Du skal som arving normalt betale retsafgift, når skifteretten udleverer boet. Du kan finde kontonummeret på skifterettens hjemmeside via www.domstol.dk.
Fra og med 1. oktober 2021 er satserne for retsafgiften ændret. Nedenstående skema gælder for boer, der er udleveret fra og med 1. oktober 2021. Hvis boet er udleveret før denne dato, vil de tidligere satser være gældende uanset, hvornår boet afsluttes.
De før 1. oktober 2021 gældende satser kan ses i tidligere versioner af denne vejledning.
Retsafgift gældende fra og med 1. oktober 2021
| Forudsætninger | Retsafgift |
Boudlæg | | 0 kr. |
Udlæg til ægtefælle | | 0 kr. |
Uskiftet bo | | 0 kr. |
Forenklet privat skifte | | 1.500 kr. |
Privat skifte | - herunder, når ægtefællen er eneste legale arving | 1.500 kr. |
| - Tillægsafgift, når den samlede arv overstiger 1,5 mio. kr.
| 9.000 kr. |
Bobestyrerbo | - herunder, når ægtefællen er eneste legale arving | 1.500 kr. |
| - Tillægsafgift, når den samlede arv overstiger 1,5 mio. kr.
| 9.000 kr. |