Vestre landsrets dom af 20. februar 2002 10. afdeling, a.s. S-3098-01
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T (v/adv. Hans Dalberg)
Afsagt af landsdommerne
Kirsten Thorup, Marie S. Mikkelsen og Mogens Heinsen (kst.).
----------
Viborg Byrets dom af 6. november 2001, SS476/2001
Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 935.
Anklageskrifter modtaget den 16. oktober 2001.
T er tiltalt for overtrædelse af
skattekontrollovens §16, stk. 3,
ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 1997, 1998 og 1999, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten var ansat for lavt med i alt 61.500 kr, - lejeindtægt ved udlejning af ejendommen beliggende ...., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 23.043 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har begrundet dette med, at lejeindtægten tilfaldt hans og samleverens umyndige børn.
Tiltalte har ikke ønsket at udtale sig yderligere.
Rettens bemærkninger
Tiltalte ejede ifølge tingbogen ejendommen fra 1993 til 2000. Den har i de nævnte 3 år været udlejet for en årlig leje på 26.400 kr. Denne lejeindtægt har tiltalte ikke opgivet ved selvangivelserne. Da han tidligere for 1994 og 1995 har selvangivet lejeindtægten, må han have været klar over, at den var skattepligtig. Retten anser derfor den manglende angivelse for 1997, 1998 og 1999 sket med forsæt til skatteunddragelse. At tiltalte måtte have givet pengene til sine og samleverens barn fritager ham ikke for pligten til at betale skat af lejeindtægten. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal betale en bøde på 20.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
----------
Vestre landsrets dom af 20. februar 2002, 10. afdeling, a.s. S-3098-01
Retten i Viborg har den 6. november 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 476/2001) .
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har for landsretten supplerende forklaret, at han arvede ejendommen .... i 1993 efter sin far. Ejendommen er blevet solgt i år 2000. Tiltalte udlejede pr. 1. januar 1996 ejendommen til N.N. og M.M., der fraflyttede i år 2000. Han opgav i 1994 og 1995 lejeindtægterne til .... Kommune. Samtidig afskrev han på ejendommen. Kommunen tilsidesatte imidlertid hans ret til at afskrive på ejendommen, som kommunen ikke kunne godkende som en udlejningsejendom. Han ønskede at afskrive, da han havde været nødt til at afholde udgifter til at få indlagt naturgas. Ved et forsøg på låneoptagelse fik han imidlertid oplyst hos kreditforeningen, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ejendommen var en udlejningsejendom. Han besluttede på denne baggrund at overdrage retten til at udleje ejendommen til sine børn og sit stedbarn, der alle er umyndige. Børnene indgik derfor i 1997 ved deres værge en ny lejekontrakt med N.N. og M.M. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han modtager pension efter et trafikuheld i 1986/1987.
V.1, Told- og Skatteregionen har for landsretten som vidne forklaret, at man kan få fradrag for udgifter til at vedligeholde en ejendom, men ikke til forbedringer. Det er så en afvejning, om en udgift til at få indlagt naturgas i stedet for oliefyr er en forbedringsudgift eller en vedligeholdelsesudgift.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Straffen er passende udmålt.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. |