriftet. Sagsøgte 3 har yderligere gjort gældende, at sagsøgeren ved fremlæggelse af bilag 21 ikke har bevist, at Told og Skat var kreditor, da sagen startede, men at det tværtimod ud fra bilaget er bevist, at skolen havde et momstilgodehavende og derfor reelt var nettokreditor hos Told og Skat.

Byretten bemærkninger

I processkrivelse af 12. maj 1999 tilkendegav sagsøgte 2, at han ikke fandt anledning til at fremkomme med yderligere processkrift og anså sagen for rede til domsforhandling. På den baggrund tager retten sagsøgte 3's protest til følge, jf. retsplejelovens § 357, stk. 1, jf. § 363, således at retten ikke giver tilladelse til at sagsøgte 2 gør anbringendet om, at han som følge af sygdom i 1995 ikke var i stand til at varetage sine opgaver fuldt ud gældende.

Som sagen er oplyst og forelagt, kan retten ikke lægge til grund, at sagsøgeren den 13. november 1995 var nettokreditor i forhold til skolen. Sagsøgerens krav er først opstået med den manglende indbetaling af A-skat og bidrag for december måned 1995. Sagsøgerens tabsopgørelse skal derfor reduceres med 72.265 kr., således at tabsopgørelsen bliver 198.439 kr.

Efter oplysningerne om den manglende indbetaling af A-skat for december måned har alle tre sagsøgte haft mulighed for at få vished om den manglende indbetaling. Spørgsmålet er herefter, om de sagsøgte burde have gjort sig bekendt med forholdet og allerede på det tidspunkt foranlediget, at driften af skolen blev indstillet.

Vedrørende sagsøgte 1 og sagsøgte 2:

Af de grunde, der er anført af sagsøgeren burde såvel sagsøgte 1 som sagsøgte 2 have foranlediget, at skolen blev lukket umiddelbart efter, at skolen havde undladt at indbetale A-skat for december måned 1995, idet disse sagsøgte da burde have indset, at den fortsatte drift af skolen ville medføre yderligere tab for sagsøgeren i form af påregnelige yderligere skatterestancer. Disse to sagsøgte er derfor erstatningsansvarlige overfor sagsøgeren for et beløb på 198.439 kr., idet der ikke er grundlag for at nedsætte eller lempe erstatningsansvaret.

Vedrørende sagsøgte 3, advokat C:

Som anført først under rettens bemærkninger har sagsøgte 3 ikke fra starten haft nogen anledning til at meddele sagsøgeren, at skolen søgte en moratorieordning med nogle af kreditorerne. Det må videre lægges til grund, at sagsøgte 3 har instrueret den ansvarlige for skolens økonomi om, at skat skulle betales løbende. Retten finder herefter, at den ordning, der blev opnået med en del af kreditorerne, må karakteriseres som en moratorieordning og ikke som en "stille betalingsstandsning". Sagsøgte 3 har derfor ikke haft et tilsynsansvar for om skolen overholdt instruksen, og sagsøgte 3 har ikke haft en selvstændig undersøgelsespligt af skolens økonomi, men har kunnet henholde sig til revisors vurdering. Retten finder på den baggrund heller ikke, at sagsøgte 3 på andet grundlag; heller ikke ud fra et professionsansvar som advokat, ifalder erstatning over for sagsøgeren. Retten tager derfor sagsøgte 3's frifindelsespåstand til følge overfor såvel sagsøgeren som sagsøgte 1 og sagsøgte 2

For så vidt angår sagsøgte 1 og 2, finder retten, at disse som de direkte ansvarlige for skolen hæfter solidarisk for erstatningen til sagsøgeren. I det indbyrdes forhold mellem dem hæfter de hver for halvdelen af erstatningen.

For så vidt angår sagsomkostningerne skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte 3, og sagsøgte 1 og sagsøgte 2 skal in solidum betale sagsomkostninger til sagsøgeren som fastsat nedenfor.

Efter omstændighederne finder retten, at de 3 sagsøgte ikke skal betale sagsomkostninger til hinanden.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

A og B skal en for begge og begge for en inden 14 dage til sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Århus, betale 198.439 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 13. maj 1998 til betaling sker samt sagsomkostninger med 25.000 kr.

Sagsøgte 1, A og sagsøgte 2 B hæfter i det indbyrdes forhold for halvdelen af betalingen til sagsøgeren.

Sagsøgte 3, advokat C frifindes.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte 3, advokat C med 27.750 kr.

Ingen af de 3 sagsøgte skal betale sagsomkostninger til hinanden.