Dato for udgivelse
20. april 1999
Resumé

Ejendomsvurderingerne for 1999, der udsendes til boligejerne fra medio april til medio maj, vil i en række tilfælde vise en betydelig stigning i forhold til 1998. Det skyldes ikke kun stigende handelspriser i løbet af 1998, men også at vurderingen for 1998 på grund af et fejlskøn over prisudviklingen var for lave. Det rettes der op på nu.


Ejendomsvurderingerne rettes op
 
Ejendomsvurderingerne for 1999, der udsendes til boligejerne fra medio april til medio maj, vil i en række tilfælde vise en betydelig stigning i forhold til 1998. Det skyldes ikke kun stigende handelspriser i løbet af 1998, men også at vurderingen for 1998 på grund af et fejlskøn over prisudviklingen var for lave. Det rettes der op på nu.
 
På landsplan stiger vurderingen for enfamilieshuse med 10 pct. i forhold til vurderingen for 1998, mens vurderingen af ejerlejligheder stiger med 27 pct. Vedlagte skema viser de gennemsnitlige stigningsprocenter for enfamilieshuse i de enkelte kommuner. Stigningen for den enkelte ejendom vil kunne afvige en del fra gennemsnittet i kommunen.
 
De stigende ejendomsvurderinger hænger bl.a. sammen med ejendomsprisernes udvikling i 1998. Told- og Skattestyrelsens ejendomsprisstatistik viser, at prisen på enfamilieshuse på landsplan er steget med ca. 9 pct. i løbet af 1998, mens ejerlejlighederne er steget med ca. 15 pct.
 
At ejendomsvurderingerne for 1999 stiger mere end handelspriserne er steget i løbet af 1998 skyldes, at ejendomsvurderingerne for 1998 generelt var for lave. Baggrunden for dette var bl.a., at Told- og Skattestyrelsen forud for 1998-vurderingen skønnede, at stigningen i ejendomspriserne var ved at flade ud. Det viste sig senere, at ejendomspriserne fortsatte med at stige, og derfor blev vurderingerne for 1998 for lave.
 
Ligningsrådet besluttede på sit møde den 18. august 1998, at de for lave vurderinger for 1998 ikke skulle ændres, men at vurderingsniveauet til gengæld skulle rettes op ved 1999-vurderingen.
 
Denne "opretning" af vurderingerne får ikke mindst betydning for vurderingen af ejerlejligheder, som i Københavns og Frederiksberg kommuner ventes at stige med gennemsnitligt 38 pct. fra 1998 til 1999. Den kraftige stigning skyldes dog også, at prisen på ejerlejligheder i København og Frederiksberg gennemsnitligt er steget med ca. 20 pct. i løbet af 1998.
 
Ejendomsvurderingen for 1999 skal ifølge vurderingsloven svare til ejendommens handelsværdi pr. 1. januar 1999. På tidspunktet hvor vurderingsniveauet pr. 1. januar 1999 skulle fastsættes i efteråret 1998 var der forventning om et svagt prisfald på boligmarkedet i resten af 1998. Denne forventning er indregnet i vurderingsniveauet.
 
Boligejerne behøver normalt ikke at ændre deres skattekort for 1999 som følge af de nye vurderinger. Ved beregningen af skattekortene for 1999 blev ejendomsværdien for 1998 nemlig opreguleret med 10 pct. (15 pct. for ejerlejligheder) for at tage hensyn til de nye forhøjede vurderinger.
 
Boligejerne kan klage over 1999-vurderingen frem til den 1. juli 1999.
 
Kommune / Stigning i forhold til 1998-vurdering

Frederiksberg 19
København 19

Københavns amt
Albertslund 11
Ballerup 9
Brøndby 9
Dragør 12
Gentofte 9
Gladsaxe 12
Glostrup 11
Herlev 10
Hvidovre 10
Høje-Taastrup 10
Ishøj 10
Ledøje-Smørum 10
Lyngby-Taarbæk 8
Rødovre 11
Søllerød 9
Tårnby 10
Vallensbæk 9
Værløse 7

Frederiksborg amt
Allerød 9
Birkerød 8
Farum 7
Fredensborg-Humlebæk 12
Frederikssund 8
Frederiksværk 12
Græsted-Gilleleje 11
Helsinge 12
Helsingør 11
Hillerød 10
Hundested 7
Hørsholm 7
Jægerspris 7
Karlebo 10
Skibby 3
Skævinge 9
Slangerup 9
Stenløse 9
Ølstykke 11

Roskilde amt
Bramsnæs 8
Greve 7
Gundsø 10
Hvalsø 9
Køge 11
Lejre 7
Ramsø 6
Roskilde 9
Skovbo 9
Solrød 8
Vallø 7

Vestsjællands amt
Bjergsted 8
Dianalund 13
Dragsholm 11
Fuglebjerg 22
Gørlev 10
Hashøj 9
Haslev 22
Holbæk 11
Hvidebæk 3
Høng 12
Jernløse 9
Kalundborg 16
Korsør 9
Nykøbing-Rørvig 20
Ringsted 10
Skælskør 8
Slagelse 6
Sorø 11
Stenlille 10
Svinninge 5
Tornved 11
Trundholm 8
Tølløse 10

Storstrøms amt
Fakse 12
Fladså 20
Holeby 11
Holmegaard 17
Højreby 10
Langebæk 16
Maribo 20
Møn 16
Nakskov 14
Nykøbing Falster 18
Nysted 8
Næstved 14
Nr. Alslev 28
Præstø 15
Ravnsborg 10
Rudbjerg 15
Rødby 10
Rønnede 18
Sakskøbing 5
Stevns 11
Stubbekøbing 22
Suså 14
Sydfalster 14
Vordingborg 26

Bornholms amt
Allinge-Gudhjem 2
Hasle 9
Neksø 4
Rønne 1
Aakirkeby 5

Fyns amt
Assens 21
Bogense 20
Broby 11
Egebjerg 8
Ejby 13
Faaborg 19
Glamsbjerg 16
Gudme 10
Haarby 15
Kerteminde 15
Langeskov 6
Marstal 10
Middelfart 15
Munkebo 19
Nyborg 11
Nørre Åby 14
Odense 13
Otterup 17
Ringe 14
Rudkøbing 12
Ryslinge 16
Svendborg 11
Sydlangeland 15
Søndersø 14
Tommerup 11
Tranekær 8
Ullerslev 7
Vissenbjerg 17
Ærøskøbing 11
Ørbæk 9
Årslev 14
Aarup 17

Sønderjyllands amt
Augustenborg 3
Bov 3
Bredebro 5
Broager 5
Christiansfeld 4
Gram 2
Gråsten 3
Haderslev 11
Højer 4
Lundtoft -1
Løgumkloster 4
Nordborg 7
Nr. Rangstrup 7
Rødding 4
Rødekro 12
Skærbæk 5
Sundeved 6
Sydals -1
Sønderborg 3
Tinglev 4
Tønder 5
Vojens 5
Aabenraa 2

Ribe amt
Billund 9
Blaabjerg 1
Blåvandshuk -2
Bramming 10
Brørup 8
Esbjerg 4
Fanø -2
Grindsted 12
Helle -1
Holsted -1
Ribe 6
Varde 5
Vejen 11
Ølgod -3

Vejle amt
Brædstrup 11
Børkop 14
Egtved 14
Fredericia 9
Gedved 15
Give 12
Hedensted 22
Horsens 14
Jelling 11
Juelsminde 13
Kolding 10
Lunderskov 16
Nr. Snede 12
Tørring-Uldum 12
Vamdrup 12
Vejle 8

Ringkøbing amt
Aulum-Haderup 5
Brande 9
Egvad 6
Herning 4
Holmsland 10
Holstebro 3
Ikast 6
Lemvig 10
Ringkøbing 8
Skjern 6
Struer 6
Thyborøn-Harboøre 11
Thyholm 10
Trehøje 5
Ulfborg-Vemb 6
Videbæk 5
Vinderup 4
Aaskov 7

Århus amt
Ebeltoft 12
Galten 11
Gjern 13
Grenaa 8
Hadsten 19
Hammel 15
Hinnerup 17
Hørning 18
Langå 11
Mariager 12
Midtdjurs 13
Nørhald 12
Nr. Djurs 12
Odder 13
Purhus 11
Randers 12
Rosenholm 14
Rougsø 14
Ry 11
Rønde 15
Samsø 6
Silkeborg 10
Skanderborg 15
Sønderhald 13
Them 11
Århus 10

Viborg amt
Bjerringbro 16
Fjends 10
Hanstholm 3
Hvorslev 15
Karup 13
Kjellerup 11
Morsø 5
Møldrup 13
Sallingsund 2
Skive 6
Spøttrup 9
Sundsøre 11
Sydthy 7
Thisted 6
Tjele 11
Viborg 7
Aalestrup 10



Nordjyllands amt
Arden 15
Brovst 11
Brønderslev -1
Dronninglund 2
Farsø 17
Fjerritslev 9
Frederikshavn -2
Hadsund 15
Hals 6
Hirtshals 6
Hjørring -1
Hobro 11
Læsø -1
Løgstør 11
Løkken-Vrå 7
Nibe 15
Nørager 11
Pandrup 11
Sejlflod 17
Sindal 3
Skagen 5
Skørping 14
Støvring 17
Sæby 8
Aabybro 13
Aalborg 14
Aars 17

Hele landet 10
 
Tabellen viser den forventede gennemsnitlige stigning i ejendomsvurderingen for enfamilieshuse (parcel- og rækkehuse) fra 1. januar 1998 til 1. januar 1999 i de enkelte kommuner.
 
Prognosen er baseret på en beregning af Told- og Skattestyrelsens forslag til ejendomsværdi for ca. 15 pct. af ejendommene og forudsætter derfor, at disse er repræsentative for den samlede ejendomsmasse. Erfaringen viser, at dette er tilfældet.