SEL § 32 medfører, at danske moderselskaber (og fonde) bliver beskattet af indkomsten i kontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.

SEL § 32 gælder for alle datterselskaber - uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende, og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Herved er der ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS.

Det er en forudsætning for, at CFC-beskatning kan ske, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Datterselskabets CFC-indkomst skal udgøre mere end 1/2 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår

2) CFC-beskatningen gennemføres kun, hvis datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 % af selskabets samlede aktiver

3) Moderselskabets aktier i datterselskabet må ikke være aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsforeningsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

4) Moderselskabets aktier i datterselskabet må ikke ejes gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.

Betingelserne fremgår af SEL § 32, stk. 1.