Nyhedsmedie
Jyllandsposten
Skrevet af
Afdelingschef Lisbeth Rasmussen, Told- og Skattestyrelsen
I et indlæg i Jyllands Posten den 27. april 2001 fremfører advokaterne Lars Henriksen og Michael Juul Eriksen, at Told?Skat angiveligt skulle befinde sig i en dobbeltrolle som både anmelder og efterforsker i skattestraffesager, og at advokaterne jævnligt oplever efterforskning i skattestraffesager, der klart strider mod retsstatens kendetegn.

Advokaternes opfattelse udspringer tydeligvis af en konkret sag, og jeg ville derfor normalt ikke blande mig i debatten. Men i og med advokaterne samtidig får det til at fremstå, som om Told?Skat jævnligt udøver ulovlig efterforskning, og at dette fortsat sker på trods af kritik fra en lang række personer, finder jeg anledning til at reagere.

Jeg må klart understrege, at Told?Skat ingen interesse har i, at der i straffesager bliver foretaget ulovlig efterforskning. Faktisk er vi langt mere interesserede i, at alt sker lige som det skal efter reglerne. For det hænger jo sådan sammen, at hvis der skulle forekomme ulovlige beviser i en straffesag, ja så kan domstolene med retsplejeloven i hånden afvise beviserne - og dermed ofte hele sagen. Og i den situation er det faktisk kun den sigtede og dennes forsvarer, der opnår noget.

Samtidig ligger det helt fast fra Told?Skats side, at fra det øjeblik en skatteyder bliver sigtet for et strafbart forhold, kan Told?Skat ikke foretage efterforskning mod skatteyderen. Efter det tidspunkt er efterforskning en opgave for politiet. Told?Skat kan foretage en skatteansættelse af skatteyderen og Told?Skat kan være politiet behjælpelig med den skatteretlige forståelse af skatteyderens handlinger, men efterforskningen mod skatteyderen, den står politiet for, netop så Told?Skat ikke kommer ind i en ubehagelig dobbeltrolle.

Denne holdning er ikke ny. Den er senest blev udmeldt af Told- og Skattestyrelsen i 1998 i faste retningslinjer for Told?Skats virksomhed. Endvidere har styrelsen gennem instruktioner, kurser og foredragsvirksomhed rundt omkring i landet gjort en betydelige indsats for at gøre skillelinjen mellem Told?Skats og politiets virksomhed helt klar.

I og med Told?Skat hvert år er involveret i flere tusinde skattesager, hvor et strafansvar overvejes, vil det være halsløs gerning af mig at love, at der aldrig bliver begået fejl. Derimod kan jeg love, at vi i Told?Skat gør vores yderste for at undgå, at fejl bliver begået, og jeg kan også love, at Told?Skat ingen interesse har i systematisk ulovlig efterforskning.

Naturligvis skal landets advokater gøre opmærksom på det, hvis de støder på uhensigtsmæssigheder eller ulovligheder i forbindelse med Told?Skats virksomhed. Og advokaterne, herunder advokat Lars Henriksen og Michael Juul Eriksen, er altid velkomne til at rejse mulige problemstillinger over for Told?Skat. Men lad os gøre det på en sådan måde, at vi sammen kan få dem løst på en konstruktiv måde og dermed være med til at sikre retssikkerheden for samtlige borgere i Danmark - fremfor ufrugtbart stenkasteri hen over en.