Østre Landsrets dom
af 15. april 1999
12. afdeling, B-0639-97

Parter

A
(Advokat Erik Flink)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten).

Afsagt af landsdommerne

Kjærsgaard, Hedegaard Madsen og Charlotte Arndt (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 5. marts 1997, har sagsøgeren A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den for indkomståret 1991 pålignede skattepligtige indkomst nedsættes med 3.442,00 kr.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1991 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagen angår spørgsmålet, om sagsøgeren er berettiget til i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, som driftsomkostning at fratrække udgift til kattehold til bekæmpelse af rotter på den af ham drevne landbrugsejendom.

I Landsskatterettens kendelse af 6. december 1996 hedder det blandt andet:

".....
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst

  

Ikke godkendt fradrag for udgifter til kattefoder

3.442 kr.

Sagen har været genstand for en forhandling med klagerens revisor på Landsskatterettens kontor.

Af de bl.a. ved denne lejlighed tilvejebragte oplysninger fremgår, at klageren foruden at arbejde som lønmodtager driver en landbrugsejendom. Ejendommen drives med fåreavl og korn. Der benyttes maskinstation til driften.

De stedlige skattemyndigheder har ikke anset klagerens udgift til kattefoder for fradragsberettiget i medfør af statskattelovens § 6, litra a, idet udgiften ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften anses således ikke for at have en så direkte og konkret betydning for indkomsterhvervelsen, at den kan anses for en driftsomkostning. I øvrigt opkræver kommunen bidrag til rottebekæmpelse. Der er tillige henvist til, at kun i forbindelse med driften af en stald med SPF-svin anses udgiften til anskaffelse af katte og kattehold for fradragsberettiget på grund af de særlige vilkår, der gælder for driften af en sådan stald. Endelig er henvist til indholdet i ligningsvejledningen 1991 afsnit E.A. 2.1.1., hvorefter en udgift, der er sædvanlig forekommende for de fleste skatteydere som hovedregel vil have karakter af privatforbrug, uafhængigt af om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst.

For Landsskatteretten har klagerens revisor nedlagt påstand om, at klageren skal indrømmes fradrag for udgiften til kattefoder.

Til støtte herfor har revisoren gjort gældende, at udgiften til kattefoder har karakter af en erhvervsmæssig driftsudgift. Det afvises således, at udgiften til kattene skulle tjene et privat formål. Kattene bor udelukkende i driftsbygningerne. Når udgifterne til kattefoder sædvanligvis nægtes fratrukket, beror dette ifølge revisoren på, at borgeren typisk vil være lønmodtager. Videre er henvist til to afgørelser vedrørende hundefoder. Det bør heller ikke komme klageren til skade, at bekæmpelsen af skadedyrene gennemføres på en mere miljørigtig måde end udlægning af gift anses at være. Der foreligger derfor efter revisorens opfattelse en rimelig begrundelse for at afholde udgiften. Det er i øvrigt i strid med ligningsvejledningen, når myndighederne lægger vægt på, at klageren via sin ejendomsskattebillet betaler for rottebekæmpelsen.

Efter revisorens opfattelse har der derfor foreligget en aktuel driftmæssig begrundelse for at afholde udgifterne. Det kan derfor ikke være afgørende, om det har været nødvendigt at afholde udgiften.

Landsskatteretten har i medfør af skattestyrelseslovens § 27, stk. 3, undladt at efterkomme revisorens begæring om afholdelse af retsmøde, idet denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

Landsskatteretten finder, at de af klageren afholdte udgifter til rottebekæmpelse overvejende må anses for dennes private udgifter. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor, jf. statsskattelovens §6, litra a.
....."

Sagsøgeren arbejdede i 1991 som lønmodtager og drev herudover landbrugsejendom med fåreavl, korn samt maskinstation. Omsætningen herved udgjorde i 1991 244.477 kr., hvoraf fåreavlen udgjorde 1/3. Overskuddet udgjorde 3.448 kr.

Sagsøgeren havde for indkomståret 1991 som "værdiansættelse af den samlede husdyrbesætning" angivet en besætning på 19 får til en normal handelsværdi på 6.650 kr. For årene 1990 og 1989 var besætningen ligeledes på 19 får og med en normal handelsværdi på 7.600 kr. ultimo 1990.

Af skatteejendomsbilletten for 1991 fremgik bl.a., at ejendommens vurderede areal var på 14.496 m2, og at der blev opkrævet 57,64 kr. (heraf moms 10,30 kr.) til rottebekæmpelse.

Kommunens tekniske forvaltning har ved skrivelse af 22. december 1997 til sagsøgerens revisor fremsendt følgende liste over udlevering af rottegift på sagsøgerens landbrugsejendom:

Hermed fremsendes liste over udlevering af rottegift på adressen Mortingevej 1 i Rø:

1993: Ingen gift udleveret
1994: 8 kg. ædegift + 1 kg. trædegift
1995: 2 kg. ædegift + 1 kg. trædegift
1996: 1 kg. ædegift
1997: Ingen gift udleveret.

Forvaltningen er ikke i stand til at oplyse mængderne for 1991/1992.
....."

Det er ubestridt under sagen, at sagsøgeren i følge fremlagte fakturaer har haft en udgift til kattehold i 1991 på det i sagsøgerens påstand nævnte beløb.

Der er forevist fotografier, optaget i 1997, der viser gamle skader på bl.a. træværk og en foderpose. Der er endvidere af sagsøgeren udarbejdet en tegning over de enkelte bygninger på ejendommen med angivelse af, at katteholdet på 15-17 stk. holder til i fårestalden, foderlængen (opbevaring af foder, hø, halm og korn) og garagebygningen.

Der er under sagen afgivet forklaring af A og statsautoriseret revisor GJ.

Sagsøgeren A har blandt andet forklaret, at han i 1984 overtog gården, som han siden har drevet som deltidslandmand. I 1991 drev han ved siden af landbruget en maskinstation og havde desuden ansættelse som elektriker. I dag er maskinstationen blevet så stor, at han er selvstændig entreprenør ved siden af landbruget. Til gården hører 14,4 hektar jord, hvoraf de 11,4 hektar dyrkes med planter. Resten består, udover af klipper og jord, af græsarealer, som fårene benytter. Fårene opholder sig indendørs i de gamle ko- og grisestalde. Hø- og halmlageret er på loftet af bygningerne benævnt D og D1 på bilag 9, og kornlageret er i fårestalden C1. Da han overtog gården var der mange rotter, og på grund af stengærder og vandløb vil rotterne formentlig aldrig helt kunne udryddes.

I 1991 var der omkring 15-17 katte på ejendommen, og bestanden ligger på samme niveau i dag. Ingen af kattene er tamkatte, som man kan klappe. Han taler med kattene, som han taler med alle dyr, men han kan ikke komme tæt på dem. Formålet med at holde katte er alene rottebekæmpelse. Det er nødvendigt at fodre kattene, ellers arbejder de ikke. Når kattene er mætte, gider de ikke spise rotterne, kun slå dem ihjel og eventuelt på grund af deres instinkt æde rottens hoved. Kattene kommer på hele ejendommen. Dog kommer de aldrig i stuehuset, og i maskinhuset kommer de kun yderst sjældent, hvis porten er åben.

Kattene er almindelige landkatte. Han bruger katte fremfor gift for at skåne fårene. Især lammene er meget nysgerrige og ville også gå hen og snuse til en rotte, der var død af gift. Såfremt han brugte gift, ville det være nødvendigt at lægge det ved dyrenes trug, hvor rotterne naturligt er, og dette ville også skade dyrene. Han bruger kun gift i maskinhuset, og de rotter, der indtager giften der, vil aldrig nå ud til de andre stalde. Han bruger 1-2 poser gift om året, som han får via sin fader, der har en gård i nærheden. Faderen modtager giften på egne, broderens og hans vegne. Dette begrunder mængderne, der er anført i bilag 55. Der har et par gange været rotter i stuehuset og af og til ved kloakken. Såfremt han kun havde maskinstationen, ville han også helst have katte til at bekæmpe rotter.

Kommunens rottefænger kommer ca. 1 gang om året, men det er ikke altid, at sagsøgeren er hjemme, når denne kommer.

Told- og Skattevæsenet har godkendt regnskaberne for 1994, 1995 og 1996. Direkte adspurgt af sagsøgeren forklarede Toldog Skattevæsenet, at man ikke ville gøre forskel på hans bedrift og bedrifter med SPF-svin, hvor man gerne må fratrække udgifter til kattehold.

Om de fremlagte fotografier har han forklaret, at billederne er taget i 1997, men at skaderne/motiverne, bortset fra sækken på foto benævnt 6B, også fandtes i 1991.

Omsætningen, der er anført på bilag E, vedrører både fårene og maskinstationen. I dag er omsætningen højere på grund af maskinstationen. Omsætningen fra fårene har været nogenlunde konstant alle årene, og i dag er der 22 får på gården.

Statsaut. revisor GJ har som vidne blandt andet forklaret, at han er født og opvokset på en gård og har taget landbrugsuddannelse. I 1975 blev han statsautoriseret revisor, og i 1994 startede han sin egen revisionsvirksomhed. Han har afhændet sin gård til sin datter, men driver fortsat en del af denne. Han har specialiseret sig i regnskaber for landbruget, specielt tager han sig af skattesagerne.

Han kom i kontakt med sagsøgeren i 1990, hvor han første gang var dommer ved dyrskuet på Bornholm. I 1991 stod familien A for vidnets forplejning som dommer, hvorfor han overnattede på deres gård. Han har siden besøgt familien 3-4 gange.

Sagsøgerens landbrug er traditionelt og drives forsvarligt, hvilket har været accepteret siden 1984. Der er en mindre fårebesætning, hvoraf halvdelen bliver slagtet hvert år. Fåreholdet føres med stamtavler, der registreres i Århus landbrugscenter.

Vedrørende kattene har han forklaret, at disse, når han har været på besøg, primært har holdt sig til bygningerne benævnt C og D på bilag 9. Kattene fjernede sig, når man nærmede sig, og han har aldrig set eller lugtet katte/kattehår i stuehuset.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende:

at  

udgifterne til kattefoder som led i rottebekæmpelse er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a, idet udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,

 

at

udgiften til kattehold har en aktuel og direkte sammenhæng med sagsøgerens løbende indkomsterhvervelse,

 

at

udgiften er afholdt for at hindre rotter og mus i at forvolde skade på driftsbygninger og foder og for at hindre spredningen af smitsomme sygdomme via skadedyrene til fårene og lammene, ligesom katteholdet anvendes som alternativ til skadelige bekæmpelsesmidler, der kan medføre skade på fårebesætningen, hvorved sagsøgeren tillige opfylder miljømæssige hensyn,

 

at

katteholdet alene er erhvervsmæssigt begrundet, idet kattene kun opholder sig i driftsbygningerne, men derimod ikke i stuehuset, samt

 

at

det forhold, at udgifterne til katte oftest vil blive anset som en privatmæssig udgift, ikke vil være til hinder for, at der kan være en driftmæssig begrundelse for katteholdet, der medfører, at udgifterne til kattehold må anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift.

 

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgifterne til kattehold efter deres art er sædvanligt forekommende udgifter, der er uafhængige af eventuelle bestræbelser på at erhverve indkomst og derfor er private udgifter, der ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6 a.

På grund af udgiftens art påhviler det sagsøgeren at godtgøre, dels at udgiften til kattehold har været nødvendig for opretholdelsen af sagsøgerens indkomst som deltidslandmand, dels at sagsøgeren som følge heraf er påført merudgifter. Sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at der har foreligget en rotteplage eller en rotteplage, som ikke kunne have været afværget ved f.eks. henvendelse til kommunens tekniske afdeling eller i øvrigt ved at følge retningslinierne i den af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, udarbejdede Vejledning nr. 5, 1995, om Rotter. Der er ikke af myndighederne meddelt sagsøgeren påbud om at udføre foranstaltninger til rottebekæmpelse.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagen - såfremt sagsøgeren måtte få medhold i at være berettiget til fradrag - bør hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne med henblik på udøvelse af skøn over den erhvervsmæssige andel af disse udgifter.

Landsretten skal udtale

Som sagen foreligger oplyst, må det lægges til grund, at sagsøgeren i det pågældende skatteår var ansat elektriker med bopæl på en 14,4 hektar stor landbrugsejendom, som han drev på deltidsbasis med korn, frø og fåreavl, idet dog en del af ejendommens areal henlå som klipper og skov. I det pågældende år havde sagsøgeren endvidere i begrænset omfang påbegyndt en maskinstationsvirksomhed fra ejendommen, hvilket iøvrigt udviklede sig til, at han i 1998 opgav sin ansættelse som lønmodtager og fik entreprenørvirksomhed fra ejendommen som hovedbeskæftigelse.

Det må endvidere anses for bevist, at der i det skatteår, der foreligger til bedømmelse, i ejendommens driftsbygninger var rotter i et omfang, der nødvendiggjorde bekæmpelse, og at sagsøger i den anledning holdt et i forhold til det normale for en landbrugsejendom betydeligt antal katte, efter det oplyste 15-17 dyr. Landsretten har ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens forklaring, hvorefter den valgte form for rottebekæmpelse blev foretrukket frem for anvendelse af gift.

Det lægges endeligt til grund som ubestridt, at sagsøgeren har afholdt udgifter til kattefoder, som det fremgår af sagsøgerens påstand.

Det sagsøgte ministerium har ikke ønsket at gøre gældende, at der i en situation som den foreliggende stilles strengere krav til godkendelse af en sådan udgift på et deltidslandbrug end på en landbrugsejendom, der drives som hovederhverv.

Landsdommerne Hedegaard Madsen og Charlotte Arndt finder, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget som driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 a som udgangspunkt ses på formålet med udgiftens afholdelse. I de tilfælde, hvor udgiften efter sin art forekommer at være en typisk privatudgift, fordi der er tale om en udgift, der er sædvanligt forekommende for mange skatteydere, må der ved afgrænsningen mellem driftsomkostninger og privatudgifter særligt tages hensyn til, om udgiften har været nødvendig for opretholdelsen af indkomsterhvervelsen og herved har pådraget skatteyderen en merudgift.

Uanset at sagsøgeren har holdt et efter normale forhold på en landbrugsejendom betydeligt antal katte, der stort set kun har opholdt sig i driftsbygningerne, lægger disse dommere afgørende vægt på, at udgiften til kattehold - i hvert fald på landbrugsejendomme, der er indrettet og drevet som sagsøgerens - i alt overvejende grad har karakter af privatforbrug, der ikke har den efter statsskattelovens § 6 a krævede direkte og konkrete betydning for indkomsterhvervelsen. Disse dommere stemmer derfor for at tage sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Landsdommer Kjærsgaard finder, at særskilt udgift til rottebekæmpelse på en landbrugsejendom, der er drevet som sagsøgerens, har en sådan driftsmæssig begrundelse, at den kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, litra a. Det er efter denne dommers opfattelse ikke i sig selv afgørende, om der anvendes gift eller som her katte. I det foreliggende tilfælde er der afholdt udgifter til fodring af katte i et antal, som klart overstiger, hvad der kan være privat begrundet, hvorfor sagsøgeren er berettiget til at fradrage en udgift til bekæmpelsen. Den omstændighed, at der på en landbrugsejendom typisk vil være nogle enkelte katte, ofte med funktion tillige som kæledyr, indebærer imidlertid, at en mindre del af beløbet ikke bør kunne anses som en driftsudgift, hvorfor skattemyndighederne bør have adgang til at fastlægge den del af beløbet, som kan komme til fradrag. Derfor kan der ikke gives sagsøgeren medhold i hans principale påstand, hvorefter denne dommer vil tage sagsøgtes subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.