Ejendommen A er ved vurderingen pr. 1. januar 1999 af Skyldrådet ansat til:

Ejendommen omfatter et grundareal på 2.390 m² med en i 1962 opført værksteds/fabriksbygning med et bebygget areal på 425 m², en i 1961 opført værksteds/fabriksbygning med et bebygget areal på 715 m², en i 1962 opført kontor/kantinebygning på 48 m² samt en i 1976 opført lagerbygning på 50 m².

Miljøkontrollen har ved skrivelse af den 17. december 1998 meddelt ejeren påbud om oprensning af ejendommen. Ejendommen er forurenet med petroleum, organiske tinforbindelser og pentachlorphenol. Oprydningsomkostningerne er oprindeligt af ejerens konsulent anslået til 1.500.000 kr., men dette skøn er af Miljø- og forsyningskontrollen i Københavns Kommune efterfølgende, på forespørgsel fra klagerens repræsentant, bekræftet til mere realistisk at udgøre 3.000.000 kr.

Skyldrådet har stadfæstet den af Vurderingsrådet fastsatte ejendoms- og grundværdi. Ved stadfæstelsen har Skyldrådet givet et nedslag i grundværdien på 1.500.000 kr., svarende til de oprindeligt anslåede oprensningsudgifter. I denne forbindelse har Skyldrådet henvist til, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at en anden metode er ønsket samt at oprensningen ikke er påbegyndt.

Klagerens repræsentant har påstået ansættelsen nedsat.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at oprensningsudgifterne vil overstige 3.000.000 kr., samt at det vil være påkrævet at nedrive størsteparten af bygningerne. Endvidere har repræsentanten anført, at den leje, der ligger til grund for ansættelsen af ejendomsværdien, er urealistisk. I denne forbindelse har repræsentanten henvist til ansættelse fra et ejendomsselskab, hvoraf det fremgår, at leje af jordarealer årligt udgør 70 kr. pr. m² og leje af hal uden opvarmning årligt 125 kr. pr. m².

Landsskatteretten bemærker, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne i Vurde-ringslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Landsskatteretten bemærker videre, at efter bestemmelsen i § 23 A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fremgår det, at kommunalbestyrelsen i primærkommunerne kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi.

Ved skønnet over handelsværdien for en forurenet ejendom må en række momenter tages i betragtning. Momenter, der må anses at have betydning for værdiansættelsen i de enkelte tilfælde, er efter rettens opfattelse først og fremmest de foreliggende retlige og faktiske begrænsninger i ejendommens anvendelsesmuligheder. Desuden må der lægges vægt på graden af forurening samt størrelsen af udgifterne til oprensning.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det må lægges til grund, at det af Miljøkontrollen meddelte påbud vil have virkning for en efterfølgende erhverver af ejendommen og at oprensningsomkostningerne på denne baggrund vil have indflydelse på handelsværdien for ejendommen. Landsskatteretten finder videre, at de 3.000.000 kr., som klagers repræsentant har anført udgør de skønnede udgifter til oprensning, må lægges til grund ved ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien.

De påklagede ansættelser vil være at ændre i overensstemmelse hermed.