Dato for udgivelse
29. december 2000
Resumé
I 1999 konstaterede Ligningsrådet, at ligningen aldrig havde været bedre - at landets kommuner har opfyldt måltallene i højere grad end nogensinde.

I 1999 konstaterede Ligningsrådet, at ligningen aldrig havde været bedre - at landets kommuner har opfyldt måltallene i højere grad end nogensinde.
 
Ligningsrådet kunne på sit møde i dag den. 12. december konstatere, at den positive udvikling er fastholdt.
 
Landets kommuner har skullet opfylde 2 antalsmåltal fastsat af Ligningsrådet. Disse måltal er over de seneste år blevet skærpet, alligevel er det i vidt omfang lykkedes kommunerne at nå måltallene. De 2 måltal vedrører ligningen af personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.
 
Kommunerne skulle derudover kontrollere 32% af de personligt erhvervsdrivende - i sidste periode 1998/1999 skulle der kontrolleres 30%. Det har 247 kommuner klaret (1998/1999:252). Dette er 5 færre end sidste år.
 
Der er kontrolleret i alt 147.922 selvangivelser for personligt erhvervsdrivende - mod 139.978 i 1998/1999.
 
Af hovedaktionærer skulle kommunerne kontrollere mindst 32% (1999/2000) - sidste periode var måltallet 31%. Det har 248 kommuner kunnet leve op til i 1999/2000 (1998/1999:227) - og det er det højeste tal siden målingerne startede i 1992. Det er 21 flere kommuner i forhold til sidste år.
 
Der er kontrolleret i alt 14.907 hovedaktionærselvangivelser - mod 14.564 i 1998/1999.
 
- Jeg er meget tilfreds med det forhold, at der samlet set er sket en forøgelse af produktionen, samtidig med at der er flere kommuner, der opfylder måltallene, udtaler Ligningsrådets formand Ole Bjørn.
 
- Derudover kan vi konstatere, at der er sket en forøgelse af løsningen af de mere ressourcekrævende sager - de såkaldte revisioner, hvilket er helt i ligningsplanens ånd, slutter Ligningsrådets formand Ole Bjørn.