Dato for udgivelse
5. februar 2002
Resumé

Faktablad


Befordringsfradrag:

Der bliver hvert år indberettet ca. 5,8 mia. kr. i befordringsfradrag af ca. 1,1 mio. skatteydere. Heraf har ca. 430.000 skatteydere ikke andre oplysninger til selvangivelsen.

Selvangivelsen

Der bliver udsendt 4,5 mio. selvangivelser - heraf 3,9 mio. printselvangivelser og 0,6 udvidede selvangivelser (selvstændige, skatteydere med udlejning mv.).

Selvangivelsen udsendes i perioden medio marts til primo april.

2,9 mio. skatteydere har overskydende skat, 1,3 mio. skatteydere har restskat, mens de resterende hverken har overskydende skat eller restskat - det er f.eks. skatteydere med nulindkomst eller overskydende skat under 100 kr., der overføres til næste år.

Der er hvert år ca. 1,4 mio. skatteydere, der har rettelser til selvangivelserne - sidste år indberettede 769.000 skatteydere via Tast·Selv.

Konto til konto overførsel og checks

Sidste år blev der udskrevet ca. 2 mio. checks med overskydende skat, mens kun ca. 600.000 udbetalinger skete direkte til skatteyderens konto. De resterende ca. 300.000 skatteydere med overskydende skat, får deres overskydende skat modregnet i restancer.

Ved sidste optælling var der 14.500 uindløste skattechecks til et samlet beløb af 66,5 mio. kr.

Indberetninger til selvangivelsen

For indkomståret 2001 har ToldSkat på nuværende tidspunkt modtaget over 51 millioner oplysninger, som skal anvendes for at kunne danne selvangivelser og årsopgørelser for indkomståret 2001.

Heraf er de

- 27 mio. indberetninger vedrørende renteoplysninger fra pengeinstitutter m.v.
- 11 mio. indberetninger fra arbejdsgivere med oplysning om udbetalt løn og indeholdt skat m.v.
- 7 mio. indberetninger vedrørende pensionsbidrag
- 6 mio. indberetninger fra faglige foreninger

Antallet af indberettede oplysninger overstiger, hvad der var modtaget på samme tidspunkt for tidligere år.

Tast·Selv

Selvangivelsen, indkomstårene 1995-2000 (omfatter kun almindelige selvangivelser)

År199519961997199819992000
Internet10.00024.00060.000105.000176.000274.000
Telefon386.000542.000535.000536.000554.000495.000
Tast·Selv i alt396.000
(28%)
566.000
(40%)
595.000
(43%)
641.000
(46%)
730.000
(53%)
769.000
(55%)
Manuelle rettelser1.036.000851.000777.000744.000650.000621.000
Rettelser i alt1.432.0001.417.0001.372.0001.385.0001.380.0001.390.000

*I år 2000 blev det for første gang muligt at indtaste oplysninger til den udvidede selvangivelse via internettet. Det benyttede 17.700 skatteydere sig af.