Skattevæsnet snager i dine private forhold. De kan se dine kontoudskrifter og ransage din bolig uden en dommerkendelse. Sådan beskriver Jyllandsposten skattemyndighederne i en leder fra den 27. juni 2001.

Jyllandspostens billede af skattemyndighederne som nogle, der render rundt og snager hjemme i folks privatbolig, er direkte misvisende. Skattemyndighederne har ikke ret til at lave ransagninger i private hjem på egen hånd. Hvis vi skal lave en ransagning, skal det være i fællesskab med politiet og med en dommerkendelse i hånden. Retsplejeloven gælder altså lige så meget for os som for politiet.

Skattemyndighederne kan derimod godt selv lave kontrol i forretningslokaler. Men også her går vi ud sammen med politiet og ofte også kommunens folk. Vi kontrollerer f.eks. pizzariaer og kiosker og undersøger, om de betaler A-skat eller handler med smuglervarer.

Jyllandsposten skriver, at skattevæsnet kan få borgernes kontoudskrifter fra banken uden at spørge først. Men vi går altså ikke ind og tjekker Fru Hansens kontoudskrifter for at se, hvad hun bruger sine penge til.

Når vi undtagelsesvist har behov for at se et kontoudtog, er det i situationer, hvor skatteyderen ikke har kunnet redegøre tilstrækkeligt for sine indtægtsforhold, f.eks hvis alt regnskabsmaterialet er brændt.

Dialog først

Vi er altså først i dialog med borgeren, inden vi henvender os til banken.

Men det er da rigtigt at vi har adgang til oplysninger om borgernes indestående og renter. Det er bankerne, der sender os oplysningerne, og samtidig skriver de et brev til kunden og fortæller, hvad de har oplyst til skattevæsnet.

Oplysningerne om renter skriver vi på folks selvangivelse, så det bliver så enkelt som muligt at udfylde den.

Andre oplysninger bruger vi til at tjekke, at folk opgiver det rigtige på selvangivelsen. Det lyder måske småligt med al den kontrol, men husk på, at myndighedernes kasse er borgernes egen. Når folk snyder i skat, er det dig de snyder.

Muligheden for at kontrollere bankkonti er grundlæggende for, at den vestlige verden kan sikre sine skatteindtægter.

Målet må derfor være, at bankhemmeligheden i f.eks. Luxemborg og Schweiz ophæves, og ikke at den indføres i alle andre lande.

Retsplejeloven gælder ikke, når skattevæsnet stiller ubekvemme spørgsmål, skriver Jyllandsposten. Men det ville være absurd, hvis retsplejeloven skulle gælde for borgerne i almindelige ligningssager. Det ville betyde, at vi i stedet for at skrive et brev til en borger for måske at udrede en misforståelse på selvangivelsen skulle troppe op med betjente og dommerkendelse. Så ville man kunne tale om overvågningssamfund!

Desuden skal vi stoppe med vores spørgsmål, så snart der kommer oplysninger frem, der kunne tyde på, at vi har med en straffesag at gøre. Straffesager behandles af politiet og følger naturligvis retsplejeloven.

Kun småovertrædelser

Kun hvis der er tale om småovertrædelser, har vi hjemmel til at afslutte sagen uden politiet. Og i den slags tilfælde skal vi følge retsplejelovens regler ligesom politiet. Derfor instruerer og underviser politiet vores folk i retsplejeloven.

Så det passer ikke, når Birthe Rønn Hornbech siger, at skattefolk ikke er opdraget til at kere sig om borgernes retssikkerhed.