Tidligere instans: Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2000, 11. afdeling, B-0028-99

Vestre Landsrets dom
af 31. oktober 2000
11. afdeling, B-0028-99

Parter

J & B International I/S ved interessenterne Kurt Jahns og Michael Lynge Bendtsen
(Advokat Per Ekelund)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Tom Holsøe).

Afsagt af landsdommerne

Bjarne Christensen, Olav D. Larsen og Ole Høyer (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 6. januar 1999, har sagsøgeren, J & B International I/S ved interessenterne Kurt Jahns og Michael Lynge Bendtsen, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, skal anerkende, at efteropkrævning af et told- og afgiftsbeløb på 387.699 kr. er uberettiget.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at opkrævning af told- og afgiftsbeløb vedrørende godsregistrering nr. 2107 16 0063 er uberettiget, og at told- og afgiftsbeløbet for de øvrige forsendelser er 91.525 kr.

Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at told- og afgiftsbeløbet vedrørende de tre godsregistreringer udgør 289.163 kr.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos Told- og Skatteregion Vejle.

Sagens omstændigheder er følgende

Sagsøgeren, der er et speditionsfirma, blev ved skrivelse af 21. juli 1995 fra Proneco, S.L., Spanien, anmodet om at afhente et antal containere med varer i Århus Havn og sørge for den videre transport af varerne. Skibstransporten til Århus blev forestået af Hanjin Shipping, hvis lokale agent i Århus var Erik Aaen Shipping A/S.

Af et konnossement fra Hanjin Shipping vedrørende 5 af disse containere fremgår, at afsenderen var China Artex (Holdings) Corporation Shandong Company. Containerne er benævnt CAXU 4140004, CAXU 4140663, CAXU 4141079, CAXU 4136848 og TRIU 3812171, og den samlede vægt er angivet til 61.150,50 kg. Af en faktura fremgår, at indholdet var forskellige tekstilvarer, pakket i 2518 kartoner, og at det samlede fakturabeløb var 404.428,80 USD.

Af nogle fremlagte godsdeklarationsdokumenter fremgår, at Erik Aaen Shipping A/S den 21. juli 1995 hos Told- og Skatteregion Århus blev registreret som varemodtager af 540 kartoner T-shirts fra container CAXU 4136848 under godsregistreringsnummer 2107 16 0063, 584 kartoner T-shirts fra container CAXU 4141079 under godsregistreringsnummer 2107 16 0059 og 181 kartoner T-shirts fra container TRIU 3812171 under godsregistreringsnummer 2107 16 0047.

Ved telefaxskrivelse af 31. juli 1995 til Told- og Skatteregion Århus anmodede Erik Aaen Shipping A/S om, at blandt andre disse godsregistreringsnumre blev flyttet til sagsøgeren.

Af godsregistreringsdokumenter af 4. august 1995 fremgår, at 61 kartoner tekstiler, oprindelig registreret under godsregistreringsnummer 2107 16 0059, blev omregistreret til sagsøgeren under nyt godsregistreringsnummer 2107 65 5094, og at 43 kartoner tekstiler, oprindelig registreret under godsregistreringsnummer 2107 16 0047, tilsvarende blev omregistreret under nyt godsregistreringsnummer 2107 65 5095.

I et fragtbrev af 4. august 1995 er sagsøgeren angivet som afsender af 644 kartoner tekstiler fra Fredericia til det portugisiske selskab RIANCA på en adresse i Barcelona, Spanien. Som transportør er angivet Marcon Transport, Vemmelev. Fragtbrevet er forsynet med en påtegning om, at modtageren er ansvarlig for toldberigtigelse af varerne.

Ved skrivelse af 4. august 1995 meddelte sagsøgeren H. S. Spedition I/S, som sagsøgeren benyttede som grænsespeditør, at tre lastbiler, herunder en lastbil med registreringsnummer SN 4322 medbringende de 644 kartoner tekstiler, ville ankomme til grænsen samme dag. Af skrivelsen fremgår godsregistreringsnumrene for de pågældende varer. I skrivelsen er videre anført:

"Venligst send kopi af afstemplet T-doc. til os ved afgang ...."

I et såkaldt T-dokument, der er udfærdiget den 4. august 1995 af H. S. Spedition I/S vedrørende de 644 kartoner, er sagsøgeren angivet som afsender/eksportør og Transfesa Portugal L D A Freigt Forwarders som modtager. Som hovedforpligtet er angivet H. S. Spedition I/S. Den rubrik, der er afsat til påtegning om kontrol fra afgangstoldstedet, er ikke afstemplet af toldmyndighederne.

H. S. Spedition I/S udfærdigede tillige en forpligtelseserklæring for toldgods. Erklæringen blev ikke underskrevet. H.S. Spedition I/S tilsendte sagsøgeren en faktura af 11. august 1995 vedrørende det udførte arbejde samt kopi af det udfærdigede T-dokument.

Ved skrivelser af 20. august 1995 fremsatte Told- og Skatteregion Vejle over for sagsøgeren påkrav om toldberigtigelse af varerne med godsregistreringsnumrene 2107 65 5094 og 2107 65 5095. Tilsvarende påkravsskrivelse vedrørende godsregistreringsnummer 2107 16 0063 blev samme dag fremsendt til Erik Aaen Shipping A/S.

Erik Aaen Shipping A/S besvarede regionens påkrav ved den 24. august 1995 at genfremsende sin telefaxskrivelse af 31. juli 1995. Herefter blev også godsregistreringsnummer 2107 16 0063 i sagsøgtes edb-system registreret med sagsøgeren som varemodtager. Der blev ikke givet meddelelse til sagsøgeren herom.

Sagsøgeren besvarede de to påkrav ved den 31. august 1995 at fremsende kopi af T-dokument samt faktura fra H. S. Spedition I/S til Told- og Skatteregion Vejle.

Ved skrivelse af 29. juli 1996 anmodede Told- og Skatteregion Vejle Told- og Skatteregion Sønderborg om at foretage verifikation hos de portugisiske myndigheder af bl.a. godsregistreringsnumrene 2107 16 0059 og 2107 16 0063.

I skrivelse af 19. november 1996 til Told- og Skatteregion Vejle rejste Told- og Skatteregion Sønderborg spørgsmålet, om der vedrørende godsregistreringsnumrene 2107 16 0063, 2107 65 5094 og 2107 65 5095 var afgivet en forsendelse på disse godsregistreringsnumre.

Ved skrivelse af 22. januar 1997 fremsendte Told- og Skatteregion Vejle til Told- og Skatteregion Sønderborg kopi af et T-dokument vedrørende de pågældende godsregistreringsnumre, idet det oplystes, at dokumentet var udtaget ved ransagning hos sagsøgeren.

Ved enslydende skrivelser af 15. august 1997 til Kurt Jahns og Michael Lynge Bendtsen fremsatte Told- og Skatteregion Vejle krav om betaling af told og moms af de omhandlede varer opgjort således:

"	Toldværdi	19882 kg af 48 kr pr kg =	954.336 kr.
	Told	12,5 % af 954.336 kr =	119.292 kr.
	Moms	25 % af954.336 kr + 119.292 kr =	268.407 kr.
	I alt		387.699 kr.	"

Om opgørelsen fremgår af skrivelsen:

"Beløbet er skønsmæssigt ansat efter tilgængelige oplysninger om mængde og værdi af importerede T-shirts fra Kina, jf. Danmarks Statistiks Statistikservice, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande - januar - september 1995. Der er i denne periode importeret 1.556.800 kg. til en værdi af 75.752.000 kr., hvilket giver en gennemsnitspris på 48 kr pr kg."

Ved skrivelse af 4. december 1997 fra Told- og Skatteregion Vejle til sagsøgerens advokat fastholdt regionen afgørelsen. Af skrivelsen fremgår blandt andet følgende:

"Rigspolitiets Rejseafdeling har udfærdiget politirapport i forbindelse med afhøring af chauffør Svend Erik Jørgensen.

.....

Det fremgår af en senere afhøringsrapport, at chaufføren fik T-dokumentet i sagen med, men at brevet med dette ikke blev åbnet. Dette skyldtes, at chaufføren (Svend Erik Jørgensen) i firmaet H. S. Spedition, Padborg, blev bedt om at skrive under på en såkaldt forpligtelseserklæring, hvilket han ikke ville.

HS Spedition nægtede derfor at give ham kautionsattest, hvilken chaufføren skulle fremvise hos afgangstoldstedet sammen med T-forsendelsesdokumentet."

Ved skrivelse af 8. april 1998 påklagede sagsøgerens advokat Told- og Skatteregion Vejles afgørelse til Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen traf den 9. oktober 1998 følgende afgørelse:

"....

Told- og Skattestyrelsen fastholder regionens afgørelse med den af regionen anførte begrundelse, hvortil styrelsen yderligere kan tilføje:

Der blev til Deres klient, som varemodtager og dermed den som hæfter for told- og afgifter, jf. § 18, stk. 1, og § 30, stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 12. juli 1996 med senere ændringer (toldbehandlingsbekendtgørelsen) foretaget 3 godsregistreringer den 21. juli 1995:

2107 16 0063
2107 65 5094
2107 65 5095

som i alt omfattede 644 krt. T-shirts med T 1-status fra Kina.

Godsregistrerede varer skal i henhold til § 31, stk. 1 og 2, i toldbehandlingsbekendtgørelsen, senest 10 hverdage efter registreringsdagen angives til fortoldning eller udførsel fra det danske toldområde.

Told- og Skatteregion Vejle udfærdigede den 20. august 1995 et påkrav for godsregistreringerne 2107 65 5094 og 2107 65 5095, i henhold til § 42 i toldbehandlingsbekendtgørelsen, som pålægger varemodtageren inden 3 dage at indsende en fortoldningsangivelse. Såfremt angivelsen ikke indsendes foretager regionen en skønsmæssig ansættelse af told- og afgiftsbeløbet, jf. nævnte § 42 i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Regionen udsendte ved en fejl ikke et påkrav for godsregistrering 2107 16 0063.

Deres klient fremsendte herefter kopi af en forsendelsesangivelse, omfattende 644 krt. T-shirts med deres klient som afsender, Firmaet Transfesa Portugal LDA Freight Forwarders, Cais No. 4./Estacao Devezas 4400 Portugalia, Portugal, som modtager og med selskabet H S Spedition I/S som hovedforpligtet.

Forsendelsesangivelsen indeholder i rubrik 40 og 44 en angivelse af, at forsendelsen omfatter alle 3 åbentstående godsregistreringsnumre. Af forsendelsesangivelsen fremgår det, at toldstedet i Oporto i Portugal var det planlagte bestemmelsestoldsted.

Det er eksemplar 1 af angivelsen, afgangstoldstedets eksemplar, Deres klient fremlagde kopi af.

Regionen accepterede i første omgang denne angivelse som grundlag for af foretage en berigtigelse af de 3 åbentstående godsregistreringer. Dette skete på trods af, at angivelsen og dermed varerne, ikke har været frembudt for afgangstoldstedet, hvilket vil sige, at de godsregistrerede varer ikke er overgået til en toldprocedure, jf. artikel 4, nr. 16, i toldkodeksen (Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 med senere ændringer). Dermed er hæftelsen for told- og afgiftsbeløbet ikke overgået til en anden juridisk person. EU's forsendelsesregler finder således på denne baggrund ikke anvendelse i den konkrete sag.

Selvom den konkrete sag ikke kan behandles efter EU's forsendelsesregler, da denne toldprocedure ikke blev indledt, jf. artikel 348 i gennemførelsesbestemmelserne, er det styrelsens opfattelse, at det ville have betydning for sagen, såfremt der var fremlagt bevis for varernes overgang til en anden toldprocedure. Dette kunne f.eks. have været tilfældet, såfremt der var fremlagt en fortoldningsangivelse fra et andet EU-land.

Det fremgår ikke af sagen, hvorvidt forsendelsesangivelsen der tilsyneladende var tiltænkt anvendt for transporten af varerne, har været frembudt for bestemmelsestoldstedet i Oporto eller ved en andet faktisk bestemmelsestoldsted, eventuelt i form af et ankomstbevis, jf. artikel 356 og 357 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 med senere ændringer).

Toldmyndighederne kan indenfor en frist på 3 år efter datoen for toldskyldens opståen underrette debitor om toldskyldens størrelse, jf. artikel 221 i toldkodeksen.

Det forhold at regionen i første omgang har accepteret at afslutte (berigtige) de omhandlede 3 godsregistreringer på baggrund af fremlæggelse af ufuldstændige dokumenter, forhindrer ikke at toldmyndighederne indenfor nævnte 3-års frist kan rejse krav om told- og afgifter, når der efterfølgende opdages fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med en tidligere accepteret toldbehandling, jf. ovennævnte artikel 221 i toldkodeksen.

Toldskylden for de 644 krt. T-shirts, som er omhandlet af de 3 nævnte godsregistreringer opstår med henvisning til artikel 221 i toldkodeksen, samt artikel 203, subsidiært artikel 204, i toldkodeksen, hvorefter toldskyld ved indførsel er opstået når varerne unddrages toldtilsyn. In casu fraføres den midlertidige opbevaringsadresse i forbindelse med godsregistreringen uden at overgå til en toldprocedure, jf. artikel 4, nr. 16, i Toldkodeksen.

Efter toldkodeksens artikel 203, stk. 3, subsidiært artikel 204, stk. 3, fastslås det hvem der er debitor. Af artikel 213 i toldkodeksen fremgår endvidere at Deres klient i givet fald hæfter solidarisk sammen med eventuelle øvrige debitorer. Der er i sagen ikke af Told*Skat rejst krav overfor andre debitorer end Deres klient.

...."

Sagsøgerens subsidiære påstande er opgjort på baggrund af en gennemsnitspris beregnet ud fra det samlede fakturabeløb på 404.428,80 USD sammenholdt med den samlede vægt ifølge konnossementet på 61.150,50 kg., hvilket giver en gennemsnitspris på 6,61 USD eller 36,36 kr. pr. kg.

Den subsidiære påstand er på grundlag af denne gennemsnitspris opgjort som told og moms af varerne omfattet af godsregistreringsnumrene 2107 65 5094 og 2107 65 5095 og den mere subsidiære påstand som told og moms vedrørende alle tre godsregistreringsnumre.

Kurt Jahns har forklaret, at han er uddannet speditør. Han har arbejdet inden for branchen siden 1979 og har beskæftiget sig med både vej-, bane- og skibstransport og behandlingen af dokumenter i forbindelse hermed. I 1994 startede han selvstændig speditørvirksomhed sammen med Michael Lynge Bendtsen. Fra tidligere ansættelsesforhold kendte han Volker Schmidt, der nu arbejdede for et transportfirma ved navn Maldi, som opererede fra Schweiz og London. Det var hans indtryk, at Maldi også var mellemhandler. Sagsøgeren udførte en del transportopgaver for Volker Schmidt og Maldi. Nogle gange fakturerede sagsøgeren til Maldi, andre gange direkte til varemodtagerne. Gennem Maldi kom sagsøgeren i kontakt med Proneco S.L., der bestilte den transport, der er omhandlet i denne sag. Han har skrevet fragtbrevet vedrørende transporten. Den modtageradresse, der er angivet i fragtbrevet, er meddelt telefonisk af Maldi og svarer formentlig til adresseangivelsen i en rembours. Det er ikke usædvanligt, at der er forskel på modtageradressen og leveringsadressen. Påtegningen om, at der er tale om toldgods, er rettet til varemodtageren. Forinden udførelsen af transporten fik sagsøgeren tilsendt de originale fragtdokumenter, herunder konnossement, og afhentede containerne i Århus Havn. Herfra blev de bragt til sagsøgerens forretningssted i Fredericia, hvor varerne blev omladet til eksportbiler. Sagsøgeren havde tidligere benyttet Marcon Transport ApS. Chaufføren fik ved transportens begyndelse oplysning om transportens indhold og bestemmelsessted og udleveret CMR-fragtbrev samt pakkeliste. Chaufføren fik også instruks om at afhente tolddokumenter i Padborg hos sagsøgerens grænsespeditør, H. S. Spedition I/S. De godsregistreringsnumre, der er anført i brevet af 4. august 1995 til H. S. Spedition, har han modtaget fra Erik Aaen Shipping A/S. Han blev hverken af chaufføren eller grænsespeditøren kontaktet om de problemer, der opstod i Padborg den 4. august 1995. Hvis han var blevet kontaktet, ville han have løst problemet. Sagsøgeren modtog efterfølgende fra H. S. Spedition I/S faktura samt kopi af T-dokumentet, og han fik heller ikke i den forbindelse besked om, at transporten ikke var åbnet. Han regnede derfor med, at toldproceduren i Padborg var blevet gennemført planmæssigt. Det normale forløb var, at chaufføren hentede tolddokumenterne hos grænsespeditøren og derefter bragte dem til toldkontoret, hvor de blev stemplet. Sagsøgeren modtog normalt ikke kopi af det afstemplede tolddokument, men nogle gange afleverede chaufføren en kopi. Der afregnedes normalt over for vognmandsfirmaet, når sagsøgeren modtog CMR-fragtbrevet retur med kvittering for modtagelsen. I overensstemmelse hermed betalte sagsøgeren fakturaen fra Marcon Transport ApS, da CMR-fragtbrevet var kommet retur med kvittering for leveringen i Barcelona. Efter modtagelsen af påkravene af 20. august 1995 rettede han telefonisk henvendelse til Told- og Skatteregion Vejle, hvor han talte med Ingelise Rasmussen. De var enige om, at det ikke var logisk, at der kun var sendt påkrav vedrørende to af de tre godsregistreringer, og at der måtte være sket en fejl, idet der ikke kunne være åbnet en transport vedrørende en af registreringerne, men ikke vedrørende de to andre. Det aftaltes, at han skulle sende sin arbejdskopi af tolddokumentet samt fakturaen fra H. S. Spedition I/S til regionen, som så ville se på sagen og om fornødent kontakte sagsøgeren igen. Han sendte papirerne til regionen den 31. august 1995 og hørte ikke mere, før han ved skrivelsen af 15. august 1997 blev afkrævet beløbet på 387.699 kr. I mellemtiden var samarbejdet med Maldi ophørt, da det i forbindelse med en anden transport i 1996 havde vist sig, at tolddokumenterne ikke var behørigt afsluttet. Da sagsøgeren bad Maldi om dokumentation, trak det i langdrag. På et tidspunkt "forsvandt" Maldi fuldstændigt, og der blev indledt en politiundersøgelse af sagen.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand anført, at sagsøgeren alene har handlet som speditør og ikke som varemodtager. Som følge heraf hæfter sagsøgeren ikke for kravet, idet hverken toldlovens § 39, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1172 af 22. december 1994 om toldbehandling § 31, stk. 2, eller bestemmelserne i EF-toldkodeks artikel 203 og 204 hjemler en sådan hæftelse. Sagsøgeren har endvidere henvist til, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet og fejl og forsømmelser i forbindelse med inddrivelsen af kravet, idet sagsøgte allerede i forbindelse med fremsendelsen af påkravene af 20. august 1995 burde have konstateret, at der ikke var påbegyndt en forsendelsesprocedure for varerne. Sagsøgeren havde på daværende tidspunkt grund til at tro, at den sædvanlige procedure var blevet fulgt, da man ikke havde hørt andet fra H. S. Spedition I/S eller Marcon Transport ApS. Sagsøgeren indsendte i august 1995 efter telefonsamtalen med Ingelise Rasmussen de dokumenter, man var i besiddelse af, og måtte herefter gå ud fra, at regionen ville vende tilbage, hvis der fortsat var problemer. Først ved skrivelsen af 15. august 1997 hørte sagsøgeren mere til sagen. På dette tidspunkt var et eventuelt erstatningskrav mod H. S. Spedition I/S og Marcon Transport ApS forældet efter reglerne i henholdsvis NSAB og CMR-loven. Endvidere var det da ikke muligt at undersøge, om varerne var blevet fortoldet eller toldfritaget. Endelig har sagsøgeren under hele forløbet været i god tro. Under disse omstændigheder må sagsøgtes passivitet og fejl bevirke, at kravet er bortfaldet.

Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at sagsøgte ikke har fremsendt påkrav til sagsøgeren vedrørende godsregistreringsnummer 2107 16 0063, jf. bekendtgørelse om toldbehandling § 43. Sagsøgte har heller ikke dokumenteret, at sagsøgeren efterfølgende er registreret som modtager af denne del af varerne. En intern registrering hos sagsøgte er uden betydning, og sagsøgeren hæfter derfor kun for den del af kravet, der vedrører de to andre godsregistreringsnumre. Efteropkrævning hos sagsøgeren vedrørende nummer 2107 16 0063 er udelukket i medfør af toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b, fordi den manglende bogføring af dette afgiftsbeløb kan henføres til fejl begået af toldmyndighederne.

Til støtte for sin mere subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at gennemsnitsprisen på varerne må beregnes ud fra den faktiske fakturapris og ikke ud fra den gennemsnitspris, sagsøgte har anvendt.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand anført, at sagsøgeren som varemodtager hæfter for betalingen af told- og afgiftsbeløbet på 387.699 kr. Sagsøgeren er - i henhold til sagsøgerens aftale med Erik Aaen Shipping A/S herom - blevet registreret hos sagsøgte som modtager af varerne under alle tre godsregistreringsnumre og har også rent faktisk afhentet dem i Århus Havn og sørget for den videre forsendelse ud af Danmark. Sagsøgeren var herefter i medfør af EF-toldkodeks artikel 37, jf. artikel 48, forpligtet til at sørge for, at varerne blev angivet til en af de toldmæssige bestemmelser, der er tilladt. Da varerne er videreforsendt, uden at de er undergivet nogen toldprocedure, er der opstået en toldskyld i medfør af EF-toldkodeks artikel 203 og 204. Sagsøgeren, som har henført varerne under toldproceduren for midlertidig opbevaring, hæfter for den opståede toldskyld. Dette følger af såvel EF-toldkodeks artikel 203, stk. 3, artikel 204, stk. 3, toldlovens § 39 og toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 2. Det er uden betydning, at sagsøgeren først den 24. august 1995 hos sagsøgte blev registreret som varemodtager. Der er endvidere ikke af sagsøgte begået fejl eller udvist passivitet, der kan bevirke, at kravet ikke kan gøres gældende. Sagsøgte tilkendegav i de to påkravsskrivelser af 20. august 1995 til sagsøgeren, at disse varer ikke var angivet til fortoldning eller udførsel. Pligten til at angive varerne til fortoldning påhvilede sagsøgeren, og det kan ikke tillægges betydning, at det muligvis skyldes forhold hos vognmandsfirmaet eller grænsespeditøren, at T-dokumentet ikke blev frembudt for toldmyndigheden i Padborg. Sagsøgeren forsømte at kontrollere forholdet. Endvidere er betingelserne i EF-toldkodeks artikel 220, stk. 2, for at undlade at foretage efteropkrævning ikke opfyldt. Den fejl, Told- og Skatteregion Vejle eventuelt har begået, består i givet fald i, at regionen ikke efter sagsøgerens henvendelse af 31. august 1995 konstaterede, at T-dokumentet ikke var frembudt for nogen toldmyndighed. På dette tidspunkt var varerne bragt ud af landet, og toldskylden var allerede opstået. Sagsøgeren var heller ikke i god tro, da sagsøgeren ikke sikrede sig, at åbning af T-dokumentet rent faktisk var sket. Endelig er samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter ikke overholdt, netop fordi T-dokumentet aldrig blev frembudt for myndighederne. EF-toldkodeks artikel 220, stk. 2, kan således ikke finde anvendelse, og da bestemmelsen efter sin karakter er umiddelbart anvendelig her i landet og har forrang for eventuelt modstridende nationale regler, kan anvendelse af dansk rets almindelige regler om retsfortabende passivitet ikke føre til, at betingelserne for bortfald af kravet bedømmes lempeligere for sagsøgeren end efter EF-toldkodeks. Der er ikke grundlag for at anfægte sagsøgtes beløbsmæssige opgørelse af kravet. Det er ikke ud fra sagens oplysninger muligt at se, hvad fakturaprisen var på netop de varer, der var omfattet af de pågældende godsregistreringsnumre, og den beregning, som sagsøgerens subsidiære påstande er baseret på, er derfor usikker. Toldmyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse efter bekendtgørelse om toldbehandling § 43 kan ikke tilsidesættes.

Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøgte anført, at hvis landsretten tilsidesætter det skøn, toldmyndighederne har udøvet, bør sagen hjemvises til den relevante toldmyndighed, som herefter på ny kan opgøre toldskylden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren indgik i juli 1995 aftale med Proneco, S.L, om at afhente tekstilvarerne i Århus og sørge for den videre transport til Spanien. Erik Aaen Shipping A/S, som da var registreret som varemodtager hos Told- og Skatteregion Århus, blev underrettet om aftalen, og Erik Aaen Shipping A/S anmodede den 31. juli 1995 regionen om at ændre godsregistreringerne, således at sagsøgeren blev registreret som varemodtager vedrørende de tre godsregistreringsnumre. I overensstemmelse hermed blev sagsøgeren den 4. august 1995 registreret som varemodtager vedrørende to af numrene og senere samme måned som varemodtager vedrørende det tredje nummer, 2107 16 0063.

Under disse omstændigheder, og da sagsøgeren iværksatte transporten til Spanien af varerne omfattet af alle tre godsregistreringsnumre, må det lægges til grund, at toldmyndighederne med rette har registreret sagsøgeren som varemodtager også for så vidt angår nummer 2107 16 0063.

Sagsøgeren antog Marcon Transport ApS til at udføre transporten til Spanien og antog H.S. Spedition I/S som grænsespeditør. Varerne blev udført af Danmark den 4. august 1995 uden at være angivet til fortoldning og uden at være undergivet nogen anden toldprocedure, idet det udfærdigede T-forsendelsesdokument ikke blev frembudt for toldmyndigheden i Padborg. Sagsøgeren foretog ikke nogen kontrol af, om T-dokumentet var blevet frembudt for toldmyndigheden.

Det følger af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, sammenholdt med toldlovens § 39 og EF-toldkodeks artikel 203, stk. 3, og artikel 204, stk. 3, at sagsøgeren som registreret varemodtager hæfter for den toldskyld, der er opstået i anledning af, at varerne ikke er blevet angivet til en tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

Sagsøgeren havde mulighed for at kontrollere, om det udfærdigede T-dokument den 4. august 1995 var blevet frembudt for afgangstoldstedet, men som anført foretog sagsøgeren ikke en sådan kontrol. På den baggrund har sagsøgeren ikke handlet i god tro som krævet i EF-toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b. Allerede derfor er toldmyndighederne ikke i medfør af denne bestemmelse afskåret fra at foretage efteropkrævning.

Det havde været naturligt, at Told- og Skatteregion Vejle efter modtagelsen af sagsøgerens skrivelse af 31. august 1995 med kopi af dokumenter vedrørende transporten havde undersøgt forholdet og derefter orienteret sagsøgeren om, at T-dokumentet ikke var blevet åbnet af toldmyndighederne. Told- og Skatteregion Vejle rettede imidlertid ikke henvendelse til sagsøgeren, før regionen i august 1997 fremsatte krav om betaling. Dette tidsforløb må sammenholdes med, at sagsøgeren som anført selv kunne have kontrolleret, om T-dokumentet var blevet frembudt for toldmyndigheden i Padborg. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at kravet om betaling af told og moms er bortfaldet som følge af passivitet.

Sagens oplysninger giver ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som toldmyndighederne har udøvet i medfør af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 43.

Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Ved omkostningsafgørelsen tages det i betragtning, at toldmyndighedernes sagsbehandling som anført kunne have været mere omhyggelig.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, J & B International I/S ved interessenterne Kurt Jahns og Michael Lynge Bendtsen, inden 14 dage betale til sagsøgte med 25.000 kr.