Dato for udgivelse
20 Feb 2002 18:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. januar 2002
SKM-nummer
SKM2002.101.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-216-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skøn, handelsværdi, anparter, salg, selskab, interesseforbundne parter
Resumé

Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig avance på anparter.
Ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over den reelle værdi af anparter, der var overdraget mellem interesseforbundne selskaber til underpris med det formål at undgå avancebeskatning.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 2
Ligningsvejledningen 2001 S.G.2.4.4

Parter

ApS H1
(Landsretssagfører I. A. Strobel)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Nicolaisen, Lyngesen og Jørgen Steen Sørensen (kst.)

Den 21. oktober 1998 afsagde Landsskatteretten kendelse i anledning af en klage indgivet af sagsøgeren, ApS H1 vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for skatteåret 1995/96. I kendelsen hedder det bl.a.:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:
Skattepligtig indkomst:
Afståelsessum for anparter (nom. 20.000 kr.)
i Ejendomsanpartsselskabet F1 2.000.000 kr.

Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentanter på Landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at ApS H1 (herefter benævnt Selskabet) den 5. januar 1994 overdrog anparterne på nom. 20.000 kr. i Ejendomsanpartsselskabet F1 til H2 A/S for 610.000 kr.

H2 A/S overdrog den 25. april 1994 anparterne i Ejendomsanpartsselskabet F1 til H3 ApS for 1.900.000 kr., som den 2. juni 1994 videre-overdrog anparterne til F2 Aktieselskab for 2.000.000 kr.

Hovedaktionæren i H2 A/S, A havde bestemmende indflydelse i ApS H1, endvidere var hans hustru hovedanpartshaver i H3 ApS.

F2 Aktieselskab var hovedanpartshaver i Ejendomsanpartsselskabet F1 siden dette selskabs stiftelse.

Ejendomsanpartsselskabet F1 havde, jf. selskabets vedtægter § 1, det ene formål at eje og administrere selve ejendommen FF. Det fremgår af årsregnskabet for 1994, at Ejendomsanpartsselskabet F1 udloddede udbytte på 2.000.000 kr. til moderselskabet, F2 Aktieselskab. Efter det oplyste var det første gang, at Ejendomsanpartsselskabet foretog udlodning af udbytte. Et beløb der netop svarer til moderselskabets købspris den 2. juni 1994 for anparterne i Ejendomsanpartsselskabet F1.

Told- og Skatteregionen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 1.390.000 kr. da den selvangivne afståelsessum for anparterne på 610.000 kr. er forhøjet til 2.000.000 kr. Regionen har som begrundelse herfor anført, at anparterne som udgangspunkt skal overdrages til handelsværdi. Da overdragelsen af anparterne mellem Selskabet og H2 A/S er sket mellem interesseforbundne parter, som følge af at A er hovedanpartshaver i Selskabet og hovedaktionær i H2 A/S, har regionen tilsidesat overdragelsessummen skattemæssigt.

Overdragelsen mellem H2 A/S og H3 ApS skete ligeledes mellem interesseforbundne parter, da A er hovedaktionær i H2 A/S og hans hustru, B, er hovedanpartshaver i H3 ApS. Som følge heraf, har Told- og Skatteregionen ligeledes tilsidesat denne overdragelsessum skattemæssigt.

Ved fastsættelse af overdragelsessummen af anparterne den 5. januar 1994 mellem Selskabet og H2 A/S har Told- og Skatteregionen lagt vægt på, at anparternes indre værdi pr. 31. december 1993 kan opgøres til 2.491.307 kr. og at anparterne den 2. juni 1994 blev overdraget til uafhængig tredjemand for 2.000.000 kr. Der er endvidere henset til, at bestemmelserne i vedtægterne for Ejendomsanpartsselskabet F1 vedrørende overdragelse af selskabets anparter, ikke kan anses for værende opfyldt ved overdragelserne den 5. januar 1994 og den 25. april 1994. Baggrunden herfor er, at det ikke overfor regionen er dokumenteret, at overdragelsen den 5. januar 1994 har været præsenteret for bestyrelsen i Ejendomsanpartsselskabet F1, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at de øvrige anpartshavere i Ejendomsanpartsselskabet F1 har taget stilling til en forkøbsret til anparterne.

Afslutningsvis har Told- og Skatteregionen anført, at eftersom anparterne den 2. juni 1994 blev solgt til uafhængig tredjemand for 2.000.000 kr., må dette anses for værende anparternes handelsværdi. Der er således ydet et ikke-fradragsberettiget tilskud fra Selskabet til H2 A/S på 2.000.000 kr. - 610.000 kr. i alt 1.390.000 kr.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at værdien af anparterne ved overdragelsen den 5. januar 1994 ikke oversteg overdragelsessummen på 610.000 kr.

Til støtte for denne påstand, har repræsentanten anført, at Selskabet var minoritetsaktionær i Ejendomsanpartsselskabet F1, idet man alene besad 20% af anparterne. F2 Aktieselskab ejede den resterende del af indskudskapitalen. Repræsentanten har henvist til bestyrelsesreferat af 7. september 1993 fra Ejendomsanpartsselskabet F1 hvoraf det fremgår, at selskabets ejendom, FF, var solgt, og at selskabets midler var anbragt i aftaleindskud og obligationer. På trods af indestående likvider vedtog anpartshaverne, at der ikke skulle udloddes udbytte. Af bestyrelsesprotokollat af 21. februar 1994 fremgår det, at hovedanpartshaveren, F2 Aktieselskab, agtede at sælge yderligere ejendomme ind i Ejendomsanpartsselskabet F1, for derved at komme i besiddelse af selskabets likvide kapital. Direktør A protesterede imod dette, og han opfordrede de øvrige deltagere til at fremkomme med et købstilbud. Et sådant tilbud fremkom ikke på mødet, men det var generelt As opfattelse, at et salg af ejendomme ind i Ejendomsanpartsselskabet F1 ville udtømme selskabet og gøre anparterne værdiløse. Ved nærmere gennemgang af selskabets vedtægter, blev det imidlertid konstateret, at dispositionen ville stride mod selskabets formål jf. § 1. F2 Aktieselskab købte derfor efterfølgende anparterne i Ejendomsanpartsselskabet F1 af H3 ApS for 2.000.000 kr. den 2. juni 1994, for derved at få fuld råderet over Ejendomsanpartsselskabet.

Repræsentanten har overfor Landsskatteretten bestridt, at bestemmelserne i vedtægterne for Ejendomsanpartsselskabet F1 ikke skulle være opfyldt ved overdragelserne 5. januar og 25. april 1994. Havde F1' bestyrelse, som var valgt af F2 Aktieselskab ikke godkendt de overdragelser som fandt sted i foråret 1994, kunne man efter vedtægterne have erhvervet anparterne til det lavere beløb, 610.000 kr.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at man har søgt at få Told- og Skatteregionen til at genoptage sagen og fremkomme med en ny agterskrivelse, idet der er fremkommet adskillige nye oplysninger efter udsendelsen af den første agterskrivelse. Regionen har afslået denne anmodning, men repræsentanten finder fortsat, at der burde foretages ny realitetsbehandling ved Told- og Skatteregionen.

Told- og Skatteregionen har ved brev af 20. februar 1998 svaret, at den ved kendelse af 17. december 1997 foretagne ændring er i overensstemmelse med agterskrivelsen af 17. september 1997. Der foreligger således ikke den situation som er omtalt i cirk. nr. 113 af 18. juni 1990 afsnit C, pkt. 6, hvor skattemyndighederne fraviger sin oprindelige agterskrivelse. Ændringen er således foretaget i overensstemmelse med Skattestyrelsesloven § 3, stk. 4.

Landsskatteretten skal udtale

Retten finder efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at handelsværdien for anparterne i Ejendomsanpartsselskabet F1 på tidspunkterne for overdragelserne henholdsvis den 5. januar 1994 og den 25. april 1994 udgjorde 2.000.000 kr. Der er herved særligt henset til, at anparterne blev afstået til en uafhængig tredjemand den 2. juni 1994 for 2.000.000 kr. samt til, at handlerne af 5. januar 1994 og 25. april 1994 er foretaget mellem interesseforbundne parter. Da overdragelsesprisen på 610.000 kr. afviger væsentligt fra handelsværdien, finder Landsskatteretten, at Told- og Skatteregionen har været berettiget til at tilsidesætte denne. Den påklagede ansættelse stadfæstes dermed.

Herefter bestemmes

Skattepligtig indkomst:

Afståelsessum for anparter i
Ejendomsanpartsselskabet F1
2.000.000 kr. Stadfæstes."

Under denne sag, der er anlagt den 20. januar 1999, har sagsøgeren nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende,

 -    

principalt at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1995/96 nedsættes med 1.390.000 kr.,

 -

Subsidiært nedsættes med 1.000.000 kr. og

 -

mere subsidiært, at der sker fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret1995/96.


Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning af sagen til ligningsmyndighederne med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1995/96.

Det er oplyst, at de pågældende anparter den 6. juli 1992 blev solgt af H4 til sagsøgeren for 510.000 kr. Denne pris blev ikke anfægtet af skattemyndighederne.

Ifølge vedtægterne for Ejendomsanpartsselskabet F1 er selskabets formål at eje og administrere matr. nr. .... af ....... I vedtægternes § 3 er det anført, at ingen overdragelse af anparterne med bindende virkning for selskabet kan finde sted uden bestyrelsens tilladelse, og at de øvrige anpartshavere har forkøbsret til de anparter, der overdrages. Ifølge § 12 afgøres alle anliggender på generalforsamlingen med simpel stemmeflerhed, men væsentlige ændringer i selskabets formål eller anparternes indbyrdes rettigheder kan kun vedtages, når anpartshavere, der ejer 9/10 af indskudskapitalen, stemmer derfor.

I referat af ordinær generalforsamling den 7. september 1993 i Ejendomsanpartsselskabet F1 er bl.a. anført:

"Formanden aflagde beretning og kom herunder ind på, at selskabets eneste driftsaktiv, nemlig ejendommen "FF" var solgt, og at dette havde indebåret et overskud på selskabets drift på kr. 10.965.649,00.

Selskabets aktiver er nu anbragt på aftaleindskud i Arbejdernes Landsbank samt i obligationer.

Formandens beretning blev taget til efterretning.

Der forelå regnskab for 1992, der udviste et overskud på kr. 10.965.649,00. Regnskabet blev eenstemmigt vedtaget.

Det blev besluttet ikke at udlodde overskud."

Den 21. februar 1994 blev der afholdt bestyrelsesmøde i Ejendomsanpartsselskabet F1. I bestyrelsesprotokollen er herom bl.a. anført:

"Selskabet har altid været ejet som et ejendomsselskab, og før salget af ejendommen "FF" blev besluttet, havde det været F2 Aktieselskabs bestyrelses hensigt at lægge yderligere ejendomme ind i selskabet. Efter at salget af "FF" nu er vel overstået, er det tanken at sælge adskillige ejendomme til selskabet ...

A bemærkede, at der efter hans opfattelse var en slags stiltiende aftale om, at samarbejdet i Ejendomsanpartsselskabet F1 skulle ophøre, når salget var afsluttet. Han foreslog derfor, at F2 Aktieselskab købte As anparter.

A ville ikke ret gerne være deltager i det af LI skitserede "skraldespandeselskab".

Efter en kortere meningsudveksling vedrørende pris på aktiverne, opfordrede A F2 Aktieselskab til at fremkomme med et købstilbud.

A forespurgte, hvor vidt bestyrelse og medaktionæren, F2 Aktieselskab, havde noget imod, at han overdrog sine anparter til et selskab, kaldet "H3 A/S". KV lovede at vende tilbage til spørgsmålet, herunder også på spørgsmål om prisforslag til køb af As anparter."

I sagsøgerens regnskab for perioden 1. april til 30. juni 1993, der blev godkendt på den ordinære generalforsamling den 15. marts 1994, er som finansielle anlægsaktiver anført "Kapitalinteresser i associeret selskab 2.218.130 kr." Posten er i en note forklaret således: "Ejendomsanpartsselskabet F1, nom. kr. 20.000. Anparterne er optaget til indre værdi pr. 31.12.1992".

Direktør Henrik Rohde har været udmeldt som syns- og skønsmand under sagen og har afgivet skønserklæring af 25. august 1999 til besvarelse af følgende spørgsmål:

"Hvilken pris kunne sagsøgeren, ApS H1, have opnået for sine 20.000 kr. anparter i Ejendomsanpartsselskabet F1 ved d. 5. januar 1994 at sælge dem til en køber, der ikke havde forbindelse hverken med sagsøgerens hovedaktionær, direktør A, og de af ham og hans kone beherskede selskaber, eller med F2 Aktieselskab?

Havde F2 Aktieselskab, efter gængse forretningsmæssige synspunkter, grund til at betale en højere pris for anparterne end den ovenfor omtalte udenforstående køber?"

I besvarelsen hedder det bl.a.:

"Salg til uafhængig tredjemand

Det første spørgsmål i skønstemaet er vurderet ud fra følgende to synspunkter:

a)Værdi ved likvidation. Værdien af anparterne er her baseret på det provenu, der tilfalder anpartsejeren ved en likvidation af Selskabet. Ved vurderingen skal det endvidere tages i betragtning, at minoritetsanpartshaveren ikke har indflydelse på en beslutning om likvidation af Selskabet.

b)Værdi som fortsættende selskab, d.v.s. fortsat aktivitet med placering af Selskabets midler i aftaleindskud og/eller børsnoterede obligationer. Værdien af Selskabet er her principielt baseret på de fremtidige udbyttebetalinger fra Selskabet.

Ad a) Likvidationsbetragtning

Selskabets aktiver bestod af aktiver der kunne realiseres uden andre omkostninger end handelskurtage. Kurtagen skønnes at udgøre ca. 25 tkr. Derudover kommer omkostninger i forbindelse med Selskabets likvidation. Disse omkostninger skønnes at udgøre ca. 125 tkr.

Provenuet ved en likvidation vil udgøre den bogførte værdi af egenkapitalen med tillæg af forskellen mellem obligationernes anskaffelsesværdi og aktuelle kursværdi og med fradrag af de ovennævnte realisations- og likvidationsomkostninger. Likvidationsværdien af de pågældende anparter kan derfor opgøres til 2.734 tkr., beregnet som 22,22% af (11.705 +751)tkr. -150 tkr. Likvidationsprovenuet til egne anparter er i beregningen fordelt til de øvrige anpartshavere.

På grund af minoritetsanpartshavers manglende indflydelse på en likvidations gennemførelse bør værdien af anparterne imidlertid opgøres med et væsentligt nedslag i forhold til den ovennævnte likvidationsværdi.

Ad b) Fortsat drift-betragtning

Ved Selskabets fortsatte drift kan en investering i anparterne principielt sammenlignes med en investering i obligationer. Dog er der den forskel, at man som minoritetsanpartshaver ikke har indflydelse på, hvorledes eller hvornår afkastet af anparterne kommer til udbetaling.

Der er principielt to afkastformer for anparterne: udbytte eller fortjeneste ved videresalg. En beslutning om udlodning af udbytte kræver flertal på generalforsamlingen, hvilket den pågældende minoritetspost ikke har indflydelse på. Et videresalg af anpartsposten kræver, at der findes en interesseret køber. Det er efter min opfattelse tvivlsomt, om der fandtes nogen køberinteresse til de pågældende anparter, bortset fra hos hovedanpartshaveren, F2 Aktieselskab.

Det er efter min opfattelse ikke muligt at beregne en værdi af anparterne på basis af forventede udbyttebetalinger, idet det må anses for usikkert, hvorvidt der ville blive foretaget nogen udbyttebetalinger. Derfor lægges i stedet her Selskabets indre værdi til grund for vurderingen af anparterne.

Det væsentligste motiv til en uafhængig tredjeparts erhvervelse af anpartsposten er muligheden for at videresælge denne til F2 Aktieselskab. Anpartsposten har desuden en vis værdi i kraft af dens mulighed for at blokere for gennemførelse af vedtægtsændringer i Selskabet. Dette er imidlertid også en værdi, der er knyttet til et salg til F2 Aktieselskab.

Ved vurderingen af anparternes værdi bør der i forhold til Selskabets indre værdi efter min opfattelse fratrækkes en væsentlig rabat for manglende likviditet (salgsmulighed) i anparterne.

Konklusion

Med udgangspunkt i såvel en "likvidationsbetragtning" som en "fortsat drift-betragtning" er det min konklusion, at sagsøger ved salg af anparterne til en uafhængig tredjemand ikke kunne have opnået en pris på over 1.000 tkr.

Salg til F2 Aktieselskab

F2 Aktieselskab opnår ved køb af sagsøgtes anparter 100% ejerskab af Selskabet. F2 Aktieselskab bliver herved bl.a. i stand til at ændre Selskabets vedtægter.

Det er sædvanligt at betale en præmie i forhold til en rent økonomisk betinget værdi for at opnå fuld kontrol med et selskab

Konklusion

F2 Aktieselskab havde derfor efter gængse forretningsmæssige synspunkter grund til at betale en overpris i forhold til det, en uafhængig tredjemand ville være villig til at betale."

Der er enighed mellem parterne om, at A og hans hustru havde bestemmende indflydelse i såvel det sagsøgende selskab som i H4, H2 A/S og H3 ApS.

Der er under domsforhandlingen den 14. november 2001 afgivet vidneforklaringer af direktør A, cand. jur. GA, direktør KV og advokat PS.

A har forklaret, at sagsøgeren forud for salget af anparterne til H2 A/S for 610.000 kr. tilbød F2 Aktieselskab anparterne til samme pris. Vidnet talte med advokat PS herom, men advokaten meddelte efter at have forelagt tilbuddet for aktieselskabets bestyrelse, at man ikke ville købe for højere pris end 200.000 kr. Han husker ikke, om tilbuddet blev udarbejdet skriftligt. Prisen på 610.000 kr. var fastsat med udgangspunkt i købsprisen i 1992 på 510.000 kr., som blev forhøjet skønsmæssigt. Salget til H2 A/S skete, fordi sagsøgeren vistnok skyldte H2 A/S penge, som kunne modregnes i købesummen, men vidnet husker det ikke nærmere og kan ikke udpege den omhandlede gældspost i de fremlagte regnskaber. Det hurtige videresalg fra H2 A/S til H3 ApS var begrundet i, at H2 A/S pludselig skulle skaffe 1,9 mio. kr. i forbindelse med en handel med Mercedesbiler til ..... Prisen ved salget af anparterne fra H3 A/S til F2 Aktieselskab blev fastsat efter forhandlinger med advokat PS, der først tilbød 1 mio. kr., mens vidnets udgangspunkt var, at anparterne var 2,1 mio. kr. værd på grundlag af ejendomsselskabets indre værdi. Efter telefoniske drøftelser med PS blev prisen herefter forhøjet i flere tempi til 2 mio. kr.

GA har forklaret, at han har kendt A i mange år og har været bestyrelsesmedlem i ApS H1 og i H2 A/S. Han har rådgivet om salget af anparterne til H2 A/S, der skete, fordi nogle mellemregninger, som han ikke husker nærmere om, skulle udlignes. Han har ingen erindring om prisfastsættelsen. Han erindrer, at salg af anparterne til F2 Aktieselskab tidligere har været drøftet, men selskabet ville kun købe til en meget lav kurs.

KV har forklaret, at han indtil 1998 var direktør i F2 Aktieselskab, som i forbindelse med planer om køb af ejendomme var interesseret i at blive eneanpartshaver i Ejendomsanpartsselskabet F1, hvor han var bestyrelsesmedlem. Han har ingen erindring om, at A før 5. januar 1994 skulle have tilbudt at sælge sagsøgerens anparter i Ejendomsanpartsselskabet F1 til F2 Aktieselskab for 610.000 kr. Det ville have været et attraktivt tilbud, som givet ville være drøftet i aktieselskabets bestyrelse, der efter hans opfattelse ville have accepteret et køb til denne pris. Han mener imidlertid ikke, at der har været tale om køb af anparter i F1 før de kortvarige forhandlinger, der førte til købet den 2. juni 1994 for 2 mio. kr. Dette var en pris, hele bestyrelsen var enig i, og som han mener, aktieselskabet også ville have givet i ved årsskiftet 1993/94. Der var ikke forhold, der kunne begrunde en højere pris i juni 1994 end ved årsskiftet. Bestyrelsen i F2 Aktieselskab har ikke haft kendskab til salgene af anparter i F1 til H2 A/S og til H3 ApS.

PS har forklaret, at han er advokat for Ejendomsanpartsselskabet F1. Han kan ikke bekræfte, at der omkring årsskiftet 1993/94 over for ham skulle have været fremsat tilbud til F2 Aktieselskab om køb af anparter i F1 for 610.000 kr. Foreholdt As forklaring herom erklærer vidnet, at "den holder ikke". I givet ville F2 Aktieselskab utvivlsomt have accepteret tilbuddet. Anparterne kunne selvfølgelig ikke sælges så billigt, når formuen i F1 på dette tidspunkt bestod i obligationer og kontanter. Anpartsfortegnelsen i F1 blev ført af vidnet, som først efterfølgende har hørt om salget af anparter til H2 A/S.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand anført, at skattemyndighederne kun kan tilsidesætte prisen ved salget af anparter fra sagsøgeren til H2 A/S, såfremt den afveg fra, hvad anparterne ville være handlet til ved salg til en udenforstående ny minoritetsanpartshaver. Dette beløb ville ifølge det afholdte syn og skøn ikke have oversteget 1 mio. kr. Det må imidlertid efter As vidneforklaring lægges til grund, at F2 Aktieselskab fik tilbudt anparterne for det samme beløb på 610.000 kr., som H2 A/S betalte, men afslog tilbuddet. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at hævde, at handelsværdien afveg fra 610.000 kr. Værdiansættelsen af anparterne i sagsøgerens regnskab er ifølge loven knyttet til selskabets indre værdi og siger intet om handelsværdien. Hertil kommer, at skattemyndighederne ikke har anfægtet prisen på 510.000 kr. ved sagsøgerens køb af anparterne i 1992, selvom også denne handel er sket mellem interesseforbundne parter.

De subsidiære påstande er alene nedlagt ex tuto.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at skattemyndighedernes skøn over værdien af de anparter, som sagsøgeren overdrog til H2 A/S den 5. januar 1994, ikke er åbenbart urimeligt, hvilket ville være forudsætningen for tilsidesættelse af skønnet.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for sit anbringende om, at selskabet inden overdragelsen havde tilbudt anparterne til F2 Aktieselskab, og at dette selskab havde afslået et tilbud om at købe dem for 610.000 kr. Oplysningen om dette tilbud kom først i sagsøgerens næstsidste processkrift, og As forklaring herom stemmer ikke med KVs og PSs vidneforklaringer eller med sagens omstændigheder i øvrigt. Hvis vedtægtens § 3 var blevet overholdt, ville der have været et skriftligt bevis for tilbuddet, som ikke findes. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren ikke har givet et sådant tilbud til F2 Aktieselskab.

Heller ikke i syns- og skønserklæringen finder sagsøgeren støtte for sin indsigelse om, at den reelle værdi af anparterne var mindre end de 2 mio. kr., som skattemyndighederne har lagt til grund ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige gevinst på anparterne. Når det kan lægges til grund, at A vidste, at F2 Aktieselskab ville betale en højere pris end andre udenforstående købere, er det denne højere pris, som er anparternes reelle værdi. Syns- og skønserklæringen har ikke taget stilling til, hvor meget F2 Aktieselskab ville betale mere, men da likvidationsværdien af anparterne udgør ca. 2,7 mio. kr., støtter såvel syns- og skønserklæringen som videresalget fra H2 A/S til en pris på 1,9 mio. kr. sammenholdt med værdiansættelsen af anparterne i sagsøgerens eget regnskab for perioden 1. april til 30. juni 1993 til ca. 2,2 mio. kr. antagelsen om, at anparternes reelle værdi i hvert fald ikke var mindre end 2 mio. kr. på overdragelsestidspunktet.

As forklaring om baggrunden for sagsøgerens salg af anparterne til H2 A/S for 610.000 kr. må forkastes, idet det ikke fremgår af sagsøgerens regnskaber, at sagsøgeren skyldte H2 A/S penge. Formålet med salget må antages at have været at opnå en skattebesparelse, og sagsøgeren ville ikke have solgt anparterne til H2 A/S for dette beløb, hvis ikke ejeren af H2 A/S havde været identisk med ejeren af det sagsøgende selskab.

Det er uden betydning, at skattemyndighederne ikke har anfægtet selvangivelsen for det selskab, der i 1992 solgte anparterne til sagsøgeren for 510.000 kr.

Den subsidiære påstand er nedlagt ex tuto, idet hjemvisning til fornyet skønsmæssig ansættelse af anparternes værdi på overdragelsestidspunktet er den rette konsekvens af en tilsidesættelse af skatteskønnet.

Landsrettens bemærkninger

Der er enighed om, at overdragelsen af anparterne den 5. januar 1994 skete mellem interesseforbundne selskaber, og at det afgørende er anparternes reelle værdi på det nævnte tidspunkt. Ved fastsættelsen af denne værdi finder landsretten, at det ikke kun skal tages i betragtning, hvad et salg til en køber, der alene adskilte sig fra H2 A/S ved ikke at være interesseforbunden med sagsøgeren, kunne indbringe. Der må tillige lægges vægt på, hvilken pris sagsøgeren kunne opnå hos andre mulige købere, herunder navnlig F2 Aktieselskab som hovedanpartshaver.

Efter den afgivne skønserklæring samt de foreliggende oplysninger om overdragelserne den 25. april og 2. juni 1994 til henholdsvis H3 ApS og F2 Aktieselskab samt oplysningen om den værdi, som anparterne var optaget til i sagsøgerens regnskab pr. 30. juni 1993, må det lægges til grund, at den reelle værdi af anparterne i januar 1994 var væsentligt højere end de 610.000 kr., som overdragelsen til H2 A/S skete for.

Efter bevisførelsen kan det fastslås, at A omkring årsskiftet 1993/94 var bekendt med den indre værdi i ejendomsselskabet F1 og den værdi af anparterne, der på grundlag heraf kunne beregnes. Det lægges endvidere til grund, at A vidste, at det i økonomisk henseende fornuftigste var at søge anparterne solgt til F2 Aktieselskab.

Det er ikke godtgjort, at A før overdragelsen den 5. januar 1994 har tilbudt F2 Aktieselskab at købe anparterne for 610.000 kr., og efter de af vidnerne KV og PS afgivne forklaringer findes det ubetænkeligt at tilsidesætte As forklaring herom.

A har ikke givet fyldestgørende forklaring på anparternes overdragelse til de 2 selskaber, som han og hans hustru ejede, og det er ubetænkeligt at fastslå, at overdragelserne alene var begrundet i ønsket om at undgå beskatning af fortjenesten ved salg af anparterne til den reelle værdi.

Anparterne havde en reel værdi, der beregnet på grundlag af ejendomsselskabets indre værdi oversteg 2 mio. kr.

Herefter er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over anparternes reelle værdi ved sagsøgerens overdragelse deraf den 5. januar 1994.

Det er uden betydning for sagens afgørelse, at skattemyndighederne ikke har tilsidesat prisen for de omhandlede anparter ved salget den 6. juli 1992 fra H4 til sagsøgeren.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal sagsøgeren, ApS H1, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 40.000 kr. i sagsomkostninger.