Fodboldklubben A klager for indkomstårene 1996 og 1997 over, at told- og skatteregionen ikke har godkendt fuldt fradrag for udgifter til traktement til sponsorer mv. i forbindelse med klubbens hjemmekampe.

Det følger af sagens oplysninger, at selskabets primære forretningsområde er at drive professionel fodboldklub. Selskabet beskæftiger sig bl.a. med talentudvikling, køb og salg af spillere, sponsorer, entré- og TV-indtægter samt salg af merchandise.

Det er videre oplyst, at selskabet har indgået aftaler om sponsorater med en række virksomheder. Selskabets sponsorindtægter har i de påklagede indkomstår andraget henholdsvis 9.027.910 kr. i 1996, 11.921.618 kr. i 1997 samt 13.560.727 kr. i 1998. Sponsoraterne er opbygget på baggrund af et generelt koncept, som fremgår af selskabets brochure "sponsorkoncept", som er udarbejdet for hvert af de påklagede indkomstår. Sponsorerne kan herefter deltage i forskellige sponsorklubber. Deltagelse i hver enkel af sponsorklubberne har en grundpris. Selskabet leverer inden for denne grundpris en række ydelser til sponsorerne. F.eks. indgår der følgende i Business-Club sponsoratet for 1998:

• ½ side i kampprogrammet.
• 3 meter skilt på X Stadion.
• 4 reserverede siddepladser til klubbens hjemmekampe i DM- og LP-turneringen samt Europa Cup'en i 1998.
• 4 VIP-kort til traktement før kampen og i pausen.
• 10 ståpladser til samtlige hjemmekampe i DM-turneringen.
• Logo/navn på Business Club-side i kampprogram.
• Gratis deltagelse i to arrangementer pr. år.
• Synliggørelse i Magasin "Business to Business".
• Lodtrækning om 4 rejser til én af klubbens kampe i Europa Cup'en blandt Business Club-medlemmerne.
• Ret til brug af spiller efter nærmere aftale.

Der er mulighed for at ændre på grundydelserne. Dette medfører imidlertid ligeledes ændring af prisen for sponsoratet.

Vedrørende VIP-billetterne er det oplyst, at VIP-kortet giver adgang til: buffet ½ time før kampen i X Stadion med indlæg fra klubbens direktør, 5-10 minutters orientering om kampen m.v. ved klubbens sportschef, samt sandwich og kaffe i pausen. Selskabet køber traktementet hos stadionrestauranten. Restauranten har ingen ejermæssig eller organisatorisk tilknytning til selskabet.

Det er videre oplyst, at der til VIP-arrangementerne alene deltager sponsorer samt personale. Den del af udgifterne som har vedrørt personalet er fradraget som personaleudgifter. De resterende udgifter er fradraget som varekøb.

Told- og skatteregionen har ikke godkendt fuldt fradrag for udgifter til traktement til sponsorer m.v. i forbindelse med klubbens hjemmekampe men har alene godkendt fradrag med 25 % som repræsentationsudgifter andragende henholdsvis 167.674 kr. i 1996, 208.387 kr. i 1997 samt 248.809 kr. i 1998. Regionen har herved bl.a. henvist til, at fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at fradrag for reklameudgifter ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, at regionen ikke finder, at selskabets udgifter kan karakteriseres som reklameudgifter, idet udgifterne er afholdt over for en bestemt kreds af kunder (sponsorer), og ikke en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, at dette gælder uanset selskabet ikke har haft indflydelse på, hvilke konkrete personer der møder op fra sponsorerne. Der er hertil henvist til Vestre Landsrets dom af 7. december 1998 gengivet i TfS 1999.126. Regionen har videre bemærket, at udgifterne anses for repræsentationsudgifter, idet der er tale om udgifter, der er afholdt for at knytte eller bevare kunder (sponsorer), jf. forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 4. Det er videre bemærket, at hele udgiften anses for repræsentationsudgifter uagtet også selskabets medarbejder har deltaget, idet der er tale om en sammenkomst med blandet deltagelse, og idet sammenkomsten er arrangeret i anledning af sponsorernes deltagelse, jf. Skattedepartementets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 14.3.4.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fuld fradragsret i overensstemmelse med det selvangivne.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at udgifterne til traktementet før hjemmekampe er fuldt fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at VIP-billetterne indgår som en del af sponsorydelserne med en konkret pris, at sponsorerne således køber VIP-billetterne i forbindelse med indgåelsen af sponsoraftalen, at enkelte sponsorer efter nærmere aftale kan købe eller fravælge VIP-billetter, udover hvad der ligger i sponsorkonceptet, at VIP-billetterne er en ydelse, som selskabet sælger, og at udgifterne til arrangementet er en udgift, som direkte kan henføres til salg af denne ydelse. Repræsentanten har desuden bemærket, at selskabet naturligvis har overskud på salget af VIP-billetter.

Selskabets repræsentant har endvidere anført, at man står uforstående overfor told- og skatteregionens argumentation om, at der er tale om en repræsentationsudgift, at det er utvivlsomt, at der er tale om indkøb, der direkte kan henføres til salg af en vare, der skaber nettoindtægt for selskabet, og at dette ligeledes bekræftes i Told- og Skattestyrelsens rapport om professionelle sportsklubber af 27. maj 1999. Repræsentanten har videre anført, at det forhold, at der er tale om bespisning, er uden betydning for fradragsretten, da der ikke er tale om repræsentation men salg af en vare, og at der i sagens natur kun er adgang for den bestemte kreds af personer, der har købt VIP-billetter til traktementet før klubbens hjemmekampe.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten bemærker endvidere, at udgifter til repræsentation kan fradrages med 25 % efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forrretningsforbindelser.

Landsskatteretten finder herefter, at der er tale om en repræsentationsudgift, hvorfor der alene kan tilkendes selskabet fradragsret med 25 %, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Retten har herved henset til, at der er tale om en salgssituation, hvor selskabets arrangement tillige har til formål at bevare og udbygge forretningsforbindelsen. Retten finder ikke, at det forhold, at selskabets modydelse er nærmere specificeret, således at bl.a. arrangementerne med spisning er indeholdt i salgsprisen på sponsoratet, kan tillægges selvstændig betydning for den skattemæssige bedømmelse, idet dette ikke anses at fratage ydelsen sin karakter af repræsentation.

Den påklagede ansættelse er derfor at stadfæste.