Børsen bragte den 1. juni 2001 en kommentar skrevet af Jens Poul Madsen, formand for DIKO vedrørende det nye toldsystem. Kommentaren kan give anledning til, at læseren sidder tilbage med en fornemmelse af, at Told&Skat ikke formår at samarbejde og føre dialog med erhvervslivet. En sådan fornemmelse er ganske fejlagtig, hvilket historien bag tilblivelsen af det nye toldsystem har vist.

Efter min mening er hele arbejdet med det nye toldsystem og tilhørende procedurer et fint eksempel på, hvor godt dialogen og samarbejdet fungerer. Vi står nu med verdens bedste toldsystem. Med det nye toldsystem får virksomhederne mulighed for at tage deres importerede varer i brug allerede, når de passerer grænsestregen, samtidig med at Told&Skat lever op til EU´s krav. Det vil sige, at vi via samarbejde er nået frem til en velafvejet løsning.

Told&Skat vil som udgangspunkt gerne imødekomme erhvervslivets ønsker. Men man skal hele tiden huske på, at Told&Skat er en offentlig myndighed, hvor lovgivningens krav til kontrol m.v. skal opfyldes.

Tilblivelsen af det nye toldsystem med tilhørende procedurer tog sin begyndelse i 1997, hvor det med Told&Skats såkaldte Toldrapport blev konkluderet, at der efter erhvervslivets ønsker var behov for at smidiggøre grænsepassagen. Nærmere bestemt ønskede virksomhederne at få mulighed for at disponere over varerne allerede i forbindelse med grænsepassagen uden, at Told&Skat forsinker vareførslen. Det blev dog også nævnt i konklusionen, at Told&Skat samtidig skulle opfylde de krav til kontrol, som EU og andre interessenter stiller.

Toldrapporten og de anbefalede nye procedurer har i de sidste par år løbende været drøftet i Toldudvalget, som er et stående udvalg nedsat af Told- og Skattestyrelsen. I Toldudvalget er alle relevante brancheorganisationer, herunder DIKO, repræsenteret.

Derudover har der været afholdt en række møder med organisationerne enkeltvis.

Der blev også nedsat en særlig følgegruppe vedrørende toldsystemet, hvor de deltagende erhvervsvirksomheder ligeledes under hele forløbet har haft mulighed for at blive hørt og påvirke udviklingen af toldsystemet og de tilhørende procedurer.

Herudover har Told- og Skattestyrelsen som en nyskabelse inddraget erhvervslivet i selve aftestningen af edb-systemet i et til lejligheden oprettet eksternt testpanel. Testpanelet afgav en positiv indstilling om systemet til Toldudvalget, inden Toldudvalget besluttede at anbefale, at det nye toldsystem med tilhørende procedurer kunne sættes i kraft 16. juni 2001.

Jeg mener således at kunne sige med overbevisning i stemmen, at Told- og Skattestyrelsen har været i tæt dialog med alle relevante brancheorganisationer under hele forløbet.

En spørgeskemaundersøgelse fra december 2000 blandt Toldudvalgets medlemmer vedrørende tilfredsheden med det samlede arbejde i udvalget, bekræfter denne opfattelse. 76 pct. af toldudvalgets medlemmer svarede på spørgeskemaet. Heraf svarede 100 pct. "ja" til følgende udsagn: "Mener at blive hørt/har indflydelse på Told&Skat via udvalget".

Resultatet af samarbejdet taler også for sig selv: Med det nye toldsystem vil danske virksomheder som nogle af de første i verden kunne tage deres varer i brug i det øjeblik varerne kommer ind i landet.

Uanset, at vi gør alt for at få så smertefri en overgang som muligt, vil nogle føle det nye system mere byrdefuldt end det gamle, da kravene til kontrollen af data er sat op. Hvis nogle føler det mere byrdefuldt end før, skyldes det, at en del tidligere har set stort på reglerne om frigivelse af varer til ibrugtagning. Overtrædes reglerne efter den 16. juni 2001, vil systemet sikre, at overtrædelserne - til forskel fra før - ikke bliver accepteret. Endvidere stiller det nye toldsystem store krav til kvaliteten af de data, der indrapporteres, således at virksomhederne må rette op på sine egne fejl, istedet for at Told&Skat skal bruge tid på det.