Dato for udgivelse
15 aug 2006 13:00
Resumé

SKATs sygefravær skal ned. Sygefraværet for det første halvår af 2006 ligger nemlig relativt højt i forhold til det gennemsnitlige sygefravær i staten som helhed.


Sygefraværet i SKAT er nu opgjort for første halvår af 2006, og udgør pr. medarbejder ca. seks dage. Ses der bort fra det længerevarende sygefravær udgør tallet omkring fire dage pr. medarbejder. Fortsætter udviklingen i andet halvår 2006, vil SKATs sygefravær ligge relativt højt i forhold til det gennemsnitlige sygefravær i staten.

- Sygefraværet er for højt, men vi ved ikke entydigt, hvad årsagen er. Det kan naturligvis ikke afvises, at de store forandringer som medarbejderne har været igennem i forbindelse med fusionen af Toldskat og de kommunale skatteforvaltninger har betydning for sygefraværets størrelse, siger Kirsten Otbo, der er direktør for HR.

Det er aftalt, at direktørerne i SKAT har fokus på sygefraværet med henblik på at nedbringe det. SKAT vil hurtigst muligt sætte initiativer i gang, der på sigt kan nedbringe sygefraværet.

Målsætningen er, at SKATs sygefravær på sigt svarer til det gennemsnitlige sygefravær i staten.

Kontakt: SKAT pressetelefon 72 37 09 00