Morgenavisen Jyllands-Posten omtaler i en artikel den 15. maj 2002 under den stærkt misvisende overskrift "Skattefribillet til børsselskaber" en hård kritik af skattemyndighedernes administration af lovgivningen i forbindelse med børsnoterede selskabers opkøb af egne aktier.
Artiklen bærer præg af både fejl og misforståelser.
Det skal indledningsvis præciseres, at den eventuelle "skattefribillet" ikke sendes til selskabet, da tilbagekøbet af egne aktier ikke har nogen skattemæssig betydning for selskabet, der køber sine egne aktier. Beskatningen sker derimod hos aktionærerne, der sælger aktier tilbage til selskabet.
Regleren om beskatningen ved salg af aktier til det udstedende selskab findes i ligningslovens § 16 A og 16 B. Salgssummen ved salg tilbage til det udstedende selskab anses efter de nævnte bestemmelser i ligningsloven for udbytte, medmindre den sælgende aktionær inden salget gennemføres har opnået en dispensation, der betyder, at beskatningen ved salget sker efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, der beskatter fortjenesten ved investeringen. Dispensationen betyder således, at salg til det udstedende selskab ligestilles med ethvert andet salg af aktier og dermed en lempeligere beskatning end udbytte.
Det er også formålet med dispensationsreglen.
Reglerne i ligningslovens § 16 A og B er såkaldte værnsregler, der giver skattemyndighederne mulighed for at gribe ind, hvis et selskab forsøger at begunstige sine aktionærer ved at købe egne aktier i stedet for på sædvanlig vis at udlodde udbytte. Der gives derfor ikke dispensation for beskatningen efter udbyttereglerne, hvis tilbagekøbet har karakter af skjult udbytte.
Det er bl.a. en forudsætning for at opnå en sådan dispensation, at aktierne købes tilbage til en kurs, der svarer til handelsværdien og ikke til en opskruet værdi, der reelt er udbytte. Ved behandlingen af ansøgninger om dispensation kontrollerer skattemyndighederne netop den kurs, aktierne købes for. For børsnoterede selskaber er børskursen udtryk for aktiens handelsværdi. Hvis selskabet køber egne aktier til børskurs opnår aktionæren samme pris, som ved at almindeligt salg over Københavns Fondsbørs. Ved tilbagekøb af unoterede aktier er værdiansættelsen noget vanskeligere. Langt de fleste dispensationer vedrører dog handel med børsnoterede aktier.
Det antydes også i artiklen, at der ikke betales udbytteskat ved disse opkøb og at dette skulle betyde tab af skatteindtægter for staten. Udbytteskatten er som en bekendt en kildeskat, der fratrækkes ved udbetalingen af aktieudbytter. Hvis aktionæren inden salget af sine aktier til det udstedende selskab har fået en dispensation hos skattemyndighederne, er salgssummen ikke aktieudbytte, og der skal ikke tilbageholdes udbytteskat. Og udbytteskatten har intet med selskabets skatteforhold at gøre.
Told- og Skattestyrelsen og andre skatteansættende myndigheder behandler et betydeligt antal ansøgninger om dispensation efter bestemmelsen i (primært) ligningslovens § 16 B, stk. 2. I alle tilfælde kontrolleres det bl.a. , at prisen for aktien svarer til handelsværdien og ikke indeholder en skjult udbetaling af skattepligtigt aktieudbytte. Langt de fleste ansøgninger vedrører salg af børsnoterede aktier og giver sjældent anledning til problemer.
Der er således ikke tale om lemfældig eller manglende administration af reglerne. Skattemyndighederne sikrer ved sin administration af reglerne, at aktionærer, der sælger aktier til det udstedende selskab, betaler den korrekte skat, hverken mere eller mindre.