A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har ansat objektiv udlejningsværdi af stuehus til landbrug til 42.000 kr., heraf hans andel 21.000 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren i januar 1997 overdrog ½ af en landbrugsejendom. Den 21. september 1998 fraflyttede klageren stuehuset, hvorefter medejeren flyttede ind. Stuehuset er på 144 m2 med udnyttet tagetage på 85 m2, det er opført i 1910 med ombygningsår 1992, og stuehusværdien pr. 1. januar 1999 er på 633.300 kr.
Skatteankenævnet har ansat den objektive udlejningsværdi til 42.000 kr., og klagerens andel til 21.000 kr. Som begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at ejendommen tjener til bolig for medejeren. Ifølge ligningslovens § 15 I, samt Ligningsvejledningen afsnit A.D.3.3.3 skal der medregnes lejeværdi hos de medejere, som ejendommen tjener til bolig for, og lejeværdien skal gøres op som om kun beboerne er ejere af ejerboligen. Ligeledes skal der for ejere, der ikke bebor ejendommen, fastsættes en objektiv udlejningsværdi af ejerandelen. Udlejningsværdien er den værdi huset kan lejes ud til 3. mand. På baggrund af husets størrelse, alder, beliggenhed og ejendomsvurderingen er værdien skønsmæssigt ansat til 42.000 kr. årligt. Det er uden betydning for beregningen af den objektive udlejningsværdi, at der ved beboelse af ejendommen medfølger visse arbejdsopgaver, idet der ikke kan fratrækkes erhvervsmæssige udgifter i lejeværdien.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den objektive udlejningsværdi skal ansættes til 50 % af normal lejeværdi, eller 50 % af 2 % af 575.700 kr. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at beløbet ikke er retvisende for en mulig lejeindtægt. Det er medejeren, der bebor boligen, og der følger pligter med at bebo stuehuset på den pågældende landbrugsvirksomhed. Ligeledes er benyttelsen af stuehuset som bolig krævet via landbrugsloven, for at man kan være ejer af ejendommen. Stuehuset er stillet til rådighed på betingelse af, at medejeren hele døgnet fører tilsyn med virksomheden, herunder særligt tilsyn med husdyrbesætningen, og aktivt arbejde ved sygdom og fødsler uanset tidspunktet på døgnet dette måtte være påkrævet.
Endvidere har repræsentanten anført, at stuehuset bruges ved den administrative og repræsentative drift af virksomheden, ved hvilken der er mange opringninger og besøg af eksterne personer, der bruges ved optimering af den løbende drift. F.eks. personer fra reparations-, foderstof-, dyrlæge- og maskinstationsfirmaer, samt virksomhedsrådgivere og fagkollegaer. Desuden har klageren et værelse stillet til rådighed i forbindelse med hans arbejdsopgaver ved drift af virksomheden.
Landsskatteretten skal udtale:
For en medejer af en ejendom, som ikke bebor den pågældende ejendom, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for en nærtstående medejer, fastsættes lejeværdien som udgangspunkt til en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi.Retten finder, at det må lægges til grund, at ejendommen i det omhandlede indkomstår er omfattet af landbrugslovgivningens regler om bopælspligt. Herefter finder retten, at ovenstående udgangspunkt må fraviges så længe bopælspligten eksisterer, og retten finder herefter alene grundlag for i det omhandlede indkomstår at indtægtsføre klagerens forholdsmæssige andel af den procentvis opgjorte lejeværdi. Retten finder herefter, idet det bemærkes, at stuehusværdien pr. 1. januar 1999 var på 633.300 kr., at der alene skal indtægtsføres 50 % af 2 % af 633.300 kr., eller i alt 6.333 kr.