Dato for udgivelse
12 Jul 2002 11:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.396.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-1336-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Hjemmeservice, arbejdsindsats, selskab, stifter, falsknerier, stråmand
Resumé

Sagsøgeren havde været stifter og direktør i et anpartsselskab, der ikke blev endeligt registreret. I forbindelse med ransagning hos tredjemand fremkom fakturaer, hvorefter der havde været indtægter i anpartsselskabet under stiftelse. Under hensyn til oplysningerne om, at sagsøgeren var stifter af selskabet og sagsøgerens aktiviteter i selskabet i øvrigt, tiltrådte landsretten, at indtægterne i anpartsselskabet under stiftelse var beskattet hos sagsøgeren personligt, selv om han gjorde gældende kun at have været "stråmand", og at han ikke havde udført arbejde eller modtaget betaling svarende til fakturaerne.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4
Selskabsskatteloven § 4
Ligningsvejledningen 2001 S.B.1.4.2

Parter

A tidl. AX
(Advokat Jes Reinholdt Møller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen).

Afsagt af landsdommerne

Mikael Sjöberg, Benedikte Tegldal og Jens Stausbøll (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 4. maj 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den af Kommunen for sagsøgeren fastsatte indkomstansættelse for 1996, stor 354.562,00 kr. nedsættes med 178.414,00 kr., subsidiært med 80.016,00 kr. og mere subsidiært med et efter rettens skøn fastsat beløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning af sagen til de stedlige ligningsmyndigheder til fornyet ansættelse af sagsøgerens indkomst fra hjemmeservicevirksomhed i 1996.

Den 5. februar 2001 har Landsskatteretten afsagt følgende kendelse i sagen:

"Klager:

AX

Indkomstår:

1996

Kommune:

.....

Skatteankenævn:

......

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst

 

Yderligere overskud af personlig virksomhed ansat

178.414 kr.

Sagen har været genstand for en mundtlig forhandling med klageren og dennes advokat.

Det fremgår af sagen, at anpartsselskabet H1 ApS blev anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 31. juli 1996. Selskabets adresse var angivet som klagerens adresse, og hjemstedskommunen var angivet som "....". Det fremgik af det vedlagte stiftelsesdokument, at hele selskabskapitalen tegnedes af klageren, AX, der tillige var indsat som direktør indtil første ordinære generalforsamling. Anmeldelsesblanketten var underskrevet af klageren og stiftelsesdokumentet var underskrevet af klageren og medstifteren B.

Samme dag blev selskabet H1 ApS under stiftelse anmeldt til Told- og Skatteregionen med henblik på momsregistrering. Det fremgik af denne anmeldelsesblanket, at AX og B var ansvarlige indehavere af selskabet, at selskabets adresse var klagerens adresse, og at hjemstedskommunen var "...". AXs CPR-nr. var rettet ved overstregelse og var efter rettelsen identisk med klagerens. Anmeldelsen var underskrevet af klageren.

Der blev i forbindelse med stiftelsen oprettet en konto for selskabet i Den Danske Bank. Kontoen blev oprettet i klagerens navn.

Ved brev af 10. december 1996 tilbagekaldte klageren sin anmeldelse af selskabet overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Klageren har endvidere afmeldt virksomheden over for Told og Skat med virkning pr. 6. december 1996.

Selskabet har i den periode, det har været registreret ikke angivet moms overfor Told og Skat, og der er ikke indgivet selvangivelse for selskabet.

De stedlige skattemyndigheder har fra en kontrolaktion vedrørende et andet hjemmeservicefirma modtaget kopi af følgende 4 fakturaer, der efter sit indhold vedrører omsætning i klagerens selskab, H1 ApS:

Faktura nr. 0107-01 af 6. august 1996 til H2 K/S, lydende på 40.872 kr. ekskl. moms. Fakturaen har en påtegning om betaling, dateret den 24. august 1996 og underskrevet med klagerens navn. I tilknytning til denne faktura findes en købsfaktura nr. 7 fra H2 K/S til H1 ApS af 6. august 1996, lydende på samme beløb.

Købsfaktura nr. 326 af 6. august 1996 fra H3 A/S til H1 ApS lydende på 44.016 kr. Fakturaen har en påtegning om betaling, dateret den 24. august 1996 og underskrevet med klagerens navn.

Faktura nr. 0909-1 af 9. september 1996 til H3 A/S, lydende på 57.526 ekskl. moms. Fakturaen har to påtegninger om betaling, en dateret den 9. september 1996 vedrørende 30.000 kr. betalt kontant og en dateret den 15. september 1996 vedrørende restbeløbet betalt kontant, begge påtegninger er underskrevet med klagerens navn.

Faktura nr. 2411-1 af 24. november 1996 til H3, lydende på 36.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen er ikke påtegnet om betaling.

De stedlige skattemyndigheder har på grundlag af ovennævnte fakturaer opgjort, at selskabet i 1996 havde en omsætning på i alt 178.414 kr. Der er ikke fundet dokumentation for at selskabet har haft omkostninger.

Klageren har forklaret, at selskabet blev stiftet på opfordring af C, der var den reelle hovedmand bag selskabet. Det var således C, der varetog al administration i forbindelse med stiftelsen, herunder sørgede for at selskabskapitalen, 200.000 kr., blev indsat på selskabets bankkonto, og han skulle forestå den løbende bogføring og alt det regnskabstekniske. Det var kun C, der kunne hæve på selskabets bankkonto.

Klageren har videre forklaret, at selskabet udførte hjemmeservice, idet han selv og hans daværende hustru udførte arbejdet. Der blev ikke udstedt fakturaer på arbejdet, men udfyldt "grønne sedler" i tre eksemplarer, en til kunden, en til firmaet og en til kommunen til udbetaling af støtte. Støtten blev indbetalt på selskabets bankkonto. Han har aldrig udskrevet fakturaer, som de i sagen fremlagte, for arbejde udført af selskabet. Han blev i løbet af efteråret 1996 kontaktet af Kommunen vedrørende nogle uregelmæssigheder i afregningen af støtte. Han bad C om at redegøre for disse uregelmæssigheder, hvilket blev afslået. Han forlangte herefter at C skulle aflægge regnskab for selskabet og betale klagerens tilgodehavende, hvilket C afslog. Klageren var herefter så utryg ved situationen, at han valgte at afmelde selskabet fra Told og Skat og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I forbindelse med afmeldingen blev han den 28. november 1996 afhørt af Politiet, der efterforskede et større sagskompleks om svindel med hjemmeservice. Han har af politiet forstået, at H3 var den egentlige bagmand i svindeloperationen. Han hørte herefter intet til sagen før modtagelsen af årsopgørelsen for 1996, hvor han blev anset for skattepligtig af de 4 fakturaer.

Klageren har om de 4 fakturaer særligt forklaret, at han intet kender til disse, at selskabet ham bekendt ikke benyttede sådanne fakturaer, og at han aldrig havde set dem før han fik dem fremvist af de stedlige skattemyndigheder. Hans underskrift ved betalingspåtegningerne må derfor være forfalskninger. Han har til fakturaen af 24. november 1996 særligt bemærket, at H3 ifølge politiets oplysninger blev ransaget den 25. november 1996, hvorfor H3 ikke har haft tid til at betale fakturaen.

Klageren har for Landsskatteretten fremlagt en af C underskrevet erklæring, hvoraf fremgår, at klageren ikke har modtaget penge for de udstedte fakturaer, da der i så fald skulle forefindes checks på beløbet.

Han har endelig forklaret, at formålet med hans deltagelse i selskabet alene var at skabe ekstra indtægter til en anspændt økonomi ved en ekstra arbejdsindsats, og på ingen måde at udeholde indtægter fra beskatning. Han erkender, at han har været utroligt naiv, men fastholder, at han på daværende tidspunkt desværre ikke gennemskuede, hvad der reelt foregik, og at han i øvrigt ikke er sikker på at han nu fuldt ud forstår, hvad der skete.

Skatteankenævnet har ved sin kendelse fundet, at klageren som stifter og tegner af den samlede anpartskapital har været ansvarlig indehaver af den virksomhed, der har fundet sted i H1 ApS under stiftelse. Nævnet har videre fundet, at virksomhedens indkomst på grundlag af de foreliggende bilag kan opgøres til 178.414 kr., der må anses for skattepligtig indkomst for klageren som ansvarlig indehaver.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten påstået klagerens indkomst nedsat med 178.414 kr.

Han har herved gjort gældende, at de foreliggende fakturaer ikke er udtryk for indtægter i virksomheden, idet fakturaerne er falsknerier fra Cs side. Han har til støtte herfor henvist til klagerens forklaring.

Han har subsidiært påstået indkomsten nedsat med 80.016 kr., idet han herved har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af hverken faktura 326 af 6. august 1996 eller faktura 2411-1 af 24. november 1996.

Han har til støtte herfor anført, at faktura 326 af 6. august 1996 efter sit indhold er udstedt af H3 til H1 ApS og ikke kan være en indtægt for klageren, men derimod må anses for en udgift. Det har derfor ingen mening at beskatte klageren af beløbet. Han har om faktura 2411-1 af 24. november 1996 (anført), at denne efter sit indhold ikke er betalt og at den efter almindelige inkassoprocedurer vil kunne afskrives, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte klageren af beløbet.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at klageren efter sin egen forklaring har været stifter af selskabet H1 ApS. Uanset om en række praktiske opgaver i forbindelse med stiftelse og registrering af selskabet måtte være varetaget af tredjemand findes klageren herefter at hæfte personligt for den virksomhed, der har fundet sted i selskabet under stiftelsen.

Landsskatteretten har ikke i klagerens forklaring eller i det i sagen i øvrigt foreliggende fundet tilstrækkeligt grundlag for at anse omhandlede fakturaer for falsknerier uden betydning for indkomstansættelsen.

Landsskatteretten må herefter være enig med de stedlige skattemyndigheder i at anse klageren for skattepligtig af indkomsten fra de fire fakturaer.

Landsskatteretten bemærker for så vidt angår faktura 326 af 6. august 1996, at denne efter er sit indhold vedrører H3's køb af ydelser ved klagerens firma og at der er kvitteret for modtagelsen af fakturabeløbet.

Landsskatteretten bemærker for så vidt angår faktura 2411-1 af 25. november 1996, at denne efter almindelige skatteretlige principper er skattepligtig på faktureringstidspunktet, og at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsyngjort at køberen H3 i 1996 har været ude af stand til at betale beløbet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Supplerende sagsfremstilling

Sagsøgeren drev i perioden fra den 3. oktober 1995 til den 6. juni 1996 enkeltmandsvirksomheden H5, der ikke var tilmeldt hjemmeserviceordningen.

Den 25. juni 2001 meddelte Told- og Skatteregionen sagsøgeren under navnet A, at man - blandt andet vedrørende indkomståret 1996 - ikke ville gøre ansvar gældende for overtrædelse af skattekontrolloven.

B har i en yderligere erklæring af 13. juli 2001 udtalt, at de 4 fakturaer på ialt 178.414 kr. aldrig har været forsynet med sagsøgerens underskrift, og at sagsøgeren aldrig har set disse fakturaer. Endvidere er det ikke B bekendt, at sagsøgeren skulle have modtaget nogle penge.

Der er under sagen blandt andet fremlagt et større antal regninger vedrørende hjemmeservice for arbejde udført af virksomheden H4 k/s. 26 regninger vedrører arbejde udført fra januar til juli 1996 af AX, og 20 regninger vedrører arbejde udført i august og september 1996 af H1 efterfulgt af navnet AX, D eller DX.

Den 2. januar 1997 skrev sagsøgeren til Kommunen vedrørende kundeopgørelse i firmaet H1. Skrivelsen indeholdt en opgørelse over kunder, som havde fået hjemmeservice i oktober 1996 og var opdelt i en række kunder, hvor regninger var korrekte og en række kunder, hvor regninger ikke var korrekte. Sidstnævnte gruppe omfattede 7 kunder med ialt 203 timer. Sagsøgeren meddelte, at han var indforstået med straks at tilbagebetale disse uberettigede regninger med 17.255 kr.

Under skriftvekslingen for landsretten har sagsøgte opfordret sagsøgeren til at oplyse, om sagsøgeren bestrider oplysningerne vedrørende sagsøgerens hjemmeservicevirksomhed, således som denne blandt andet fremgår af de fremlagte hjemmeserviceregninger. I sagsøgerens replik oplyses, at sagsøgeren ikke bestrider de pågældende oplysninger.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren, der bl.a. har forklaret, at han tilfældigt kom i kontakt med C i 1995. C tilbød, at han kunne tjene lette penge ved at stå som stråmand for et hjemmeservicefirma, og H5 blev herefter etableret. De aftalte, at han, der var fuldtidsbeskæftiget som salgskonsulent indenfor hårde hvidevarer, skulle have 6.000 kr. for ulejligheden. Han underskrev uudfyldte momsafregninger, som C efterfølgende ville indsende til myndighederne. Da han blev rykket for momsbetaling, rykkede han C, der beroligede ham, men undlod at betale. Sagsøgeren lukkede derfor H5 den 6. juni 1996. Kort efter blev han på ny kontaktet af C, som overtalte ham til at stå som stifter af hjemmeservicefirmaet H1 ApS. Han var bekymret, men C sagde, at han ville få indsigt i alt, og at ingen kunne komme til at snyde, før de havde spurgt ham. Indtil den 28. november 1996, hvor han blev afhørt af Politiet, gik han ud fra, at alt var i orden. Det var først hos politiet, han så de 4 omhandlede fakturaer. Han ved ikke, hvem der har skrevet "AX" på faktura 107-01. Underskriften på faktura 326 ligner hans underskrift. Hverken han eller hans tidligere hustru, D, har udført hjemmeservicearbejde, og han ved ikke hvem, der har skrevet navnene AX eller D på de fremlagte hjemmeserviceregninger. Kundeunderskriften "E" på regning 961328 fra H4 ligner hans moders underskrift, men det er ikke ham, der har udført arbejdet. Navnet AX er meget almindeligt. Han lavede efter aftale med C opgørelsen af 2. januar 1997 til Kommunen. Han var indforstået med at tilbagebetale de 17.255 kr., der er modtaget i tilskud for 203 timers hjemmeservicearbejde, der ikke er blevet udført. Han har betalt pengene af egen lomme og har krævet dem betalt af C. Han har i alt modtaget 12.000 kr. fra C. Han bestrider, at han i Landsskatteretten forklarede, at han selv eller hans daværende hustru har udført hjemmeservicearbejde. Han har dog ikke efterfølgende protesteret mod oplysningerne herom i Landsskatterettens kendelse. Han har tidligere arbejdet som konsulent for et andet hjemmeservicefirma.

Procedure:

Sagsøgeren har gjort gældende, at de fire omstridte fakturaer ikke er udtryk for indtægter i virksomheden under stiftelse, da der er tale om falsknerier. Dette er bekræftet ved Cs skriftlige erklæringer. Fakturaerne 326 og 2411-1 er købsfakturaer. Han har ikke haft trækningsret på selskabets bankkonto, og det er ikke ham, der har indbetalt eller tilvejebragt anpartskapitalen. Det vil være åbenbart urimeligt og stødende mod retsbevidstheden, såfremt hans skattemæssige indkomst for 1996 kan forhøjes med 178.414 kr., når han ikke har haft noget kendskab til forholdene eller har modtaget beløbene. En hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder er ikke fornøden eller relevant, når der for længst er gjort op med dette forhold i Kommunen.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at indtægterne i H1 ApS under stiftelse skal beskattes hos sagsøgeren, idet selskabet ikke blev registreret, og idet sagsøgeren var ansvarlig for virksomheden i selskabet under stiftelse. De foreliggende fakturaer på i alt 178.414 kr. udgør tilstrækkelig dokumentation for indtægter svarende til de fakturerede beløb. Sagsøgeren har hverken godtgjort, at han ikke var ansvarlig for virksomheden i selskabet under stiftelse, eller at fakturaerne er falske og/eller fiktive. Det må særligt tillægges betydning, at sagsøgeren i 1996 udførte hjemmeservicearbejde i betydeligt omfang, at sagsøgeren kun har selvangivet en meget beskeden indtjening herved, og at sagsøgeren på trods af gentagne opfordringer under retssagen har afvist at redegøre for indtægterne fra hjemmeservicearbejdet.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at det under alle omstændigheder må lægges til grund, at sagsøgeren i 1996 har haft en betydelig indtægt fra udførelsen af hjemmeservicevirksomhed, og at denne indtægt ikke er selvangivet. Såfremt de nævnte fakturaer ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen af sagsøgerens indkomst, må sagen derfor hjemvises til ligningsmyndighederne til skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst fra hjemmeservice.

Landsrettens bemærkninger

Efter sagsøgerens forklaring sammenholdt med stiftelsesdokumentet lægger landsretten til grund, at sagsøgeren var stifter af selskabet og direktør, samt at det var ham, der tegnede hele kapitalen. Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at sagsøgeren selv bidrog med hjemmeservicearbejde i betydeligt omfang. Herefter skal indtægterne i selskabet under stiftelse beskattes hos sagsøgeren. Landsretten finder ikke, at sagsøgeren har bevist, at de 4 fakturaer på ialt 178.414 kr. er falske, hvorfor sagsøgeren er skattepligtig af indtægterne svarende tilde fakturerede beløb. Herefter - og idet det af sagsøgeren i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat - tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, tidligere AX, skal inden 14 dage til sagsøgte, betale 12.000 kr. i sagsomkostninger.