Landsskatterettens kendelse
af den 30. oktober 2000
2-2-1819-0764

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Aktieindkomst
Fortjeneste ved salg af aktier	3.426.303 kr.

Sagen er forhandlet med klagerens advokat på Landsskatterettens kontor, ligesom der har været afholdt retsmøde, herunder med deltagelse af klageren og hans advokat.

H1 A/S (daværende F1 A/S) hvis aktiekapital - efter klagerens salg af nom. 5.000 kr. aktier den 19. december 1990 - var ejet af klageren med 24,5 % (nom. 245.000 kr.) og NN med 75,5 % (nom. 755.000 kr.) - afstod i sommeren 1991 ...virksomheden F1 til F1 A/S (daværende F2 ApS), som var et af NN helejet selskab. Samtidig blev der - udover en ny aktionæroverenskomst mellem de to aktionærer i H1 A/S - indgået en ansættelsesaftale mellem klageren og F1 A/S (daværende ApS), hvorefter klageren med virkning fra den 1. juni 1991 blev ansat som salgschef i selskabet. Ansættelsesforholdet skulle ophøre uden forudgående varsel den 31. december 1995, jf. aftalens § 12.

I aktionæroverenskomsten - som bortfaldt uden forudgående opsigelse den 1. juli 1996 er indeholdt en salgsret for klageren og en køberet for NN, jf. hhv. § 1 og § 2, som har følgende ordlyd:

"§ 1

A kan indtil den 31. december 1995 forlange, at NN eller en af NN anvist person eller selskab køber hele As aktiepost til den af revisor fastsatte regnskabsmæssige indre værdi.

§ 2

NN har ret til at købe A aktiepost i tidsrummet 1. januar 1996 til den 1. juli 1996 til samme pris som anført ovenfor i § 1."

Efterfølgende er der den 1. juni 1992 indgået en afviklingsaftale mellem på den ene side klageren og på den anden side NN, H1 A/S samt F1 A/S. Ifølge afviklingsaftalen fratræder klageren - uanset ansættelseskontraktens opsigelsesvarsel på 6 måneder - sin stilling som salgschef med udgangen af maj måned 1992 (§ 1, stk. 2). Af aftalens § 3 vedrørende H1 A/S fremgår følgende:

"Stk. 1. Den mellem A og NN indgåede aktionæroverenskomst fra juni måned 1991 er fortsat gældende mellem parterne, dog med forbehold for følgende ændringer og tilføjelser:

Stk. 2. A har indtil den 1. januar 1996 ret til at kræve, at NN (eller en af ham anvist person eller selskab) erhverver samtlige de A tilhørende aktier (nom. 245.000 kr.) i selskabet H1 A/S. Den nævnte salgsret henholdsvis købsforpligtelse gælder, medmindre anden aftale træffes, alene et samlet salg af de A tilhørende aktier i selskabet.

Stk. 3. Ved udnyttelse af den A tilkomne salgsret i henhold til stk. 2, fastsættes købesummen i overensstemmelse med reglerne i stk. 7. Købesummen berigtiges kontant og forrentes med rente fastsat i overensstemmelse med Renteloven med udløbet af den måned, hvori A ved anbefalet skrivelse overfor direktionen i selskabet H1 A/S fremsætter krav om at sælge aktierne.

Stk. 4. Såvel A som NN har ret til at kræve, at aktierne i stedet for et salg som nævnt i stk. 2 overdrages til det udstedende selskab med henblik på en samtidig kapitalnedsættelse, ...

Stk. 5. Såfremt en part gør sin køberet (jfr. aktionæroverenskomstens § 2) henholdsvis salgsret (jfr. stk. 2 og 3) gældende, er vedkommende forpligtet til samtidig at træffe foranstaltninger til aktieoverdragelsens gennemførelse, herunder .... Overdragelsen skal effektueres senest 4 uger efter, at den endelige beregning af købesummen foreligger, ved underskrivelse af aktieoverdragelsesaftale og dertil hørende påtegning i selskabets aktiebog.

Den anden part er forpligtet til loyalt at medvirke til effektuering af de fornødne dispositioner, herunder ved på selskabets generalforsamling og om nødvendigt i selskabets direktion at stemme for de her nødvendige beslutninger. I det omfang der af skattemæssige årsager kræves dispensation fra skattemyndighederne til dispositionernes gennemførelse, skal ..., og overdragelsen skal herefter effektueres senest 2 uger efter at dispensation er meddelt.

Kravet i ovennævnte afsnit om effektuering senest 2 uger efter, at dispensation er meddelt, indebærer at der indenfor 2 ugers fristen skal være afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor der træffes beslutning om selskabets køb af egne aktier fra A eller alternativt en aktieindløsning, ligesom der indledes en kapitalnedsættelsesprocedure i overensstemmelse med Aktieselskabslovens kap. 7, herunder ved indrykning af proklama m.v. Købesummen for aktierne deponeres på en konto oprettet i As navn pr. datoen for generalforsamlingens afholdelse, men udbetales først efter at ledelsen i H1 A/S har konstateret, at reglerne i Aktieselskabslovens § 46 er opfyldt.

Stk. 6. Den i stk. 4 nævnte mulighed for salg til det udstedende selskab, er fra As side betinget af, at As efter-skat-provenu ved salg af aktierne ikke forringes i forhold til et salg direkte til NN eller et af ham anvist selskab, bortset fra det udstedende selskab ... . Såfremt det modforventning måtte vise sig, at A ikke kan opnå en dispensation i henhold til Ligningslovens § 16 B, stk. 1, alternativt § 16 A, stk. 2, kan A således kræve, at NN (eller et af ham anvist selskab) køber de A tilhørende aktier, alt under forudsætning af, at NN ikke kan påvise en væsentlig skadeseffekt ved salg til ham personligt eller til et af ham anvist selskab.

Stk. 7. Overdragelseskursen for de A tilhørende aktier fastsættes og udregnes af selskabets revisor på grundlag af nedenstående principper for kursfastsættelsen:

1. Basiskurs på 1381, svarende til kr. 1.381 pr. norm. kr. 100 aktier (svarende til regnskabsmæssig indre værdi pr. 31. juli 1991, idet det herved forudsættes, at gældsbrevet kursansættes til 100), svarende til kr. 3.383.450.

2. Basisbeløbet, d.v.s. de ovennævnte kr. 3.383.450 forhøjes med 6 % p.a. regnet fra 1. august 1991 til overdragelsestidspunktet, idet her samtidig forudsættes, at der sker årlig tilskrivning hver den 1. august, første gang den 1. august 1992. (svarende til en årlig effektiv rente på 9, 2 % før skat).

3. Basisbeløbet beregnet efter nr. 1 og 2 forhøjes herefter med kr. 33.810.

4. Det i nr. 1-3 nævnte beløb reduceres med den til enhver tid gældende garantiprovisionssats for garantirekvirentens pengeinstitutforbindelse, for tiden 1,5 % p.a. Der forudsættes kvartalsvis tilskrivning første gang den 1. september 1992.Der beregnes rentes rente. Rentes rente fastsættes til 9 % p.a.

Stk. 8. ........

Stk. 9. Til sikkerhed for den i overensstemmelse med stk. 7 til enhver tid beregnede købesum stiller (som garantirekvirent) NN, selskabet H1 A/S eller alternativt selskabet F1 A/S uigenkaldelig bankgaranti, der forfalder til indfrielse på anmodning fra A. Frigivelsen af bankgarantien er alene betinget af, at A underskriver og tiltræder en aktieoverdragelsesaftale. Bankgarantien i overensstemmelse med de i nærværende bestemmelse nævnte vilkår skal stilles senest 14 dage efter næværende aftales underskrivelse og skal løbe frem til 1. januar 1996.

Som forpligtet i henhold til den uigenkaldelige bankgaranti er Den Danske Bank, mens den garantiberettigede er A. Garantien stilles på anfordringsvilkår, således at Den Danske Bank A/S' ydelsespligt over for A indtræder, når A gør sin salgsret i henhold til stk. 2 gældende og tiltræder aktieoverdragelsesaftalen. Der henvises endvidere til den som bilag 5 vedlagte bankgaranti.

Stk. 10. For aktieovedragelsesaftalen, som nævnt i stk. 9, gælder i øvrigt følgende vilkår:

a. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for selskabets regnskabsmæssige og økonomiske forhold, og der kan således ikke af køber fremsættes krav på regulering af købesummen, såfremt der i selskabet måtte være forpligtelser, som kan henføres til tiden forud for overdragelsestidspunktet, men som ikke er medtaget i regnskabsmaterialet for selskabet. (Der er herved henset til, at kursfastsættelsen med de i stk. 7 nævnte principper en gang for alle er låst fast)

Stk. 11. NN er som aktionær, med en beholdning på nom. kr. 755.000, svarende til 75,5 % af stemmerne, afskåret fra på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i selskabet at træffe beslutning om selskabets likvidation, fusion, anden udslettelse eller vedtægtsændringer i øvrigt i selskabet H1 A/S, såfremt As retsstilling herved forringes, hvad enten dette sker i skatteretlig eller civilretlig henseende. Overtrædelse af nærværende bestemmelse er sanktioneret med en bodsbetaling til A på kr. 900.000, ligesom A i såfald er berettiget til at nedlægge fogedforbud uden sikkerhedsstillelse."

Ifølge afviklingsaftalens § 4 om bindende forhåndsbesked indhenter klageren en sådan fra Ligningsrådet vedrørende spørgsmålet, om der allerede ved underskrivelsen af afviklingsaftalen anses indgået en endelig og bindende aftale vedrørende aktiebesiddelsen i H1 A/S (stk. 1 og stk. 2). Resulterer dette i, at klagerens nom. 245.000 kr. aktier anses afstået i 1992 ved underskrivelsen af afviklingsaftalen, er parterne enige om, at overdragelsen af aktieposten ligeledes finder sted i civilretlig henseende, således at aktieposten og købesummens betaling sker senest 4 uger efter besvarelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked foreligger (stk. 3).

Overdragelse samt anden overførsel af aktier i H1 A/S er i øvrigt nærmere behandlet i afviklingsaftalens § 6, stk. 1 og 2.

Vedrørende afviklingsaftalens § 3 er det under sagens behandling oplyst, at H1 A/S havde udlånt et beløb i størrelsesorden ca. 17 mio. kr. til det af NN ejede F1 A/S. Gennem sit ansættelsesforhold i F1 A/S havde klageren en vis indsigt i denne virksomheds drift. Bl.a. på baggrund heraf måtte klageren konstatere, at NN tilrettelagde virksomhedens drift på en måde, der gav mulighed for stor indtjening, men som samtidig indebar betydelige risici. Denne risikoprofil var klageren ikke indforstået med. Da klagerens ansættelsesforhold i F1 A/S ophørte den 31. maj 1992, jf. § 1. stk. 2, i afviklingsaftalen, ophørte tillige klagerens muligheder for at have indsigt i virksomhedens drift. Klageren ønskede på denne baggrund at sikre sin investering således, at prisen på aktierne i H1 A/S blev gjort uafhængig af den fremtidige udvikling i dette selskab. Forhandlinger mellem parterne om kursfastsættelsen førte til, at de i aktionæroverenskomsten fastsatte salgs- og køberetter blev modificeret. Bestemmelsens stk. 9 om bankgaranti for købesummen frem til overdragelsen blev indsat med henblik på at sikre, at klageren kunne opnå den beregnede pris for aktierne i H1 A/S ved en senere udnyttelse af salgsretten. På baggrund af bankgarantien var enhver form for risiko for købesummens betaling afdækket. Vedrørende afviklingsaftalens § 4 er det oplyst, at det efter klagerens advokats vurdering var tvivlsomt, hvorvidt den primært af NN ønskede konstruktion i skattemæssig henseende indebar en afståelse af aktierne på aftaletidspunktet den 1. juni 1992. Det var på denne baggrund en betingelse fra klagerens side, at der i form af en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet blev indhentet bekræftelse på, at aftalekomplekset ikke indebar en afståelse af aktierne i H1 A/S. I modsat fald ville klageren i stedet påberåbe sig salgsretten i 1992.

Ifølge Ligningsrådets bindende forhåndsbesked fra februar 1993, offentliggjort i TfS 1993.221, fandt Ligningsrådet, at etableringen af salgsretten på aktierne alene var forpligtende for NN som købsforpligtet, således at der ikke ved afviklingsaftalen var sket overgang af ejendomsretten til aktierne, herunder retten til udnyttelse af de til aktieposten knyttede aktionærbeføjelser, og at afståelsestidspunktet måtte anses at foreligge på det tidspunkt, hvor klageren påberåbte sig salgsretten, det vil sige på udnyttelsetidspunktet.

I forbindelse med klagerens udnyttelse af salgsretten opstod ifølge klagerens advokat uenighed om, hvorvidt bankgarantien skulle frigives uden hensyntagen til, om der i løbet af proklamafristen blev anmeldt krav mod H1 A/S. H1 A/S havde overfor Unibank stillet sikkerhed for F1 A/S's gæld til Unibank og klageren ønskede på denne baggrund at sikre sig imod, at købesummen ikke blev betalt som følge af en eventuel anmeldelse af krav i proklamafristens løb fra Unibanks side. Af fremlagt korrespondance i 1995 og 1996 vedrørende udnyttelse af salgsretten fremgår i hovedtræk følgende (i parantes anført advokatens bilags nr.):

at salgsretten er gjort gældende ved klagerens advokats skrivelse af 27. september 1995 til H1 A/S, idet det i øvrigt fremgår, at advokaten har forstået det således, at NN har truffet beslutning om at lade H1 A/S erhverve de klageren tilhørende aktier i selskabet (bilag 6).

at dispensation efter LL. § 16 B, stk. 2, jf. stk. 1 - under henvisning til en anmodning af 15. september 1995 - meddeles af Kommunens Skattemyndighed ved skrivelse af 24. oktober 1995. Dispensationen, hvorefter avance ved afståelse af klagerens nom. 245.000 kr. i H1 A/S til det udstedende selskab behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, er bl.a. betinget af salg af aktierne inden 6 måneder fra skrivelsens dato (bilag 7).

at der på ekstraordinær generalforsamling den 30. november 1995 i H1 A/S træffes beslutning om erhvervelse af klagerens nom. 245.000 kr. aktier for 4.348.051 kr., som berigtiges kontant snarest mulig efter udløbet af proklama, og om nedskrivning af aktiekapitalen på nom. 1 mio. kr. med nom. 245.000 kr. (bilag 11).

at klagerens advokat ved skrivelse af 5. december 1995 til advokat FL foreslår en deponeringstekst for en konto, som i forbindelse med berigtigelsen af købesummen ved klageren aktiesalg oprettes i Den Danske Bank (i klagerens navn med c/o adresse hos advokat FL). Ifølge deponeringsteksten sker frigivelsen til klageren, når der er forløbet 3 måneder fra indrykning af proklama i Statstidende, uanset at det under proklamaperioden måtte blive konstateret, at betingelserne i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 46 ikke er opfyldt, idet NN personligt (eller en af ham anvist person eller selskab) i givet fald anses at have erhvervet de klageren tilhørende aktier (bilag 15).

at advokat FL ved skrivelse til klagerens advokat af 5. december 1995 foreslår en anden deponeringstekst, hvorefter frigivelse sker, når der er forløbet 3 måneder fra indrykning af proklama i Statstidende, uden at der er sket anmeldelse fra kreditorer u h. t. aktieselskabslovens § 46 (bilag 16).

at klagerens advokat ved skrivelse af 6. december 1995 til advokat FL - idet hans forslag til deponeringstekst ikke kan godkendes - under henvisning til afviklingsaftalens § 3, stk. 6, 1. punktum meddeler, at klageren herefter ikke kan godkende, at salget af aktieposten kan ske til det udstedende selskab (bilag 17).

at advokat FL ved skrivelse til klagerens advokat af 6. december 1995 fastholder, at der mellem parterne er indgået en endelig og bindende aftale om, at det udstedende selskab køber de omhandlede aktier. Efterleves aftalen ikke, tages forbehold for at gøre erstatningskrav gældende (bilag 18).

at advokat FL ved skrivelse til klagerens advokat af 7. december 1995 fastholder den af ham i skrivelse af 5. december 1995 foreslåede deponeringstekst (bilag 19).

at klagerens advokat ved skrivelse af 7. december 1995 til Den Danske Bank oplyser, at der mellem parterne i sagen er uenighed om fremgangsmåden ved gennemførelse af den tidligere drøftede model for afvikling af klagerens aktier. Banken anmodes derfor om at udbetale den aktuelle garantisum til klageren. Det præciseres, at garantibeløbet dermed ikke skal indsættes på den netop oprettede konto med c/o adresse hos advokat FL, men på en konto, som oprettes (en aftaleindlånskonto med klageren som kontohaver) (bilag 12). .

at Den Danske Bank ved skrivelse af 22. december 1995 til klagerens advokat bekræfter modtagelsen af advokatens skrivelse af 7. december 1995, hvori der er gjort rettidigt krav gældende under den af banken stillede garanti (4.378.315) på vegne af F1 A/S. Et fra advokaten modtaget løsningsforslag af 21. december 1995 som tillæg til afviklingsaftalen af 1. juni 1992 ville blive drøftet med F1 A/S og deres rådgivere til gennemførelse snarest. Banken bemærker for en ordens skyld, at banken naturligvis vedstår sin garanti (bilag 13).

at klagerens advokat ved skrivelse af 5. januar 1996 til advokat TH på klagerens vegne tiltræder, at der kan afholdes en ny generalforsamling i H1 A/S med beslutning om de samme forhold, som forudsat i generalforsamlingsreferatet af 30. nov. 1995 på nærmere i skrivelsen angivne vilkår (bilag 20).

at advokat FL ved skrivelse af 11. jan. 1996 til klagerens advokat på vegne NN og F1 A/S tiltrådte det i skrivelsen af 5. januar 1996 skitserede med enkelte nærmere angivne ændringer (bilag 21).

at klagerens advokat ved skrivelse af 15. jan 1996 til advokat FL bekræfter, at der er indgået aftale om afvikling af de klageren tilhørende aktier i H1 A/S ved et salg til det udstedende selskab som led i en skæv kapitalnedsættelse på nærmere i skrivelsen angivne vilkår, herunder at overdragelsessummen udgør 4.492.571 kr. fastsat med udgangspunkt i vilkårene i afviklingsaftalens § 3, stk. 7, herunder er medtaget et 6 % tillæg frem til den 23. april 1996, hvor klageren forudsættes at få udbetalt beløbet (punkt 1), at overdragelsessummen udbetales senest den 23. april 1996 alt under forudsætning af, at betingelserne i aktieselskabslovens §§ 44 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 46 er opfyldte (punkt 2), at de i afviklingsaftalen af 1. juni 1992 indeholdte bestemmelser, herunder særligt den i § 3, stk. 2, indeholdte salgsret for A forlænges til 1. maj 1996, således at A har mulighed for subsidiært at kræve, at F1 A/S erhverver de A tilhørende aktier, såfremt H1 A/S ikke på grund af selskabsretlige regler kan gennemføre det forudsatte aktiekøb i forbindelse med en skæv kapitalnedsættelse (punkt 3), at den i aktionæroverenskomstens § 2 indeholdte køberet for NN først træder i kraft pr. 1. maj 1996, hvorefter den løber til den 1. juli 1996 (punkt 4), og at F1 A/S til fordel for A uigenkaldeligt tiltransporterer indestående på den i Unibank A/S oprettede sikringskonto (...) til sikkerhed for F1 A/S' opfyldelse af sin subsidiære forpligtelse til - inden 5 bankdage efter, at A påny måtte have gjort sin salgsret gældende; nu overfor F1 A/S - at betale købesummen for de A tilhørende aktier i H1 A/S, jfr. transporterklæring, Bilag 2) (punkt 5) (bilag 23).

at der på ny ved ekstraordinær generalforsamling i H1 A/S den 12. januar 1996 træffes beslutning om erhvervelse af klagerens nom. 245.000 kr. aktier (for 4.492.571 kr.) samt nedskrivning af aktiekapitalen på nom. 1 mio. kr. med nom. 245.000 kr., og at kapitalnedsættelsen blev endeligt vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 18. april 1996, da det blev konstateret, at annonce om proklama vedrørende kapitalnedsættelsen var indrykket i Statstidende den 23. januar 1996, og at der ikke var sket anmeldelser i henhold hertil (hhv. bilagene 30 og 24). Klagerens advokat har i klagen til Landsskatteretten oplyst, at selve udbetalingen blev gennemført den 18. april 1996 (bilag 30 og 24).

Anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1992 er fremsat af klagerens advokat ved en skrivelse af 16. juli 1996 til Told- og Skatteregionen, idet der henvises til, at aktierne må anses for afstået ved tiltrædelsen af afviklingsaftalen den 1. juni 1992, således at der foreligger en afståelse i 1992 med udskudt opfyldelsestidspunkt identisk med datoen for afholdelse af ekstraordinær generalforsamling den 12. januar 1996. Imødekommelse af anmodningen ville ifølge advokatens beregning medføre en fortjeneste til beskatning som særlig indkomst på 2.168.546 kr. Ifølge det oplyste var det efter en fornyet gennemgang af sagen advokatens vurdering, at aktierne i skattemæssig henseende var afstået i 1992, og at Ligningsrådets bindende forhåndsbesked således var forkert.

Told- og Skatteregionen afslog ved skrivelse af 2. oktober 1996 anmodningen om genoptagelse med klageadgang inden 3 måneder til Told- og Skattestyrelsen. Klagerens advokat har efterfølgende ved skrivelse af 15. oktober 1996 oplyst til Told- og Skatteregionen, at afslaget på genoptagelse er taget til efterretning, men at klageren ikke agter at selvangive avancen ved det pr. 12. januar 1996 gennemførte salg af aktierne for indkomståret 1996, idet klageren stadig er af den opfattelse, at aktieafståelsen i skattemæssig henseende er sket i indkomståret 1992.

Ved formueopgørelsen for klageren for indkomståret 1995 er medtaget de nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S værdiansat pr. 31. december 1995 til 2.388.750 kr. I øvrigt oplyses, at aktierne er deponeret som sikkerhed for mellemværende med Den Danske Bank.

For indkomståret 1996 fremgår af "Indkomst- og formueopgørelse 1996" (underskrevet den 13. marts 1997) side 7 vedrørende "Andre økonomiske forpligtelser", at de nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S er afhændet for kr. 4.492.571, at aktieafståelsen anses at have fundet sted 1. juni 1992, at skatten af avancen udgør ca. 1,1 mill., at skatten endnu ikke er afregnet, og at der p.t. foregår forhandlinger med Told Skat om, hvornår aktierne anses for afstået. På side 8 under "Kapitalforklaring 1996" er opført "Regnskabsmæssig avance ved salg af aktierne i H1 A/S 2.103.821 kr."

Ved kendelse af 8. oktober 1999 har Told- og Skatteregionen forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 1996 fra 0 til 3.426.303 kr. vedrørende fortjeneste ved salget af aktierne i H1 A/S. Avanceopgørelsen, hvori der indgår en afståelsessum på 4.492.571 kr., er specificeret i regionens sagsfremstilling side 4.

Ved den påklagde ansættelse er det lagt til grund, at afståelse i relation til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, er sket i indkomståret 1996. Regionen har herved henholdt sig til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, hvoraf det fremgår, at aktierne må anses for afstået på tidspunktet for udnyttelsen af salgsretten. Dette tidspunkt er efter regionens opfattelse i 1996. Regionen har henvist til, at der er lagt vægt på, at der først i 1996 er enighed om, hvem køberen er, og desuden har begge parter i 1996 gjort skattevæsenet opmærksom på henholdsvis købet og salget.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at den påklagede indkomstansættelse for indkomståret 1996 nedsættes med 3.426.303 kr.

Det er gjort gældende, at de nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S i relation til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, ikke er afstået i 1996, men må anses for afstået i 1992 - eller såfremt dette ikke kan tiltrædes - i 1995, hvor fristen for genoptagelse for begge år er udløbet.

Det er anført, at aktieavancebeskatningsloven ikke tager stilling til, hvornår der foreligger afståelse, at man ved bedømmelsen heraf derfor må falde tilbage til de principper, der følger af statsskattelovens §§ 4-6, og at hovedreglen i mangel af udtrykkelige bestemmelser er, at den skatteretlige periodisering skal foregå efter retserhvervelsesprincippet. Der er henvist til UfR 1981.968 H.

Til støtte for, at klageren har afstået aktierne i H1 A/S i 1992 er det gjort gældende, at afståelsen - som tidligere anført overfor skattemyndighederne - er sket den 1. juni 1992 ved indgåelse af afviklingsaftalen.

Udgangspunktet er, at købe- eller salgsrettigheder til aktier ikke indebærer en afståelse, men under visse omstændigheder kan der være grundlag for at fravige udgangspunktet, jf. herved Højesterets dom af 11. februar 1999 i UfR 1999.214, som ikke synes at være forenelig med den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked i nærværende sag.

I nærværende sag var enhver form for risiko eliminieret allerede på tidspunktet for indgåelsen af afviklingsaftalen i 1992, og risikoen for købesummens betaling var herefter ikke blot lav, den var ikke eksisterende, da der var udstedt bankgaranti for købesummen, der var fastsat i 1992. Det følger således direkte af de risikobetragtninger, der ligger til grund for Højesterets dom i TfS 1999.214, at der i den foreliggende sag er sket afståelse af aktierne i H1 A/S i 1992, og den seneste praksis i form af Højesterets dom støtter således det tidligere overfor Told- og Skatteregionen anførte i anmodningen af 16. juli 1996 om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1992. I øvrigt er der henvist til TfS 1996.430 LSR vedrørende sale and lease back-arrangement.

Vedrørende spørgsmålet, om den særlige kursfastsættelsesbestemmelse i afviklingsaftalen af 1. juni 1992 - udover at finde anvendelse ved udnyttelse af klagerens salgsret - tillige skulle finde anvendelse for så vidt angår NN's køberet, eller prisen uændret skulle fastsættes til regnskabsmæssig indre værdi efter aktionæroverenskomstens § 1, jf. § 2 - har advokaten givet udtryk for, at spørgsmålet findes usikker, men at det er vurderingen, jf. nærmere indlæg til Landsskatteretten af 26. april 2000 under punkt 3.4, side 9 - 12, at kursen ved udøvelsen af NN's køberet skulle ske efter aktienæroverenskomstens bestemmelser - dvs regnskabsmæssig indre værdi. Det er dog understreget, at dette alene er advokatens bedste vurdering af forholdet, og at denne vurdering er behæftet med usikkerhed, herunder at spørgsmålet på baggrund af det foreliggende materiale ikke synes at have været overvejet af parterne. Det er bemærket, at det på denne baggrund tiltrædes, at forskellen i overdragelseskurs ved udnyttelsen af salgsretten henholdsvis køberetten isoleret set taler imod at anse afståelsen for sket allerede i 1992. Efter advokatens opfattelse ændrer dette imidlertid ikke på, at klagerens usikkerhed og ejerrisiko ved besiddelsen af aktierne i enhver henseende var afdækket som følge af den aftalte kursfastsættelse. Endeligt fremgår det af sagens faktiske omstændigheder, at klageren ikke på nogen måde deltog i selskabets drift efter indgåelsen af afviklingsaftalen. Når bortses fra den fysiske rådighed over købesummen var klageren således stillet som om salget havde fundet sted.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der ikke er sket afståelse af nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S i 1992, gøres det gældende, at afståelsen er sket i 1995.

De skattemæssige konsekvenser efter teori og praksis vedrørende periodisering af aftaler om overdragelse af aktier, som er nærmere gennemgået i klageskrivelsen til Landsskatteretten under punkt 3.2. side 11-17, indtræder på tidspunktet for udnyttelsen af salgsretten, d.v.s. på det tidspunkt, hvor den berettigede part meddeler, at vedkommende ønsker at udøve salgsretten, jf. herved også Ligningsrådets forhåndsbesked vedrørende de af sagen omhandlede aktier refereret i TfS.1993.221, hvor Ligningsrådet direkte udtaler, at afståelsestidspunktet er, når salgsretten påberåbes. Hele aftalekomplekset vedrørende overdragelsen af aktierne i H1 A/S til det udstedende selskab, herunder bankgarantien, må anses for endeligt og bindende indgået den 27. september 1995, eller dog senest den 7. december 1995. Salgsretten, der indebar en ret, der ensidigt kunne udøves indtil 31. december 1995, blev gjort gældende ved skrivelse af 27. september 1995, og der er således sket afståelse af aktierne den 27. september 1995, eller dog senest den 7. december 1995, på hvilket tidspunkt bankgarantien blev begæret udbetalt.

Der er ikke i parternes aftaler nogetsteds indsat forbehold eller betingelser for, at salgsretten kunne gøres gældende, og NN har på intet tidspunkt bestridt, at salgsretten kunne gøres gældende overfor denne. Det er således ikke selve salgsretten, der har været genstand for drøftelser mellem parterne, men derimod de nærmere vilkår for gennemførelsen af overdragelsen. Sådanne vilkårsforhandlinger udskyder efter helt fast teori og praksis ikke beskatningstidspunktet. En modsat antagelse fører til, at parterne efter forgodtbefindende kan vælge at placere afståelsen i det indkomstår, der giver det mest gunstige skattemæssige resultat, hvilket ville være i strid med hensynet til objektivitet og praktikabilitet, som er et grundlæggende hensyn bag den foreliggende praksis omkring periodisering af aftaler om overdragelse af formuegoder. Tidspunktet for udveksling af ydelser kan ligeledes efter helt fast praksis ikke tillægges vægt, jf. herved Ligningsvejledningen for 1998, afsnit S.G.1.3. side 308. Det er i øvrigt under henvisning til UfR 1983.111 (H) bemærket, at Højesteret fastholdt, at der forelå en endelig og bindende aftale mellem parterne i december 1974, hvor der meddeles accept, uanset at der var uafklarede punkter i aftalen, som først blev bragt på plads i januar 1975.

Der er efter teori og praksis om resolutivt og suspensivt betingede aftaler, som er nærmere gennemgået i klageskrivelsen til Landsskatteretten under punkt 3.3, side 17 - 29, ikke grundlag for at udskyde beskatningstidspunktet ud fra den betragtning, at der foreligger en suspensivt betinget aftale. Køberetten blev gjort gældende den 27. september 1995, hvorefter bankgarantien blev begæret frigivet den 7. december 1995. Opfyldelsen af aftalen har således ikke været behæftet med usikkerhed. Det eneste, der har udskudt den praktiske gennemførelse af overdragelsen var forhold omkring gennemførelsen heraf. De nødvendige formalia i form af dispensation efter ligningslovens § 16 B forelå allerede i efteråret 1995. I det omfang, der kan antages at have været en betingelse om, at salg til det udstedende selskab alene kunne finde sted, såfremt der blev opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B, har denne betingelse altså helt indiskutabelt været opfyldt i 1995. Såfremt dispensation efter ligninglsovens § 16 B ikke kunne imødekommes, ville dette ikke medføre, at salgsretten bortfaldt. Klageren kunne i dette tilfælde forlange, at NN eller et af denne anvist selskab i stedet købte aktierne, jf. afviklingsaftalens § 3, stk. 6. Selvom dispensationsansøgningen således mod forventning ikke blev imødekommet, ville beskatningstidspunktet fortsat være i 1995, på tidspunktet for påberåbelsen af køberetten.

Det fremgår klart af Ligningsvejledningen for 1999, afsnit S.G.2.6., at beskatningstidspunktet, hvor der ikke er tale om en betinget aftale, er tidspunktet for aftaleindgåelsen, d.v.s. for salgsrettigheders vedkommende påberåbelsen af salgsretten. Klageren har retskrav på at blive behandlet i overensstemmelse med det i ligningsvejledningen anførte, da der er tale om en klar og uforbeholden udtalelse, jf. Ligningsvejledningen for 1999, afsnit A.H.4.2., hvilket fører til, at beskatningstidspunktet er aftaletidspunktet. Uanset om det imidlertid antages, at der foreligger en betinget salgsret, er betingelsen for udøvelsen af salgsretten under alle omstændigheder opfyldt i 1995, hvorfor beskatning senest kan indtræde i dette år.

Det under punkt 3 i bilag 23 i den fremlagte korrespondance fastsatte vilkår taler ikke imod at anse aktierne for afstået på tidspunktet for udnyttelsen af salgsretten, dvs i 1995. Der findes civilretligt at være tale om, at F1 A/S tillige afgav et tilbud på køb af aktierne i H1 A/S med acceptfrist indtil den 1. maj 1996 betinget af, at købsaftalen mellem klageren og H1 A/S om sidstnævnte selskabs køb af klagerens aktier ikke blev effektueret. I det omfang H1's køb af klagerens aktier faktisk blev effektueret, hvilket som bekendt var tilfældet, bortfaldt tilbuddet fra F1 A/S. Vilkåret omkring den subsidiære salgsret var et led i de samlede vilkår for gennemførslen af aktieoverdragelsen fra klageren til NN i forbindelse med udnyttelsen af klagerens salgsret vedrørende hans aktier. Der findes ingenlunde at være tale om, at klagerens salgsret som sådan udskydes. Det foreliggende vilkår retter sig derimod alene mod gennemførslen af overdragelsen. Det findes tillige af bilagets punkt 5 - hvor der tales om "subsidiære forpligtelse" og "påny måtte have gjort sin salgsret gældende; nu overfor F1 A/S" - samt af sagsforløbet i øvrigt at følge, at det fortsat er udnyttelsen af salgsretten i 1995, der er det relevante aftaletidspunkt, og at disse nye vilkår alene indebærer en yderligere sikring af klagerens rettigheder.

For så vidt der i øvrigt til støtte for, at afståelsen må anses for sket i 1995, er henvist til begæringen den 7. december 1995 om udbetaling af bankgarantien, er det bekræftet, at garantisummen ikke blev udbetalt, men det er bemærket, at idet bankgarantien var gjort gældende, og banken havde vedstået garantien, havde klageren civilretligt efter den 6. december 1995 mod Den Danske Bank en pengefordring på købesummen for aktierne, som var aktuel og forfalden til betaling alene under forudsætning af, at klageren underskrev de fornødne transportdokumenter vedrørende aktierne. Det er i øvrigt under henvisning til den fremlagte bankgaranti fra Den Danske Bank bemærket, at det er upræcist, når det heri hedder, at frigivelsen sker under forudsætning af, at "der blev underskrevet de nødvendige aktieoverdragelsesdokumenter". Frigivelsen af købesummen beroede ikke på den manglende aktieoverdragelsesaftale, idet det i civilretlig henseende er meningsløst at tale om en "aktieoverdragelsesaftale", når der allerede var indgået en sådan aftale i og med, at salgsretten blev gjort gældende den 27. september 1995. De eneste dokumenter, der i denne sammenhæng skulle underskrives, var klagerens tiltransportering af aktierne til køber, hvilket skete på de enkelte aktiebreve. Civilretligt er dette, hvad der kræves for at effektuere en allerede indgået aftale og således derfor, hvad der skulle finde sted, og hvad der rent faktisk fandt sted.

Det forhold, at aktierne i H1 A/S fortsat ved udgangen af 1995 var deponeret til sikkerhed for mellemværende med Den Danske Bank, findes ikke at have betydning i relation til afståelsestidspunktet for aktierne, men alene i relation til den faktiske udveksling af ydelser. I cilvilretten er en håndpantsætning af et givent aktiv ikke til hinder for, at håndpantsætter afstår det pågældende aktiv, jf. nærmere citat fra Thomas Rørdam & Vagn Carstensen, Pant, 5. udgave, side 354 gengivet i indlæg til Landsskatteretten af 26. april 2000, side 4. Den Danske Bank var tillige den bank, i hvilken bankgarantien til sikkerhed for købesummen var stillet, og banken var derfor bekendt med klagerens salgsret. Den Danske Bank har frigivet aktieme i forbindelse med udveksling af ydelserne, idet aktierne blev udleveret til køber imod den samtidige betaling af købesummen, der indgik til Den Danske Bank. Den fortsatte sikkerhedsstillelse ved udgangen af 1995 er således ikke udtryk for, at der ikke var sket afståelse på dette tidspunkt, men alene at der endnu ikke ved årsskiftet 1995/96 var udvekslet ydelser mellem parterne. For så vidt aktierne i øvrigt fortsat figurerede på selvangivelsen for 1995 er det bemærket, at det først var i sidste del af 1996, at man blev opmærksom på forholdet omkring periodisering af salget til indkomståret 1995 eller 1996. Dette ses ikke at have nogen materiel betydning ved periodiseringen af afståelsen.

Sammenfattende er det konkluderet, at det følger klart og entydigt af den foreliggende teori og praksis, at afståelsen er sket i 1992 ved indgåelsen af afviklingsaftalen, eller alternativt i 1995, hvor køberetten blev gjort gældende den 27. september 1995 og ikke - som antaget af Told- og Skatteregionen - i 1996. Dette gælder uanset om sagen anskues ud fra den foreliggende teori og praksis om periodisering af overdragelser af formuegoder, herunder ved påtagelse af køberetter og salgsretter, eller om sagen anskues ud fra reglerne om betingede aftaler, idet det dog fastholdes, at der ikke er belæg for at anse de i nærværende sag foreliggende aftaler for betingede.

De i sagen nedlagte anbringender, hvorefter afståelsen må anses for sket i 1995 - eller såfremt dette ikke kan tiltrædes - i 1992, medfører, at beskatningen bortfalder, idet fristen for genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 1992 og 1995 i skattestyrelseslovens dagældende § 35 er udløbet. Det kan imidlertid ikke lægges klageren til last, at sagens anbringender medfører, at skattekravet er forældet.

Betragtningen, at parterne først har gjort skattemyndighederne opmærksomme på salget i 1996, er ikke korrekt. Spørgsmålet har været drøftet med skattemyndighederne i forbindelse med indhentelsen af dispensation efter ligningslovens § 16 B, og skattemyndighederne har haft rig lejlighed til at tage forholdet omkring beskatningen op siden efteråret 1995. Hertil kommer, at det intet steds i den foreliggende teori eller praksis ses at være en betingelse for, at der er indgået en aftale mellem to parter med deraf følgende skattemæssige konsekvenser, at parterne har meddelt dette til skattemyndighederne. Advokaten har i øvrigt nærmere redegjort for sin korrespondance med Told- og Skatteregionen i indlæg til Landsskatteretten af 26. april 2000, side 12-14. Det er herunder oplyst, at der tidligere har været drøftelser med regionen vedrørende den foreliggende samt en tilsvarende sag, herunder at regionen i nærværende sag havde anlagt det synspunkt, at afviklingsaftalen ikke i sig selv indebar en afståelse af klagerens aktier, medens regionen i en tilsvarende sag havde anlagt det modsatte synspunkt (at en modstående købs- og salgsret i sig selv indebar en afståelse). I sagens natur har spørgsmålet om, hvorvidt klagerens salg var sket i 1995 eller 1996, ikke været genstand for drøftelse forud for klagerens udnyttelse af salgsretten. Efterfølgende har spørgsmålet om periodisering været drøftet med regionen, herunder i forbindelse med den i 1996 indgivne anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1992, jf. i øvrigt fremlagt kopi af advokatens skrivelse til regionen af 15. oktober 1996, som er nævnt foran i kendelsen. Det er bemærket, at regionen således blevet gjort opmærksom på, at klagerens skatteansættelser for 1995 eller 1996 måtte genoptages, såfremt synspunktet om, at aktierne var afstået i 1992, ikke kunne tiltrædes. Det kan ikke lægges klageren til last, at regionen først har rejst nærværende skattesag på et tidspunkt, hvor der ikke længere er mulighed for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 1995. Dette gælder tillige vedrørende indkomståret 1992, idet regionen har afslået den indgivne genoptagelsesanmodning vedrørende dette indkomstår.

Landsskatteretten udtaler

Det må lægges til grund, at der ved indgåelsen af afviklingsaftalen i 1992 mellem parterne var enighed om at indhente en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, at Ligningsrådet i sit svar fra februar 1993 fandt, at afviklingsaftalen ikke medførte, at klagerens aktiepost i selskabet måtte anses for afstået, og at parterne efterfølgende har disponeret ud fra dette svar. Såfremt Ligningsrådets svar havde resulteret i, at aktierne ansås for afstået i 1992 ved indgåelsen af afviklingsaftalen, var der mellem parterne enighed om, at overdragelsen af aktieposten ligeledes fandt sted i civilretlig henseende, således at aktieposten og købesummens betaling sker senest 4 uger efter Ligningsrådets svar. Endvidere har klageren - i overensstemmelse med Ligningsrådets forhåndsbesked, som ikke blev påklaget til Landsskatteretten - ikke anset aktierne for afstået i 1992, og klageren har således heller ikke medregnet en avance ved indkomstopgørelsen for dette år. Endeligt anmodes der først i 1996 om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1992, hvilken anmodning alene må antages at have baggrund i, at aktierne - som efter de i 1992 gældende regler i aktieavancebeskatningsloven kunne sælges skattefrit efter udløbet af 5 års fristen i lovens dagældende § 4, stk. 2 og 3, regnet fra nedbringelsen af aktieposten til 24,5 % - efter ændring af reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke længere ville kunne afstås skattefrit, og at afslaget i samme år i øvrigt ikke er påklaget til Told- og Skattestyrelsen.

Allerede på det således foreliggende, hvorefter såvel parterne indbyrdes ved deres disponering som skattemyndighederne har lagt til grund, at afviklingsaftalen ikke indebar en afståelse af klagerens aktier, finder retten, at advokatens anbringende, hvorefter aktierne må anses for afstået i indkomstårt 1992, ikke kan tiltrædes, ligesom sagen i øvrigt ikke findes at være identisk med afgørelsen i TfS 1999.214 H.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler, at det endvidere må lægges til grund, at salget rent faktisk først effektueres i indkomståret 1996. Der blev på ekstraordinær generalforsamling i H1 A/S den 12. januar 1996 truffet beslutning om det udstedende selskabs køb af de klageren tilhørende aktier som led i en kapitalnedsættelse for en samlet pris på 4.492.571 kr. Endvidere fremgår af de i sagen foreliggende oplysninger, at der forud for effektueringen af salget i 1996 var uenighed mellem parterne herom, herunder den 5. december 1995 uenighed vedrørende deponeringsteksten, i hvilken forbindelse det bl.a. fra klagerens advokats side ved skrivelse af 6. december 1995 blev gjort gældende, at klageren herefter ikke kunne godkende, at salget af aktieposten skete til det udstedende selskab, medens det fra modpartens side blev fastholdt, at salget skete til det udstedende selskab. Først i januar 1996 opnåedes der enighed om deponeringsteksten, i hvilken forbindelse vilkårene for såvel salgsretten som køberetten blev ændret, idet salgsretten herunder blev forlænget til 1. maj 1996, således at klageren havde mulighed for subsidiært at kræve, at F1 A/S erhvervede hans aktier, såfremt det udstedende selskab ikke på grund af de selskabsretlige regler kunne gennemføre det forudsatte aktiekøb, ligesom køberetten for NN først trådte i kraft pr. 1. maj 1996, hvorefter den løb til den 1. juli 1996, jf klagerens advokats skrivelser af 5. og 15. januar 1996 samt advokat FL's skrivelse af 11. januar 1996. I øvrigt var frigivelse af bankgarantien betinget af, at klageren - udover at gøre sin salgsret gældende - tiltrådte en aktieoverdragelsesaftale, jf. afviklingsaftalens § 3, stk. 9 samt i øvrigt den fremlagte bankgaranti, og i forbindelse med begæringen den 7. december 1995 om frigivelse af bankgarantien vedstod banken sig også alene garantien, uden at bankgarantien rent faktisk blev frigivet.

Endeligt må det lægges til grund, at aktieposten er medtaget ved formueopgørelsen pr. 31. december 1995 og endvidere oplyses at være deponeret til sikkerhed for mellemværende med Den Danske Bank, jf. selvangivelsesmaterialet for indkomståret 1995, og at aktieposten først for indkomståret 1996 fremtræder som solgt, jf. herved "Indkomst- og formueopgørelse 1996 (underskrevet den 13. marts 1997), siderne 7 og 8. For så vidt det på side 7 anføres, at aktieafståelsen anses at have fundet sted 1. juni 1992, og at der p.t. foregår forhandlinger med Told & Skat om, hvornår aktierne anses for afstået, bemærkes, at Told- og Skatteregionen forinden den 2. oktober 1996 havde meddelt afslag på genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1992.

Efter det således oplyste findes det hverken ud fra indholdet af de mellem parterne indgåede aftaler eller den faktiske disponering godtgjort, at aktieposten i skattemæssig henseende kan anses for afstået forud for indkomståret 1996.

Disse retsmedlemmer kan herefter i overensstemmelse med den påklagede indkomstansættelse tiltræde, at de nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S i relation til aktieavancebeskatningslovens 1, stk. 2, først kan anses for afstået i indkomståret 1996, idet det ikke findes godtgjort, at der forud for indkomståret 1996 er indgået en endelig og bindende aftale vedrørende salget af de omhandlede aktier.

To retsmedlemmer udtaler, at det i overensstemmelse med advokatens alternative opfattelse kan tiltrædes, at de nom. 245.000 kr. aktier i H1 A/S i relation til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, kan anses for afstået i indkomståret 1995. Der er herved henset til, at salgsretten er gjort gældende i indkomståret 1995, og at sagens omstændigheder i øvrigt ikke findes at kunne begrunde, at salget først anses for sket i indkomståret 1996.

I henhold til skattestyrelseslovens § 20, stk. 5, er retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede indkomstansættelse - som der ikke er rejst talmæssige indvendinger imod - stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og Skatteregionen på vegne af Told- og Skattestyrelsen.

Herefter bestemmes

Aktieindkomst
Fortjeneste 3.426.303 kr. ved salg af aktier:	Stadfæstes