Dato for udgivelse | 21. marts 2000 |
Resumé | Ligningsrådet har på sit møde i dag vedtaget at forhøje satserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og for befordringsfradrag med 10 øre. Ændringen har virkning fra den 20. marts 2000. |
Ligningsrådet har på sit møde i dag vedtaget at forhøje satserne
for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og for befordringsfradrag
med 10 øre. Ændringen har virkning fra den 20. marts 2000.
Satserne for skattefri befordringsgodtgørelse bliver:
- kørsel til og med 20.000 km årligt: 2,66 kr. pr. km
- kørsel udover 20.000 km. årligt: 1,54 kr. pr. km
Satserne for befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads bliver herefter:
0 - 24 km inkl.: intet fradrag
25 - 100 km inkl.: 154 øre pr. km
over 100 km: 77 øre pr. km
Det skal bemærkes, at satsen for befordring over 100 km i Ligningsloven er
fastsat til 50% af kilometersatsen for befordring mellem 25-100 km. Satsen for befordring
over 100 km er således forhøjet med 5 øre pr. km.
Der vil snarest blive udsendt et cirkulære med de nye satser.