Københavns Byrets dom
af 11. oktober 2000
4C-5637/98
Parter
Neopac A/S
mod
Skatteministeriet, Departementet
Under denne sag, der er anlagt den 9. juni 1998, har sagsøger Neopac A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes at betale til sagsøger kr., 9.038.062 med tillæg af procesrente fra datoen for indbetaling af de enkelte arbejdsmarkedsbidragsrater, og indtil betaling sker.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen drejer sig om krav på tilbagebetaling af ambi opkrævet i perioden 1988 til 1991.
Dommen er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Sagsøger er datterselskab af det finske selskab Metsä-Serla Oyj, og sagsøger har i hele ambiperioden beskæftiget sig med fremstilling af bølgepapemballage.
I ambiperioden afsatte sagsøger ca. 85% af produktionen på det danske marked. Sagsøger var i konkurrence med en række danske producenter. Importørernes andel af markedet udgjorde 6-8%.
Priserne hos sagsøger blev ikke reguleret i forbindelse med ambiens indførelse.
I internt notat af 7. januar 1988 vedrørende arbejdsmarkedsbidrag udarbejdet af sagsøgers daværende direktør, Per Gradman, anføres:
"Den nyligt gennemførte lov om arbejdsmarkedsbidrag på 2,5% med samtidig godtgørelse af visse sociale omkostninger vil for 1888's vedkommende betyde en meromkostning for Neopac på omkring 3 mio. kr.
Skulle denne omkostning neutraliseres, ville det være nødvendigt øjeblikkeligt at gennemføre en prisforhøjelse på omkring 0.8%.
Selvom mange virksomheder i Danmark, heriblandt mange af vore danske leverandører, øjeblikkeligt har sat deres priser i vejret, i visse tilfælde endog med de fulde 2,5%, har vi besluttet os til ikke på nuværende tidspunkt at ændre vore priser. Skulle det på et senere tidspunkt i år blive nødvendigt for os at gennemføre en generel ændring af vore priser som en følge af ændringer i løn- og råvareomkostninger, vil vi naturligvis forbeholde os retten til at indregne effekten af arbejdsmarkedsbidraget m.v.
Der vil utvivlsomt være en del kunder, som stiller spørgsmål om, hvorledes vi agter at behandle loven om arbejdsmarkedsbidrag. Dette memo skulle sætte jer i stand til at besvare sådanne spørgsmål."
I ambiperioden foretog sagsøger 3 prisforhøjelser:
Prisforhøjelse på 4% pr. den 30. maj 1988.
Prisforhøjelse på 5% pr. den 1. januar 1989.
Prisforhøjelse på 5,5% pr. den 2. oktober 1989.
I forbindelse med afskaffelsen af ambien nedsatte sagsøger i januar 1992 priserne med 2,4%.
I notat vedrørende udviklingen i salgspriserne udarbejdet af sagsøger er det bl.a. anført, at den første prisforhøjelse blev realiseret fuldt ud. Målt på måneden umiddelbart forud for prisforhøjelsen var prisforhøjelsen slået helt igennem i løbet af 7 måneder. Prisforhøjelsen skyldtes stigende fragtpriser, råvarepriser og løn/gage på 4,368% på salgskronen.
Den anden prisforhøjelse slog ikke helt igennem. Totalt set blev der kun nået en forhøjelse på 3%. Prisforhøjelsen skyldtes stigende råvarepriser på 5,39% på salgskronen.
Den tredie prisforhøjelse resulterede stort set ikke i højere priser. Prisforhøjelsen skyldtes stigende fragtpriser, råvarepriser og løn med 5,549% på salgskronen.
Sagsøger har under sagen fremlagt udførlige skemaer med tilhørende forklaringsbilag til dokumentation af, at prisforhøjelserne alene, er sket på baggrund af øgede omkostninger. I skemaerne er der foretaget en indexering, og det er anført, at der ved udarbejdelsen er taget højde for en række usikkerhedsmomenter, og at omkostningsstigningerne i realiteten har været højere end anført.
Efter en omfattende korrespondance mellem sagsøger og Told- og Skatteregion Randers meddelte Told- og Skattestyrelsen i skrivelse af 10. marts 1998 sagsøger afslag på det af sagsøger fremsatte krav om tilbagebetaling af ambi. Det er i afgørelsen bl.a. anført:
"Det er styrelsens opfattelse, at selskabet opererer på et marked med fri prisdannelse og at selskabets konkurrencesituation i forhold til andre tilsvarende virksomheder ikke er blevet ikke uvæsentligt forringet som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi.
Styrelsen har ved denne vurdering lagt til grund:
|
- |
at selskabet er dansk producent, |
|
- |
at den danske produktion dækker ca 90% af det danske marked, |
|
-
|
at selskabet reelt kun har været i konkurrence med andre danske producenter, |
|
-
|
at selskabet er ordreproducerende og ikke har været bundet af fastpriskontrakter indgået før den 9. december 1987 (ambilovens vedtagelse), |
|
-
|
at der ikke er noget i selskabets regnskaber der viser, at der er lidt et tab som følge af ambien, |
|
- |
at Neopac har reguleret sine priser fire gange i ambiperioden, reguleringer på mellem 3,5 og 5%, samt nedsat sine priser med 2,4% ved ambiens bortfald, |
|
-
|
at en af konkurrenterne, Danpak A/S, konkret har oplyst, at de procentvise prisstigninger, der fandt sted i ambiårene, er identiske med Neopac's, |
|
- |
at selskabets markedsandel ikke er uvæsentlig, |
|
-
|
at ca. 87% af de råvarer, der indgår i den danske produktion, er af udenlandsk oprindelse, |
|
-
|
at køberne ikke er privatkunder men erhvervsvirksomheder, der havde fradrag for sine momsbelagte udgifter ved deres afregning af ambitilsvar, |
|
- |
at dækningsgraden ikke viser noget om et lidt tab som følge af ambien. |
På grundlag af ovennævnte kombineret med effekten af de samlede sparede arbejdsgiverafgifter m.m., kan styrelsen derfor ikke imødekomme selskabets krav om tilbagebetaling."
Sagsøgers krav er opgjort som indbetalt ambi med fradrag af negativ ambi vedrørende eksport og med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter, beregnet af Told- og Skatteregionen. Der er ikke fremsat indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse af kravet.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af økonomichef Sven Grove Jørgensen, der bl.a. har forklaret, at han frem til 1989 var fuldmægtig hos Told- og Skatteregion Randers, hvor efter han tiltrådte stillingen som regnskabschef hos sagsøger. Nettovirkningen af ambi blev beregnet til 0,8%, hvilket betød, at priserne skulle forhøjes med denne procent for at sagsøger opnåede dækning for ambien. Import og eksport blev holdt ude ved beregningen. Kunderne ville ikke betale mere, og sagsøger kunne således ikke få dækket omkostningerne til ambi. Kunderne ville alene acceptere prisstigninger affødt af øgede omkostninger vedrørende fragt, råvarer og lønninger. Sagsøger har ikke forhøjet priserne med ambi. Prisforhøjelserne er alene sket som følge af forøgede omkostninger til fragt, råvarer og lønninger. Vidnet har udarbejdet de fremlagte notater og beregninger af prisindex. Materialet er udarbejdet ultimo 1992. 89% af de producerede kvadratmetre kunne faktureres. Resten udgjorde bortskæringer m.v. Der er taget udgangspunkt i den solgte mængde for at eliminere lagerudsving. Udgifterne til papir steg kraftigt i ambiperioden. Vidnet har i beregningerne taget højde for usædvanlige udsving. Der er taget udgangspunkt i salgskronen primo i perioden. Vidnet har beregnet omkostningsstigningen excl. ambi til 15%-16% i ambiperioden, medens effekten af prisstigningerne er beregnet til 9,2%. Der har således ikke været plads til at overvælte ambien. De oplysninger, der er fremlagt under sagen, blev også præsenteret for Told- og Skatteregionen. Regionen var positivt stemt og lovede at indstille til tilbagebetaling. Dækningsbidraget siger ikke noget om, hvorvidt ambien har været overvæltet. Man kan højest se på dækningsgraden. Sagsøger omlagde produktionen i ambiperioden fra i hovedsagen traditionelle kasser til standsemateriale til finere æsker. Den første prisforhøjelse på 4% blev realiseret med 4,6%, men priserne på råvarer steg yderligere ved periodens slutning. I december var indexet på 104, men måneden før var index alene på 101,6. De anførte oplysninger om løn og gage dækker de faktisk afholdte omkostninger. Der er i tallene taget højde for besparelsen vedrørende afskaffelsen af visse arbejdsgiverafgifter. Sagsøger tager de priser markedet kan bære. Sagsøger søger omkostningerne dækket mest muligt. Priserne er gældende, indtil sagsøger næste gang foretager prisregulering.
Procedure
Sagsøger har til støtte for påstanden bl.a. anført, at sagsøger har krav på tilbagebetaling af den indbetalte ambi, idet denne ulovligt har været opkrævet hos sagsøger. Sagsøger har ikke forhøjet sine priser i anledning af den opkrævede ambi. Sagsøger har ved det fremlagte dokumentationsmateriale dokumenteret, at der ikke er sket prisforhøjelser til dækning af ambi. Sagsøgte har bevisbyrden for, at sagsøger ved sine priser har fået dækning for ambien. Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde. Sagsøger har dokumenteret, at der ikke er sket overvæltning af ambien. Notatet af 7. januar 1988 dokumenterer, at sagsøger ikke foretog reguleringer i anledning af ambiens indførelse skønt den medførte en merudgift på 0,8%. Det af økonomichef Sven Grove Jørgensen udarbejdede materiale dokumenterer tydeligt, at sagsøgers prisforhøjelser alene har været begrundet i øgede omkostninger til især råvarer men også til fragt og lønninger. Beregningerne viser også, at prisstigninger ikke slog igennem fuldt ud. Der er i prisforhøjelserne ikke levnet plads til dækning af ambien. San Giorgio-dommen fastslår, at der ikke må opstilles formodningsregler, der gør det praktisk umuligt at kræve tilbagebetaling. Comateb-dommen fastslår ligeledes, at sagerne skal afgøres konkret, og at der ikke må opstilles formodningsregler. Det afgørende er, om der er sket overvæltning og ikke om, hvorvidt der har været mulighed for overvæltning. I en række ambisager er der blevet nægtet tilbagebetaling som følge af bevisusikkerhed. Der er ingen bevisusikkerhed i denne sag. Det er oplyst, hvilke omkostninger der er medregnet i priserne. Sagsøger har stadig alt regnskabsmateriale fra ambiperioden. Sagsøgte har ikke gjort noget for at afsvække de klare beviser sagsøger har ført.
Sagsøgte har til støtte for påstanden bl.a. anført, at sagsøger fuldt ud har overvæltet ambien på dennes medkontrahenter. Yderligere tilbagebetaling af ambi vil derfor medføre en ugrundet berigelse af sagsøger, som derfor ikke har krav på tilbagebetaling. Sagsøger har ikke haft monopol eller monopollignende status på markedet, og markedet har ikke været reguleret ved lov. Sagsøger har ageret på et marked med fri prisdannelse. Som følge af ambiens momslignende karakter vil ambien på et marked med fri prisdannelse blive overvæltet fuldt ud på de næste omsætningsled. Sagsøger har i ambiperioden været i konkurrence med andre danske producenter for så vidt angik salg af bølgepapemballage. På denne baggrund gøres det gældende, at omlægning fra arbejdsgiverafgifter til ambi ikke indebar nogen meromkostning for sagsøger set i forhold til sagsøgers danske konkurrenter. Det må således lægges til grund, at omlægningen ikke har medført nogen væsentlig forringelse af sagsøgers konkurrencesituation. Sagsøger har i ambiperioden foretaget prisstigninger. Sagsøger må formodes at have fastsat sine priser således, at virksomheden opnåede maksimal indtjening. Det bestrides i den forbindelse, at de af sagsøger fremlagte kalkulationer dokumenterer, at ambien ikke blev overvæltet på sagsøgers medkontrahenter. Sagsøgers medkontrahenter var momsregistrerede, og ambien har derfor ikke medført en meromkostning for sagsøgers medkontrahenter, idet medkontrahenterne opnåede fradrag i deres ambiregnskab svarende til den betalte ambi. Fastholdelsen af konstante priser har i realiteten medført en prisnedsættelse for sagsøgers medkontrahenter. Bevisbyrden påhviler ikke generelt hverken sagsøger eller sagsøgte. Sagen afgøres af retten efter en fri bevisbedømmelse.
Retten skal udtale
Det er under sagen ubestridt, at opkrævning af ambi var i strid med artikel 33 i Rådets 6. momsdirektiv, og at sagsøger derfor har krav på tilbagebetaling, med mindre ambien anses for overvæltet til næste omsætningsled, og en tilbagebetaling således vil medføre en ugrundet berigelse for sagsøger. Det er videre ubestridt, at tilbagebetaling alene kan ske med fradrag af besparelser i forbindelse med afskaffelsen af en række arbejdsgiverafgifter.
På baggrund af Højesteretsdommene af 15. marts 1994 i Denkavit-sagen og Bose-sagen, samt Højesterets dom af 18. juli 1997 i Monsanto-Searle-sagen lægges det til grund, at ambi på et marked med fri prisdannelse ud fra en isoleret betragtning i almindelighed vil blive overvæltet fuldt ud på senere omsætningsled på samme måde som moms. Det fremgår videre af dommene, at en stillingtagen til, hvorvidt den enkelte virksomhed må antages at have overvæltet ambibeløb på sine aftagere, ikke kan ske med udgangspunkt alene i en isoleret betragtning af ambiens virkninger, idet det tillige må indgå i vurderingen, på hvilken måde omlægningen som helhed påvirkede virksomhedens konkurrencesituation.
Sagsøger drev virksomhed med fremstilling af bølgepap, der hovedsageligt blev afsat på det danske marked. Sagsøger var i konkurrence med en række virksomheder, der ligeledes producerede i Danmark. Alene en lille del af markedet blev dækket gennem import.
Sagsøger har under sagen fremlagt detaljerede beregninger over produktionsomkostninger i ambiperioden. På baggrund af det fremlagte materiale, der ikke er blevet imødegået med beregninger foretaget af sagsøgte, lægger retten til grund, at de af sagsøger i ambiperioden foretagne prisforhøjelser alene dækkede øgede omkostninger til især råvarer men også øgede omkostninger til fragt og lønninger. Det er af sagsøger oplyst, at prisforhøjelserne i ambiperioden ikke fuldt ud dækkede stigningen i sagsøgers omkostninger.
Det lægges til grund, at sagsøger ud fra en vurdering af markedsforholdene har fastsat udsalgspriserne bedst muligt. Sagsøger har haft en afgørende indflydelse på fastsættelsen af udsalgspriserne og har ikke været tvunget til at afsætte til nøje fastlagte priser uden mulighed for afvigelser. Uanset, at sagsøgers omkostninger til råvarer, transport og lønninger steg med et større beløb end sagsøgers udsalgspriser, findes sagsøger som følge af de markedsforhold hvorunder sagsøger har afsat produkterne, at have haft plads til at indregne ambien i priserne, og ambiens momslignende karakter må også i denne sag tillægges så betydelig vægt, at det anses for godtgjort, at sagsøger har overvæltet ambien til næste omsætningsled. På denne baggrund finder retten, at tilbagebetaling vil medføre en ugrundet berigelse for sagsøger, hvorfor sagsøgte frifindes for den af sagsøger nedlagte påstand.
Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, frifindes for den af sagsøger, Neopac A/S, nedlagte påstand. Inden 14 dage betaler sagsøger til sagsøgte kr. 150.000 i sagsomkostninger.