Dato for udgivelse
20 Feb 2002 16:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. januar 2002
SKM-nummer
SKM2002.99.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
I 469/2000
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ansættelsesfrist, skønsmæssig ansættelse, forældelse, modregning
Resumé

Landsskatteretten havde forhøjet et selskabs indkomst med maskeret udlodning fra et datterselskab som følge af, at datterselskabet havde udbetalt et for stort beløb i løn til hovedanpartshaverens ægtefælle.

Sagen vedrørte for det første, om fristreglen i den dagældende skattestyrelseslovs § 15, stk. 5, om skatteskøn var overtrådt.

Højesteret udtalte, at forudsætningen for, at selskabet kunne opnå medhold i det for Landsskatteretten indbragte klagespørgsmål, var, at datterselskabets pligt til at betale et beløb til hovedanpartshaverens ægtefælle var opstået i det sagsøgende selskabs ejertid Dette spørgsmål kunne selskabet ikke opnå medhold i, uden at det ville have konsekvenser for, hvem af de interesseforbundne parter, der måtte anses som modtager af den maskerede udlodning. Efter sammenhængen mellem transaktionerne, som skattemæssigt var bedømt anderledes af Landsskatteretten end af ligningsmyndighederne, var der ikke grundlag for at anse den skete forhøjelse for uhjemlet.

Der var af samme grund heller ikke grundlag for at anse skattekravet som følge af forhøjelsen forældet, ligesom der heller ikke var grundlag for at anse den skete modregning i selskabets krav på tilbagebetaling af for meget betalt skat for uberettiget.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 15, stk. 5 (dagældende)
Forældelsesloven
Dansk rets almindelige obligationsretlige regler om modregning
Procesvejledningen 2002 N.1

Parter

H1 ApS
(advokat Jens Laursen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

I tidligere instans er afsgt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 23. august 2000.

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen, Børge Dahl og Henrik Zahle.

Appellanten, H1 ApS, har gentaget sin påstand og har yderligere påstået indstævnte, Skatteministeriet, dømt til at betale 108.000 kr. af den tidligere betalte skat for skatteåret 1989/90 i anledning af holdingsalg med renter efter selskabsskatteloven.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

H1 ApS har for Højesteret ikke gjort gældende, at muligheden for at foretage forhøjelsen er forældet i medfør af forældelsesloven af 1908. Det gøres således i relation til 1908-loven ikke gældende, at 1908-loven er til hinder for skatteansættelsen, men kun at det af ansættelsen følgende skattekrav er forældet.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Sagen udspringer af den skattemæssige bedømmelse af to transaktioner foretaget mellem interesseforbundne parter, nemlig H2 selskabets udbetaling den 10. juni 1988 af 450.000 kr. til A som løn og H1s salg af H2-selskabet den 13. juni 1988 for 80.000 kr. til A.

Forudsætningen for, at H1 kunne få medhold i sin klage over forhøjelsen af overdragelsessummen, var, at H2-selskabets pligt til at betale 450.000 kr. til A var opstået i H1s ejertid. H1 kunne derfor ikke få medhold, uden at det ville have konsekvenser for, hvem af de interesseforbundne parter der måtte anses som modtager af maskeret udbytte på 400.000 kr. ved stadfæstelse af afgørelsen om, at kun 50.000 kr. af de 450.000 kr. kunne anses for løn. Efter sammenhængen mellem disse transaktioner, som skattemæssigt er bedømt anderledes af Landsskatteretten end af ligningsmyndighederne, er der ikke grundlag for at anse den skete forhøjelse for uhjemlet og heller ikke grundlag for at anse skattekravet som følge af forhøjelsen for forældet og den skete modregning for uberettiget. Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, H1 ApS, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.