Dato for udgivelse | 23. oktober 2000 |
Resumé | Landsskatteretten har fastslået, at der ikke kan ske beskatning af fordelen af en lav boligafgift på baggrund af et højt indskud i andelsboligforeninger. |
Landsskatteretten har fastslået, at der ikke kan ske beskatning af fordelen
af en lav boligafgift på baggrund af et højt indskud i andelsboligforeninger.
Hidtil har skattemyndighederne foretaget beskatning af den boligfordel, andelshavere
opnåede ved at foretage et højt indskud i foreningen, hvis indskuddet
udgjorde mere end 25 % af ejendommens anskaffelsespris, dog mindst 30.000 kr. Denne
praksis fremgår af cirkulære 1982-2.
På baggrund af Landsskatterettens kendelse kan andelshavere få genoptaget
deres skatteansættelser tilbage til 1994, hvis der er sket beskatning af lav
boligafgift. Genoptagelse kan kun ske, hvis der er tale om en indkomstændring
på mindst 5.000 kr.
Told- og Skattestyrelsen har udsendt et cirkulære om betingelserne for genoptagelse.
Cirkulæret kan findes her på Told·Skats hjemmeside i Det Elektroniske
Bibliotek.
Læs cirkulæret her