Dato for udgivelse | 04 Jun 2002 10:54 |
Resumé | Tilbagebetaling af registreringsafgift |
Det er fra 1. juni 2002 muligt at få tilbagebetalt registreringsafgift, hvis man udfører sin brugte bil eller motorcykel til udlandet. Det er en betingelse, at der er betalt registreringsafgift, da køretøjet oprindelig blev indregistreret her i landet.
Afgiften kan kun tilbagebetales, hvis køretøjet er afmeldt fra motorregisteret og udført til enten et andet EU-land eller et land uden for EU.
Der betales et gebyr på 150 kr. for hver ekspedition.
Hvor meget kan tilbagebetales?
Der tilbagebetales et beløb, som svarer til den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet.
Fra afgiftsbeløbet bliver der fratrukket 15 pct, dels for at tilbagebetalingen ikke må få karakter af eksportstøtte, dels så der ikke sker tilbagebetaling af det, der svarer til den normale forhandleravance.
Eksempel:
½ år gammel bil er vurderet til en handelspris på |
200.000 kr. |
Registreringsafgiften heraf er ca. |
117.400 kr. |
- 15 % |
17.610 kr. |
Der kan tilbagebetales en registreringsafgift på |
99.790 kr. |
Hvem fastsætter handelsprisen
?
Handelsprisen bliver fastsat af vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer. Vurderingen skal foretages, før køretøjet udføres.
Mere information
Se pjece om tilbagebetaling af registreringsafgift her.
Se pjece om tilbagebetaling af registreringsafgift her.