Se 1. del af

Vestre Landsrets dom
af 24. juni 2002
3. afdeling, B-0091-01

Forklaringer

Troels Hornemann har som vidne forklaret, at han siden 1980 har været medlem af fondens bestyrelse og de seneste år har været formand. Han er bror til Jan og Claus Hornemann, der er omtalt i testamentet. G.A. Hornemann boede på slottet til sin død i 1939. Under krigen blev slottet besat af tyskerne, der anvendte det som en slags kaserne. I begyndelsen af krigen blev vestfløjen om sommeren stillet til rådighed for københavnske børnehavebørn. Denne benyttelse fortsatte i øvrigt til slutningen af 1950-erne. Efter krigen blev slottet restaureret, og al indboet på slottet stammer fra G.A. Hornemanns tid. En tid - indtil 1991 - var en del af slottet udlejet til Nordjyllands Amt, der anvendte slottet som depot for et nødhospital. Fonden driver forskellige erhvervsmæssige aktiviteter, herunder et stort savværk - Nørlund Savværk. Herudover drives - fra godset Torstedlund - Nørlund Landbrug, der er af areal 350 ha og har ca. 320 malkekøer. Fonden har også en hegnsfabrik - Nørlund Hegn - og et skovdistrikt på 1435 ha - Nørlund Skovdistrikt, der drives med pynte- og klippegrønt - samt en andel på 630 ha i et interessentskab, der har skovdrift i Rold Skov. Fonden har i alt ca. 50 medarbejdere. Godserne Nørlund og Torstedlund støder op til hinanden. Savværkets bygninger og slottet har en indbyrdes afstand på ca. 3 km, men er een ejendom. Lokalt identificeres savværket med slottet, og aktiviteterne på slottet udspringer af driften af savværket. Savværkets kunder er tømmerhandler og byggemarkeder. For år tilbage havde savværket også tyske og engelske kunder, men nu er der kun tale om danske kunder. Det betyder imagemæssigt meget for savværket, at man har slottet. Han ved, at der f.eks. i forbindelse med kundebesøg er mange rundvisninger på slottet. Fonden har en direktør, og bestyrelsen blander sig ikke i den daglige drift. Bestyrelsen holder møde 4-5 gange årligt, og bestyrelsen består af 3 fundatsudpegede og 2 medarbejdere. Foruden ham er de fundatsudpegede Ahlefeldt-Laurvig og Vibe-Hastrup. Det er sjældent, at han og hans familie bor på slottet - de er der højst 1-2 gange årligt og har ingen personlige effekter på slottet. Når han vil tage ophold på slottet, ringer han til direktøren for at forhøre sig om, hvorvidt en ønsket weekend er ledig. Direktøren taler så med oldfruen, om der er mulighed for et ophold. Han har ingen nøgle til slottet. Under ophold klarer oldfruen forplejningen. Han kan i begrænset omfang medtage gæster, som han betaler for, mens han ikke betaler for sit eget ophold. Værelsesprisen var inkl. moms. Han overnatter på slottet 1-3 gange årligt, og bestyrelsen anvender hver gang de samme tre værelser. Forevist plantegningerne har vidnet forklaret, at værelse 13 anvendes til fondens forretningsforbindelser, værelse 14 anvendtes tidligere til arrangementer, værelse 15 er musikstuen med flygel, og værelse 20 anvendes efter middage. Biblioteket - værelse 21 indeholder bøger fra før 1939. Pejsen er tilmuret. Værelse 23 er et gammelt køkken, som anvendes, når der er arrangementer i riddersalen, mens værelse 24 er et opbevaringsrum. I værelse 41 er der en himmelseng. Værelset anvendes ikke, men er et disponibelt rum. Værelset indgår i rundvisninger, fordi det er et flot rum med hvælvninger og sandstenssøjle, og fordi det siges, at Chr. IV overnattede der. Værelserne 36-39 anvendes til overnatninger. Værelse 35 anvendes i forbindelse med anvendelsen af nr. 34. Værelse 34 anvendes til personalefester, når alle medarbejdere - og også han er med - er samlet en gang om året. Værelset anvendes også til personaleorienteringsmøder og til receptioner. Værelse 31 anvendes som dansesal. Værelserne 32 og 33 kan anvendes til overnatning, og også 28-30 bruges til overnatning. Det samme gælder 26 og 27. Ved forretningsfrokoster - typisk er deltagerne direktøren og kunder - anvendes normalt spisestuen i stueetagen - værelserne 13 og 20. Også til bestyrelsesmøder anvendes disse værelser. Normalt afholdes dog selve bestyrelsesmødet i administrationsbygningen på savværket. Når der afholdes jagter, udsendes indbydelser af direktøren, og bestyrelsen deltager ikke. I stifterens tid afholdtes der efterårsjagter, og disse blev genoplivet efter krigen. Tidligere var der jagter for bestyrelsen og fondens bekendte samt medarbejderrepræsentanter over 2 dage, men det er nu historie. Det meste af jagten er udlejet, og jagten er i dag beskeden. Han har intet kendskab til omfanget af rundvisninger på slottet, men han ved, at der kan være tale om rundvisninger foretaget af lokale historiske foreninger og rundvisninger for forretningsforbindelser. Han ved også, at der på slottet afholdes kurser for personalet. Slottet kan ikke frastykkes den øvrige ejendom, og udlejning vil formentlig også støde på hindringer. Hertil kommer, at indtægterne ikke vil kunne dække udgifterne. Der er til udlejning f.eks. for få badeværelser, og slottet egner sig i det hele ikke til udlejning. Slottet er "en møllesten om halsen" for fonden, og ejerskabet går ud over udlodningen. Så vidt han ved, har savværket en årlig omsætning på 22 mio. kr., og der skal anvendes cirka 1/2 mio. kr. til årlig drift af slottet.

Kent Erikson har som vidne forklaret, at han siden den 1. december 2000 har været ansat som direktør for alle fondens aktiviteter. Administrationen foregår fra et fælles kontor på savværket. Fondens samlede årlige omsætning er 40-45 mio. kr., der fordeler sig med 25 mio. kr. på savværket, ca. 10 mio. kr. på landsbrugsdriften, ca. 5 mio. kr. på hegnsvirksomheden og ca. 5 mio. kr. på skovdrift og udlejning. Fonden har mange kunder, og savværkets kunder er typisk trælasthandler og varmeværker. Savværket har nok i alt 50 - 100 kunder. Kunderne i hegnsafdelingen er byggemarkeder og private. Fra landbrugsdriften sælges der mælk til Arla Food og kvæg til slagterier. Skovbrugets kunder er savværker, og der er nok 5-10 kunder. Nørlund Slot anvendes til møder og frokoster. Det er et stærkt markedsføringsargument, at der kan afholdes møder på slottet med frokoster. Typisk afholdes der først møde og derpå frokost. Det sker, at slottet vises frem - især når der er tale om nye kunder. Forevist plantegningerne har vidnet forklaret, at værelserne 1-6 er oldfruens, og at værelse 6 også anvendes til arrangementer, mens 2 anvendes til opbevaring. 9-11 er bestyrelsens værelser, og, som han husker, anvendes de ikke af andre. 13, 14 og 19 er "gennemgående". Værelse 14 er brugt til medarbejderuddannelse. 13 er spisestuen, der også anvendes i forbindelse med uddannelse af medarbejdere. Den anvendes også til bestyrelsesmøder og til frokoster og eventuelle middage. De uddannelsesmæssige aktiviteter består bl.a. i teambuildingsprojekter. I så fald anvendes 13, 14 og 20 samt 15. 14, 15 og 20 anvendes så som grupperum. Han mener ikke, at 16 og 17 anvendes. Han har ikke anvendt 21 og 24. 23 anvendes til anretninger, f.eks. i forbindelse med personalearrangementer. Værelse 41 anvendes til fremvisning - af historiske grunde. F.eks. i forbindelse med gæstebesøg på slottet anvendes værelserne 36-39. Forretningsforbindelser indlogeres på værelserne 28-30 eller 36-39, og det sker 1-2 gange årligt. Værelse 35 anvendes som et slags grupperum, men det er umøbleret. Værelse 34 anvendes specielt til juletræsfest for personalet, men både 34 og 35 er også blevet anvendt til ekstern uddannelse, f.eks. et advokatmøde. 31 anvendes til repræsentation - det er f.eks. anvendt til et møde med Silvan. Værelserne 32 og 33 anvendes ikke. Der er installeret centralvarme i værelserne 26-29, men ikke i de øvrige værelser. Når bestyrelsen har gæster med, betales der værelsesafgift, som tillægges moms. Han mener, at slottet er momsregistreret i forbindelse med Nørlundfonden. Han har selv udarbejdet en fortegnelse over anvendelsen af slottet siden hans ansættelse, og han har siden sin ansættelse hyppigt - 1 gang ugentligt - anvendt slottet. Han vil tro, at man har anvendt værelserne 9 og 10 3-4 gange årligt, 11 1-2 gange årligt, 13 1-2 gange månedligt, 14 et par gange årligt, 15 4 gange årligt, 20 måske 1 gang månedligt, 21-22 og 24 anvendes i princippet aldrig, 23 anvendes 1-2 gange årligt. Værelse 41 anvendes kun i forbindelse med rundvisninger og måske 12 gange om året. Det er vanskeligt at sige, hvor ofte værelserne 36-39 anvendes, men de bruges ikke særlig hyppigt. Værelse 34 anvendes f.eks. til høstfest og højst et par gange årligt. Der er en kantine på savværket. Det at have slottet kan skabe gode kunderelationer, men ejerskabet giver ikke højere priser på træet. Hvis slottet ikke tilhørte fonden, ville han som direktør nok ikke råde bestyrelsen til at leje slottet.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at Nørlund Slot må anses for at være en integreret del af fondens virksomhed, og at slottet bortset fra oldfruens lejlighed ikke anvendes til beboelse. Momslovens § 39, stk. 2, gør udtømmende op med, hvilke lokaler der ikke henregnes til virksomhedens lokaler. § 39, stk. 4, refererer til sondringen mellem stk. 1 og stk. 2, og der er således forholdsmæssig fradragsret for den del af momsudgiften, der svarer til den del af bygningen, som er omfattet af stk. 1. Alle andre lokaler end oldfruens lejlighed må derfor i momsmæssig henseende anses som virksomhedens lokaler, jf. momslovens § 39, stk. 4, jf. stk. 1. Sammenhængen mellem momslovens § 39, stk. 1, og stk. 2, må fortolkes således, at alle lokaler, der hører til den registrerede virksomhed, som hovedregel giver ret til fradrag af indgående moms, medmindre lokalerne er direkte omfattet af ordlyden i § 39, stk. 2. Der kan ikke ved sondringen mellem stk. 1 og stk. 2 indlægges noget intensitetskrav, og der kan hverken i momslovgivningen eller den EU-retlige regulering, som den danske lovgivning er baseret på, indlægges noget nødvendigheds- eller intensitetskriterium som grundlag for afgørelsen af, om der er fradragsret for indgående moms. Det må efter bevisførelsen, herunder den gennemgang der under vidneforklaringerne er foretaget af de enkelte værelser på slottet, lægges til grund, at antagelsen om, at alene værelse 34 er virksomhedens lokale, er forkert. Adskillige af værelserne anvendes således til fradragberettigede aktiviteter i form af besøg af forretningsforbindelser og kursusvirksomhed. Det må også lægges til grund, at selve det, at slottet er til disposition, har betydning for afsætning af fondens produkter, og at ejerskabet medvirker til at øge salget, da slottet ligger i for kunderne attraktive omgivelser. Bestyrelsens benyttelse af slottet til beboelse er minimal, og bestyrelsesmedlemmerne har hverken egne værelser eller nøgle til slottet. Bestyrelsens benyttelse kan således ikke ud fra en naturlig sproglig forståelse af udtrykket beboelse betegnes som en sådan. Samtlige sagsøgerens aktiviteter på slottet har derfor en sådan direkte og umiddelbar sammenhæng med den momspligtige omsætning, at udgifterne ud fra et forretningsmæssigt synspunkt må anses som nødvendige og velbegrundede og medføre fradragsret i videre omfang end fastslået af Landsskatteretten.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at slottet er en nødvendig, naturlig og integreret del af sagsøgerens virksomhed. Sagsøgte har herved nærmere anført, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er en nødvendig sammenhæng mellem de afholdte udgifter og sagsøgerens afgiftspligtige aktiviteter. Sagsøgeren, der er indrømmet delvis fradragsret, har derfor ikke krav på fradragsret i videre omfang end fastslået af Landsskatteretten. Det følger af momslovens §§ 37 - 39, at det for fradragsretten er en betingelse, at de indkøb, der foretages, har en umiddelbar og direkte sammenhæng med den afgiftspligtige virksomhed, og bestemmelserne skal forstås i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 17 og EF-domstolens praksis. Fradragsret forudsætter således, at transaktionernes objektive karakter tilsiger, at de har en nødvendig og direkte sammenhæng med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Udgifter, der afholdes ud fra andre intentioner, har således ingen tilknytning til de afgiftspligtige aktiviteter og kan ikke medføre fradragsret. Bevisførelsen godtgør ikke, at omkostninger til slottet indgår som del af prisfastsættelsen på sagsøgerens varer, og slottet ejes i kraft af bestemmelsen i fundatsen. Bestemmelsen i § 39 skal læses i sammenhæng med bestemmelserne i §§ 37 og 38. I § 39, stk. 2, opregnes 2 typetilfælde, hvor der ikke skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en nødvendig og integreret del af virksomheden, men bestemmelsens ordlyd giver ikke støtte for en antagelse af, at bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning. Der må således i det hele foretages en konkret vurdering. Slottet ligger 2-3 km fra savværket, og slottet blev indtil 1939 anvendt som beboelse for den daværende ejer, som er fondens stifter. Slottet er møbleret, så det fremstår som beboelse og er i det hele præget af en ikke-erhvervsmæssig tilknytning. Sagsøgeren havde intet valg ved erhvervelsen af slottet, men er påtvunget ejerskabet til det. De enkelte værelsers udseende og benyttelse er belyst gennem vidneforklaringerne, og denne gennemgang viser, at der er tale om en meget ringe benyttelse, og at der ikke er tale om nogen erhvervsmæssig intensitet. Der er således intet grundlag for at tilsidesætte det skøn, myndighederne har udøvet, som åbenbart urimeligt eller som udøvet på et urigtigt grundlag. Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagen, hvis landsretten tilsidesætter skønnet, må hjemvises til fornyet behandling til fastsættelse af fradragsprocenten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren driver momspligtige aktiviteter inden for skovbrug, landbrug og savværk, og der må ved vurderingen af, om sagsøgeren skal indrømmes yderligere fradrag end allerede sket for moms vedrørende sagsøgerens udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse samt indkøb af varme, lys, kraft og vand til Nørlund Slot, lægges vægt på, om slottet - i videre omfang end anerkendt - har den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng med sagsøgerens momspligtige omsætning. Efter det, der under bevisførelsen er fremkommet om den brug, som sagsøgeren har gjort af Nørlund Slot, findes der imidlertid i overvejende grad at være tale om en anvendelse, der må betegnes som værende af ren privat karakter og uden sammenhæng med sagsøgerens momspligtige omsætning. Landsretten finder således ikke, at der er grundlag for at fastslå, at der i videre omfang end allerede anerkendt er en tilstrækkelig direkte og umiddelbar sammenhæng mellem sagsøgerens momspligtige virksomhed og ejerskabet til og benyttelsen af slottet. Landsretten har herved foruden at lægge vægt på den særdeles beskedne faktiske benyttelse af slottets lokaler til aktiviteter, der har sammenhæng med den momspligtige virksomhed, lagt vægt på oplysningerne om lokalernes indretning og udstyr og finder ikke, at lokalerne fremtræder som lokaler til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, ligesom oplysningerne ikke afspejler nogen anvendelse, der er nødvendig, naturlig og sædvanlig for udøvelse af de afgiftspligtige aktiviteter, hvortil kommer, at slottet ikke ligger i umiddelbar sammenhæng med sagsøgerens erhvervslokaliteter og ikke kan anses at indgå som en integreret del af den afgiftspligtige virksomhed. Det kan i relation til den tilstrækkelige erhvervsmæssige forbindelse heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at forretningsforbindelser af og til - og, som det efter bevisførelsen må lægges til grund, kun i beskedent omfang - kommer på slottet, og at sagsøgeren på den måde anvender slottet i reklamemæssigt øjemed. Det tilføjes i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at statuere, at det forhold, at sagsøgeren som følge af sit ejerskab til slottet har mulighed for fremvisning af dette for sine forretningsforbindelser, har nogen omsætningsmæssig effekt for den momspligtige virksomhed.

Landsretten tager herefter i det hele sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, Nørlundfonden, betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.