........."

Vedrørende sommerhuset fremgår følgende bestemmelse af udlejningsaftalen:

"§ 8 Ejers ferie
Ejer har ret til selv at benytte ferieboligen til egen ferie (dog max. 3 uger i højsæsonen). Ejers egen ferie aftales altid skriftligt. Ferien i højsæsonen for efterfølgende år aftales inden udgangen af august måned."

I en "ledsagenote" til F1 dateret den 3. juni 1987 har sagsøger anført:

"Vedr. hus nr. 47-382-7. Huset skal kun bruges til udlejning. Skal vinterudlejes."

I skrivelse af 15. september 1987 fra udlejningsbureauet "F1" til sagsøgeren hedder det:

"Vedr.: Deres feriehus nr. 47-382-7.

Vi bekræfter hermed, at vi har åbnet for udlejningen i følgende periode:
fra 19/12/87 til 02/01/88
Vi skal gøre vort bedste for udlejning heraf, og efterhånden som lejemål afsluttes, vil De modtage meddelelse herom på sædvanlig måde."

G1 Hospital, hospitalsdirektøren, har i erklæring af 15. oktober 1997 "Til rette vedkommende" udtalt følgende:

"På given foranledning og i fortsættelse af min erklæring af 23. maj 1997 skal jeg hermed bekræfte, at .... As fremmøde og arbejde i hospitalets sengeafdelinger i ...., ...., .... og .... udgjorde en væsentlig del af hans opgaver og arbejdstid som .... ved G1 Hospital i perioden 1987-92."

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren.

Vedrørende sommerhuset har sagsøgeren forklaret blandt andet, at han i forbindelse med separation i maj 1987 overtog dette. Han ville sælge det, men blev rådet til i stedet at leje det ud. I den første udlejningsaftale er det anført, at udlejningsperioden er fra 4. april til 19. december 1987. Disse datoer er udlejningsbureauets standardudlejningsperiode. For at blive udlejet hele året, skal huset først godkendes af bureauet til vinterudlejning. Allerede da sagsøgeren den 3. juni 1987 returnerede det første udkast til udlejningsaftale, meddelte han i den håndskrevne ledsagenote udlejningsbureauet, at sommerhuset kun skulle bruges til udlejning og også skulle vinterudlejes. Han fraskrev sig dermed muligheden for at benytte sommerhuset omkring jul og nytår. I september 1987 blev huset godkendt til vinterudlejning. Udlejning var påbegyndt den 13. juni, og sommerhuset var i sommerperioden udlejet i 16 uger samt i vinterperioden udlejet i 1 uge. Den ene uge var i begyndelsen af 1988. Oplysningerne om kloakeringen modtog sagsøgeren i oktober 1987. Hverken han eller hans familie har overnattet i sommerhuset siden sommeren 1986. I perioden 23. -30. maj 1987 istandsatte han sommerhuset med henblik på udlejning, men han overnattede ikke i huset i forbindelse med istandsættelsen. Fra og med 1988 har skattemyndighederne accepteret, at sommerhuset er erhvervsmæssigt udlejet.

Vedrørende helårsboligen på .... har sagsøgeren forklaret blandt andet, at han, inden han indrettede sin privatpraksis, talte med Jens Kronbæk fra Bygningsinspektoratet i .... kommune. Han fik at vide, at han skulle søge tilladelse til etablering af praksis. Kælderen var fugtig, og der skulle laves omfangsdræn. Dette er aldrig blevet udført, idet KK besigtigede kælderen og fortalte, at allerede den lave loftshøjde var til hinder for at anvende kælderen til praksis. Herefter blev lægepraksis indrettet i stueetagen. Kælderen har siden kun været benyttet til opbevaring af indbo, der ikke tager skade af fugt. Garagen er en dobbeltgarage, hvor sagsøgerens bil parkeres.

Vedrørende sagsøgerens kørsel i forbindelse med ansættelsen ved hospitalsvæsenet har sagsøgeren forklaret blandt andet, at han siden en landsskatteretskendelse fra 1974 har haft fradrag med 2/3 af sine kørselsudgifter fra indkomståret 1970. Dette opnåede han i forbindelse med, at han som universitetsadjunkt skulle møde med kort varsel på forskellige københavnske hospitaler med henblik på genoplivning af skindøde personer. Denne fradragsordning fortsatte, da han i 1974 blev 1. reservelæge på G2 Hospital. I 1985-86 var han vikar for den medicinske .... på G1 Hospital. Da afdelingen blev nedlagt, blev han tilbudt og accepterede i slutningen af 1986 en nyoprettet stilling som .... på hospitalet med funktion som tværfaglig leder. På hospitalet i .... findes 5 afdelinger. Til hospitalet er yderligere knyttet 5 afdelinger, der er beliggende i kortere eller længere afstand fra hospitalet. Disse afdelinger er ....afdelinger. Sagsøgeren fører tilsyn med alle 10 afdelinger. Han forestår undervisning af personalet og kan efter behov tilkaldes af andre læger, herunder patienternes egne læger. Han har ikke mødepligt på G1 Hospital i ..... Han har ikke eget kontor hverken på Hospitalet eller på "satellit"-afdelingerne. Han deler kontor med andre læger og konsulenter, og har ikke personlige effekter på disse kontorer. Faglitteratur står til fælles afbenyttelse på det medicinske ambulatorium på G1. Han kan altid kontaktes via det medicinske ambulatorium i ..... I sådanne tilfælde lægges der eventuelt korte meddelelser til ham på ambulatoriet. På "satellit"-afdelingerne findes bøger, hvori der kan skrives meddelelser til sagsøgeren om patienter, som han skal tilse. Hans arbejdsopgaver og ansvarsområder er de samme ved arbejde på hospitalet i .... som på de øvrige afdelinger. På hver afdeling er fælles lægesekretær og sygeplejerske. På de respektive afdelinger dikterer sagsøgeren til den enkelte journal. Sagsøgeren har ført nøje kørselsregnskab, og han har vedstået de herom fremlagte oplysninger. Regnskabet over kørsel til "satellit"-afdelingerne vedrører arbejde i hele dage på disse afdelinger. Han er i vidt omfang kørt direkte fra sit hjem til "satellit"-afdelingerne. Det er også forekommet, at han fra arbejde er kørt direkte på tilsyn af sit udlejningssommerhus. Som det fremgår af kørselsoplysningerne, udfører sagsøgeren en væsentlig del af sit arbejde udenfor G1 Hospital.

Sagsøgeren har til støtte for sin hjemvisningspåstand gjort gældende, at de af sagsøger foretagne fradrag for udgifter til grundejerforening og vandafgift samt kloaktilslutningsafgift skal anerkendes som erhvervsomkostninger, da sommerhuset fra og med juni måned 1987 har været udelukkende erhvervsmæssigt benyttet af sagsøger som udlejningsejendom. Den erhvervsmæssige andel af sagsøgers ejendom skal opgøres til 15%. Sagsøgers kørsel mellem bopæl og de forskellige institutioner samlet under G1 Hospital skal fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel, idet denne kørsel retligt må kvalificeres som kørsel til et ud af flere samtidige arbejdssteder og/eller skiftende arbejdssteder. Der er ikke grundlag for at anse .... afdelingen for sagsøgers hovedarbejds sted. Skattemyndighederne kan iøvrigt ikke uvarslet ændre den tidligere af skattemyndighederne foretagne og af landsskatteretten godkendte skønsmæssige fordeling af den erhvervsmæssige kørsel (forventningsprincippet).

Sagsøgeren har nærmere anført, at sagsøgeren under strafansvar har erklæret, at sommerhuset ikke er anvendt privat i sidst af 1987. Sagsøgeren har, jf. ledsagenoten, klart og tydeligt fraskrevet sig retten til privat benyttelse, og dette er også anerkendt af skattemyndighederne for de efterfølgende år. Der er herefter en klar formodning for, at den erhvervsmæssige udlejning er foregået i en sammenhængende periode, begyndte i 1987. Vedrørende helårsvillaen på .... kælderen og garagen ikke medregnes ved fastsættelsen af den erhvervsmæssige andel. Kælderen er ubrugelig, og garagen kan ikke anvendes til beboelsesformål. Skattemyndighedernes skøn hviler derfor på et urigtigt grundlag. Når der sammenlignes med reglernes anvendelse for eksempel overfor landmænd, er skattemyndighedernes skøn tillige urimeligt. Herefter må de m2 sættes i relation til 288 m2, hvilket giver 17%. Sagsøger kræver kun 15% lagt til grund. Vedrørende sagsøgerens kørsel fradrag må det lægges til grund, at kørslen mellem hjem og G1 er omfattet af dagældende ligningslov § 9 B som er erhvervsmæssig kørsel. Der er ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at hospitalet i .... kan anses som hovedarbejdssted. Sagsøgeren har dokumenteret og redegjort for, at hans arbejde på alle afdelingerne under hospitalet var ligeværdigt. Han havde ikke mødepligt på G1 Hospital.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende for så vidt angår sommerhusudlejning, at det påhviler sagsøger at dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over sommerhuset var overdraget til tredjemand indkomståret 1987. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde, sommerhusudlejningen er derfor med rette ikke anset som erhvervsmæssig i indkomståret 1987. For så vidt angår H1-praksis har sagsøger ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over fordelingen mellem den private andel og den erhvervsmæssigt anvendte andel af sagsøgers ejendom i indkomstårene 1988-1992 kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart forkert grundlag. For så vidt angår erhvervsmæssig kørsel var sagsøgers hovedarbejdssted i indkomstårene 1988-1992 G1 Hospital i ..... Sagsøger har ikke godtgjort, at dette hovedarbejdssted skal anses som en af sagsøgers flere samtidige arbejdspladser. Sagsøgers kørsel mellem bopæl og G1 Hospital er derfor med rette henført til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 9 C om privat befordring mellem bopæl og arbejdsplads og ikke til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 9 B om erhvervsmæssig befordring.

Sagsøgte har nærmere anført vedrørende sommerhuset, at sagsøgeren efter kontraktsforholdet kunne disponere over sommerhuset i tiden efter den 19. december 1987. Sagsøgerens ledsagenote af 3. juni 1987 ændrer ikke herved. Det er uden betydning, om sagsøgeren rent faktisk benyttede sommerhuset i 1987. Vedrørende helårsboligen på .... har sagsøgte anført, at det er med rette, at en del af arealerne i kælderen og i garagen er medregnet ved skønnet over den erhvervsmæssige andel. Vedrørende sagsøgerens kørsel til G1 Hospital har sagsøgte anført, at hospitalet i .... må anses som værende sagsøgerens hovedarbejdssted. Hertil rettedes henvendelse, når sagsøgeren skulle kontaktes. Sagsøgeren kunne ikke bestride en stilling som .... på G1, hvis han kun i meget begrænset omfang gav møde på afdelingerne på G1 Hospital. Arbejdet på hospitalet i .... var således af væsentligt omfang. Da sagsøgerens forhold ændredes, var skattemyndighederne berettiget til at træffe ny afgørelse vedrørende sagsøgerens adgang til kørselsfradrag. Sagsøgeren har ikke haft en berettiget forventning om andet

Landsretten udtaler

Ifølge den kontrakt, som sagsøgeren den 9. juni 1987 indgik med F1 om udlejning af sommerhuset på .... i ...., havde sagsøgeren ret til at benytte sommerhuset, således at aftale herom skulle indgås skriftligt, og således at egen benyttelse af sommerhuset i højsæsonen var undergivet visse begrænsninger. Det findes ikke bevist, at sagsøgeren har fraskrevet sig denne ret - ej heller ved ledsagenoten af 3. juni 1987. Ved afgørelsen af, hvorvidt sommerhuset i 2. halvår 1987 i skattemæssig henseende udelukkende anvendtes til erhvervsmæssig udlejning, findes det uden betydning, at sagsøgeren ikke selv benyttede sommerhuset. Der er herefter ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand for så vidt angår anbringendet om sommerhusets skattemæssige status.

For så vidt angår ejendommen på .... er udgifterne fordelt på bolig og på erhverv efter en beregning af forholdet mellem den del af ejendommen, der tjener til bolig for sagsøgeren og den del, der anvendes erhvervsmæssigt. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at såvel kælderen som garagen er egnet til benyttelse i forbindelse med sagsøgerens beboelse af ejendommen og faktisk benyttes af sagsøgeren. Herefter findes der ikke grundlag for at tilsidesætte ligningsmyndighedernes beregning, hvorefter der til boligen er medregnet en mindre del af arealerne vedrørende kælder og garage. Det kan ikke medføre andet resultat, at .... Kommunes Bygningsinspektorat i anden anledning ved skrivelse af 5. oktober 1992 har udtalt, at kælderen ikke skulle medregnes i boligarealet. Som følge af det anførte er der heller ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand for så vidt angår beregningen af den erhvervsmæssige andel af ejendommen på .....

Vedrørende sagsøgerens kørselsfradrag bemærkes, at der til det medicinske ambulatorium på G1 Hospital, ...., er knyttet 5 af de 10 afdelinger, hvortil sagsøgeren har arbejdsmæssige forpligtigelser. Efter sagsøgerens egne oplysninger har sagsøgeren igennem alle de år, der er omfattet af nærværende tvist, arbejdet et antal dage på det medicinske ambulatorium, der overstiger det antal dage, sagsøgeren har arbejdet på de øvrige 5 afdelinger tilsammen. Det er herefter med rette, at ligningsmyndighederne har anset G1 Hospital, ...., for at være sagsøgerens hovedarbejdsted. Herefter, og da sagsøgerens arbejde på hovedarbejdstedet ikke kun har haft et begrænset omfang, er der ikke grundlag for at tilsidesætte ligningsmyndighedernes afgørelse vedrørende beregningen af sagsøgerens kørselsfradrag.

Det forhold, at der for tidligere år er tilladt fradrag med 2/3 af kørselsudgifterne, jf. Landsskatterettens kendelse af 17. januar 1974, findes ikke at have givet sagsøgeren en berettiget forventning om, at ligningsmyndighederne kun efter forudgående varsel kunne ændre fradraget. Det er herved taget i betragtning, at sagsøgerens ændrede arbejdsmæssige forhold gav anledning til en ny bedømmelse, og at sagsøgeren ikke herved har mistet en adgang til at sikre sig bevis for de relevante kørselsomkostninger.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 13.000 kr.