Kontrolundersøgelse af aktiehandler
 
Ligningsrådet har på sit møde i dag fået forelagt resultatet af den pr. 18. august 1998 iværksatte landsdækkende kontrolundersøgelse af aktiehandler foretaget i indkomstårene 1996 og 1997.
 
Undersøgelsen resulterede i en samlet nettoforhøjelse i indkomstgrundlaget på i alt ca. 564 mio. kr, hvoraf ca. 4.6 mio. kr. knytter sig til selskaber.
 
På baggrund af undersøgelsens resultat, finder Ligningsrådet grundlag for at støtte et forslag, fra en arbejdsgruppe nedsat af skatteministeren i 1996, til at forenkle reglerne i aktieavancebeskatningsloven, samt til at der indføres en obligatorisk indberetningspligt om aktiehandler til skattemyndighederne.
 
I alt blev 51.485 private investorer undersøgt, og 12.788 fik deres ansættelser ændret. Det er en træfprocent på 24,8, og en gennemsnitsforhøjelse på ca. 44.000 kr.I alt blev 905 selskaber undersøgt, og 117 fik ansættelsen ændret. Den gennemsnitlige forhøjelse udgør her ca. 39.500 kr.
 
Der er i en del tilfælde rejst krav om bøder. Provenuet heraf er endnu ikke endeligt opgjort, og derfor ikke medtaget i undersøgelsens resultat.
 
Undersøgelsen har primært været rettet mod private investorer og deres investering i udvalgte aktier.
 
Undersøgelsens primære sigte har været,

• at sikre beskatning af skattepligtige aktieavancer.
• at undersøge behovet for en generel indberetningspligt på området, og
• at få indblik i, hvorledes investorerne skattemæssigt forholdt sig til de noget vanskelige opgørelsesregler m.m.

 
Udsøgningen af investorerne er foretaget hos en række kontoførende pengeinstitutter, fondsmæglere og andre aktieformidlere.
 
Undersøgelsen har vist,

• at især personer omfattet af "printselvangivelsen" ikke altid har været gode til at huske at selvangive skattepligtige aktieavancer og udbytter. Det er dog den generelle opfattelse, at specielt lønmodtagere og pensionister ikke har udeladt aktieavancerne med vilje, men at de har haft utrolig vanskelig ved at forstå opgørelsesreglerne. Eksempelvis er 100.000 kr.´s grænsen af mange, blevet opfattet som en mindstegrænse for avancebeskatning og 3 årsreglen som en skattefri årsgrænse.
• at automatiseringen omkring selvangivelsesoplysningerne (de automatiske indberetninger fra pengeinstitutter mfl.) efter alt at dømme har medført en passivitet omkring oplysninger til selvangivelsen, idet mange har været af den opfattelse, at skattemyndighederne på aktieområdet havde alle relevante oplysninger i forvejen.
• at en del investorer var uvidende om, at afståelse af aktier ved gave eller til eget pensionsdepot skattemæssigt betragtes som salg, samt at investorerne i opgørelsen af 100.000 kr.´s grænsen alene har medtaget børsnoterede aktier og glemt eksempelvis deres investering i investeringsforeningspapirer og konvertible obligationer.

 
 
De største forhøjelser har dog vist sig primært at ligge hos de mest aktive investorer, det vil sige ,de investorer med flest salg og de største købs- og salgsbeløb.
 
Rapporten kan læses her