I artikler i Børsen henholdsvis den 6. og den 10. juni 2002 fremføres, at Told- og Skattestyrelsen med cirkulæret om pristalsregulering af visse købspriser ved salg af ejendomme snyder nogle sælgere.

Først udtaler skattechef Henning Boye Hansen, BDO Skat, at der ligefrem er tale om, at Told- og Skattestyrelsen i årevis har fortiet, at sælgerne kunne vælge at pristalsregulere købspriserne.

Med andre ord siges, at det er bevidst, at Told- og Skattestyrelsen ikke tidligere har meldt ud om muligheden for pristalsregulering.

Det passer ikke. Spørgsmålet anskues fra en helt forkert synsvinkel, og derfor bliver konklusionen også forkert.

Dernæst kritiserer Hans Henrik Bonde Eriksen, skattemanager i KPMG Skat, at Told- og Skattestyrelsen ikke åbner mulighed for også at pristalsregulere afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på ejendommen. Han mener, at dette er højst besynderligt.

For at få afklaret de rejste spørgsmål vil jeg derfor kort skitsere baggrunden for cirkulæret. Men lad mig starte med det sidste spørgsmål først.

I 1993 blev der - som det også fremgår af artiklerne - gennemført nye regler for beskatning af fortjenester ved salg af fast ejendom. Udgangspunktet var samtidig, at de fortjenester, der var optjent før den nye lov, ikke skulle beskattes efter de nye regler.

Dette blev opnået ved, at sælgeren kunne opgøre fortjenesten på grundlag af ejendommens handelsværdi i 1993 i stedet for ejendommens faktiske købspris.

Hvis ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg ikke gav et retvisende udtryk for handelsværdien, f.eks. som følge af ombygninger eller anden anvendelse af ejendommen, kunne ejeren inden udgangen af 1993 få foretaget en ny vurdering, der så kunne bruges som købspris.

1993-loven gav således sælgeren alle muligheder for at vælge en købspris, der netop svarede til ejendommens handelsværdi i 1993.

Havde sælgeren - af en eller anden grund - købt ejendommen til en særlig høj pris, en pris der med tillæg af afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter var højere end de ovenfor anførte værdier, gav loven sælgeren mulighed for i stedet at anvende den faktiske købspris med tillæg. Der er altså typisk her tale om en situation, hvor ejendommens faktiske handelsværdi i 1993 ikke var tilstrækkelig høj til at afspejle den merpris, som sælgeren i sin tid havde givet for ejendommen, da den blev købt. Med denne særlige valgmulighed ønskede lovgiver at afhjælpe denne situation.

Siden 1999-udgaven er det fremgået af den årlige ligningsvejledning, at i de tilfælde hvor den faktiske købspris anvendes, kan købsprisen pristalsreguleres.

På det seneste har der været rejst spørgsmål om denne pristalsregulering.

I anledning heraf har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at en fortolkning af reglerne betyder, at der kan ske pristalsregulering af den faktiske købesum for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993 efter de regler, der gjaldt før 1993-loven. Dette er præciseret i cirkulæret.

Denne fortolkning af reglerne må ses i sammenhæng med, at der som nævnt ovenfor typisk er tale om en situation, hvor ejendommens faktiske handelsværdi i 1993 ikke var tilstrækkelig høj til at afspejle den merpris, som sælgeren i sin tid havde givet for ejendommen, da den blev købt. Der er derimod ikke tale om en situation, hvor der hen ad vejen er afholdt store forbedringsudgifter.

Hvis der derfor også skulle ske pristalsregulering af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt siden købet af ejendommen, ville man kunne nå frem til en kunstig skabt købspris, der alene var et resultat af reglerne fra før 1993.

Dette er forklaringen på Told- og Skattestyrelsens fortolkning af reglerne.

Angående genoptagelsespørgsmålet kan jeg oplyse, at de almindelige frister for genoptagelse gælder, idet der er tale om en generel fortolkning af regelsættet.

Efter de almindelige regler vil skatteansættelser kun kunne genoptages inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Ansættelser kan ikke ændres, når 3-års fristen er overskredet. Når fristen er overskredet, kan genoptagelse kun ske i ekstraordinære situationer, hvor der er tale om, at hidtidig praksis er underkendt af Landsskatteretten eller af domstolene.

Når Told- og Skattestyrelsen har skrevet om pristalsreguleringen i 1999-udgaven af ligningsvejledningen, skyldes det, at der på dette tidspunkt var rejst tvivl om spørgsmålet.

Det må derfor stå for skattechefens egen regning, når han siger, at Told- og Skattestyrelsen i årevis har fortiet, at sælgerne kunne vælge at pristalsregulere købspriserne.