KSL § 73, stk. 4, omhandler ventepenge og pensioner, fx folkepension, førtidspension og invalidepension; bestemmelsen omfatter også ydelser som efterløn, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge og lignende.

Såfremt der iværksættes lønindeholdelse i ydelser omfattet af denne bestemmelse, er inddrivelsesmyndigheden pålagt en skærpet pligt til at foretage en konkret vurdering af skyldnerens betalingsevne ud fra en formodning om, at der i sådanne situationer normalt ikke foreligger en betalingsevne, der kan legitimere iværksættelse af lønindeholdelse. Det skal således vurderes, om særlige hensyn taler imod en lønindeholdelse.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser. Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4. Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4, på forsikringsydelser, indtil der ved en revision af KSL kommer en aldeles sikker hjemmel herfor.

Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold til lov om social service (før bistandsloven), således at ydelser efter lov om social service som udgangspunkt er skattepligtige.

Af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, følger, at udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik samt udbetalinger i henhold til lov om fleksydelse er skattepligtige. Udgangspunktet er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL § 73, stk. 4.

Der bør som hovedregel ikke foretages lønindeholdelse i kontanthjælp. Hvis udbetalingen af kontanthjælp efter bruttoprincippet fører til en betalingsevne - fx fordi kontanthjælpsmodtageren har ingen eller kun beskedne boligudgifter, eller har indtægt ud over kontanthjælpen, eller kontanthjælpsmodtageren på grund af fremført underskud har fået frikort - vil der kunne foretages indeholdelse i medfør af KSL § 73, stk. 3 og 4. Men der påhviler inddrivelsesmyndigheden en skærpet pligt til at sikre, at den pågældende kontanthjælpsmodtager har en betalingsevne, der overstiger en såkaldt almindelig kontanthjælpmodtagers betalingsevne.

En sådan praksis må siges at være i overensstemmelse med UfR 1998, 1709 VLK, hvor skyldneren fik medhold i, at tilbagebetaling af bistandshjælp kun kan kræves, når betalingsevnen overstiger, hvad der svarer til kontanthjælp.

Stipendier fra SU er A-indkomst, og de stipendier, der udbetales efter lov om Statens Uddannelsesstøtte er principielt omfattet af KSL § 73, stk. 4. I henhold til formålet med SU og ud fra størrelsen af beløbet bør der ikke foretages lønindeholdelse i stipendier fra SU. Skoleydelser der udbetales af produktionsskoler skal behandles på samme måde som stipendier fra SU, således at der heller ikke bør foretages lønindeholdelse heri.

For så vidt angår voksenuddannelsesstøtte (SVU), så er den omfattet af kildeskatteloven § 73, stk. 4. Denne form for uddannelsesstøtte bør behandles på samme måde som kontanthjælp, således at der som hovedregel ikke bør foretages lønindeholdelse i SVU. I visse situationer vil udbetalingen af SVU føre til en betalingsevne - fx. fordi den uddannelsessøgende ikke har nogen eller kun har beskedne boligudgifter eller har indtægter ud over SVU, eller den uddannelsessøgende på grund af fremført underskud har frikort - og der vil i sådanne situationer kunne foretages indeholdelse i medfør af KSl § 73, stk. 4. Det påhviler dog altid inddrivelsesmyndigheden en skærpet pligt til at sikre, at den uddannelsessøgende har en betalingsevne, der overstiger betalingsevnen for en såkaldt almindelig uddannelsessøgende på SVU.